Tilbage igen? -Gideon-

Påklædning En par slidte jeans, en stram sort t-shirt, en lang frakke og en sort tynd stok

Han haltede afsted, havde stort set kun været inde siden Mike forsvandt...eller nej han forsvandt ikke direkte, men der kunne være en stor mulighed for at det var sket. han vaklede nedunder hvor han fandt James stå og se små bekymret ud, men efter lidt tid nikkede han og forsvandt, et eller andet sted forstod James vel godt den savn Gideon følte inden i, den savn ved at være alene igen, alene som før og nu også i sin fremtid. han sukkede tog sin frakke, sin stok før han begav sig mod kirken, det sted de mødte hinanden, med et tomt blik og et udtryksløst ansigt, så han rundt i skoven, støttende til stokken og ømmede sig et par gange eller to af smerte. hans så faktisk anderledes ud, bleg, med sorte rener under øjnene, tynd, eftersom han ikke havde spist længe, havde ingen appetit til at røre maden, han havde faktisk bare ligget i sin seng hele dagen de sidste mange dage, knap nok rørt sig ud af stedet, der var dog den gang hvor han var taget ned til byen, var endt op med at blive tævet og alle hans kontanter blev stjålet. han skævede op mod himlen og trådte endelig frem mod kirken, hvor et svagt smil dukkede op på hans læber.

han trådte videre frem, stoppede igen op, bare for at betragte kirken, den var som før smuk og prægtig, mere end man skulle tro noget evt faktisk kunne blive...minderne strømmede frem og han gispede, lagde en hånd på sin mund, for så at se væk, han ville aldrig komme tilbage og Gideon var tvunget ud i et liv, et liv uden kærligheden som den han havde oplevet før, hvilket kun smertede ham mere end noget andet. en stemme fik ham til at vende sig om, hvor han fik øje på en køn ung mand der trådte frem, ved lyden af sit eget navn rynkede han brynet og så på ham med foragt, men han trådte dog et skridt tilbage da manden trådte videre frem "ikke et skridt længere din infame blod drikker, ja jeg ved godt mit blod er nået så dejligt, men find en anden at chikanere, jeg har ikke tid til dit nonsens" hvæsede han og bare lyden af hans stemme var ligesom ham selv stort set ødelagt, den var hæs og noget af charmen ved den var forsvundet, fordi han stort ikke havde sagt noget

han fnyste hånligt "og hvordan skulle jeg genkende dig, der er så mange forbandede af din slags, dræber til højre og venstre" hvæsede han og støttede sig igen til sin stok, klar til at slå fra sig med sit liv hvis denne vampyr ikke ville gå igen. dog tabte han næsten mælet da manden snakkede, snakkede om ting kun en kendte til, forsigtigt gik han hen mod ham, stadig med vagtsomme skridt, men blidt lagde han hånden på mandens kind, den mand som vidste sig at være..."Mike er det virkelig dig" hviskede han og trykkede sine læber mod hans, strøg ham ned over kinden og smilede for måske første gang i flere uger "jeg kan ikke tror det er dig...jeg troede du var væk for altid og jeg ville være alene" hviskede han og smilede kærligt

Han smilede og kunne næsten ikke holde op igen, bare det at se ham, at se ind i de blå øjne...det var fantastisk, ubeskriveligt hvor dejligt det føltes, at være tæt på ham igen. blidt trykkede han sine læber mod hans pande, smilede og sukkede "jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro...efter James havde fortalt du var forsvundet, jeg troede aldrig noget kunne gøre mere ondt, jeg forsvandt, gjorde intet, ville intet gøre" hviskede han og lagde sin hånd oven på Mikes hånd, tog den blidt og kyssede hver finger spids "har du husket at jage" spurte han og trådte et skridt tilbage, lagde hoved på skrå og så spørgende på ham

han trak på skulderne "selv ikke engang James har været sig selv de seneste par uger, han har været så fjern og ikke til at nå, det var nok det værste for da James trak sig væk...blev jeg for alvor alene" hviskede han og sukkede stille, det gjorde virkelig ondt, bare alle de smerter der dannede sig sammen og gjorde alt...ja værre. efter at havde været trådt tilbage, trådte han atter frem, lagde armene om Mike og strøg ham ned af ryggen "vi skal nok finde på noget, så vidt jeg ved skulle det nok blive bedre med alderen" hviskede han og kyssede hans pande, han nød igen at være med ham, at røre ham igen

han rynkede brynet "jeg ved det ikke...han har været så anderledes de sidste mange dage, faktisk nærmere siden...ja jeg ved ikke hvornår, han har lukket sig inde, jo vidst var han hård dengang, men han snakkede altid med mig hvis der var noget galt, men nu er han lukket inde og nægter at snakke med mig" hviskede han og rystede på hoved, følte det hele bare ikke gik helt så godt igen, han satte sig ned på den nærmeste sten og hvilede hoved i hænderne, fordi han virkelig ikke vidste hvad han skulle gøre "og nej lad hver med at gå amok på ham, han fortalte mig om et sit lille møde med en lidt ældre vampyr, hun endte med at blive skudt ned med en træ kugle og jeg vil ikke miste dig nu" han så op på ham og rystede på hoved. han nikkede kort "jeg ved det...men det her bliver ikke ligefrem nemme tider fremad" sukkede han og hvilede igen hoved i sine hænder

han sukkede opgivende og rejste sig op "jeg frostår hvis du er vred på James, tror mig det er Louis og Isobel også...men der er ikke noget at gøre, han er i lige så meget smerte som en hver anden er...spørgsmålet er bare hvad der er sket" han rystede på hoved og så væk, ind mod skoven igen, han vidste godt at det at blive vampyr betød at ens følelser blev forhøjet, men efter stort set flere ugers depression var dette ikke lige hvad han havde behøv for. han lagde blidt hænderne på hans skuldre gav hans pande et blidt kys før han trådte væk "jeg gider ikke at du skal være sur, så kom til mig når du ikke råber og skriger" hviskede han og trådte tilbage, han gad virkelig ikke dette. han så kort mod kirken "du skal inviteres ind, ligesom et hvert andet hus, så skal du inviteres ind" forklarede han og rystede på hoved

han så på ham og lod sin hånd glide ind i hans "jeg elsker også dig, men hvis jeg gør det slemt for dig med din tørst...det vil jeg ikke, jeg kan ikke få dig til at lide" hviskede han blidt, før han kyssede ham, lod sine fingre flettes ind i Mikes, før han trådte hen til ham "jeg ved du ikke kan styre det, du er ikke den første vampyr jeg har mødt, det fleste af dem dør dog bare før de kan komme for tæt på" han trak på skulderne og kyssede hans kind. han lod isn frie hånd glide om på hans nakke, hvor han strøg ham blidt i håret, trykkede igen sine læber mod hans "jeg elsker også dig, jeg har virkelig savnet dig" hviskede han mod hans læber

han stivnede og så for nok første gang rigtig vred ud "jeg behandler dig som en ny person" spurte han og så vredt på ham, han pegede på ham med vrede i øjnene "hvor vover du at sige jeg ikke har savnet dig, du kan sige lige hvad du vil, men aldrig påstå jeg ikke har savnet dig, jeg har ligget i et lille rum i flere uger, knap rørt min mad, jeg har ikke rørt en pensel, ikke gjort noget som helst, bare ligget, grædt mig selv i søvne hver eneste nat, jeg har ikke været mig selv siden du forsvandt...ikke siden jeg mistede det jeg elskede, så sig hvad du vil men aldrig det" råbte han og stille løb der en tåre ned af hans kind, han sukkede "jeg vil bare ikke have du skal lide...jeg ved ikke ligefrem hvad jeg skal gøre" hviskede han og lagde armene om ham, som det bare at røre gav ham en smule trøst

han sukkede, lukkede øjnene og lagde trykkede ham i stedet ind mod sig, strøg ham ned af ryggen "ingen af os har haft det let...de sidste par uger har været nogle af de hårdeste jeg har prøvet, så hellere leve et livslangt liv med Blayne end at miste dig og nu hvor du er tilbage, vil jeg slet ikke miste dig" han kyssede ham ømt og strøg ham ned af kinden, han ville helst bare være tæt på ham, føle ham og røre ved ham "det vil jeg huske, men sig også til hvis det bliver for meget...hvis jeg gør noget der får dig til at lide" sagde han og smilede svagt

han sukkede, det var ikke ligefrem det han ville tale om lige nu "jeg har ikke mødt ham han holder vel til hos sin lille kæreste" han trak på skulderne og strøg ham ned af kinden, lod blidt sine læber strejfe hans, før han nappede kærligt i hans underlæbe "så kan jeg virkelig ikke bede om mere" hviskede han mod hans læber, før han trykkede sine mod hans endnu engang, han havde ikke været sammen med ham i flere uger, så hvorfor skulle han havde slippet lystet til at kysse ham. han stivnede og rømmede sig "Miss Porter laver altid te med jernurt, en dårligt møde med en vampyr fik hende oppe og køre over det, men hun bliver glad for at se dig, hun har ikke kunne side stille mere end to millisekunder af bar bekymring for dig" hviskede han og lod sine hænder glide ned over hans ryg

han nikkede og kyssede ham ned af kinden og ned mod halsen som før, blidt nappede han ham i huden og brummede "det var så lidt, men jeg tror nu alligevel du får et meget stort kram af både hende og Louis, han har også været meget bekymret for dig" hviskede han mod hans hals, før han igen kyssede ham blidt "jeg glemte at sige hvorfor jeg tog herned, jeg ville mindes dengang vi mødtes og hvad jeg først syntes om dig, måske ville det at tage herhen gøre mit humør bedre...meget bedre og jeg må sige turen herned var nok hår" han skævede til sin stok og kyssede ham igen "men smerten var hele turen værd, hvis det betød at jeg kunne se dig igen" hviskede han blidt