Fulde navn : Zoey Taylor Shelia Black Bird URL Alder : 19 Antal indlæg : 1348 Geografisk sted : Mystic Falls Job/hobbies : Digter, synger, spiller på flygel, Arbejder sin røv i lasser på Grillen, som hun overvejer at give til Matt, passer 4 heste og ejer Baren oven i det hele. Humør : I can cry all the time. But no one cares anymore. It's like standing on the other side and be all alone. No one sees or hears you. I don't wont to be alone, when I can stand and see my old friends take everything from me. It's like i'm dead and they are jumping on my grav with laugh and joy.
Emne: Her vil ingen andre komme - Bella Man Aug 17, 2015 1:38 pm
S:: Huset, hvor sjælene fra fortidens heks holder til. T:: Eftermiddag O:: Stedet omkring huset er flydt med træer. Det eneste sted træerne ikke rigtigt hersker, er ved det smalle indkørsel. V:: Tågen lister stille ind over jorden. Himlen er skyet og grå. Solen er gemt langt væk bag de herskende skyer. P:: Et par mørke jeans, en hvid tanktop, en sort jakke og et par sorte tennissko.
Den vind der raslede i træerne generede ikke Zoey det mindste. Det gjorde hende hverken bange eller paranoid. MAnge andre ville nok få trangen til at kigge sig over skulderen, men ikke hende. Hun vandrede blot videre igennem skoven. Hun var tiltrukket i en retning mod noget hun ikke vidste. Ærligtalt havde hun aldrig været i denne del af skoven. Hun havde forladt stien og vandrede nu uden nogen anelse om hvor hun var på vej hen. Vinden hylede højere i træerne og hun kigge endelig se en lysning uden træer. Men der lå noget andet i stedet. Hun satte farten op og kom hurtigt ud af træernes omfavn. Et huset. Hun standsede op. Hun var blevet draget mod et gammelt hvidt og faldefærdigt hus. Hvem havde troet det? Hun begyndte tøvende at bevæge sig mod huset. På den ene måde føltes huset beskyttende, men på den anden måde var der også noget mærkeligt over det. Hun gik op til døren og tog forsigtigt i håndtaget. Døren var ikke låst. Hun gav den et blidt puf og døren gled op med en høj klagen. Hun rystede lidt på hovedet over lyden og trådte så ind. Det var mørkt. Dog faldt der lidt lys ind gennem de stadig intakte ruder. Det var ingen rigtige møbler i entréen. Hun forsatte videre ind i hvad hun ville kalde en stue. Slukkede stearin lys stod rundt omkring, både i vindueskarme og på gulvet. Uden videre at koncemtrer sig tændte hun lysende, som en hver anden heks ville gøre det.. Med magi. Hun mærkede hvordan hendes magi var en smule kraftigere her, selvom hun havde en masse styrke i sig selv. Det var som om nogen hjælp hende og styrkede hendes magi.
Bella Heks
Fulde navn : Bella Hooper URL Alder : 10 år Antal indlæg : 27 Geografisk sted : Mystic Falls Job/hobbies : At være ung, og holde på hemmeligheder n_n Humør : Så megen smerte.. Så megen ensomhed.. :c
Emne: Sv: Her vil ingen andre komme - Bella Tirs Aug 18, 2015 7:55 pm
P: En lidt for stor mørkegrøn sweater, et par sorte leggins og et par sorte converse.
Det mørke hår piskede omkring håret på Bella. Krøllerne var ikke så tydelige, som de havde været engang, hvilket både skyldtes vinden, men også det, at hun var vokset en del på det seneste. Alligevel så hun stadigvæk noget så lille og nuttet ud, det var i hvert fald, hvad hendes mor sagde til hende meget ofte. Det var ikke så længe siden, at skolen var startet igen, og Bella havde allerede kunne fornemme, at det ville blive et langt år. Hun passede bare ikke ind. Hvordan kunne man ellers forklare, at hun kun havde så få bekendte i skolen? Alle andre syntes at have et hav af venner. Hun snøftede surt, og sparkede en gren væk foran sine fødder, der øjeblikkeligt efter at have trillet et par centimeter brød ud i brand. Bella gispede og standsede op i sin gang. Hun havde det med at sætte ild til ting, når hun var i dårligt humør, hvilket var ret upraktisk, eftersom hun var det oftere og oftere. Men det plejede aldrig at ske, medmindre hun fokuserede på tingene og forestillede sig hændelserne. Hun løftede hovedet, da branden omsider døde ud, og bemærkede, at hun ubevist havde forvildet sig hen til et ensomt hus midt ude i skoven. Nysgerrig som hun var og lettere fascineret af dette hvide, halvslidte hus, bevægede hun sig hurtigt nærmere. Det varede blot et øjeblik før hun stod foran, og i det øjeblik hun rakte ud og rørte ved dørhåndtaget gik der nærmest et stød igennem hende. Forskrækket trak hun hånden til sig, indtil det gik op for hende, at det ikke var elektricitet men energi og magi, som hun nu summede af. Ivrig rakte hun ud efter dørhåndtaget igen, og med vindens hjælp, føltes det nærmest som om, at hun brasede direkte ind inden den smækkede bag hende. Bella stivnede straks, da hun opdagede, at hun stod direkte bag en anden person. "U-Undskyld, jeg vidste ikke, at der boede nogen her!". Hun famlede panisk efter dørhåndtaget igen.
Zoey Admin
Fulde navn : Zoey Taylor Shelia Black Bird URL Alder : 19 Antal indlæg : 1348 Geografisk sted : Mystic Falls Job/hobbies : Digter, synger, spiller på flygel, Arbejder sin røv i lasser på Grillen, som hun overvejer at give til Matt, passer 4 heste og ejer Baren oven i det hele. Humør : I can cry all the time. But no one cares anymore. It's like standing on the other side and be all alone. No one sees or hears you. I don't wont to be alone, when I can stand and see my old friends take everything from me. It's like i'm dead and they are jumping on my grav with laugh and joy.
Emne: Sv: Her vil ingen andre komme - Bella Ons Aug 19, 2015 3:41 pm
Zoey Kiggede sig omkring. Huset var lige så slidt inden i som det var udenpå, men den energi og kraft der lå gemt i huset gjorde at man mindre lagde mærke til det. Da døren smækkede blev Zoey så forskrækket at hun snurrede rundt på hælene med hænderne op foran sig. Hun var parat til hvad som helst. Ved synet af den lille pige slog hun en latter op. "Hold da op, hvor gjorde du mig forskrækket. Stemmen den lille pige havde fik det til at dimre inde i hovedet på Zoey. Hun havde hørt den før. Hun kendte ejeren til den stemme, men hvem var det nu. Da navnet slog hende flød det over hendes læber før hun nåede at stoppe dem. "Bella?" Hun så på pigen. Kunne det virkelig være hende? Hun havde godt nok vokset siden sidst hun havde set hende. "Hey! Hov!" Hun opdagede panikken i Bella og skyndte sig hen til hende. Hun satte sig på hug ved siden af hende. Hun kunne virkelig se og mærke at hun var blevet større siden sidst. "Rolig nu. Jeg bor her ikke. Jeg fandt det her sted lige som du gjorde." Hendes stemme var rolig og blid, mens hun så op på Bella.
Bella Heks
Fulde navn : Bella Hooper URL Alder : 10 år Antal indlæg : 27 Geografisk sted : Mystic Falls Job/hobbies : At være ung, og holde på hemmeligheder n_n Humør : Så megen smerte.. Så megen ensomhed.. :c
Emne: Sv: Her vil ingen andre komme - Bella Ons Aug 19, 2015 10:48 pm
Luften omkring Bella sitrede næsten af elektrisk energi over hendes magifyldte, men yderst forvirrede, lille hoved. Det eneste hun var klar over lige nu var, at kvinden foran hende måtte være ejeren af huset, for hvad ellers skulle en kvinde lave helt herude i skoven? Kvindens latter gjorde dog, at nervøsiteten faldt en smule, og ganske som med Zoeys genkendelse, så var der pludselig en klokke som ringede hos lille Bella. Det var ikke mange hekse hun havde mødt i sin tid, og da Zoey summede med magi, præcis som hun selv gjorde, så var hun sikker på, at de var ens - bortset fra, at Zoeys magi virkede kraftigere og mere rolig end hendes egen. "Ja… Zoey?" Bella lagde hovedet en anelse på skrå, imens hun ventede på reaktionen hos den anden heks. Zoey havde ikke forandret sig voldsomt, men nu hvor magien var mere i spil, så fornemmede hun, hvor stærk en heks Zoey egentlig var, og hvor meget hun lod til at hvile i sig selv. Selvom Bella genkendte hende, så trådte hun alligevel et enkelt skridt bagud, så hendes ryg stødte imod døren, men lod alligevel til at stole på Zoey nok til at blive og lytte. "Virkelig? Jeg troede faktisk, at du boede her. Hvis du ikke gør, hvem gør så?". Bella virkede oprigtigt nysgerrig, hvilket altid havde ligget til hendes natur. Hun foldede forsigtigt hænderne bag ryggen.
Zoey Admin
Fulde navn : Zoey Taylor Shelia Black Bird URL Alder : 19 Antal indlæg : 1348 Geografisk sted : Mystic Falls Job/hobbies : Digter, synger, spiller på flygel, Arbejder sin røv i lasser på Grillen, som hun overvejer at give til Matt, passer 4 heste og ejer Baren oven i det hele. Humør : I can cry all the time. But no one cares anymore. It's like standing on the other side and be all alone. No one sees or hears you. I don't wont to be alone, when I can stand and see my old friends take everything from me. It's like i'm dead and they are jumping on my grav with laugh and joy.
Emne: Sv: Her vil ingen andre komme - Bella Fre Jan 22, 2016 6:26 pm
Et blidt smil bredte sig på Zoey læber. Hun nikkede. "Ja, det er mig." Hun lod blikket glide over Bella. "Hold op, hvor er du blevet stor." Hun kunne ikke lade vær med pointerer det, da hun synes det var gået stærkt. Hun gav så tid til at se rigtigt på Bella. Det var først nu hun kunne mærke og se Bella vilde energi og magi. Noget måtte absolut gå Bella på, men hun ville ikke spørge hende. Første trin var ikke at gøre Bella mere utryg end hun var i forvejen. Zoey blev siddende på hug og så roligt på Bella. Hun nikkede med et blidt smil. Bellas spørgsmål kom ikke bag på Zoey, da pigen forskrækket næsten havde flygtet fra huset. Hun så sig omkring. "Mit gæt er ingen. Der er ingen møbler eller personlige egendele." Hun sad i et stykke tid og bare fornemmede energien i huset. Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding. "Huset er fyldt med sjæle.. Sjæle fra mange hekse." Hun åbnede øjnene med et og så hen på Bella. Fra at hendes blik var en smule tomt blødede det langsommere op. Zoey vidste med ét hvad der var sket med alle heksene. De var alle blevet brændt. Hun rejste sig op. "Dette er vores forfædre, Bella. Kan du ikke mærke det? Magien og energien der løber igennem en være mursten i huset?" Hun lagde en hånd på væggen ved siden af døren. Der var som om magien pulserede igennem alt. Det var en fredelig følelse, som ikke vækkede andet end velbehag. "De beskytter os, hjælper os." Hun lod hånden falde og så mod stuen. Med en enkelt tanke sendte hun alle sterinlysene i luften så de svævede over det sted de øjeblikket før havde stået. Et vel tilpas smil fyldte hendes læber, før hun atter så hen på den lille Bella.