Hungry, maybe? ϟ Jack ツ

Jack kløede sig på hagen. Skole... Han havde aldrig brudt sig om det. Engang prøvede han at være dér, men... Det gik ikke. Han blev sindssyg af alle de mennesker der var, for det havde været dengang han havde prøvet at drikke fra blodposer... Hvilket gjorde at han ikke så meget kontrol havde, åbenbart. Det var nu nogle år siden, og siden da har han kun taget blod fra blodposer hvis han virkelig havde brug for et. "Nederen." Han grinede, og smilede skævt. "Lærer du så noget?" Han kunne ikke lade være med at lyde som en far der spurgte sine børn om de havde lært noget i skolen. Han grinede, og smilede drillende.

Det kunne hun skam kun erklære sig enig i, hvilket også fik hende til at le lidt og komme med et skævt smil. "Meget nederen!" Hun blinkede lidt til ham, og smilte lidt for sig selv, mens hun atter kiggede lidt rundt i hans værelse. Hun mente hvad hun sagde, for det var altså virkelig flot.. Meget moderne, og så kunne hun virkelig godt lide at hans malerier gav det et ret personligt præg også. Og apropos malerierne.. De var virkelig gode! Nu havde han selvfølgelig også haft en del år til at øve sig, men alligevel... Hun grinede lidt af hans tonefald, men trak så lidt på skuldrene. "Det vil jeg da gå ud fra, selvom det nok ikke rigtig føles sådan.. Du ved vel hvordan det er...?" Hun smilte drillende tilbage til ham.

Jack smilede skævt. Han betragtede hende mens hun så rundt i værelset... Tøvende strøg han hende over håret.
"Uhm... Ikke rigtig, jeg er grækenland, og der var ikke så meget skole dengang.. Eller, det kan jeg faktisk ikke huske om der var..." Han rynkede panden lidt, men rystede så på hovedet.
"Men jeg har gået i skole mens jeg var vampyr, og det... Endte ikke så godt for mig. Eller dem. Jeg dræbte nogle af eleverne, og gad ikke lektierne..." Han trak på den ene skulder, og smilede drillende.

Amelia smilte varmt til ham, da han strøg hende over håret. Hun rykkede sig lidt tættere på ham, og sukkede lidt. Allerede nu kunne hun sige at hun virkelig godt kunne lide ham.. Der var bare lige et problem.. Han var en vampyr.. Hun havde set ham dræbe en person, uden så meget som at blinke.. Kunne hun virkelig leve med det? Med viden om at hun muligvis var forelsket i en der faktisk var en koldblodig morder? Hvad hvis han en dag mistede besindelsen, med hende i nærheden? Han kunne jo så let som ingenting slå hende ihjel, eller i hvert fald skade hende alvorligt... Hun nikkede lidt, og smilte til ham. Så bed hun sig lidt i læben, ved de næste ord. Dér var det... Koldblodig morder. Hun nikkede lidt, og så tøvende på ham. "Er det ikke muligt at.. øh.. Spise, drikke uden at slå folk ihjel? Man kan vel bare tage noget, og så lade dem leve?" Hun så lidt nervøst på ham, og bed sig igen i læben.

Jack rynkede panden lidt over hendes spørgsmål... Drikke fra mennesker uden at dræbe dem? Det var muligt, men... Han kunne ikke lide bare at lade nogen gå efter at han havde drukket fra dem. Han blev ved med at stryge hende over håret, og så beundrende på hende. Han svarede ikke før der var gået nogle minutter... "Jo, det er skam muligt. Men så skal man tvinge dem til at glemme det, og..." Han sukkede træt. "... Jeg elsker at dræbe. Desuden så bliver man stærkere hvis man drikker det hele, og det ikke altid man kan styre sin tørst." Han smilede undskyldende. "Hvorfor spørger du?" I stedet for at stryge hende over håret, lagde han armene om hende.

Amelia nikkede fraværende, som tegn på at hun havde hørt det. Tja, hun havde skam også forstået det, men hun havde lidt håbet på et andet svar... Selvfølgelig ville hun jo ikke bare vade ind og prøve at ændre på ham, men alligevel... Hun ville bare ønske at der var en anden måde.. Hun brød sig ikke om at vide, at en hun kendte rendte rundt og dræbte folk hele tiden.. Og hvad med alle dem han dræbte? De havde vel familier de skulle tage sig af? Kærester, mænd, børn, forældre. Hvad nu hvis han en dag slog en ihjel hun kendte? En af hendes veninder? Hvad hvis der skete hendes far eller moster noget? Hun ville ikke kunne leve med sig selv... Da han lagde armene om hende, lænede hun sig automatisk tilbage mod ham. Hun trak lidt på skuldrene. "Jeg tænkte bare... Ville det ikke være bedre bare at tage lidt, også bare fra flere forskellige?"

Jack satte sig lidt mere midt for sengen da hun lænede sig mod ham, men gav ikke slip, så de sad midtfor sengen. Han fandt det af en eller anden grund mere behageligt. Han lukkede øjnene, og lyttede. "Det har jeg ikke tænkt over før, men det er muligt... Men det er også muligt at tvinge dem til at adlyde hvad jeg siger, og drikke lidt fra dem... Som slaver. Og dog, det gider jeg ikke." Han knugede hende forsigtigt ind til sig, men sørgede omhyggeligt for det ikke gjorde ondt. "Men, jeg elsker at dræne dem fuldstændigt med det samme..." Han sukkede. Han ville helst ikke snakke om det, men det virkede som om han ikke kunne komme udenom det. Tøvende kyssede han hende på halsen, men kun hurtigt for ikke at føle sig for fristet.

Det ville nok blive et problem for hende.. Hun var ikke ligefrem begejstret ved tanken om at han elskede at dræbe. Og hvorfor havde hun overhovedet ladet sig 'forføre' af ham? Hun skulle aldrig have indledt en samtale, og hun skulle aldrig have prøvet på at flygte. Men nu var det altså for sent, og hun kunne ikke lade være med at holde af ham. Allerede... Det var lidt af et problem... Hun sukkede bare lidt, og lod ham knuge hende ind til sig. Det gjorde ikke ondt på hende.. "Okay så..." Hun besluttede sig bare for at lade det ligge, da hun egentlig ikke havde lyst til at snakke mere om det. Derfor lukkede hun bare øjnene lidt, og tillod sig selv at nyde hans kys på hendes hals - selvom han trak sig væk kort efter.

Han vidste godt at hun ikke brød sig om det, men der var intet at gøre. Hans lyst efter blod, og at dræbe var for stor. Han rømmede sig lidt, og kyssede hende igen på halsen... Dog denne gang var hugtænderne på vej frem. Han kunne høre hendes blod, hendes hjerte... Det var så fristende... Hugtænderne kom frem. Han skulle lige til at bide da han kom i tanke om hvem det endelig var. Han rykkede hovedet væk fra hendes hals, og hugtænderne forsvandt. Han kunne ikke bide hende! Han kunne slet ikke tage noget af hendes blod... Fordi det var hende.
"Undskyld." Mumlede han, og trak sig væk fra hende så han ikke holdte om hende mere. Han så ned på madrassen. Havde... Havde hun set hvad han næsten lige havde gjort? Det håbede han at hun ikke havde.