Hungry, maybe? ϟ Jack ツ

Sted ⇨ Mystic Grill.
Tid ⇨ Omkring kl. 15.
Omgivelser ⇨ Folk, det sædvanlige..
Vejr ⇨ Ret så varmt!
Påklædning ⇨ Klik her!

Klokken var vel efterhånden blevet omkring tre om eftermiddagen, og derfor havde Amelia besluttet sig for at tage et lille kig rundt i byen. Hun havde først set baren, men da hun ikke måtte drikke endnu, var det jo ikke lige noget for hende. Hun var derfor gået hen til grillen i stedet. Så kunne hun måske også møde nogle anstændige mennesker, og ikke drukkenbolte.. Hun var helt ny her i Mystic Falls, og det var der en enkelt grund til. Hendes far var en stor advokat og han havde aldrig tid til Amelia.. Han snakkede altid i telefon med alverdens klienter, og alt så noget. Arbejdede for et kæmpe advokatfirma, og var en meget travl mand. Derfor boede hun nu hos sin moster i noget tid - her i Mystic Falls. Fordi hendes fars advokatkontor lå i New York, og fordi han skulle på en stor forretningsrejse, nu. Det ville tage over fire måneder, så nu skulle Amelia altså bo hos sin moster, Jules. Ikke at hun havde noget imod det, for Jules var en fantastisk sød kvinde.. Hun havde været der meget for Amelia, efter hendes mor døde. Nu havde det jo så også været Jules søster, og de havde været ret tætte. De havde delt en hemmelighed, som Amelia først havde fundet ud af få måneder tilbage. Lige før hendes mor døde, havde hun nemlig fortalt hende at hun var en heks. Både Dana - Amelia's mor - og Jules var også hekse, så vidt Amelia vidste.. Det var meget underligt, og Amelia forstod endnu ikke helt hvad det indebar, men hun ville finde ud af det.
Hun havde ikke haft andet at tage sig til idag, så derfor ville hun da kigge lidt rundt! ... Okay.. Det var nok løgn.. Hun havde ting at tage sig til, men bare ikke noget hun orkede lige nu.. Hun skulle f. eks. have pakket alle sine ting ud, så hendes kufferter ikke bare stod og fyldte hjemme hos sin tante.. Det var jo lidt af et problem.. Men hun skulle skam nok gøre det! Senere... Eller i morgen? Okay, det var lidt af den der typiske teenagesløvhed.. Måske var Amelia for det meste en pige med massere af gang i, men hun blev da også træt nogle gange! Som idag.. Hun var en smule udmattet, og hun havde jo også været i skole.. Der startede hun for blot en dag siden - altså i går - og hun skulle stadig lige vænne sig til at være et nyt sted, med nye mennesker...

Jack havde en sort skjorte på, sorte jeans, og sorte converse sko på. Det mørkebrune hår hang lidt ud til alle sider, og de blågrønne øjne var charmerende, og nysgerrige den dag. Han kørte begge hænder genmen håret, og sad i et hjørne i grillen. Normalt ville han tage i baren, men denne dag havde han hovedpine. Hovedpine, og en frygtelig lyst til blod... Han var sulten som bare pokker. Og det hjalp ikke synderligt meget da en heks trådte ind. Han smilede, og havde hånden ved munden for at skjule hans hugtænder...

//Undskyld, meget kort svar, og du skrev sådan en god start... Har bare haft mega krea svigt idag, skal nok gøre det bedre i næste indlæg.//

Amelia kiggede satte sig hen ved et bord, og kiggede så lidt rundt i grillen. Hendes blik fandt en del forskellige mennesker, men der var en fyr der især tiltrak sig hendes opmærksomhed. Han så direkte på hende, og hun kunne ikke lade være med at rynke lidt på panden over det. Han så ud til at være et par år ældre end hende, måske omkring de nitten-tyve år, og så så han da bestemt godt ud. For at det ikke skulle være løgn, ville hun nok mere sammenligne ham med en fotomodel, end med noget andet menneske hun nogensinde havde kendt. Hun betragtede ham lidt nysgerrigt, da hans øjne glimtede - tydeligvis fordi han smilte, men hun kunne ikke se hans smil på grund af hans hånd.. Hun løsrev blikket fra ham, og kiggede lidt ned på sine hænder. Hun vidste ikke hvorfor han blev ved med at kigge på hende, men hun var egentlig heller ikke helt sikker på at hun ville finde ud af det...

//Helt okay! Har heller ikke selv så meget krea... :-/

Pigen kiggede tilbage, og de fik øjnekontakt indtil hun så ned på sine hænder. Pigen så ud til at være de 16-17 år... Og hun var en heks. Hugtænderne forsvandt, og Jack tog hånden væk fra munden. Det var svært ikke at løbe hen til hende, og sætte tænderne i hendes hals, og drikke hendes blod. Men det ville være dumt, han måtte ikke angribe hende offentligt, han måtte få hende udenfor... Han rejste sig, og gik med yndefulde, og selvsikre bevægelser hen til hende, og hvis man så rigtig godt efter kunne man se at hans bevægelser også var en anelse tøvende. Han satte sig ved siden af hende, og smilede charmerende. "Godeftermiddag." Sagde han, og så kort på hendes hals før han så ordentligt på hendes ansigt igen.

Da han tog hånden væk fra munden, kunne Amelia ikke lade være med at lade blikket glide henover ham endnu en gang. Dog kun ret kortvarigt, da hun altid havde fundet det uhøfligt at stirre på folk.. Specielt fremmede folk - folk man ikke kendte. Hun kiggede væk fra ham endnu en gang, da han rejste sig og begyndte at tage nogle yndefulde skridt væk fra hvor han sad. Dog kunne hun ikke undgå at kigge på ham særlig længe, da han pludselig stod foran hende. Han satte sig ved siden af hende, helt uden og spørge. Hun kiggede derfor en smule overrasket på ham, inden hun tøvende svarede ham. "Godeftermiddag..?" Det lød næsten som et spørgsmål, når det kom usikkert ud af hendes mund, på den måde.. Hun lagde kun kort mærke til at han så på hendes hals, ogtænkte ikke nærmere over det, inden hun skubbede sit hår over til den side han sad ved - så hendes hals var gemt bag håret...

Jack hævede det ene øjnebryn da hun pludselig gemte hendes hals ved hjælp af håret... Vidste hun hvad han var? Forhåbentlig ikke. Hun virkede usikker... Men det var fint nok. Han kunne let bruge den gave vampyrer havde fået.. Tvang. Han lagde hovedet lidt på skrå, og smilede skævt. "Gør jeg dig usikker?" Spurgte han høfligt om, og foldede hænderne på bordet. Hans blågrønne øjne holdte øje med enhver bevægelse hun lavede, og han var også klog nok til at holde øje med om hun havde tænkt sig at lave en besværgelse... Hvis hun gjorde ville han angribe hende på stedet.

Det rørte sådan set ikke Amelia overdrevet meget, at han sad så tæt på hende, men hun havde aldrig set ham før og han virkede bare.. Mystisk.. Jaja, mystiske fyre var forførende, men mystisk var ligesom ikke altid en god ting, vel? Da han lagde hovedet på skrå og smilte til hende, tog hun sig lidt mere sammen. Hun var normalt slet ikke så usikker, og han skulle slet ikke have den fornøjelse. Da han oven i købet spurgte om han gjorde hende usikker, kneb hun kort øjnene sammen. Nej. Han skulle bestemt ikke tro at hun var usikker. Og da slet ikke på grund af ham! Hun smilte selvsikkert og skævt. "Nej da. Overhovedet ikke." Hun så på ham med et flabet glimt i øjet, og overvejede ikke engang rigtigt at præsentere sig selv. Han behøvede bestemt ikke at vide hendes navn. "Sååå. Noget bestemt du ville?" Hun så afventende og spydigt på ham.

Nu virkede pigen ikke så usikker mere. Perfekt! Hun virkede heller ikke til at vide hvad han var... Endnu mere perfekt! Han hævede endnu engang det ene øjnebryn, og grinede. "Du virkede nu sådan." Sagde han, og rullede blot øjne af hun blev flabet. Det irriterede ham ikke, han var ligeglad. Pigen var ung, men var hun seriøst så dum at lege flabet over for ham? Det ville sikkert ikke ende godt hvis hun irriterede ham.. Han havde svært ved at styre sine vampyr gener... Hans hugtænder skreg efter at bide nogle. "Ja, jeg ville bare høre hvad dit navn var." Svarede han, og smilede høfligt.

Det irriterede hende faktisk lidt, at han sådan opførte sig som om han bare var så meget bedre end hende - tja, end alle herinde, faktisk. Hun løftede det ene øjenbryn, ligesom ham, og trak på skuldrene. "Nå." Hun følte egentlig ikke at hun behøvede komme med et ordentlig eller bedre svar. Hun var her ikke for at snakke med en eller anden fyr, der sikkert var en kæmpe idiot. Egentlig anede hun knap nok hvorfor hun var her.. Godt nok legede han høflig, men hun ville hjertens gerne påstå at hun så lige igennem ham. Han ville et eller andet. Ikke bare høre hendes navn, som hun i øvrigt ikke kunne drømme om at fortælle ham. Dog svarede hun uden tøven. "Nicole. Og dit?" Hun så afventende på ham, med et køligt og ligeglad udtryk i ansigtet..

Jack var en fyr der godt kunne finde på at være arrogant... Men hvis man overraskede ham, og var venlig over for ham, så ville man se den side som var drillende, og trofast. Den Jack som beskyttede dem han holdte af... Men den side var ikke rigtig til stede når han var ikke var i nærheden af sin søster, Ava. Han smilede da hun fortalte sit navn, og Jack var sådan en som fortalte HELE sit navn. "Jack Grey Nightshade, mig en fornøjelse at møde dem." Sagde han, og ignorerede hendes ligeglade udtryk. Det rørte ham ikke.

Det trættede hende lidt at skulle være på hele tiden, og klar med en spydig kommentar. Desuden.. Hvorfor, overhovedet? Hun anede jo ikke engang om han rent faktisk ville gøre hende noget - og hvordan skulle hun måske også kunne vide det, ved bare lige at høre ham sige få ting?? Hun sukkede opgivende, og rakte hånden hen til ham, for at give ham hånden. "Jack. Fornøjelsen er helt på min side." Hun smilte lidt venligt til ham, og besluttede sig for at sænke paraderne lidt. Så slem kunne han vel heller ikke være, bare fordi han var lidt mystisk og lækker, vel? Måske burde hun endda have fortalt ham sit rigtige navn.. Men det var ligemeget nu..

Jack besluttede sig for ikke at dræbe hende... Men hvis han ikke snart fik noget at drikke så gik han amok! Da hugtænderne kom frem lagde han igen en hånd på munden for at dække det. Han prøvede at holde det igen... Men det var så svært! Han ville flå håret væk fra hendes hals, og hugge tænderne i hende, men han stoppede sig selv da han rømmede sig for at gøre det. Han havde stadig hånden på munden... "Super..." Om hun kunne forstå hvad han sagde var et spørgsmål...

//I orden at hun ser hans hugtænder? C: Har nemlig læst din plot søgning, og så du havde planer om at hun skulle opdage det...? //

Amelia kunne ikke lade være med at betragte ham med et lidt underligt og spørgende udtryk i øjnene. Der var bare et eller andet over ham, hun overhovedet ikke kunne regne ud hvad var. Det var meget... Anderledes. Den eneste hun havde mødt som hun fornemmede bare nogenlunde det samme fra, var Ava. Og hvad kunne de to dog have tilfælles? Ja, udover det indlysende, altså.. De lignede jo begge to modeller, men det var vel ikke ligefrem noget der kunne gøre dem så anderledes.. Vel? Da han dækkede sin mund med hånden, løftede hun blidt det ene øjenbryn. Hvad var der dog med ham? Hun hørte ham mumle noget, men kunne ike rigtig høre det ordentligt. Det lød dog som om han sagde 'super' så hun lod bare være med at svare... Hun kiggede stadig indgående på ham, og bed sig lidt i læben..

//Hmm.. Hvad med at hun ser dem og så prøver hun at flygte, men han stopper hende og forklarer hvad han er, eller noget i den retning? Og så kan de jo opbygge et eller andet specielt venskab? Det kan endda være, at han får lov til at smage lidt på hende (;

Ava var hans lillesøster, så de mindede lidt om hinanden... Bortset fra at Jack havde olivenbrud hud, og hun bleg hud. Jack havde så svært ved at holde igen... Og det hjalp ikke særligt meget at hun bed i hendes læbe. Årerne under hans øjne blev en anelse synlige, men forsvandt så igen. Han rømmede sig, og da han mærkede hugtænderne forsvandt tog han hånden væk. Han smilede skævt... "Undskyld at jeg virker så.." Lige imens han var ved at snakke kom hugtænderne frem igen, men denne gang kunne hun sikkert se dem.".. Men jeg har ingen god grund." Han grinede.

//Deal C: //

Selvfølgelig anede Amelia jo ikke at Jack i virkeligheden var Ava's storebror.. Hun vidste bare at der var noget specielt over ham - præcis som der var noget specielt over Ava.. Hun lagde mærke til at hans øjne forandrede sig. Årerne rundt om dem, blev mere tydelige - selvom det kun var kortvarigt, inden de forsvandt igen - og hun gjorde store øjne. Hvad fanden skete der egentlig lige her?? Var det et eller andet form for synsbedrag?! Det gjorde hende ret urolig, specielt da han begyndte at tale.. For så dukkede der... hugtænder(?!) op. Hun kiggede hurtigt rundt, for at se om andre lagde mærke til noget, men ingen så hen på dem. Hun rejste sig hurtigt og så underligt på ham. "Jeg, øhm.. Skal lige... Have noget luft..." Hun smilte falsk og anstrengt til ham, inden hun gik med hastige skridt væk fra ham - og udenfor. Hun kiggede sig kort tilbage, og satte så i løb. Han var seriøst begyndt at skræmme hende!

//Helt perfekt! :-D

Åh nej... Hun var blevet mistænksom. Da hun rejste sig op skulle han til at gribe fat om hendes håndled, men var for langsom, hun var allerede gået ud. Han sukkede... Pigen vidste tydeligvis ikke hvad han var for så ville hun vide at man aldrig løb fra en vampyr... Da slet ikke en sulten en. Da hun var gået ud, gik han også ud af kroen. Han hørte - med sin skærpede hørelse- at hun løb, han smilede skævt, og med den gave vampyrer havde fået... Var han hurtigt foran hende, så hun //og dette mener jeg sådan sandsynligvis// ikke kunne nå at stoppe op før hun dumpede ind i ham, men han blev stående, ubevægelig. Hugtænderne var helt fremme, og skinnede klart. De var utrolig skarpe, og bare ved at se på dem kunne man næsten føle dem bore sig ind i ens hals, "Bliv hvor du er, du kan ikke løbe fra en vampyr." Sagde han, og lagde armene over kors.

Det var ikke til at vide hvad fanden han var - Amelia vidste det i hvert fald ikke. Var han et eller andet misfoster? En mutant? Måske var han en mislykket troldmand? Altså.. Mandlig heks... I hvert fald.. Hun agtede ikke at finde ud af det! Det var en information hun bestemt godt kunne leve uden! Lige i dette tilfælde, var viden vidst ikke nødvendig! Hun løb panisk videre, da hun pludselig løb direkte ind i noget, eller.. Én. Og hun kunne altså have sværget på at der ikke havde været nogen dér lige før! Hun sørgede for ikke at falde, ved at tage fat i det der var tættest på. Og det var jo så - desværre - personen hun var løbet ind i. Hun tog fat i hans overarme, genfandt balancen og slap så hurtigt. Så kiggede hun op. Fuck! Det var Jack... Men! Hvordan fanden kunne han bare sådan lige pludselig stå lige foran hende?! Han skræmte hende mere og mere. Og specielt da han sagde, det han sagde. EN VAMPYR?! Hvad fanden i fucking helvede?! Hun mærkede hvordan hun frøs til stedet, og rystede lidt. Hun var bange....

Frygten var nærmest malet på hende, hun rystede... Han smilede ikke, han havde ingen følelser over sig. "Du ved ikke hvad en vampyr er... Selvom du er en heks så ved du ikke hvad det er..." Han kneb øjnene lidt sammen, han talte nok lidt mere til sig selv. Han følte lidt at han skulle forklare hvad en vampyr er..." En vampyr drikker blod, og en heks ville være en dejlig mad... Og jeg er sulten. Du kan ikke flygte fra en vampyr, og da slet ikke en som er lige så gammel som mig. Alt ved os drager jer dødelige til os... Vores udseende, udstråling, og væremåde... Alt. Men... Jeg vil ikke dræbe dig. Nej, det er du alt for ung til, og alt for smuk. Jeg må finde en anden at drikke fra.." Han talte lidt mærkeligt, og mere til sig selv. Han var så sulten... Og hans indre skreg efter hendes blod... Men netop som tanken strejfet ham om han bare kunne tage lidt kom der en anden lugt... Lugten fra et menneske.

Han stod bare helt ubevægelig... Mens hun rystede som et espeløv.. Da han sagde noget, gik det op for hende. Hun vidste jo godt hvad en vampyr var! Hendes mor havde fortalt hende mange historier om dem! Nærmest skrækhistorier, mere end godnathistorier.. Men hun havde i hvert fald aldrig set dem som mere end det. En gyselig godnathistorie.. Da ikke virkelighed, på nogen måde. Men havde hendes mor i virkeligheden bare fundet en måde at holde hende uviden om hele denne verden, for dog alligevel at lade hende have kendskab til den? Hun stoppede så småt med at ryste, men var dog stadig bange.. Specielt hvis alle de frygtelige historier passede. Man kunne aldrig stole på en vampyr, ifølge hendes mor... Da han snakkede igen, løb det hende koldt ned af ryggen. 'En heks ville være en dejlig mad, og jeg er sulten.' Det var det eneste der gik igennem hendes tanker.. Dog indtil resten sivede ordentligt ind. Han ville ikke dræbe hende(!!) fordi hun var alt for ung og smuk? Øhm... Hun vidste ikke helt om det var tidspunktet at se den slags som komplimenter, og da slet ikke når han så sådan ud.. Helt forstyrret. Nærmest vanvittig. Som om han kæmpede en indre kamp...

Lugten af menneskekvinden kom nærmere, og han blottede sine tænder. Han fik øje på kvinden der kom gående bag ved Nicole. Han strøg blidt en hårlok væk fra Nicolas ansigt, men forsvandt så. Lyden af et skrig var bag hende, og hvis hun så bagud... Ville hun se Jack stå bag kvinden, men med armene om hende, og tænderne boret ind i kvindens hals. Årerne under øjnene var fremme, og hans sult blev stilnet... Han strammede grebet om kvinden, og da hun så blev helt slap i hans arme, gav han slip. Han havde ikke spildt på tøjet, men en bloddråbe var på hans mundvige. Han havde blod i munden, men han slikkede bloddråben væk fra mundvigen. Han spyttede det sidste blod ud han havde i munden, og kørte tungen over tænderne så de ikke var blodige. Han kiggede på Nicole for at se hvad hun gjorde.

Amelia gjordelidt store øjne, da han blottede sine tænder. Han var skræmmende - som taget ud fra en gyserfilm - men alligevel var der noget over ham som dragede hende til sig. Og det var altså ikke kun hans udseende.. Sådan var hun ikke. Da han blidt strøg en løs tot hår væk fra hendes ansigt, kunne hun ikke lade være med at rynke på panden. Og specielt ikke da han kort efter forsvandt.. Hun kiggede rundt, for at se hvor han forsvandt hen. Og da så hun ham stå med tænderne boret ned i en stakkels kvindes hals, åbnede hun munden i chok. Nu var hun da i hvert fald helt sikker på at han talte sandt! Hun løb hen til ham, og så da han slikkede blodet væk fra sine hænder. Det var grotesk, men... Hun kunne ikke bare få sig selv til at løbe.. Heller ikke hvis det havde været muligt at løbe fra ham, ville hun kunnet... Hun gik med tøvende skridt tættere på ham, og prøvede at ignorere liget af kvinden. Hun lagde knap nok mærke til sine egne handlinger, da hun blidt lagde den ene hånd på hans kind, og så fortvivlet ind i hans øjne. Hendes handlinger overraskede hende, men det der kom ud af hendes mund, gjorde endnu mere. "Mit navn er ikke Nicole..."

Jack var sådan en vampyr der ingen problemer havde med at dræbe, og gjorde det let. Han var ikke spor let at komme ind på, men hvis man gjorde noget der overraskede ham sænkede han paraderne. Han så blot på hende da hun gik hen til ham, og følte sig af en eller anden grund som et monster. Det havde han aldrig prøvet før... Hun så yngre ud end ham... Nok derfor. Eller nej, han havde dræbt 2 årige børns mødre foran dem, og derefter dræbt børnene. Det kunne ikke være derfor, nej. Men hvad var det så...? Han hævede begge øjnebryn, men ikke flabet, men overrasket da hun lagde en hånd på hans kind. Han så overrasket på hende af hendes ord. "Hvad hedder du så?" Endelig ville han straffe hende da hun jo havde løjet over for ham, men han orkede ikke. Hugtænderne forsvandt, og årerne under øjnene forsvandt. Lysten til blod var væk, og hans sult var væk.

Han så overrasket på hende, hvilket hun ikke kunne lade være med at rødme en smule.. Det havde jo egentlig også overrasket hende selv... Så det var ikke ligefrem fordi hun ikke kunne sætte sig ind i det overraskede blik. Selvom det nok også var det eneste hun kunne sætte sig ind i, ved ham... Hun bed sig lidt i læben. Hvorfor fanden sagde hun egentlig det til ham?? Nå.. Whatever... "Øhm... Mit navn er Amelia Nicole DiLaurentis.. Så helt løgn var det da ikke..?" Hun smilte forsigtigt til ham og så afventende på ham. Hun betragtede ham indgående, og førte så tommelfingeren op til hans øjne. Hun røre forsigtigt ved blodårerne under hans øjne. Det så egentlig noget så skrøbeligt ud, i Amelia's øjne... Hun lænede sig en smule tættere på ham, faktisk helt ubevidst. Hun lagde ikke engang mærke til det, og hun gjorde det helt af sig selv..

Nej, helt løgn havde det ikke været... Det gav lidt ro i hans sind, men nu vidste han da hvad hun faktisk hed. Det overraskede ham lidt at hun rent faktisk fortalte ham det efter at han havde dræbt en kvinde lige foran hende. Han så kort ned på liget, men kiggede så på hende igen. "Nej... Det var det ikke." Sagde han, og blev overrasket da hendes tommelfinger rørte ved årerne under hans øjne. Han ventede blot på hvad hun ville gøre da hun pludselig lænede sig en smule tættere på ham. Uden at kunne nå at stoppe sig selv havde han sine læber på hendes...

Selvom det nok burde have sat sig ret godt fats, havde hun glemt alt om den døde kvinde. Hun vidste bare at hun følte sig helt.. Elektrisk.. Hun koncentrerede sig bare om Jack... Hun smilte lidt til ham, da han sagde at det ikke var, nej. Så pressede han pludselig sine læber mod hendes og hun besvarede straks kysset. Endnu en gang overraskede hun sig selv, men hun havde intet imod det. Hun nød det. Og derfor fastholdte hun også kysset. Selvom hun egentlig ikke kendte ham, var hun bare.. Tiltrukket af ham, på en eller anden måde. Måske var høje, mørke fremmede virkelig dragende på en eller anden måde. Hørte man ikke altid det i film og bøger? Og mystik.. Vampyrer måtte vel næsten kunne betegnes som mystiske, ikke?