So, who are you? ~Jack

Tid: Middag
Sted: Mystic Grill.
Omgivelser: En masse mennekser
Vejr: Bidende kulde og det sner

Luzy havde sat sig ind i Mystic Grill, egentlig bare for at sidde der. Hun havde sat sig i en af de mørkeste hjørner da hun nød at kunne være lidt alene i en sådan overbefolket bar. Hun havde den sædvanlige make up på, ejeliner og mascara rundt om øjnene og helt sorte læber, dét sammen med den mørke blå og sorte ternede skjorte, som for en gangs skyld halvt og halvt var lukket og kun afslørede lidt af den sorte tanktop hun havde på indenunder, og så hendes sorte cowboy bukser og sorte converse. Man så hende sjældent i andet da hun ikke havde så meget tøj at vælge imellem, og så fordi at hun ganske enkelt elskede sættet. Hun kørte stille en hånd igennem sit sorte hår med de blå spidser og så rundt og betragtede alle de andre mennesker med et ligegyldigt blik.

Kulde... Sne... Det bed ikke i Jack. Han frøs ikke. Længe havde han spekuleret... Spekuleret om det overhovedet var muligt at en vampyr som ham kunne blive forelsket... Hvis han kunne ville det så være i Amelia? Han vidste det ikke. Han... Ville heller ikke forandre sig. Ville ikke lade være med at dræbe... Men han var ikke sulten nu. Han havde lige drukket fra en yndig pige. Og dog kunne det ikke ses på ham. Han havde en sort skjorte på, sorte jeans, og sorte converse. Det mørkebrune hår pjuskede en del, og hang ud til alle sider, simpelthen... Han åbnede døren til grillen, og så rundt med de blågrønne øjne... Intet interessant. Han rørte kort ved sin dagslysring. Han sukkede, og fik øje på noget i et mørkt hjørne. En pige... En pige med helt mørk makeup, sort tøj, og smukt sort hår med blå spidser. Han hævede det ene øjnebryn, og gik hen imod hende. Hendes tøjvalg, makeup, og hår interesserede ham... Hvorfor gik en pige med det? Hm... Han satte sig ved siden af hende på en anden stol, og smilede skævt til hende. "Godeftermiddag."

Luzy så på den fyr der kom imod hende, og hun sukkede tungt. Hun gad virkelig ikke selskab lige nu, og slet ikke en fyr der sikkert havde indgået et væddemål med sine venner om at gå over og snakke med den skøre, goth tøs der sad i hjørnet for sig selv. Seriøst, been there, done that, buyed the t-shirt. Hun hævede bare det ene øjenbryn da han hilste på hende og hun betragtede ham med en kølig rolighed og viste ingen følelser, hun var en lukket skal, det var hendes sind i hvert fald. Hun havde altid haft en stærk barrikade omkring sit sind. "Det hedder nu mere; Godmiddag," sagde hun med en kort skuldertrækning og så på ham og lænede sig tilbage i sin stol og betragtede ham stille og roligt. "Og hvem fanden siger, at du bare sådan kan slå dig ned ved siden af mig?" spurgte hun og hævede hånligt sit ene øjenbryn.

Jack grinede lavt for sig selv. Hendes tone, og måde at snakke til ham på var underholdende. Hvis bare hun vidste hvad han var... Nuvel, mon ikke hun fandt ud af det på et tidspunkt? Han smilede charmerende til hende. "Jamen i så fald... Godmiddag." Rettede han sig selv, og så dybt alvorlig ud, men havde et drillende smil fremme. Han hævede det ene øjnebryn. Hvem der sagde det? Ham selv vel? Han gjorde hvad der passede ham. "Ingen, jeg gør hvad jeg vil, og du så interessant ud." Svarede han, og grinede kort.

Luzy kunne ikke lide hans grin eller den måde han snakkede på, han irriterende hende, men hun viste det nu ikke. Hun var fuldstændig upåvirket over hans smil og hævede bare det ene øjenbryn over hans alvorlige tone og hans drillende smil. "Så jeg ser interessant ud?" spurgte hun med en ligegyldig mine og hævede denne gang begge øjenbryn og synes, at han var utrolig latterlig og gad egentlig godt bare at gå, men hun orkede ikke. "Har nogen nogensinde fortalt dig, at de er pisse irriterende og belastende?" spurgte hun roligt og så på ham med et enkelt øjenbryn hævet og et irriteret blik.

Han følte sig ikke fornærmet. Hvorfor skulle han? Pigebarnet var jo barnlig. Hun kunne ikke fatte at han bare gerne ville være venlig... Eller ville han? Han smilede lusket. Han kløede sig i håret, og grinede kort af det hun sagde. "Ja, har du et problem med det?" Han så spørgende på hende. Han lænede sig tilbage i stolen, og lagde armene over kors. Han smilede endnu mere af det næste hun sagde. "Ja! Men ved du hvad der så skete?" Han lænede sig lidt tættere på hende. "Jeg dræbte dem." Hviskede han, og lænede sig tilbage i stolen... Han ventede spændt på hendes reaktion.

Luzy kom med en kort latter over ham. "Jeg er bare nysgerrig på, hvorfor," sagde hun med en rolig mine og betragtede ham med et hævet øjenbryn. Hun viste ikke nogen følelser, men så roligt på ham imens hans ord og fnøs kort over ham. "Prøver du at gøre mig bange eller hvad?" spurgte hun roligt og så på ham med et hævet øjenbryn. Helt ærligt, som om han ville kunne dræbe nogen, de fleste sagde bare, jeg dræber dig hvis du gør det igen, men når det kom til stykket? Så havde de ikke nosser nok til det. Det var de typiske mennesker.

Jack grinede lavt, og smilede skævt til hende. "Hvorfor? Fordi jeg ikke er vant til at se piger med fuldkommen sort tøj, det slags hår, og din make up, derfor." Svarede han, og grinede igen. Han kørte en hånd igenmen det mørke brune hår. "Jeg er skam dybt seriøs... Vil du vide hvordan?" Uden at svare på hvorfor, lænede han sig imod hende... Og fik sine hugtænder frem. Han åbnede munden, og de forsvandt lidt efter. Han lænede sig tilbage.

Luzy himlede let med øjnene og så derefter roligt på ham. "Men det har du så set nu," sagde hun stille og så irriteret på ham. Hun kunne virkelig ikke lide ham, hun brød sig rent faktisk slet ikke om ham. Hun hævede bare stille øjenbrynet da han lænede sig ind imod hende og viste hende sine hugtænder. "Wauw, hvor meget har du givet for dem?" spurgte hun sarkastisk og så irriteret på ham.