Er du min bror? ~Percy

Gæst

// xp

Percy begravede hænderne i sine bukselommer. Han prøvede bare på, at holde den lettere rolige maske, så meget som muligt. Så han ikke lige pludselig ville bryde ud i et eller andet sindssygt. Han bed sig hårdt i underlæben, idet hun gjorde et eller andet med sine hænder, så der pludselig var en ildkugle.
Han trak hurtigt sine hænder op af lommerne og holdte dem ud fra sig. "Wow, hvordan gjorde du lige det der?!" udbrød han og spærredeø jnene op. Han stirrede på hende. Det gav virkelig ingen mening, intet, ikke noget som helst.
Percy stod fortsat med hænderne ud foran sig, bare en refleks han havde. Han fugtede sine læber, idet han lige så stille sank sine hænder. "Er du nu sikker?" Han kneb øjnene sammen, men rystede så på hovedet. "Ja, jeg kan godt genkende dig.. eller, jeg mener, det føles som om, jeg kender dig et sted fra.. men vi har vel aldrig set hinanden, hvis jeg kender dig?" Han trak sig lidt tilbage.

Emne: Sv: Er du min bror? ~Percy Ons Nov 16, 2011 6:37 pm

Lillith smilede lidt over ham. "Ganske enkelt, magi" Sagde hun og smilede forsigtigt til ham. "Du ville osse kunne.. Efter noget øvelse.." Hun stod nu lige foran ham og lagde sit hoved let på skrå og trak vejret dybt og roligt.
Hun lo lidt. "Da jeg kom til byen her for nogle måneder siden, lignede jeg en på de seks-syv år.." Sagde hun med et lille undskyldende og så på ham, han var egentlig en køn dreng.
Hendes smil blev lidt større da han sagde at han synes han kendte hende, at det føltes sådan, og hendes øjenfarve blev automatisk en meget fin lilla farve. "Nej, vi har aldrig mødtes før nu" Sagde hun med et smil. "Det er din underbevisthed der informere dig om det.. Det eneste du skal lære, er at bruge den og din magiske kraft.. For den ligger i dine gener" Hun smilede ret stort til ham.

//Skulle lige spise ^^'

Gæst

Percy stirrede på hende. "Magi?" gentog han og bed sig i underlæben. Han kunne stadig ikke tro det. En troldmand? Ham? Han rystede kort på hovedet.
Han kiggede bare på hende, forstod det stadig ikke. "Du ligner jo én, der er ældre end jeg er. Hvordan kan jeg dog tro, du er min halv lillesøster, siden jeg.. storebror, åbenbart.." Han skar kort ansigt, ikke af nogen speciel grund, bare af ren vane.
Han nikkede så kort og begravede endnu en gang sine hænder i sine lommer på sine bukser. Han kiggede lidt på hende, inden han slog blikket ned i gulvet. "Jeg er altså stadig ret usikker på det.." mumlede han og bed sig endnu en gang blidt i underlæben.

Emne: Sv: Er du min bror? ~Percy Ons Nov 16, 2011 7:07 pm

Lillith så på ham og nikkede lidt og så på ham med et lille forsigtigt smil. "Og jeg kan bevise det.. Bevise at du kan magi.. Hvis du vil lade mig lære dig en enkel formular..?" Hun så på ham med et usikkert blik.
Hun kom med en lille lav latter. "Vampyr blod, ganske enkelt.." Sagde hun undskyldende og så lidt ned og så på ham igen.
Hun gik lidt tættere på ham, løftede sin ene hånd, forsigtigt og tøvende, række lidt frem, ombestemte sig lidt, sukkede så og lagde den let mod hans skulder. "Du har magisk blod i dine årer.. Jeg kan.." Sagde hun og skar en lille grimasse igen. "Jah, jeg kan lugte det.." Hun smilede nu mere undskyldende til ham og så ned, men havde stadig sin hånd mod hans skulder.

Gæst

Percy rynkede brynene. "Hvilken formular?" Han stod fortsat med hænderne i sine lommer, mens han bare kiggede på hende. Han begyndte, på en eller anden måde, at tro lidt og lidt mere på hende. Han bed sig blidt i underlæben.
Han trak hurtigt sine hænder op af lommerne, da hun rakte en hånd op. "Vil du bide mig nu?!" udbrød han forskrækket, selvfølgelig ikke ment ondt, men han blev ret så forskrækket. Dog, faldt han lidt ned, da hun bare lagde en hånd på hans ene skulder. Han stirrede på hende.

Emne: Sv: Er du min bror? ~Percy Ons Nov 16, 2011 7:31 pm

Lillith smilede lidt. "En der viser andres væsners sande ansigt.." Forklarede hun med et lille skævt smil. Hun kunne mærke lidt at han begyndte at tro på hende, og det gjorde hende glad.
Hun så overrasket på ham da han troede at hun ville bide ham, og hendes øjne blev blanke og fik mere mere grå/sølvfarve. Hun tog sin hånd til sig igen og trak sig et skridt væk fra ham og så ned. "Formularen lyder sådan; Ostende mihi faciem tuam veram" Sagde hun med en fin stemme og udtalte formularen på et perfekt latin. "Du skal udtale det rigtigt og tro på det.. Man kan ikke bare gøre det og så tro det er det.. Du skal tro på din arv" Hun så stadig ned, ville ikke have at han så hendes blanke øjne. *Hvor er du når man har brug for dig, Moose..?* Tænkte hun ked og trist.

Gæst

Percy bed sig i underlæben. Han rynkede på brynene. "Hvad.. hvad kan jeg bruge den til?" spurgte han ret så usikkert på det hele. Stadigvæk. Dog, så var han da begyndt, at tro mere og mere på hende og om hvad hun sagde til ham.
Han kiggede på hende med løftet bryn, da hun vendte blikket nedad. Han havde nok såret hende. Helt sikkert. Han bed sig endnu en gang i underlæben. Han åbnede munden for, at sige noget, men lukkede den i igen. Han lyttede, imens hun talte til ham. Hvis hun ikke var hans halvsøster, som hun selv havde sagt, hvorfor skulle hun dog så ellers bruge tiden på, at prøve, at fortælle ham det? "Det.. det må du altså undskylde.. selvfølgelig.. selvføligelig vil du ikke bide mig. Undskyld." Han kiggede bekymret på hende.

Emne: Sv: Er du min bror? ~Percy Ons Nov 16, 2011 9:18 pm

Lillith smilede lidt. "Du kan bruge den til at se hvem der ikke er menneskelig, hvem der er en blanding.. Og sådan" Forklarede hun med et lille smil.
Hun rystede lidt afværgende på hovedet. "Det er lige meget.. Jeg burde egentlig være vant til det nu.." Sagde hun med et trist smil og så stadig ned. "Jeg voksede op med at alle troede at jeg var en Dæmon og derfor dræbte vores mor i barselssengen.." Det sidste sagde hun lavt, hun hadede at hendes vampyriske gener skulle være der, at hun skulle drikke blod for at overleve, at hun før og ikke ville tøve med at gøre det igen, hvis det blev nødvendigt..
Hun løftede blikket og så ham i øjnene og smilede let. Hendes blik var på en måde ældre og mere vis end det burde, men stadig sårbart som et lille barns..

Gæst

Percy kiggede bare på hende. "Jeg skal nok prøve, at se, om jeg kan lære den." Han nikkede kort og bed sig blidt i underlæben. Han måtte vel nok få den srkevet ned et eller andet sted, hvis han skulle kunne huske den og lære den udenad. Ligesom Lillith.
Han slog armene om sig selv og trippede lidt. Han brød sig pludselig ikke ret meget om, hun virkede så ked af det. At hun nærmest nedgjorde sig selv sådan, det fortjente ingen, det havde han altid fået at vide, og han vidste også godt selv, ingen fortjente det. Lige meget hvad. "Men du.. du er ikke en dæmon." Han rystede på hovedet, men kneb så øjnene sammen. "Dræbte.. hvem dræbte mor?" spurgte han, udbrød han nærmest.
Han rystede kort på hovedet og vendte blikket nedad, men kiggede ret hurtigt op igen og så hende ind i øjnene. Han kunne nærmest føle det nu, at de rent faktisk var mere end blot bekendte nu..

Emne: Sv: Er du min bror? ~Percy Fre Nov 18, 2011 11:04 am

Lillith så kort på ham. "Godt.. Men ellers lærer man senere at kunne genkende andre væsner.." Sagde hun stille og så ned igen. "Fx ville du kunne fornemme at jeg er som dig, men alligevel ikke.. At jeg har andre gener end bare Hekse gener.." Hun så ned og lukkede sine øjne, havde fået en lettere hovedpine.
Hun smilede en smule over ham. "Godt nok er jeg ung.. Men jeg har dræbt før.. Og jeg ville kunne gøre det igen hvis det blev nødvendigt.." Sagde hun stille og træk let på skuldrene, men krympede sig lidt da hun hørte hans udbrød. "Intet menneske eller Heks kam klare at føde et barn med vampyriske gener.." Hviskede hun lige højt nok til at han kunne høre det. "Min arv dræbte mor.." Hendes stemme rystede let og hun så ned, skammende sig over det, hadede sig selv. Hun så op og mødte hans blik med øjne der skiftede farve lige efter hinanden hele tiden. Hun lukkede dem og massere let hendes tindinger, og ventede på at hovedpinen forsvandt.

Gæst

Percy kiggede på hende. Han vendte blikket bort i et øjeblik og kiggede rundt i rummet i stedet for. Han bed sig i underlæben, idet han vendte blikket på Lillith igen. Han betragtede hende. Han kunne slet ikke forestille sig, han var, ja, storebroderen af de to. Det lignede det jo slet ikke. Han nikkede kort. "Jeg må nok få øvet mig lidt." Han lo let.
Så rystede han kort på hovedet. "Det har jeg godt set i film, det er bare.. det hele nu åbenbart er virkelighed, det er meget svært at sætte sig ind i.." Han tog sig til hovedet, men begravede derefter hænderne i sine bukselommer og kiggede nedad i stedet. Hun havde åbenbart dræbt deres mor, men selvfølgelig ikke med vilje. Han kiggede på hende. Derfor skulle hun ikke se sådan på det. "Hey, du skal jo ikke se sådan på det.. det var jo klart ikke med vilje.." prøvede han forsigtigt og trådte lidt nærmere hende, så han stod lige ind foran hende.

Emne: Sv: Er du min bror? ~Percy Fre Nov 18, 2011 11:52 am

Lillith smilede en smule over ham og rystede let på hovedet. "Det ligger i generne.." Sagde hun lidt opmuntrende og så på ham og smilede en smule.
Hun kunne ikke lade være med at slå en lille latter op. "Det har hele tiden været virkeligheden.. Der er bare nogle der intet ved om det.." Sagde hun med et lille smil.
Hun rystede på hovedet. "Nej, det var min fars skyld.. Den far der bare brugte mor og så skred.." Hun så vredt ned i jorden hvor efter hun så op på ham og smilede lidt. "Men tak.." Hun så ind i hans øjne og smilede en smule, bare en lille trækning i mundvigen.

Gæst

Percy stod tæt foran hende. Han vidste ikke helt, hvad han skulle gøre. Han lyttede, da hun talte. Smilede skævt og kort. "Ja, så skal det nok blive lettere, at finde ud af." Han smilede til hende, havde egentlig mest af alt lyst til, at omfavne hende. Helt seriøst.
Han lod dog være. Han smilede bare, over det hun sagde med virkelighed og uvirkeligheden. Han rystede kort på hovedet. "Det er bare så underligt, det hele." Han nikkede kort, idet han bed sig blidt i underlæben - vane. Han fugtede sine læber og trådte lidt væk fra hende. Hvis han fortsat var blevet stående helt så tæt, havde han omfavnet hende, og det var måske ikke den passende tid.
Han betragtede hende. Nikkede så kort. "Ja." sagde han så og nikkede endnu en gang. Det var jo ikke hendes skyld, det var den mand, der havde været sammen med deres mor..

Emne: Sv: Er du min bror? ~Percy Fre Nov 18, 2011 1:27 pm

Lillith smilede og hørte hans tanker, og kunne ikke lade være med at smile endnu større og få en lilla øjenfarve, som oftes symboliserede glæde. "Du skal nok lære det Percy" Sagde hun opmuntrende. "Men først skal vi nok sørge for at du lærer at lave en hård og solid mur om dine tanker" Hun blinkede let til ham med det ene øje.
"Man vænner sig let til det.." Sagde hun med et lille opmuntrende smil og blev lidt trist da han trådte lidt væk.
Hun så på ham og smilede lidt, trådte så helt over til ham, lagde en hånd mod hans skulder idet hun lænede sig ned mod ham og kyssede ham søsterligt på kinden. Hun var faktisk kun lidt højere end ham.

Gæst

Percy smilede venligt til hende. Han kunne nu meget godt lide hende, ikke bare fordi man sådan var 'tvunget' til, at kunne lide dem, man var i familie med. Nej, han kunne faktisk godt lide hende. Han var ret glad for nu, han havde mødt hende hende. Selvfølgelig også ret glad for, han nu kendte mere til sin mor, og havde fået sig en halvlillesøster.
Han nikkede. "Okay." Han smilede skævt til hende og bed sig blidt i læben. "Hvordan skal det så foregå?" spurgte han efter lidt tid.
Han kiggede på hende, da hun trådte nærmere. Han smilede, da hun lagde en hånd på hans ene skulder. Han kiggede på hende, da hun kyssede ham på kinden. Han overvejede mere og mere om det var i orden, at omfavne hende.

Emne: Sv: Er du min bror? ~Percy Fre Nov 18, 2011 2:01 pm

Lillith smilede glad til ham og havde stadig sine lilla øjne, hun synes meget godt om ham og var virkelig glad for at have mødt ham, og bare det at de faktisk var i familie, hun havde aldrig troet at det ville være muligt at hun fik en rigtig familie, hun var jo ikke ligefrem normal, eller betød det ord overhoved noget? For det der kunne være 'normalt' for en, kunne være 'unormalt' for en anden..
Hun lo lidt. "Det er faktisk ganske enkelt" Sagde hun med et smil. "Man skal bare forestille sig en mur om sine tanker, om sin mentale bevisthed.. Den er så ikke lige så stærk i starten, men efterhånden bliver man bedre til at holde den oppe og holde andre ude" Hun smilede oprigtigt til ham, det skete egentlig ret sjældent, hun stolede ikke på særlig mange, kun Moose, og nu osse Percy, selvom hun lige havde mødt ham, havde hun det som om de altid havde kendt hinanden, og det føltes rart.
Hun så på ham og grinede blidt. "Du skal ikke holde dig tilbage" Sagde hun lettere drillende og roddede op i hans hår med den hånd der lå på hans skulder.

Gæst

Percy nikkede kort, mens han kiggede på hende. Hun fik det til at lyde så let, men af en eller anden grund, lød det ret så svært. Han måtte vel bare øve og øve og øve sig. Der var ikke andet at gøre. Det måtte han bare gøre.
Han kiggede på hende. Han fandt det stadig lidt underligt, nu at være storebror, især til én, hvor det lignede, hun var ældre end ham. Han havde stadig ikke forstået det. Han smilede. "Jeg må bare øve og øve mig så." sagde han smilende.
Han smilede endnu mere, da hun roede op i hans hår. Han tøvede en smule, men følte det ikke på nogen måde var forkert, idet han så omfavnede hende.

// Kreasvigt. o;

Emne: Sv: Er du min bror? ~Percy Fre Nov 18, 2011 2:38 pm

Lillith smilede til ham, hun følte sig mærkelig tryg ved ham, og det var rart, det mærkeligt var nok bare, at hun faktisk var stærkere end ham, hvorfor så føle sig bange? Jooh, nok fordi at hun var blevet pint og tortureret det meste af hendes liv..
Hun lo lidt over ham. "Jah, der er vist ikke andet at gøre end det" Sagde hun med et lille fjollet smil.
Hun smilede over ham, kunne ikke lade være med at stivne en smule, selvom hun vidste hvad han ville, hun var bare ikke særlig vant til fysiske berøringer fra andre, men hun tøede hurtigt op og omfavnede igen, gemte, uden at tænke over det, sit ansigt ved hans skulder. Det føltes bare trygt og normalt for hende.

//Osse lidt her xD

Gæst

Percy smilede. Han holdte hende ind til sig. Det føltes ikke spor underligt, tværtimod. Det var bare længe siden, han overhovedet havde ladet sig omfavne en person, han næsten lige havde mødt. Sidst havde nok været dengang, han var kommet i plejefamilie og han omfavnede sine to 'nye forældre'.
Han holdte bare om hende. Glemte et øjeblik om alt det andet, de tidligere havde snakket om. Men hvad så nu? Han følte, at han, på en måde, skulle tage sig af Lillith. Det var nok også det mest rigtige at gøre. Skulle hun med ham hjem så?

// xp

Emne: Sv: Er du min bror? ~Percy Fre Nov 18, 2011 3:02 pm

Lillith smilede og puttede sig ind til ham. Det var utrolig så rart det føltes, det var ikke akavet eller underligt på nogen måde, bare rart. Hun havde aldrig omfavnet nogen næsten fremmede før, aldrig, men osse, hvem ville omfavne en pige med snehvid hud, kuldsort har, der bare gjorde huden endnu blegere, og øjne som skiftede farve, hun blev ofte afstemplet som monster eller misforstor, og ingen turde at nærme sig hende.
Hun glemte ikke hvad de tidligere havde snakket om, men det gled dog lidt i baggrunden mens de bare stod der. Hun hørte svagt hans tanker og en lille anspændthed og nervøsitet viste sig i hendes kropssprog, selvom hun ikke viste det, hun puttede sig bare mere ind til ham. Sandheden var at hun ikke rigtig havde noget hjem..

Gæst

Percy holdte hende tæt ind til sig. Det var ikke fordi, han holdte stramt om hende, tværtimod blidt, men godt nok til, at var et rigtig kram. Et broderligt kram. Han begyndte at føle, at han ville gøre alt for hende. Virkelig sørge for, hun havde det godt og bare passe på hende.
"Jeg kom til, at tænke på.. hvor bor du henne?" Han kneb øjnene sammen, men lod hende ikke blive trukket ud fra sig. Han holdte godt om hende, og ønskede derved ikke at give slip om hende lige nu.

Emne: Sv: Er du min bror? ~Percy Fre Nov 18, 2011 3:39 pm

Lillith puttede sig ind til ham og ville ikke væk, det føltes så rart og mærkelig velkendt. Hun vidste at han ville passe på hende, være der for hende, og det var hun virkelig taknemmelig for.
Hun rystede let på hovedet og gemte stadig sit ansigt ved hans skulder og hals. "Ingen steder.." Sagde hun stille og nærmest hviskende. "Jeg har ærligt talt ingen steder at være.." Hun lukkede mine øjne og flyttede sig ikke fra ham, ville ikke, kunne ikke. Hun prøvede at gemme sig lidt bag sine lange silkebløde lokker.

Gæst

Percy holdte hende tæt. Han ville ikke give slip om hende. Han kunne heller ikke få sig selv til det. "Virkelig? Ingen steder?" spurgte han lavmælt og hvilede sit hoved mod hendes hoved. "Hvor har du så holdt til alle disse år?" spurgte han lige så lavmælt, lige så uforstående. Hun måtte da have været et eller andet sted. Hun kunne da vel ikke have boet på gaden, eller hvad? I såfald, tillod han det ikke mere.

Emne: Sv: Er du min bror? ~Percy Fre Nov 18, 2011 4:11 pm

Lillith nød at han holdte hende tæt, det føltes beskytende. Hun rystede let på hovedet. "År?" Sagde hun og grinede lidt. "Et år, for at være mere præcis.." Hun smilede trist. "Det første stykke tid var jeg på en katolsk børnehjem.." Hun gøs ved minderne. "Jeg flygtede så og boede hos et englepar et stykke tid.. Efter det så.. Har jeg ikke haft noget sted at være.." Hun trak let på skuldrene og puttede sig bare ind til ham.

Gæst

Percy holdte hende fortsat tæt, hvilede fortsat sit hoved imod hendes hoved, havde ikke noget imod, de stod så tæt, overhovedet ikke. Han nød det silkebløde hår imod sin ene kind. Han lyttede. "Jamen, har du så boet på gaden i det sidste stykke tid? Lige for tiden?" spurgte han stille. Han brød sig overhovedet ikke ved tanken om det. Det måtte være forfærdelig.

» En dag i skoven ~Percy
» Lidt hjælp første dag? ^^ -Percy