Oh ... you. Long time, no see ~Gideon

Cataleya rystede bare på hovedet over ham og sukkede stille. Hun mente stadig, at det var uretfærdigt for Gideon at han ikke fik så meget kærlighed som sin tvillingebror.
Hun smilede en anelse over ham og klukkede blidt. "Fuck Blayne," sagde hun stille og smilede til Gideon. "Og jeg har intet sagt om at vi skulle lave noget vulgært, jeg sagde snakke, der er en stor forskel." Hun blinkede drillende til ham og smilede tilfreds over at han gav flasken tilbage til bartenderen. "Han kommer ikke til at gøre dig noget sen her gang, jeg ville stille mig imellem og måske give ham en lille flad, det kunne han godt bruge siden sidst." Hun smilede stille for sig selv imens hun rejste sig og gik imod udgangen. Hun så sig kort over skulderen og smilede til ham. "Kommer du, skildpadde?" spurgte hun drilsk og smilede varmt og roligt til ham.

Cataleya blev smittet af hans grin og kunne ikke lade være med at le stille med ham og smile mere varmt til ham end før. Hun trak stille på skuldrene og så på ham med et blidt blik. "Det er sandt nok, og hvis den her gang heller ikke går, så er der jo det ordsprog, alle gode gange tre," sagde hun med en lille latter og smilede blidt til ham imens hun gik ind imod byens centrum.
Hun så nysgerrigt på ham og kunne ikke dy sig for at smile og tage hans hånd. "Hvorfor ikke?" sagde hun med et lille eventyrlysten blik og et varmt smil. Hun havde altid været en nysgerrig sjæl, det var en af hendes store svagheder, og det var nok den største grund til at hun havde inviteret ham med hjem.

Cataleya lo lidt forfjamsket. "Det var også det jeg mente," sagde hun med varme kinder. Hun havde aldrig helt haft styr på alle de ordsprog der fandtes, så hun byttede dem altid ud med andre ting og lavede om på det hele. Hun gispede næppe hørligt da hun pludselig befandt sig i hans favn og hun så hans vinger. De var et prægtigt syn og hun tabte helt mælet et øjeblik. "Vent ... hvad?" sagde hun og nåede ikke længere da han satte af og hun så klamrede sig til hans hals. Hun lukkede øjnene indtil de fløj mere roligt. Da hun åbnede dem igen var det eneste hun kunne få ud over hendes læber et;"Wauw." Hun var målløs og slappede langsomt af i hans favn. Hun var ikke en der var bange for højder. Hun så på ham med et helt fortryllet blik og hun smilede til ham inden hun begyndte at le hjerteligt.

han klukkede over hendes udtryk "jamen jeg er da glad for at mine vinger for dig til at tabe mælet" grinede han og fløj videre, at flyve, ja det satte ham i forbindelse med hvad han var og ja det gjorde ham vel glad "du er faktisk den første jeg nogensinde har fløjet med, jeg plejer normalt ikke at gøre det, men jeg har vel intet imod det, for ja udsynet er smukt og jeg bliver altid gladere" hans smil blev større og han så rundt "peg hvor du bor" hviskede han i hendes øre og så hvordan hun slappede mere af efter at have klamret sig til ham

Cataleya lo varmt og hjerteligt over hans kommentar og gav ham et lille kys på kinden uden at kunne stoppe sig selv først. "Det er fantastisk!" sagde hun leende og holdte sig indtil ham, men ikke på en klamrende måde som før.
Hun så på ham og følte sig en anelse beæret over hans ord og blev bare ved med at smile til ham. "Det forstår jeg sgu godt," sagde hun varmt og lagde sit hoved imod hans skulder og nød bare udsigten. Hun nikkede kort og pegede mod en bygning der tydeligt var mere lukseriøs end de andre. "Dér," hviskede hun blidt og smilede over ham imens hans varme ånde imod hendes øre gav hende kuldegysninger.

Cataleya blev nærmest berørt over hans rødmen og smilede samtidig tilfreds af en eller anden grund. Hun nød at se hans forlegne smil og kunne ikke lade være med at gengælde det varmt og sødt. Hun ærgede sig lidt over at han allerede landede, og det var som om hun først nu blev opmærksom på at han var så tæt på og at hun kunne mærke hans nøgne hud mod sin flere steder. "Jeg kan sagtens gå selv," sagde hun med begyndende røde kinder og et forlegent og nærmest genert blik. Utroligt, ikke? At den berømte overnaturlige lejemorder blev genert over at hun var i fysisk kontakt med en dreng. Det var ret komisk. Hun kom langsomt ned på jorden igen og stod først lidt usikker på benene inden hun begyndte at gå op imod indgangen og låste den op. Hun så kort tilbage på ham og smilede drillende og varmt, imens en tydelig indbydelse til hendes hjem kunne ses i hendes øjne. Hun gik indenfor og holdte døren imens hun ventede på ham.

Cataleya blev ikke genert over at han lignede Blayne, overhoved ikke, hun kunne let se forskel på dem allerede, de små forskellige, fx deres grin, stemme og ansigtsudtryk generelt. Hun gik længere ind i lejlighedskomplekset og videre over til trapperne og op til anden etage, første dør på højre hånd. Hun fandt sine nøgler frem og åbnede døren. Da hun trådte ind og smed skoene, vendte hun sig om imod ham. "Bare følg din hjemme," sagde hun md et lille skævt smil og lukkede døren efter ham da han kom ind.

Cataleya så blidt på ham og gik over til ham og gav ham et blidt kys på kinden. "Prøv alligevel, Gideon," sagde hun blidt og smilede varmt til ham. Derefter gik hun over og lod sig dumpe ned i sofaen og så på ham med et nærmest legesygt blik. Hun var måske stadig en smule påvirket af al den alkohol hun havde drukket tidligere på aftnen. "Vi kunne sidde og snakke?" sagde hun blidt og smilede til ham imens hun lagde sig ned og strakte sig. Hun forstod ham godt, at han ikke følte sig hjemme nogen steder, det gjorde hun heller ikke særlig ofte. Hun slappede fuldstændig af i sin tremands sofa alt imens hun så over på ham.

Cataleya så noget såret ud da han bad hende om at lade være. "Hvorfor?" spurgte hun stille og sukkede lidt. Hendes legesygt blik forsvandt og hun så mere trist ud. Hun var altid så pokkers ustabil mår hun fik noget at drikke. Det var en af grundene til at hun normalt ikke drak, hun hadede at alle hendes svagheder blev styrket igennem rusen og at hun ikke havde fuldstændig kontrol over sig selv.
Hun hjalp ham lidt med at løfte hendes hoved og putte sig så lidt indtil ham på en eller anden mærkelig måde og hun så op på ham med et blidt blik. "Fortæl mig om dig selv," sagde hun blidt og nysgerrigt og smilede opmuntrende op til ham. Det var utrolig rart for hende at ligge i hans skød og hun nød det faktisk mere end hun havde troet. Der var en ting hvor de to tvillinger lignte hinanden utrolig meget, havde hun fundet ud af. De fik hende begge to til at føle sig tryg i deres nærvær. Hun elskede det.

"Men jeg prøver ikke på at give dig forventninger," sagde hun blidt og så væk fra ham med et nervøst blik. "Jeg prøver bare på at vise ... at ..." Hun stoppede sig selv og så væk fra ham og lukkede sine øjne. Hun sukkede lidt over hans berøring og smilede svagt.
Hun havde stadig lukkede øjne imens hun lyttede til hvad han sagde, bare lytte til hans stemme. "Det er jeg virkelig ked af, Gideon," mumlede hun blidt og åbnede øjnene og så varmt op på ham. Hun tog hans hånd og kyssede hans håndflade. "Du fortjener meget bedre." Hun så blidt op på ham og smilede forsigtigt.

//Endelig! På vej hjem xD Jeg kan ikke mærke mine fingre ... xD

Cataleya tøvede længe alt imens hun så på ham med et mærkeligt blik. Og så tog hun chancen. Hun løftede sig selv op, noget hun let kunne da hun havde fantastiske mavemuskler, og så lagde hun hånden i nakken på ham og trak ham lidt ned til hende. Det næste hun gjorde var, at hun plantede sine læber blidt og nænsomt imod hans. "Det her," hviskede hun lavmælt mod hans læber og så blidt og varmt på ham og smilede forsigtigt til ham.
Hun så nysgerrigt på ham. "Hvem er så denne Paige?" spurgte hun nysgerrigt og så godt hvordan han rødmede. Hun bed sig selv let i underlæben og havde trukket sig væk fra ham igen imens hun ventede på hans reaktion.

//Nej xD

Cataleya smilede en anelse imod hans læber og nød følelsen af de sommerfugle hun fik i maven. "Mmhhh." Var det eneste hun kunne få ud over hendes læber og hun smilede varmt og glad til ham. Hun havde ikke reageret sådan på et kys før, det var så anderledes end det hun havde prøvet før.
Hun nikkede forstående og bed sig lidt i underlæben. "Alle familier har deres hemmeligheder," sagde hun blidt til det første og så så blidt på ham. "Det er jeg ked af ... Blay gik vist i seng med alle han kunne." Hun fik et mørkere blik ved bare tanken og hun så lidt væk. Indtil hun mærkede hans hånd mod hendes kind og lidt efter nakke. Da så hun op på ham og hun smilede lidt imens hun nød hans berøringer. "Jeg ... det var ..." prøvede hun at starte, men varmen blussede op i hendes kinder. "Jeg prøver at sige, at jeg også kan lide dig." Hun så nærmest genert op i hans øjne og bed sig nervøst i underlæben og ventede på hans svar.

Hun smilede og nød hans latter. "Jeg har altid fat i noget," sagde hun med en blidt latter og smilede varmt til ham.
"Det er jeg ked af, det anede jeg ikke at han gjorde," sagde hun stille og en anelse trist og følte sig nøgen under hans blik, det var som om han så alt.
Hun kunne ikke lade være med at smile da hun mærkede hans læber mod sine endnu en gang. "Samme her," sagde hun med et varmt smil og blik. Hun lod ham uden brok trække sig op til hende og hun puttede sig ind til ham med et smil. Hun lo blidt over ham da han nussede sin næse imod hendes. "Du er så kær," hviskede hun blidt og smilede varmt til ham.