Long time, no see! ϟ Vicky ツ

Det var endnu en gang blevet mandag, hvilket jo betød helvede. Aka. skolen. Amelia havde aldrig ligefrem nydt at gå i skole, selvom hun nu egentlig var meget intelligent. Hun havde altid haft et af de højeste gennemsnit, men det betød jo ikke at hun ligefrem nød at være i skole, vel? Hun havde bare den indstilling, at når hun nu alligevel skulle igennem skolen, kunne hun jo ligeså godt gøre det med bravur, ikke sandt? Sådan havde hun altid haft det. Og da hendes mor endnu levede, havde hendes far jo også haft mere tid til hende.. Det var jo før han begyndte at fordybe sig så meget i sit arbejde, for ikke at tænke så meget på Amelia's mor, Dana. Det var da i hvert fald såda nhun så det, og sådan hun regnede med det var.. Det virkede i hvert fald, i høj grad sådan.. Hun sukkede lidt, og gik ud i det udendørs areal - som man vel egentlig også kunne kalde skolegården.. Den havde lige ringet ud til det store frikvarter, hvilket altså betød at hun kun skulle være her i en-to timer endnu, alt efter hvilken lærer hun havde. Hun havde ikke lært sit skema udenad endnu, og hun havde ikke lige fået tjekket sidste time endnu. Men det havde hun jo også massere af tid, til at gøre! Så det hastede ikke mere end det jagede...
Amelia kom pludselig til at tænke på hendes gamle barndomsveninde, Vicky.. Hun havde sendt hende et brev her for noget tid siden, men havde ikke fået svar endnu. Og hun vidste ikke engang om det overhovedet var nået frem. Hun havde ellers skrevet til hende, at hun nu skulle bo hos sin moster Jules i noget tid, på grund af en forretningsrejse hendes far skulle på..
Selvom Vicky var flyttet væk fra New York, for et par år siden, havde de sørget for at holde kontakten. De havde bare sendt breve til hinanden i stedet for, og nogle gange havde de endda snakket sammen over telefonen. Alligevel var der en del som Vicky var gået glip af, og hun ville ønske at hun bare kunne komme og besøge hende eller noget. Hun savnede hende faktisk en del...

Amelia boede hos sin moster, Jules. Det gjorde hun fordi hendes far var en højt eftertraget advokat, der arbejdede for et kæmpe advokatfirma. Han havde penge nok, men det gjorde også at han stort set aldrig havde tid til Amelia. Han gav hende altid bare en håndfuld sedler, og så måtte hun selv købe ind, og hvad der nu ellers skulle gøres. Men nu skulle han på forretningsrejse i over fire måneder, og derfor havde han valgt at tage imod Jules' tilbud, om at lade Amelia bo der imens. Det var Amelia faktisk ret glad for, eftersom hun følte at hun kunne komme lidt tættere på sin mor, på den måde.. Desuden.. Efter hendes mor døde af kræft, for et par måneder siden, havde Amelia slet ikke fundet ordentlig ud af hvordan hun rent faktisk skulle være en heks. Hun vidste bare at det var hun, og det var det... Hun havde jo også først fundet ud af det, lige inden Dana's - hendes mor - død. Hun havde nemlig fortalt hende det.. Det var underligt, uforståeligt, utroligt og sikkert flere ord med u, men i hvert fald.. Hun havde endnu ikke vænnet sig helt til tanken endnu, og men hun havde dog sørget for at lære i hvert fald én besværgelse. Og hun kunne udføre den via sine tanker.. Det var en besværgelse der fik folk til at føle smerte, en form for utrolig kraftig migræne, nærmest.. Og den fik - ifølge Jules - altid folk i knæ. Så nu kunne hun da forsvare sig selv lidt..
Hun fandt en bog frem, som hun skulle læse i engelsk. Hvorfor ikke bare begynde med det samme? Hun havde trods alt ikke ligefrem så meget andet at lave.. Jaja, kedeligt frikvarter... Men egentlig havde hun ikke noget imod det. Amelia kunne skam godt lide at læse! Så længe det altså interesserede hende dét hun læste...