Oh ... you. Long time, no see ~Gideon

Cataleya så stille på ham. "Så hvorfor startede du så det her? Hvorfor kyssede du mig på baren?" spurgte hun og opdagede først der at hun havde hævet stemmen. "Jeg er træt af at skulle blive såret af folk jeg holder af igen og igen, jeg er ikke skabt til det her." Hun så på ham med tårer i øjnene.
Hun gik bare efter ham da han gik ud ad hendes værelse. "Lad nu være med at flygte fra det hele," sagde hun trist og hendes skuldre sank ned og hun så bare ked, modløs og træt ud. "Det er bare al den snak om at synde." Hun rystede på hovedet. "Selv hvis det var sandt og at man kom i helvede hvis man syndede." Hun lo uden glæde og så på ham med et mørkt blik. "Jeg har dræbt, haft sex, drukket, været jaloux, jeg har syndet på alle tænkelige måder, og jeg er ikke engang et menneske," sluttede hun af og så på ham med et mørkt og trist blik. Det var faktisk ingen andre end dem der havde skabt hende der vidste at hun ikke var et menneske, men hun var heller ikke et andet kendt væsen, hun var slet ikke noget.

//Det er lige før xD

Cataleya dukkede over ham og så bare følelsesløst på ham. "Ser du mig så som djævlen forklædt som kvinden du kan lide?" spurgte hun så og rynkede på brynet over ham. Hun rystede på hovedet over han og så væk. "Jeg forstår dig ikke mere," sagde hun stille og så stadig ikke på ham.
"Lad nu bare være med at gå," sagde hun trist og så på ham med et trist blik. "Bliv." Denne gang lød hun mere bedende og hun bed sig let i underlæben. Hun gik over til ham efter en kort tøven og lagde hånden mod hans skulder. "Bare fordi at du er i cølibat, betyder det ikke, at vi ikke kan snakke, vel?" sagde hun med et lille smil og ville ønske at de var tilbage i køkkenet og bare snakkede igen.

Cataleya så på ham. "Det lød som om du mente det sådan," sagde hun og kørte sin hånd op ad sin ene arm og så væk fra ham imens hun bed ham sig let i underlæben. Hun sukkede over sig selv.
Hun sukkede mere lettet nu og smilede lidt til ham og lænede sig kort imod ham for at give ham et kys på kinden, men nåede at stoppe sig selv inden. "Tak," sagde hun stille og satte sig så ned på sofaen ved siden af ham. "Men du behøver ikke." Hun så ned i skødet på sig selv og følte sig virkelig egoistisk.

Cataleya smilede lidt over ham og klukkede stille. "Og så vælger du at blive her istedet for at flyve, wauw, for det var ..." sagde hun sukkende og smilede smilende ham. "Det var utroligt." Hun smilede varmt til ham og rødmede lidt. Hun gengældte lidt hans drilske smil med et drillende blik, men det forsvandt da hans forsvandte. "Kunne du tænke dig at snakke om noget specielt?" spurgte hun så blidt og smilede lidt til ham og satte sig bedre til rette i sofaen og så på ham med et blidt blik.

Cataleya så undrende på ham. "Jeg vil ikke have af du gør, Gideon," sagde hun blidt og rejste sig op med ham og gik op foran ham og lagde sine hænder blid over hans og fik villet hans fingre ud ad hans hår. "Jeg misunder bare, at du har evnen til at kunne flyve, for det var ... det bar utrolig befriende og fantastisk." Hun smilede varmt til ham og lo lidt, en lille og blid latter. "Selv den korte flyvetur var fantastisk." Hun smilede varmt til ham og håbede på at berolige han på den måde.

//Overvejer virkelig at blive engel xD

Cataleya så blidt på ham og rødmede let. "Nejnej, det behøver jeg ikke," sagde hun lidt forlegent selvom hun hellere end gerne ville, men hun ville ikke presse sig på eller noget. Hun smilede lidt til ham og holdte stadig hans hænder uden selv at ligge mærke til det. Hun stod bare og smilede varmt til ham.

//Kan man altid snakke med admin om xD For hendes "evner" er jo en fysisk del af hende, hun blev født med dem, eller rettere, hun blev skabt med dem, hun har jo faktisk en lille del af alle væsner i sit DNA ^^'

Cataleya smilede lidt forlegent til ham og rødmede let og så blidt på ham. Hun nikkede bare kort og satte sig ned ved siden af ham, bare tættere på denne gang, hun kunne ikke lade være, men hun tænkte heller ikke på at hun gjorde det. Hun så blidt på ham og puffede blidt til ham med skulderen med blinkede drilsk til ham og så varmt på ham.

Cataleya lo bare blidt. "Hvad?" spurgte hun smilende og rødmede forlegent i kinderne og let ned ad halsen. "Jeg ... jeg skal lige ... noget," mumlede hun og skyndte sig op og gik ud i køkkenet og videre ud på toilettet hvor hun lukkede døren på klem og sukkede over sig selv. Det her var virkelig ikke godt for hende, det var derfor hun aldrig lukkede op for nogen, fordi at de ville få hende til at føle, og det skulle hun ikke, det var dumt, det var fysisk ikke godt for hende. Hun lukkede øjnene og prøvede at hold dem en farve, men de skiftede hele tiden, indtil de blev helt sorte og med den hvide pupil. "For helvede," stønnede hun stille og rystede svagt og hendes hudfarve blev helt ligbleg. Hendes fingre knugede om håndvasken så meget at den gav sig lidt. Hun prøvede virkelig at få sin anden øjenfarve og grønne øjne endnu en gang, men det var svært for hende.

Cataleya rystede på hovedet og gispede let efter vejret. "Jeg er okay," sagde hun igennem døren og turde ikke at åbne den og prøvede at få styr på sin krop endnu engang. Hun kunne ikke, hun havde altid brug for tid til at slappe af i sin normale form i noget tid, men hun havde ikke haft tid idag til at slappe af. "Jeg har det fint," hviskede hun lavmælt og rystede ad anstrengelser. Hun håbede virkelig ikke at han kom ind til hende, han skulle ikke se hende sådan her.

Cataleya sukkede lettet og var glad for at han ikke havde tænkt sig at komme ind til hende bare sådan. Hun prøvede stadig at få sin anden form, men det var utrolig svært. Han hun hørte døren blive åbnet, vendte hun sig hurtigt væk fra ham så stod med ryggen til ham. "Du skal ikke se mig sådan her," sagde hun desperat og begravede sine fingre i sit hår og rystede stadig af anstrengelserne. Hendes kulsorte øjne var vidtopspærrede og den hvide pupil var stor. Han måtte bare ikke se hende sådan her, så ville han se hende som det misfoster hun i virkeligheden var. Det måtte ikke ske.

Cataleya hulkede kort over det hele og rystede voldsomt inden hun langsomt begyndte at få styr på sig selv og øjnene fik langsomt en grøn farve og hendes hud fik en mere normal farve. Da kom hun ud til ham igen og så på ham med et undskyldende blik. "Undskyld, det var ikke meningen at ..." startede hun, men så så væk. Hendes hud var let fugtig af sved og hun så utrolig udmattet hud imens hun rystede ganske svagt. "Der er noget du ikke ved om mig," sagde hun stille og så ned i gulvet da hun ikke turde at se på ham.

//Helt okay xD Vil du starte et nyt eller? xD

//meget gerne men jeg har ikke tid til at lave det;)

//Har jeg heller ikke, er stadig til fødselsdag xD