Alene i en ny by - Brianna

Emne: Alene i en ny by - Brianna Tirs Sep 04, 2012 5:35 pm

Sted--> Drowning Creek
Tid--> Lidt over middag
Omgivelser--> Ikke andre end Dylan, i hvert fald indtil videre
Vejr--> Solen skinner, varmt, en smule vind
Tøj--> Grå langærmet t-shirt, sorte bukser og et par almindelig nike sko

Vejret var perfekt. Solen skinnede og gjorde luften varm, der var en smule vind som tog det værreste af varmen. Dette gjorde at det hverken var for varm eller køligt. Og derfor havde Dylan valgt at tage ned til Drowning Creek, som han havde hørt en smule om. Det var ikke kun det gode vejr der havde fået ham til at søge undefor, men også flytterodet derhjemme, og hans bror der stadig brokkede og skabte sig over at de skulle flytte til en kedelig by, som han kaldte det. Men Dylan havde ikke set andre muligheder end at flytte til et sted, hvor ingen kendte dem og de kunne begge få en frisk start.
Dylan stod lidt fra vandet og bare nød stilheden. Han var vant til biler, mennesker og masser af larm i byen han kom fra. Utålmodige folk der dyttede i de lange bilkøer, udrykningskøretøjer og folk der snakker i telefon. Men sådan var det heldigvis ikke her. Der var en dejlig afslappende stilhed, som han nød. Også selvom han savnede sine venner, havde han ikke fortudt at han var flyttet til. Han syntes godt nok at han manglede venner i denne by, men han regnede med at det kom med tiden, når han var lige mere social. Indtil videre havde han ikke været så meget udenfor huset, ud over når han var tvunget til at købe lidt mad til køleskabet. Hans bror og ham selv var i gang med at pakke ud, og de var ikke blevet helt færdig, så huset rodede stadig. Dylan satte sig ned på jorden og holdt blikket rettet ud mod vandet.

Emne: Sv: Alene i en ny by - Brianna Tirs Sep 04, 2012 8:49 pm

Påklædning:: Udenpå (- Hatten) + Bikini (Indenunder)

Det var en skøn dag. Solskin, og det hele. Bare heldigt at Brianna havde fået lavet en amulet der beskyttede mod solskin. Tja. Eller hvad end man nu ellers ville vælge at kalde den, for. I hvert fald var hendes, en halskæde. En smuk sølvhalskæde, med en Lapis Lazuli sten i. Den var enkel, men smuk. Og hun gik altid med den. Det var så måske fordi hun ikke kunne færdes i sollys uden den.. Ligesom alle andre Vampyrer - tja, og Oprindelige - kunne hun ikke blive ramt af solens stråler, uden at brænde op. Eller. Forsvinde. Dø. Måske ikke ligefrem brænde op, men hun døde i hvert fald. Ens hud begyndte at syde og svie, helt vildt meget. Men sådan var det jo for alle, og Brianna havde for længe siden lært at leve med de regler, der gjaldt for alle verdens Vampyrer. Selvom det var belastende at skulle følge et hvilket som helst regelsæt, efter hendes mening..! Forfærdeligt! Hun hadede det, noget så grusomt! Hun skulle være den der bestemte! Altid! Ellers dræbte hun bare folk, for at få sin vilje. Hun var ikke bange for at ty til den slags midler. Overhovedet ikke, faktisk. Men det gik jo nok. Alt sammen, gik jo nok.
Nu var hun lige kommet til Mystic Falls. Mest for at opsøge sin mor, som hun havde fået sporet tilbage hertil. Brianna havde faktisk boet i denne by her før. Hun var blevet gift her. Men det var ligesom ikke gået så godt.. Blandt andet, fordi han døde.. I hvert fald, havde hun efterhånden boet stort set overalt i hele verdenen. Og hun var jo så født i Frankrig. Faktisk var hun født i Paris. Kærlighedens By. Ja, flot. Nu var Brianna ikke ligefrem den store fan af kærligheden.. Men det var jo egentlig nok også mest fordi hun aldrig havde fundet den. Og selvom hun aldrig ville indrømme det, var hun jo også blevet såret ret mange gange på grund af kærligheden, efterhånden. Men hvis nogen spurgte hvorfor hun hadede kærligheden så meget, ville hun svare at hun ikke havde følelser. At hun var hjerteløs. Hvis hun altså ikke slog dem ihjel for at spørge hende om det.. Men hun havde skam følelser. Hun prøvede at gemme dem væk, og være helt kold. Og udadtil virkede det skam også.. Men indvendigt vidste hun bedre.
Hun gik med lydløse skridt hen gennem skovbunden, og hen mod søen. Selvom hun havde stiletter på, bevægede hun sig elegant og selvsikkert. Da hun kom derhen fik hun øje på en fyr. Hun rynkede kort på panden. Han var helt klart et menneske. Det sagde duften hende..

Emne: Sv: Alene i en ny by - Brianna Fre Sep 07, 2012 5:29 pm

Dylan hørte ikke personen der nærmede sig, for det første var hun lydløs og for det andet var han allerede væk i sine tanker. Han sad og tænkte på sine venner tilbage i New York. Han var sikker på at det havde været det rigtige at flytte, men han savnede stadig at have nogen at snakke med. Jack snakkede stort set aldrig til ham, speciel ikke efter at Dylan flyttede ham med til Mystic Falls. Men Dylan var optemistisk og håbede på at det ville blive bedre når Jack lige fik tid til at falde til og finde sig nogle nye venner.
Dylan lukkede øjnene et kort øjeblik og lod solen varme hans ansigt, det var længe siden han havde taget sig tid til bare at nyde vejret, hvilket helt klar var for dårligt. Da han åbnede øjene igen og så på vandet igen, gled han tilbage til sine tanker fra før. Han skulle snart begynde på det nye arbejde på kontoret og han vidste ikke helt hvad han skulle forvente af det, men jobbet kunne sørge for både Jack og ham selv. Det skaffede mad på bordet og tag over hovedet på dem.
Dylan lod blikket glide rundt på omgivelserne, hvor han fik øje på en anden person. Det var helt klart en kvinde. Han vidste ikke helt om han skulle sige hej eller noget. Han vidste ikke rigtigt hvordan folk normalt ville gøre i Mystic Falls.

Emne: Sv: Alene i en ny by - Brianna Søn Sep 09, 2012 4:46 pm

Da Brianna kom tættere på fyren, der så helt opslugt ud af sine tanker, begyndte hun automatisk at lytte. Lytte til hans tanker.. Hmm. Jack.. Jack? Et familiemedlem? Nå. Ligemeget. Hun kom hurtigt frem til, at han havde boet i New York før. Hmm. Hun søgte igen i hans tanker. Nyt arbejde? Okay. Han skulle begynde på et nyt arbejde. Noget med et kontor. Det ragede sådan set Brianna. Så det var hun ret ligeglad med. Hun trak på skuldrene, og lod sig koncentrere om ham, i stedet for hans tanker. Nu havde han fået øje på hende. Og hun smilte skævt, mens hun gik hen imod ham med rolige, selvsikre skridt. Hendes gang var utrolig elegant, og nærmest dansende. Men nu havde hun jo ligesom også haft flere århundreder til at øve sig på sin gang. Og alt andet, for den sags skyld.. Hun gik stadig, og nåede hen til ham lidt efter. Hun var gået i et helt normal mennesketempo, så derfor tog det en smule længere for hende, end det normalt ville have gjort. For normalt ville hun jo have kunne være tre kilometer væk, på et sekund, eller noget i den retning. Men lige nu havde hun heller ikke brug for det. Og hun var ikke specielt tørstig lige nu, så det var ikke engang sikkert at hun ville udnytte sine rovdyrs-fordele. Hun kunne jo altid bare sige hej til ham. Et eller andet. Men Brianna var virkelig ikke typen der opførte sig 'pænt'. Typen der var venlig og imødekommende. Tværtimod! Hun var mega ondsindet og morderisk. Det meste af tiden. Meget tæt på altid. Hun var manipulerende som bare fanden. Men.. Æblet faldt jo heller ikke langt fra stammen, vel? Hendes mor var jo ligesådan.
"Hey." Hun så flirtende på ham. Men det var nu ret sædvanligt for hende. Og menneskefyre var altid noget så svage til at modstå hende..

» Helt alene i den lune aften...
» Alene på grillen (Kristen)
» Familie, over ved bedstemor, så er alene hjemme xD