Hallo...very nice to meet you //Mike//

Han trak lidt på skuldrene "Det går.. Min far bankede migindtil han blev sat i fængsel for vold.. Jeg har prøvet lidt af hvert" sagde han med et smil og trak ennu engang på skuldrene. Han havde levet med det hele sit liv, så det var ikke rigtigt noget der gjorde ham ked af det mere. Han havde også tilbragt meget tid hos sin psykolog hvor hanhavde snakker om det, så han havde efterhånden fortalt dethele mange gange.
Han nikkede og så ned. "Jeg ved det. Det er dét der skræmmer mig mest. Men jeg ved jeg kan klare det, for.. Jeg gør det for mig og Gideon, der vil sikkert gå lang tid før jeg kan være så tæt på ham igen, men.. Når jeg først kan det har vi resten af evigheden sammen, og så er det den korte tid værd. Jeg ber selvfølgelig James om at holde øje med mig konstant når jeg er sammen med Gid, jeg vil ikke gøre nogen skade på ham hvis det kan undgåes" sagde han roligt.Han havde virkelig tænkt det igennem.
Hun så på han dahun bøjede sig mod ha og smilte lidt over hende. "Ja.. Jeg bruger tit kontaktlinser for at skjule det lidt.. Jeg mener, de er ret blå" sagde han med et smil og fulgte hende med blikket. Det var ikke løgn, han havde kontaktlinser liggende med en mere grå farve han tit tog i for at dæmpe den tydelige blå farve i hans øjne.
Han nikkede en smule og så på hende. "Det er jeg ked af at høre.. Men jeg tror bare ikke på at du er færdig med at blive elsket.. Du er for god til bareat være tabt" sagde han roligt og smilede opmuntrende til hende. "Jeg troede også min eks kæreste og mig var bestemt for hinanden. Tingene giver tit først mening senere" sagde han opløftende til hende.

Han så lidt rundt da tingende rystede og vidste ikke helt hvorfor de gjorde det. Hun regnede dog med at det havde noget med Genevieve at gøre, slevom han ikke var helt sikker. Han så på hende og lod lidt som ingenting imens folk rundt om dem begyndte at diskuterer hvad der skete. Han så istedet for på vand flasken og overvejede om den mon eksploderede på et eller andet tidspunkt. Hans blik faldt på hende da hun igen åbnede øjnene.
Han trak på skuldrene. "Din bror passer på min kæreste med hans liv. Jeg er ikke nogen mere taknemmelig end ham. Han skræmmer mig en smule, ja, men Gideon stoler på ham og det er godt nok til mig" sagde han med et lille nik og et smil.
Han så på hende med en undren. "Tak.. Jeg er ikke vant til folk rent faktisk kommenterer mine øjne.. De glor bare og går videre.. Jeg kan meget bedre lide det når det bliver gjort på din måde" sagde han med et smil og lænede sig tilbage. Hun gav ham en slags aelvtillid han ikke plejede at have.
Han nikkede til hende. "Alt for god.. Der findes folk derude der er helt fucked up men stadig finder kærlighed.. Hvorfor skullen en som dig ikke også? Du er imødekommende og venlig. Jeg forstår ikke hvorfor drenge ikke bliver tiltrukket af dig med det samme" sagde han ærligt. Hvis han havde været til piger havde han sikkert siddet og spillet smart overfor hende nu, men heldigvis var han homo, og kunne være hendes ven.

Han så på hende og tystede lidt på hovedet. "Nej.. Det har jeg faktisk aldrig tænkt over på den måde. Jeg ved Gieon elsker mig, og det er det eneste jeg behøver" sagde han med et smil. Han var ikke misundelig på James, han havde det jo godt med Gideon, det havde James også, det gjorde kun Mike glad at andre folk holdte af Gid. Han smilede over hendes ord "Jeg er bare en normal dreng, standard menneske. Der er ikke noget specielt over mig" svarede han med et smil. Det var ikke for at sige hende imod, men han betragtede sig selv som kedelig og normal.
Han så på hende og smilede lidt. "Brune øjne er mere varme og omfavnende. Der ernogetblødt og noget behageligt over det. Blå virker så koldt, det er slet ikke mig" sagde han med et smil. Han syntes altid at hans øjne så så kolde og afvisende ud, fordi de var blå, og oven i købet så skarpe.
Han lo en smule over hende. "Du har en ven som mig, eller.. Jeg er din ven" sagde han med et smil. Han ville med glæde være hendes ven hvis hun ønskede det, hun virkede som en dejlig person, en man kunne bruge lang tid på bare at snakke med. "Jeg var ikke født den gang, ikke engang mine forældre var. Jeg er jo blot et barn i forhold til dig og din alder" sagde han med et smil og trak på skuldrene. Han var virkelig en sjov person, han kunne slet ikke forestille sig hende og James sammen.

Han så lidt underende på hende. Det var sjældent at nogen var så ihærdig for at få ham til at føle sig speciel. "Tak.. Men jeg kan virkelig ikke se hvad det er ved mig der er så specielt. Jeg er bare en lille fortabt dreng der ikke rigtig har kunnet få styr på sit liv før nu, og det er ikke engang mig selv der fik styr på det" sagde han med et smil og trak på skuldrene. Det var sådan han selv opfattede det hele i hvert fald.
Han lo en smule. "Nu er det jo ikke farven alene der bestemmer hvordan blikket er. Din bror har et helt bestemt blik der bare er koldt og virkelig skræmmende. Det er så hårdt" sagde han med et smil. Det var nu ikke fordi han frygtede James, han ville sagtens kunne lægge sit liv i hænderne på ham, han var bare ikke typen man satte sig ned og fik en kop te med om søndagen, han var mere typen man bare trådte til side for så man ikke stod i vejen.
Han smilede til hende. "Er jeg nuttet? Tusind tak" sagde han med et smil. Han havde hørt det før og var ved at vænne sig til det. Kristen kaldte ham altid nuttet og sød, så han havdevænnet sig til det. Han så på hende med et smil. Han nikkede en smule til hende. "Jeg kender det, når folk ikke forstår en.. Jeg har aldrig prøvet at have nogen der virkelig forstd mig før jeg kom til Mystic falls. Jeg mistede alt den gang jeg sprang ud, siden har jeg været alene.. Så jeg vil gøre mit for at spare dig for den slags nu" sagde han roligt og med et smil. Han ville gerne hjælpe hende det han kunne.

Han så på hende og smilede lidt med en lille rysten på hovedet. "Jeg er bare ærlig. Jeg er ikke noget pragteksemplar, bare en dreng" sagde han med et lille smil, og så på hende da hun nærmede sig. Han smilede over hendes måde bare at gøre det på. "Min krop er ikke smuk" sagde han og løftede sine arme op for at vise arene. "Bare et eksempel" sagde han og lod sine arme falde igen. Han lod hende røre ved sig, det betød intet for ham. "Utroligt når det er så slidt og farvet" sagde han med et smil og hentydede til hans hår.
Han lo lidt. "Kaldte du lige mit hår falsk?" sagde han med et smil og rystede lidt på hovedet. "Tusind tak alligevel. Jeg tror bare ikke rigtigt vi ser det samme. Den person du beskriver lyder slet ikke som mig" sagde han med et smil og rystede på hovedet. De var lidt undelrigt for ahm at hun kom så tæt på, men han lod hende. "Tak igen, men du får mig til at føle mig som en knægt på 7 år. Jeg er 20 år gammel, nuttede er ikke det fedeste at blive kaldt" sagde han med et smil.

Han så på hende og smilede lidt. "Gen, ikke alle kan være smukke. Jeg er en af dem, men du er smuk. Jeg er bare en standard dreng, det er alt, du behøver ikke gøre mig til mere end det" sagde han med et smil. Han lod hende røre ved sine arme, selvom det var ret uvant for ham at nogen gjorde det. Han så på hendes modemærke. "Men det er jo smukt.. Mine arme ligner noget der har været i en kødhakker" sagde han med et smil og trak lidt på skuldrene. Han havde efterånden accepteret det. "Du har ret. Ingen er perfekte.. men du er godt på vej" sagde han drillende og smilede til hende.
Han så lidt op mod hans hår, som om han ville kunne se det selv og smilede. "Du har ret.. Jeg er blond hvis det er helt rigtigt.. Men jeg begyndte at farve det sort da jeg var 14. Det passer ligesom bare bedre til" sagde han med et smil og så på hende. Han kunne slet ikke forestille sig selv blond mere, ikke efter 6 år med sort hår. "Jeg tror ikke jeg kender den dreng så" sagde han drillende og så på hende. Det var rart at snakke med en person som hende. "Du gør mig i overaskende godt humør" sagde han med et smil.

Han smilede lidt over hende. "Gen er bare nemmere end hele navnet, er det okay?" spurgte han med et smil og nikkede så en smule på hovedet. "Jo, et par gange, men jeg er hans kæreste, det skal han sige" sagde han med et træk på skuldrene. Selvfølgelig troede han på Gid, men Gid så ti gange bedre ud end Mike, så det ville være underligt hvis han mente det 100%. Han så ned på sine arme og smilede svagt. "Jeg kan kun smile fordi jeg ved det værste er overstået. Men den dag min far kommer ud af fængslet vil jeg have det knap så trygt.. " sagde han tænksomt. Det var sandt, han frygtede den dag hans far kom ud fra fængslet, og der var ikke læng til. Derudover havde Gid også en stor del af æren for han var glad. Hvis han mistede ham, ville han ikek vide hvad han skulle gøre, men de tanker ville han ikke have.
Han smilede over hendes vudering af hans hår. "Jeg ser kun mere skravlet og bøsset ud med blond hår, virkelig. Det er nok klogeste af dig ikke at prøve og forestille dig det" sagde han med et smil. Han kunne aldrig finde på at gå tilbage til sit blonde hår, det var ikke ham mere, han var en anden person end det. "Jeg ville nu heller ikke have noget imod at bruge tid sammen med dig en anden gang" sagde han med et smil og så på hende med et roligt og venligt blik. Hun var en person han godt kunne se sig selv blive venner med.

Han smilede til hende og nikkede en smule. "Godt.. Det er lidt nemmere end at sige Genevieve hver gang" sagde han med et smil og lod hende røre ved sig. Han lagde intet i det, det gjorde han aldrig når det kom fra piger, de interesserede ham trods alt ikke på den måde. Han lo lidt over hende og rysted på hovedet. "Ærgeligt jeg er homoseksuel så, hva'?" sagde han med et smil. Hvis han havde været til piger vidste han ikek rigtigt hvad han ville gå efter. Muligvis en som hende, men han vidste det ikke lige, han tænkte ikke over den slags. Han smilede lidt over hendes ord og nikkede lidt. "Du kender ikke min far.. Han bebrejder mig for min mors død, og han hader mig fordi jeg er til drenge.. Han vil gøre alt for at gøre mig ondt.." sagde han helt alvorligt og så ind i Gens øjne. Hendes øjne facinerede ham, og fik ham til at smile af en grund. "Dine øjne?" sagde han med et smil, og håbede hun fostod hvad han mente.
Han grinede lidt og trak på skuldrene. "Du må gerne kramme mig, men kun hvis du giver slip igen. Sku ikke hunden på hårene" sagde han med et smil. Han var ikke så uskyldig som han så ud, selvom han heller ikke ligefrem var nogen hardcore dreng. Han smilede til hende med et nik. "Dejligt.. Nye venner er altid rart, ikke?" sagde han med et smil.