Blot en tur i kirke... -Gideon-

Han nikkede lidt. "Det er ikke din skyld Gideon.. Du må ikek tage skylden for alt. Jeg gør det selv, det er forfærdeligt, og jeg ønsker det ikke for andre" sagde han blidt til drengen. Det var ikke for at være nærgårende, men han ville virkelig ikke have at Gideon fik det dårligt med sig selv uden grund.
"Det var ikke for at fornærme dig.." Hans stemme var lav og næsten uhørlig, men det havde ikke været hans intentioner at såre ham på nogen måde. Han kunne godt lide følelsen af hans bryst under sin hånd og lod den glædeligt ligge. Følelsen af hans hjerte var næsten underlig, og hans hurtige hjerteslag fik ham af en eller anden grund til at rødme en smule. Han fulgte Gideon med øjnene da han gik om bag ved ham. "Jeg ved ikke hvorfor, men du gør noget ved mig som jeg aldrig har prøvet før.. Ting jeg ikke har følt.. Jeg forstår det virkelig ikke.. Men jeg er faktisk ligeglad.." Der var så meget han alligevel ikke forstod, måske fordi han skulel blive bedre til bare at lade ting ske. Han lænede sig en smule ind mod Gideon bagved sig, og nød hans strøg.

//Jeg er enig.. Og hvis du snakker med mine søstre er de endnu mere enige xD

"Tjo, det kan være du bare fortrænger det. Det plejer jeg at gøre, og det har ikke ligefrem hjulpet mig" sagde han og så en smule bekymret på ham. Han ville ikke have at Gideon skulle få det som han selv havde det, men han ville helst ikke snakke om den slags nu. Det ville uden tvivl skræmme Gideon væk, og man kunne jo sige at han næsten ikke var mærket af det mere, så det var slet ikke nødvendigt at nævne overfor ham.
Han smilede over hans kommentar med røde kinder. "En af de bedste, uden tvivl" gav han ham ret. En drøm som den her havde han aldrig haft, ikke engang om hans eks kæreste. Han lukkede øjnene et øjeblik og nød det bare. Nød at være tryg, at slappe af, at være hos en der virkede til at holde af ham, sådan rigtigt og for alvor. Det var rart at kunne give lidt slip.
Han åbnede så øjnene og så på Gideon imens han snakkede. Det gjorde ham faktisk overraskende glad at høre. Han lagde sine hænder over Gideons og nussede dem blidt. "Jeg har også lyst til bare at være sammen med dig.. Og det er en ret stor kompliment når jeg aldrig er sammen med andre folk" Han sagde det med et smil og holdte blidt omkring Gideons arme med sine egne. Det var rigtig rart det her. Hans tilbud omkring at tage med ham hjem, fik Mike til at rødme igen, selvom hans kinder ellers lige var blevet den normale blege farve. "Med glæde.. Det har jeg helt bestemt lyst til" svarede han blidt og nussede hans hænder, inden han gav slip for at lade Gideon vise vej.

//Jeps, tvillingerne flipper helt over hans udseende xD
Jeg kan bare godt lide den uskyldige person han er, hende sketch freaker mig helt ud :s

Mike så på ham og trak på skuldrene. "Alder er et tal. Min eks kæreste var også ældre end mig, og desuden, hvor gammel kan du være, jeg er 20?" Han sagde det roligt og med et smil. Han havde ikke skænket deres alder en tanke før nu hvor han selv bragte det på banen. Det gjorde ham nu helt ærligt heller ikke noget, Gideon var skøn, uanset om han var yngre ller ældre end Mike.
Igen lukkede MIke øjnene og nød følelsen af et andet menneske tæt på ham. Han havde aldrig troet at han skulle nyde at der stod en anden person ved ham og holdte om ham. "Jeg tager det som en stor kompliment... Vent siger du kunst?" Mike havde selv en smle interesse i at tegne, faktisk havde han næsten hele sit værelse fyldt med skitser og tegninger, men det var ikke lige det han typisk snakkede med andre om. Pludseligt følte han sig lidt mere malplaceret, Gideon lød til at være helt velhavende, og det fik ham til at blive en smule nervøs. Men alligevel ville han ikke lade sin nervøsitet afholde ham fra det her.
"Du behøver ikke træde i min tendens til at rødme.. Desuden er jeg bleg, der skal ikke meget til at få mig til at rødme" mumlede han med et smil og så drillende op på ham. Han skammede sig ikke over at Gideon fik ham til at rødme. Han fulgte lidt nysgerrigt med Gideon og så på hans hjem. Det var virkelig flot, og stort. Det var hans eget hjem også, men der var ikke oplyst og fyldt med liv som hans virkede til at være. Han så blot på Gideon da en åbnede døren, og fulgte med en. Han fik akavet og kort givet den unge dreng et smil og så så rundt i hans hus. "Wauw.."

Han smilede og var ret glad for at Gideon virkede så tolerant omkring ham. Imens Gideon fortalte så han rundt i huset og nikkede anerkendende. Det var ret vildt, Mike havde altid kunnet lide at tegne, men han havde aldrig stræbet efter at blive så god som Gideon åbenbart var. Det var virkelig overvældende. "Det er ret vildt, det ved du godt ikke?" Hans øjne faldt på Gideons og han smilede blidt. Sjældent mødte han folk der bare lige var så velhavende og talentfulde som Gid. "Bare rolig, penge betyder ikke noget for mig, jeg mangler ikke ligefrem selv, desuden er jeg slet ikke så materalistisk" sagde han roligt og strøg blidt sin hånd over hans.
"Smuk? Jeg må melde mig uenig.. Men så længe du synes det, så er det godt nok for mig. Jeg kan alligevel ikke ændre på dine meninger.. Det har jeg heller ikke lys til" svarede han roligt og blidt. Først troede Mike at Gideon talte til ham da han snakkede til James, men fandt hurtigt ud af det ikke var som han troede. Det ville også undre ham hvor han kendte hans fornavn. Han smilede bare til ham.
Mike flettede sine fingre ind mellem Gideons da han tog den, han kunne ikke lade vær. Selvfølgelig fulgte han med Gideon, det ville han gøre indtil Gideon bad han om andet. Hans blik så rundt i rummet og hans måtte smile lidt. Mike fulgte med hen til sofaen og satte sig ved siden af Gideon. "Det her virker bare så urealistisk.. Er det kun mig der har det sådan?" Han sagde det lavt og med et meget glad smil.

Mike så på ham og forholdte sig stille så længe James var i nærheden. Selvom han havde vænnet sig til Gideon, var han stadigvæk ikke særlig tryg overfor fremmed. "Jeg mener, det er vildt du har formået så meget.. Det er vel det alle tegnere drømmer om på en måde" sagde han tænksomt og så på Gideon. Han nød virkelig hans berøringer.
Hans blik faldt hurtigt på James igen, han var virkelig ikke særlig glad for ham, sikekrt fordi han var fremmed. Af vane trykkede han sine arme ind mod sin krop. Han så kort efter ham for igen at finde Gideons øjne med et smil. "Bare rolig, sådan er jeg ikke.. Jeg har hvad jeg selv skal bruge, jeg har ikke brug for at nasse på andre" Han sagde det oprigtigt og ærligt. Han havde det altid skidt med at skulle nasse på andre, og var ikke god til at tage imod venligheder af dårlig samvittighed. "Åh jeg tror ikke noget om ham hans navn.. mindede mig bare om noget, ikke noget du skal tænke over" Det var ikke for at afvise Gid, men han brugte aldrig sit fornavn og havde ikke intentioner om at ændre det.
Mikes blik fulgte ham hele tiden, så længe det kun var dem. Han smilede lidt, men så væk da han skiftede tøj, det ville være uhøfligt at stirre. Det var lokkende at se, men han gjorde det ikke. Han fandt sig overraskende godt til rette her, bedre end han havde regnet med, han vænnede sig sjældent til andre steder. Han så op igen da Gideon snakkede og han nikkede en smule. "Jo tak.." Hansnakkede høfligt og blidt. Det var varmt i værelset, og Mike havde mest af alt lyst til at trække sin hættetrøje af, han havde trods alt en t-shirt inden under, men han var stadigvæk ikke særlig glad for din krop.

Han så lidt på ham og nikkede. "Ja, i det mindste kan du kalde dig kunstner. Jeg har det lidt ligesom de der 11 årige piger der håber på at blive popstjerne. At tegne er det eneste jeg gider at gøre, men jeg viser det ikke til nogen.." Han havde ikke i sinde at går helt amok over Gideons talent, jovist misundede han ham, men ikke ondt ment. Gideon havde fortjent success, specielt efter det han havde gået igennem.
Mike sukkede lidt opgivende da han gættede det. "Jo jeg gør, men lad vær med at bruge det, jeg ber dig. Det får mig til at føle mig som en britisk kliché, ikke noget personligt ment" Han så næsten bedende på Gideon. Han kunne ikke fordrage at blive kaldt James, at tre grunde, og en af dem havde han nævnt. Han tog imod glasset med vin og drak en smule af det.
"Jeg ved ikke, jeg føler allerede jeg nasser på dig.. Jeg skal nok klare mig, ellers tak. Jeg har ikke samme selvtillid som dig til at stå og smide tøjet foran en anden.." Han lød nærmest ærgelig over det, da han faktisk mest havde lyst til at sige ja, men hans usikkerhed afholdte ham fra det, som med så meget andet. Han så smilende efter Gideon da han rejste sig efter han havde kysset ham på kinden. Det var rart hver gang han gjorde det. "Jeg ved ikke med dig, men er det ikke lidt små creepy at han bare.. er der?" spurgte han og kunne ikke lade vær med at le lidt. Han så kærligt på Gideon da han igen satte sig, og rakte ud efter hans hånd.

Han lyttede interesseret og nikkede lidt. Den måde Gideon fortalte på var meget fængslene, og han kunne ikkelade vær med at smile, selvom har i prencippet ikke rigtig havde nogen grund. Han fulgte Gids blik op mod billede og blev en smule betaget. Billedet var uden tvivl smukt, og han forstod slet ikke nogetn var i stand til at male noget som det. Han drak lidt af sin vin og så tilbage på Gideon. Det hele virkede virkelig syrealistis, som om det bare ikke kunne ske, det var for godt til at være sandt.
"Mange tak.. Jeg bryder mig ikke det navn længere.." Han nåede kun lige at sige det inden han fortrød han havde brugt ordet længere til sidst i sætningen. Han var nødt til at blive bedre til at formulerer sig, men siden han ikke var særlig social, var det svært at føre en samtale uden fejl. Han så lidt bekymret på Gideon og så så ned i hans vin. "Mareridt.." mumlede han lavt. Han var ikke sikker på hvordan i al verden han skulle forstå det. Mike måtte le lidt over ham og rystede på hovedet. "Ufatteligt.. Samme problem, vidt forskellige grunde.. Jeg er træt af min krop, jeg ligner noget der har været igennem en kødhakker, eller en der har ligget død i 100 år. Folk dømmer mig ved første øjekast, for dem er jeg bare emodrengen der er en belastning for samfundet.. Det værste er jo de har ret.. Men jeg ville ønske jeg kunne skjule det, at folk ikke så hvem jeg var bare ved at kaste et tilfældigt blik" Han lød pint da han snakkede, men han var virkelig også ærlig.
Mike så mistorisk hen mod døren. "Du gør mig ikke mere tryg ved ham.. Han minder mig om en robot. Det er virkelig ikke for at sige noget dårligt om ham, men der er bare noget over ham der skræmmer mig" Den her gang var han sikker på det ikke bare var fordi at James var fremmed, der var virkelig noget ved ham som Mike ikke brød sig om. Han flyttede fokus og så ned på deres hænder med et smil. Han nussede blidt Gideons hånd, og følte det slet ikke så akavet som han havde gjort med River.

Han nikkede lidt og smilede blidt. "Tak.. Ømt punkt.." Han sagde det lavt og ville bare glemme det. For mange dårligt ting at huske, ting han ikek ville huske nu hvor han var sammen Gideon, en fyr han rent faktisk holdte af, og følte han kunne stole på, hvilket var sjældent. Det var alligevel skønt at have noget med nogen.
Til at starte med lyttede han blot til Gids fortælling omkring hans mareridt. Han havde selv et par stykker, men det gav noget perspektiv at høre en andens. Han blev alligevel hurtigt bekymret og stillede sit glas fra sig. Han strøg blidt Gideons hånd da han klemte den, inden han rykkede tættere på ham og lagde armene omkring ham. Det plejede at virke for ham selv, at mærke en person tæt på, lidt tryghed og visheden om man ikke var alene. Han afbrød på intet tidspunkt Gideon, han lagde blot armene om han som en trøst. For en sikkerhedsskyld tog han også Gideons glad ud af hans hånd og stillede det væk. "Det lyder forfærdeligt.. Er der noget jeg kan gøre?" Han kendte allerede svaret, han kunne ligesom ikke kontrolerer Gids drømme, men hvis han bare kunne gøre ham mere tryg på en eller anden måde ville det være godt nok til ham. Uden rigtigt at tænke over det nussede Mike forsigtigt hans skulder, også for at berolige ham.

Mike kunne godt mærke han ikke ligefrem sprang ind i hans arme, men hvis Gid havde det på samme måde som ham selv skulle det nok gå. Det lettede ham da han alligevel gav efter og satte sig ind til ham. Han lagde sit hovede mod hans og nussede roligt hans skulder som trøst mens han faldte ned. Det var rart at mærke at han kunne gøre noget for ham. Han sagde ikke noget, lod ham roligt komme af med at det han ville, det var trods alt en af grundene til han var her, han ville hjælpe ham, en lyst han sjældent havde haft overskud til før. Han smilede lidt da han svarede på hans spørgsmål. "Med glæde.. Hvad du ber om vil jeg gøre mit bedste for at give dig.." Han sagde det omsorgsfuldt og nussede hans hånd da de flettede deres fingre sammen. Det var skønt og rart at sidde sådan her med ham. Han løftede hovedet og så ned på ham med et smil. "Det gør mig ikke noget.. Jeg kan selv være meget værre.. Det er sundt for dig at få det ud.." Han sagde det roligt og tålmodigt. Det gjorde ham intet, han vidste at når han selv fik sine egne anfald var han mindt tyve gange værre. Han lænede sig frem og kyssede ham blidt. Det var rart at Gideon var så åben overfor ham, også selvom Mike ikke selv sagde så meget om hans egen fortid.

Hans ord fik igen mike til at rødme lidt, og at an havde det varmt samtidigt var ikke særligt hjælpsomt i forhold til hvor røde hans kinder blev. Han trak på skuldrene og smilede lidt. "Det sjove er, at jeg føler mig mindt lige så heldig som du beskriver dig selv som.." Han holder sig ind til ham, samtidig med han stadig nussede hans skulder, det var en vane dannende følelse på en eller anden måde. Da han gengældte kysset lukkede Mike kort øjnene, for bare at nyde det, nyde berørelsen og hans nærvær lige nu. Han så ind i hans øjne og rystede mildt på hovedet, ikke fordi han ikke troede på at han følte sig heldig, men fordi han var glad og ikke vidste hvad han ellers skulle gøre. "Tja.. Du har selv fortalt, jeg har ikke gjort noget. Det betyder bare du har haft brug for at komme af med det til en der lyttede.. Og, tja, her er jeg" Han sagde det med et smil, og med et omsorgsfuldt blik ind i hans øjne. Han viller gerne hjælpe hvis han kunne. Tilbudet om at blive natten over var for fristende til at afslå. "Selvfølgelig, jeg har ingen jeg skal hjem til.. " Han hviskede det lidt åndeløst og gengældte hans kys. Det var meget forførende og han holdte sig ind til Gideon fordi han bare ikke kunne lade vær.

Han nikkede lidt til ham med et smil. Det kune godt blive en vane bare at sidde sådan her med ham, og hvis ikke det var fordi de havde gang i en god samtale, kunne han sagtens være faldet i søvn hos ham nu, han var både træt, men også i trygt selskab, og det sagde altså også noget. Han lo lavt over Gideons kommentar. "Hvorfor var det jeg fik det der til noget perverst?" hviskede han lavt. Det var ikke for at være ucharmerende men at sige han havde magiske hænder, lød en smule kinky i hans øre. Han nød virkelig at sidde ved ham, og han var overbevist om at hvis han lukkede øjnene nu ville han falde i søvn.
"Jeg lytter gerne til dig.. Du har meget på hjertet, hvis jeg kan lette dig bare en smule gør jeg set med glæde" Han gengældte kærligt kysset, og nød virkelig at føle sig elsket for første gang i ti år. Om han var det var den helt anden sag, men han følte sig elsket, og det var alt han behøvede lige nu.
Han smilede over følelsen af Gideons bankende hjerte. Det var rart at mærke, at mærke han kunne påvirke ham, at mærke der trods alt var en reaktion på hans tilstedeværelse. Spørgsmålene om hans madvaner huede ham ikke ligefrem. "Jeg.. Spiser helst ikke.. Jeg plejer at såt op omkring klokken syv og får en kop te." Han lød ikke ligefrem stolt, hvilket han heller ikke var, men nu var det nu engang sådan hans vaner var. Han spiste så lidt som muligt, bare så det kunne holde hans blodsukker oppe det meste af dagen, selvom det ikke altid lykkedes heller. Han smilede undskyldende til ham, han følte på en måde at han svigtede, selvom hans spisevaner aldrig havde gjort ham noget før.

Mike rystede bare hovedet med et smil. "Bare rolig.. Jeg har boet sammen med en tidligere stripper, jeg har hørt lidt af hvert" sagde han for at berolige Gideon. Han ville ikke have at han skulle føle det han havde sagt upassende, men for mange timer med Kristen havde fået ham til at tænke sådan. Han smilede til Gideon og fulgte med ham med et smil. "Tag det roligt, jeg opfatter dig ikke som at være en person der pludseligt går amok på mig.. Jeg har slet ikke den der form for forestillinger om dig" sagde han for endnu engang at få ham til at slappe lidt af omkring det. Gideons spørgsmål var en smule svært for ham at svare på. Han ville ikke tvinge ham til at skulle sove med ham, men han vidste også han helst ville sove sammen med ham, samtidigt med at det ville være klogest nu hvor han var afskåret fra sin medicin, i hvert fald til han kom hjem, hvilket han stadig nægtede at fortælle Gideon om, da det ikke burde gøre nogen stor forskel alligevel. "Jeg vil helst ikke være alene.." sagde han efter lidt tøven og så næsten bedende ind i hans øjne, for at han skulle forstå at han virkelig gerne ville sove med ham.
"Bare te, det er fint" sagde han blidt og nød hans kys. Han lagde armene løst omkring ham, ikke en rigtig omfavnelse, mere bare for at få følelsen af at have ham tæt på. Han havde ikke lige skænket nattøj en tanke før nu. Normalt sov han ikke i andet end underbukser, men så var han også alene, og ingen kunne se hans krop. Han tog diskret en dyb indånding for ligesom at samle mod før han svarede: "Det er ligemeget, jeg behøver ikke låne noget" Det var igen at skubbe hans grænser til det yderste, men eftersom Gid havde været så ærlig overfor ham følte han at han kunne stole nok på ham til det. Han smilede over den måde hans kys rejste på, og gengældte kærligt kysset da han nåede dertil. Han lagde sine arme en smule mere tæt omkring ham.

Han så efter ham og vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Han gned sine hænder mod hans ansigt for ligesom at få sig selv til at forstå at det her skete, han stod faktisk i Gideons hjem, og han havde faktisk følelser for ham. Det hele virkede bare så overvældende, at det var svært at følge med. Da Gid kom tilbage smilede han lidt, og selvom det ikke var et stort smil, var det tydeligt at han var glad. "Det er i orden med mig, jeg skulle lidt til at sige det samme" svarede han roligt. Han så efter Gid og stod lidt uden rigtigt at vide hvad han skulle. Han var stadig overvældet over det hele og han smilede roligt til ham som svar. Endelig vågnede han lidt op og gik selv hen mod sengen. Hvis ikke det var fordi de allerede havde talt om det var han sikker på det var en drøm. Han tøvede lidt inden han trak sin hættetrøje af. Det afslørede hans underarme der var dækkede af ar, man kunne stort se ikke se hans rigtige hud for bare arvæv. Han så ned på dem og bemærkede kort af de to nyeste sår ved ved at hele op igen. Med vilje undgik han at se på Gideon, det var svært nok for ham i forvejen, men han gjorde det og var et eller andet sted stolt. Han trak sin t-shirt af bagefter for blot at afsløre hans overkrop der var utroligt tynd. Man kunne tydeligt se aftegninger af hvor hans ribben sad, dog ikke så tydeligt at man kunne tælle dem, men man var ikke i tvivl. Stadigvæk undgik han at se på Gideon.