I never thougt I would see that son of a bitch again! ~Blayne

Cataleya lo hjerteligt over ham. "Jamen, du er jo min lille englebasse!" lo hun kærligt og drillende. Hun blinkede drilsk op til ham. "Jo, det er lidt ondt, men det er jo osse meningen." Hun rakte drillende tunge ad ham. Hun kunne let se varmen i hans øjne, og se hvordan sorgen var forsvundet, hvilket fik hende til at smile tilfreds.
Hun spærrede øjnene op ved hans ord. "Dig? Forelsket? Niv mig, jeg tror jeg drømmer!" sagde hun med en lille latter og smilede så varmt til ham og over hvordan hun kunne se at hans kinder fik et let rødlig nuance. "Hvor er du bare kær." Hun smilede over ham og klukkede stille. "Jeg er blevet nysgerrig nu, fortæl mig om hende." Hun så op på ham med et bedende smil og puttede sig indtil ham og ventede på at han begyndte at fortælle.

//Godt timet, hva'? xD Vi får begge to kreasvigt samtidig

Cataleya lo munternt. "Yai," grinede hun glad og lagde hovedet tilbage imod hans skulder så hun kunne se op på ham med et drilsk blik. "Jeg ved virkelig ikke hvad du snakker om," sagde hun med en påtaget uskyldig mine og maske inden hun rak tunge af ham endnu en gang hvorefter hun slog en latter op.
Hun smilede glad på hans vegne og klukkede blidt over ham imens han fortalte om hende. "Jeg kan da sagtens opføre mig ordenligt," protesterede hun for sjov og lo blidt bagefter.
"Sand kærlighed, huh?" Hun smilede blidt og varmt til ham. "Jeg er glad på dine vegne, englebasse." Hun gav hans hænder et blidt klem og lukkede sine øjne og sukkede tilfreds.

//Yup xD

Cataleya lyttede stille til hans ord og klukkede blidt over dem. "Ja, hvis der var noget du var god til, så var det at flirte," sagde hun med en lille klukken og nød at sidde sådan med ham. "Det var noget at det eneste vi skændes om ... jeg kunne ikke lide at du bare brugte pigerne på den måde." Hun sukkede stille og så op på ham.
"Jeg er hundrede på at jeg kan opføre mig ordenligt," sagde hun alvorligt og lo så over deres lille joke. Hvor hun dog nød at være sammen med ham igen.
Hun smilede varmt og glad over ham. "Ja, du er utrolig heldig at have mig, for jeg er så dejlig," sagde hun i en let og munter tone, mest i sjov. Hun så op på ham, lavede store øjne og blinkede uskyldigt med dem imens hun smilede varmt til ham.

Cataleya sukkede blidt. "Jeg tog aldrig med ud på dine scoreturer, så jeg ved det ikke, jeg kunne bare ikke holde ud at se dig gøre det igen og igen, en gang var mere end rigeligt," sagde hun stille, men uden at dømme. Hun vidste at han var anderledes nu da han var genopstået, hun kendte meget til hvordan engle generelt var osv.
Et smil bredte sig over hendes læber da hun mærkede hans kys mod sin kind. En let rød farve begyndte at brede sig ud over hendes kinder ganske kort. "Ja, du ville sandelig være fortabt uden mig," klukkede hun blidt og drillende og krammede hans arme ind til sig da han selv krammede hende indtil sig. Hun sukkede stille. "Jeg har sørme savnet dig, Blayne," mumlede hun lavmælt og lukkede øjnene med et smil.

Cataleya smilede over hans spørgsmål. "Hvad er der ikke at bide på for?" sagde hun med en blid klukken. "Du har udseendet, du ser godt ud, lækker stemme, sødt og charmerende smil." Hun så op på ham med et blidt smil og tænkte slet ikke over at det godt kunne lyde som om hun var forelsket i ham. "De troede sikkert alle sammen at du ville ændre dig fordi at de troede at du elskede dem ligeså meget som de var forelsket i dig." Hun klukkede stille. "Man kan blive utrolig dum imens man er forelsket, af det jeg ved," sagde hun forundrende da hun selv aldrig havde prøvet at være forelsket. Hun havde også gjort lidt det samme som han havde, hun havde ladet som om hun var forelsket i fyre, forføret dem og nydt dem i en tid inden hun lod dem gå igen. Men hey, alle havde behov, ikke?
Hun lo blidt over ham og mærkede hvordan hans ånde kildede i hendes øre. Hun smilede over ham. "Jo, det var det faktisk, det havde jeg næsten selv glemt," sagde hun med en lille latter. "Min lille Blay." Hun så op på ham med et drilsk blik og smilede så varmt til ham.

Cataleya klukkede blidt over ham. "Nogle piger kan godt lide den slags," sagde hun bare stille og så lidt væk fra ham inden hun klukkede blidt over hans sidste ord. "Det er fordi at nogle piger går får meget op i udseendet og nogle få søde og charmerende ord, det samme gør nogle drenge." Hun sukkede stille. "Det er så belastende." Hun klukkede blidt og stille. Hun bad i sit stille sind til at han ikke bemærkede hvordan hun nød at han strøg hende ned langs armen, for der var stadig den ene ting han aldrig havde fået at vide om hende.
Hun lo blidt over ham og trak sig lidt sammen da hun mærkede hans næse imod hendes hals og hvordan han fnyste bare for at drille hende. Hun lo stille, hun var utrolig kilden på halsen, som det eneste sted på kroppen. "Hvorfor lige Mary?" spurgte hun med en lille latter og så kærligt på ham, og med et varmt smil på sine læber.

Cataleya klukkede blidt over ham. "Jeg har altid ret, min egen," sagde hun lavmælt og drillende. Hun nød at kunne mærke hans varme ånde mod sin hals. Da han nævnte, at alle så på dem, stivnede hun en anelse og så rundt med et lettere faretruende blik.
Hun lod sit glide over mod ham endnu en gang og hun lo blidt ad hans forklaring. "Så det er vi?" spurgte hun lavmælt og drillende. Hun gøs kort da hun mærkede og hørte hans latter lige ud for sin hals og øre.
Hun vidste faktisk ikke om han kunne huske hvordan deres forhold til hinanden havde været somme tider. Hvor de havde været noget mere end bare venner. Hvordan de havde udforsket hinandens kroppe i mørket. Hendes kinder blev varmere bare ved tanken.
"Blay, hvad siger du til at vi tager hjem til mig?" spurgte hun blidt og smilede varmt til ham. "Hvis du altså tør." Hun blinkede drilsk til ham og smilede udfordrende.

//Skal lige se julekalender xD

Cataleya lo blidt med ham. "Den er altid i top," sagde hun drilsk og så blidt på ham imens hun var glad for at hun kunne styre sine hjerteslag så det ikke bare bankede afsted og afslørede hende. Hun smilede over hans forsøg på at beskytte hende og hun klukkede lidt. "Tak, Blay," mumlede hun lavmælt og puttede sig indtil ham.
Hun smilede drilsk til ham da han takkede ja til invitationen om at komme med hjem til hende. Da han fjernede sine arme fra ham, hoppede hun let og elegant ned på gulvet og rullede kort sine skuldre og smilede så varmt til ham da hun vendte sig om. Hun tog hurtigt sin jakke på, men lod den stå åben og så tog hun hans fremstrakte hånd. "Med glæde," sagde hun blidt og smilede drilsk til ham og begyndte så at gå imod udgangen og derefter længere ind imod byen hvor hun ejede en lille lejlighed for sig selv.

Cataleya klukkede bare blidt over ham og nikkede ganske let, for at give ham ret. Da han lagde armen om hende lagde hun selv sin om ham imens hun lænede sig indtil ham med et lille, skævt smil. Hun klukkede blidt over ham og trak let på skuldrene. "Det ved jeg ikke, jeg tænkte bare at det ville være rart hvis du vidste hvor jeg boede, til en anden gang," sagde hun helt uskyldigt og smilede varmt og kært til ham. Hun fulgte ham roligt og vant igennem centrum og til en mere lukseriøs lejlighedskompleks. Hun slap ham kort for at finde sine nøgler frem og låse døren op inden hun førte ham derind og op til tredje etage og over til døren ved højre hånd. Hun åbnede døren og så på ham med et lille grin inden hun trådte ind og smed skoeene. "Kommer du?" spurgte hun drilsk og smilede til ham med et glimt i øjet.

//Det er helt okay xD Smutter i seng nu og ved ikke helt om jeg svarer imorgen, skal til julefest på skolen, så xD

Cataleya lo stille over ham, men det var alligevel lidt trist at han ikke kendte hendes rigtige navn, der var faktisk stadig utrolig meget han ikke kendte om hende. Hun lagde godt mærke til hvordan han sugede alle detaljerne til sig imens de gik imod hendes hjem, og hun betragtede ham blidt imens. Endnu en gang spekulerede hun på om han mon kunne huske det mindste af det de nogle gange lavede sammen den gang, det virkede ikke sådan, men man kunne jo aldrig rigtig vide med Blay.
Hun lukkede stille døren efter ham og vendte sig om imod ham med fuld syn til hans tattoovering. Hun trådte tøvende nærmere og lod fjerlet sine fingerspidser følge de tattooverede englevinger på hans ryg. "Hvor bor du egentlig henne nu, Blay?" spurgte hun blidt og nysgerrigt, hun ville jo også selv kunne besøge ham en gang imellem. Hun så nysgerrigt på ham bagfra imens hun stadig fulgte hans tattoovering med fingerspidserne.

//Fordi du er så sød, får du lige et svar til xD Og tak og i lige måde

Da Cataleya mærkede og så hvordan hans vinger rørte på sig inden under huden gispede hun sagte og trak hånden til sig med det samme. Det var et magtesløst syn at se, selvom hun havde mødt og kendt flere engle, så var det utroligt så mange kræfter de havde inden i deres små menneskekroppe.
Hun blinkede overrasket med øjnene og så blidt på ham. "Mit hjem er altid åbent for dig, Blay, du er mere end velkommen til at bo her," sagde hun blidt, men med en næsten nervøs undertone der gemte sig bag det hele. Hun ville gerne have at han boede her, og så havde hun massere af plads, mere end rigeligt faktisk.
Hun så lidt forlegen ud. "Det må du undskylde," sagde hun stille og så på ham med et varmt og undskyldende blik. Derefter lukkede hun øjnene og slappede lidt mere af, hun var på hjemmebane lige nu og hun nød at ingen blik kunne nå dem her. Da hun åbnede dem igen, smilede hun til ham, slap hans hånd og trak derefter sin hårelestik ud ad håret og purrede lidt op i det, imens det hurtigt og let skiftede længde til at det gik hende til skuldrene og blev mørkere og mere krøllet. Det var en fed ting ved hendes evne, at hun aldrig kunne få en dårlig hårdag.

//Så lidt da

Cataleya så blidt på ham og smilede roligt og varmt. "Det er helt okay, jeg kan bare ikke lide tanken om at du sover alene," sagde hun imens det gik op for hende hvor forkert det lød. "Altså, dit engleblod ... det kan tiltrække mange vampyrer og andre blodsugere, jeg vil bare ikke miste dig igen," prøvede hun at forklare og hendes kinder blussede ganske svagt, så hun vendte sig istedet om og gik længere ind i lejligheden og ind i stuen som var ret lukseriøst indlagt med tremands sofa, fladskærm og forskellige små billeder rundt omkring og lidt tøj der flød sammen med forskellige små våben.
"Sandt nok, men jeg burde have tænkt mig om," sagde hun med en lille latter inden hun lod sig selv dumpe ned i sofaen. Hun så granskende på ham og smilede drilsk. "Fordi vi var noget mere end venner flere gange," sagde hun stille og roligt og så på ham med et blidt blik og let rosa kinder. "Jeg var den eneste der blev, men jeg var sgu da dum ligesom alle de andre tøser du lå i med, jeg elskede dig." Med de ord lagde hun sig ned i sofaen og strakte sig inden hun bare lod sig selv slappe fuldstændig af. "Jeg elsker dig stadig, det jeg har altid gjort." Hun sukkede stille og turde ikke at se på ham. Komisk, egentlig. Hun turde at konfrontere forskellige væsner der var tusind gange stærkere end hende selv, men hun turde ikke se på ham hun havde kendt så længe og været igennem utrolig meget med. Hun turde bare ikke.