Påklædning: Grå/sort ternet skjorte, grå jeans og sorte converses
Hvorfor var der altid overskyet i den her dumme by? Ikke på et eneste tidspunkt havde der været sol, i den tid han havde boet der. Det var så også kun nogle dage, noget omkring en uge, han havde boet i byen, men stadigvæk. Han savnede solen. Varmen. Lyset. I det hele taget bare at det ikke var overskyet!
Mystic Grill... hvor var det her sted da spændende! Kender I Ironi? Godt. Sæt det ind her. Det hed sted stank. Virkelig det gjorde det! Eller duftede... lugtede... Der var ihvertfald et eller andet. Måsek var det alle de forskellige retter, folk spiste' duft, der blandet sammen ikke duftede så forfærdeligt godt. Eller også havde han bare fået en alt for skarp lugtesans, da han blev til en engel. Gisp! Han kunne da ikke gå rundt og kunne lugte alt, alt for meget. Det ville han ikke kunne holde ud. Han måtte virkelig tale med hvem der end havde vækket ham til live igen. Og så var der jo lige det problem med, at han skulle have fundet ud af hvem der havde vækket ham. Jamen, det var da Gud. Ja, flot, hvor er han så henne? Ja, det ved jeg så ikke...
Nu forvirrede hans tanker ham igen... Åh gud, det her var ikke normalt. Tænk at han talte om hvad der ikke var normalt, når han boede i en by med vampyrer, hekse og varulve, for ikke at nævne engle som han selv.
Alt det her var for meget for ham. Han ville tilbage til det uendelige mørke, hvor det var som han sov. En drømmeløs søvn, hvor han ikke bemærkede at tiden gik. Det var i døden han hørte til. Ikke her på Jorden. Han havde levet sit liv. Han var død for tidligt, ja, men han havde da så sandelig i sit liv heller ikke gjort noget for at fortjene at leve længere. Ikke at han var ondskaben og kriminaliteten selv.
Nu hvor han alligevel levede igen, kunne han vel lave om på sig selv. Ikke? Jo, god idé.
Var det derfor han vågnede igen? For at han kunne lave om på sig selv? Hvor originalt...