You are now a vampire. //Everlyn//

//Dette er et emne hvor vi har sprunget tilbage i tiden//

S: Spanien, gaderne.
O: Der er ingen væsner.
T: 12:13
V: Lunt, og ingen vind.
P: Bliver beskrevet.

Det mørkebrune hår havde blod i sig, og blodet hang ned af hans ene mundvige. Den hvide skjorte havde blod på kraven, og de mørkebrune bukser var glatte, og sad helt perfekt på ham. Han havde ingen sko på, så han havde bare fødder. Han havde været ude, og malet byen rød... Mange ville sikkert tænke det bare en joke, men det var skam sandt nok. I nogle gyder var der lig, og blod. Han gik rundt i gaden... På jagt efter sit nye bytte. Hugtænderne var fremme, og fuld af blod, selvom han var god til ikke at spilde på sit tøj så havde han med vilje ladet det ske. Hvorfor bekymre sig om det når han bare greb fat i dem, puttede tænderne i deres saftige hals, og drak deres blod? De kunne alligevel intet gøre. Han smilede skævt, og kørte en hånd igenmen håret så den fik en anelse blod på sig, han tørrede hånden af i skjorten.

//Kort start, men håber der er noget at svare på.//

Everlyn gik stille rundt i Spaniens gader og så rundt med et smilende ansigt. Hun var her på ferie sammen med sin familie, da de stammede fra Spanien. Hun nød landets kultur, sprog og den varme sol over hende. Hun havde en hvid tanktop på og et par lyseblå shorts på, som begge fremhævede hendes gyldenbrune hud, og man kunne tydeligt se, at hun nød at mærke varmen imod sin hud og prøvede at trække så meget varme ind til sig som muligt. Et lille suk forlod hendes læber inden hun gik igennem en skyggedes gyde, for at skyde genvej på vej hjem, selvom hendes mor altid havde sagt, at hun ikke måtte gøre det medmindre hun havde en med sig, for i skyggerne i gyden kunne ingen se dig, og mange vampyrer levede tit der og ventede på ungt kød der vovede sig derind.

//Det er helt okay :3

Færten af et nyt bytte bredte sig, og fik ham til at gå ind i gyderne. Han ville sikkert møde kamp om byttet, men han vidste at han altid vandt. Han var snedig, og vidste for det meste hvad man skulle gøre. Han stod stille da han kunne høre, og lugte at byttet var på vej hen imod ham... Årerne under øjnene var fremme, og hugtænderne var tydelige. Da han ikke gad at vente mere gik han selv hen imod byttet. Det var en pige, en der nød solen. Han blottede sine hugtænder... Og med en vampyrs fart var han henne ved hende. //Og da jeg ikke kan se hvordan hun skal undslippe...// Han greb fat i hendes hår, blottede halsen, og havde en arm rundt om hende. Han skulle til at bide...

Everlyn stoppede op da hun kunne mærke en ændring i luften. Hun stivnede, der var noget der manglede ... det tog hende kun nogle få sekunder at opdage, at der var alt for stille, dyrenes lyde var væk. Shit, var hendes eneste tanke da hun vendte om og løbte ud imod solen. Hun vidste godt, at hun aldrig ville nå ud i solen igen, at hun aldrig ville se sin familie igen. Hun trak vejret ind i lungerne for at gøre klar til at skrige, men nåede det aldrig. Vampyren fik fat i hende bagfra og hun kunne mærke hvordan han nærmede sig hendes hals, hun falmede efter noget i sine lommer og fandt den lille plante hun altid havde på sig, mest af alt fordi at hendes mor altid lagde det i hendes bukselommer. Hun smaskede jernurt-planten op i ansigtet på vampyren, i håb om at den ville give slip på hende og at hun kunne nå ud i solen igen.

Også selvom hun nåede ud i solen, så ville det ikke hjælpe. Han havde sin dagslys ring. Han skreg op da hun smaskede jernurt i hans ansigt, og slap hende for at komme fri fra jernurtens greb. //Og igen da jeg regner med det...// da hun begyndte at løbe var han hurtigt med vampyrenes fart henne ved hende, og stod foran hende. "Hvis du ikke løber så er det lettere for os begge." Med de ord fortrød han lidt at han ville dræbe hende. Hun kendte til vampyrer... Skræmmende tanke, men ja... Hun var både køn, og virkede klog. Hun var klog nok til at smide jernurt på ham, og så løbe. Måske... Måske kunne han bare forvandle hende? Det ville være en ide. Han bed sig selv i armen, og hvis hun havde blevet hvor hun var ville han lægge såret mod hendes mund.

Everlyn stoppede op lige foran ham og stirrede trodsigt på ham. "Jeg er ligeglad, jeg vil ikke dø," sagde hun med en rolig stemme og knyttede næver. "Og hvis du dræbte mig, ville du få hele min familie på nakken, og nej, jeg snakker ikke om mennesker, jeg snakker om vampyrer, hybrider og selv endda også et par hekse og varulve." Hun betragtede ham varsomt og gjorde sig klar til at løbe igen hvis han gjorde noget, selvom det nok ikke ville virke. Da han bed sig selv i armen, måbede hun. "Du vil forvandle mig?" spurgte hun målløs og vaklede et skridt bagud så han ikke fik fat i hende. Der var en sær længsel da hun så på hans blodige arm og hun sank en klump. Hun pillede ubevidst ved en ring hun havde om fingeren, det var en smuk guldring med flere små lapis lupiz sten i, en daglysring. "Hvorfor vil du forvandle mig?" Hun så mistroisk på ham.

Han var ligeglad, han var ikke bange. "Hvis jeg nu forvandlede dig...? Du har jo selv sagt vampyrer, hybrider..." Han smilede skævt. Han gik tættere på hende da hun trådte væk. "Er det ikke bedre end at jeg dræber dig?" Han rynkede panden lidt, men smilede så charmerende. Han så på hendes ring som hun pillede ved, og det gjorde det blot endnu bedre. Han så op på hende da hun spurgte ham om noget. "Du er for klog, og pæn til at dø. Desuden så kan jeg se din længsel på mit blod." Han smilede skævt, og gik helt hen til hende. "Det gør jo kun ondt et øjeblik?" Han så på hende med blide øjne.

Everlyn skælvede en anelse og trådte stadig langsomt bagud. "Det er det, jov, men ..." sagde hun og prøvede virkelig at finde på et modargument for at han ikke skulle. Men hun kunne ikke finde på nogen, plus, så havde hun prøvet at overtale sin mor til at forvandle hende selv, men hendes mor ville ikke gøre det, hun ville ikke frarøve sin datter livet, det menneskelige liv, på den måde. Hun stoppede op og så på ham med et roligt blik og grinede svagt. "Jeg takker ... tror jeg," sagde hun med en blid latter og så på ham med rolige øjne der tydeligt sagde, at hun ikke var bange for ham eller at blive forvandlet, kun for at dø. "Hvad hedder du, om jeg må spørge?" spurgte hun med en blid stemme og smilede sødt til ham, som om han var et helt normalt menneske og ikke en vampyr der skulle til at forvandle hende. Hun kunne mærke sit hjerte sætte farten op på grund af spændingen.

Stemningen blev en anelse lettet da hun grinede, og han smilede skævt. Hvis hun var med på det, så ville det være meget bedre, og nemmere for dem begge. Nemmere for hende for så ville hun have gjort det fordi hun ville, og nemmere for ham for så var han fri for besvær. Han hævede det ene øjnebryn da hun spurgte om hvad han hed. "Jack Grey Nightshade, og hvad er dit navn?" Spurgte han, og kiggede på sin arm der healede. Han ville ikke forvandle hende medmindre hun sagde det, men hvis hun flygtede ville fristelsen være for stor.

Everlyn slappede selv lidt mere af og stoppede med at knytte næverne imens hun betragtede ham med et roligt blik. "En ære, Jack, mit navn er Everlyn Fuego Halliwell Roberts," sagde hun i en blid tone og så på ham med et forsigtigt smil. Hun bed sig let i underlæben og så lidt væk fra ham, forbi ham, ud imod solen. "Kan ... kan vi ikke gøre det et andet sted end her?" spurgte hun så og så på ham med et bedende blik. Hun ville gøre det, hun havde ønsket sig det her længe, men ... hun ville gerne nyde sin sidste dag som menneske.

Det var godt at hun var rolig, det gjorde det så meget lettere. Han smilede skævt da han så at hun betragtede ham. "Et smukt navn." Sagde han, og grinede kort. Han fulgte hendes blik, og så hen imod solen. Det fik ham til at røre sin ring kort. Han kunne gå i solen, men han foretrak stadig månen. "Hvis du mener forvandling, så jo. Men hvor?" Han så spørgende på hende, og begyndte at gå hen imod solen. Om hun fulgte med eller ej, det var hende der bestemte det.

En blid rødmen steg op i hendes kinder da han komplimenterede hendes navn og klukkede lidt. "Jeg takker, Jack," sagde hun blidt og smilede sødt til ham imens hendes øjne skinnede ganske let. Hun bed sig ganske let i underlæben da han spurgte hvor. "Kender du til klipperne nede ved stranden?" spurgte hun blidt og fulgte efter ham og sukkede lavmælt da solen ramte hendes hud endnu en gang. "Mød mig der ved midnat." Hun smilede drilsk til ham imens hun gik imod stranden. Hun vinkede farvel til ham og havde tænkt sig at nyde resten af dagen på stranden.

//Skal vi bare fortsætte når det er midnat?

Han nikkede til hendes spørgsmål. Han havde jo trods alt levet mange år... Så han kendte mange ting. Han havde været i spanien i kort tid, men havde allerede været de fleste steder. Han mærkede ikke solens varme da de gik derud, han mærkede ingenting. Han var jo allerede på en måde død. "Okay." Han smilede skævt da hun smilede drilsk, og så på hende da hun gik hen imod stranden.

//Jep! ^^//

Da det var blevet midnat havde Jack fået vasket sit hår så der ikke var blod i, han havde en sort skjorte på, sorte jeans, og sorte sko. Han havde ikke blod på sig, og han var heller ikke sulten. Han havde jo fået rigeligt med blod. Han stod ved klipperne, og sad i sandet. Han ventede blot på at Everlyn kom.

Everlyn kom gående oppe fra promenaden og bed sig let i læben. Hun havde ikke fortrudt sit valg eller tøvet med at tage af sted. Hun havde bare nydt dagen på stranden og så taget hjem, badet og trukket i noget rent tøj inden hun var taget af sted igen. Denne gang var hun iført et par mørke bukser og en sort t-shirt sammen med et par sandaler der havde et par centimeter høj hæl. Hun fik hurtigt øje på Jack, selvom han kun var iført sort. "Hey Jack," sagde hun blidt da hun var nogle meter fra ham, og smilede sødt til ham.

//Goodie

Han genkendte den fært der kom tættere på ham og så over mod hende. Han smilede skævt da hun sagde hej. Han rejste sig op, og gik hen til hende. "Hej." Han foldede hænderne bag ryggen. "Er du klar?" Han hævede spørgende det ene øjnebryn, og så rundt. Der var ingen i nærheden, så man ville ikke opdage dem. Månen skinnede ned i vandet, og lyste det op. Han ville gøre det hurtigt, men var stadig en anelse nervøs. Men det lettede at det var noget hun selv ville.

Everlyn klukkede blidt og smilede sødt til ham. "Selvfølgelig er jeg det," sagde hun blidt og så roligt på ham. Hun havde specifikt valgt det her sted fordi at der aldrig kom nogen om aftnen eller natten, og så fordi at hun elskede stedet, især om natten, det var sådan et smukt sted. Hun så kort ud over havet inden hun så på ham med et smil. "Hvordan gør vi så?" spurgte hun med et lille, nysgerrigt smil og så blidt på ham.

Jack nikkede, og tog sin ene hånd op til hans mund. Hans hugtænder kom frem, og han bed sig selv i håndleddet. "Du skal drikke mit blod." Han tog håndleddet hen imod hende. "Og når du har fået mit blod i dit system, så skal jeg dræbe dig... Jeg skal nok gøre det hurtigt." Han smilede beroligende.

//Kort svar, sorry.//

Everlyn nikkede lidt og bed sig let i underlæben. Hun blev lidt bleg da han nævnte at han skulle dræbe hende, hun vidste godt, at det var nødvendigt, men hun havde altid været bange for døden. Det gik op for hende, at hun havde holdt vejret, så hun åndede tungt ud. Hun smilede lidt nervøst til ham da hun tog hans håndled og satte det imod sine læber og begyndte at drikke. Hun havde lidt regnet med at det ville smage metallisk, som normalt blod gjorde, men det gjorde det langt fra, det smagte himmelsk! Hun sukkede imod hans håndled og slap det langsomt og slikkede sig om læberne og tænderne, for at fjerne alt blodet. Hun sank en gang og så på ham med nervøse øjne. "Bare gør det hurtigt," hviskede hun lavmælt da hun lukkede øjnene og bed tænderne sammen. Hendes hjerte spurtede af sted og hun rystede ganske let af frygt og spænding.

For Jack havde blod altid været det mest lækreste han havde smagt, men hvordan vampyr blod smagte vidste han ikke helt. Det gav et lille spjæt i ham da hun begyndte at drikke hans blod, og noget sagde ham at hun kunne lide det da hun sukkede imod hans håndled. Da hun slap trak han hånden til sig, og såret healede. Han lagde hovedet lidt på skrå, og nikkede da hun sagde at han skulle gøre det hurtigt. Han lagde hænderne på hendes kinder, og vred hendes nakke om.

Everlyn tog sit sidste åndedræt og mærkede hans hænder imod sine kinder. Det sidste hun hørte som menneske, det sidste hun mærkede, var det sygelige knæk hendes nakke lavede. Nerverne til hendes hjerte knækkede og det slog sine sidste slag inden det også døde ud og hun faldt død på jorden.


//Så vågner hun xD//

Everlyn anede ikke hvor lang tid der var gået før hun fortumlet slog øjnene op og kiggede op på den mørkeblå himmel. Hun gispede efter vejret og satte sig hurtigt op og mærkede en skarp smerte i baghovedet og tog sig dertil. Imens så hun forvildet rundt og kom så i tanke om det hele da hun smagte den svage eftersmag af blod i sin mund. Hun grinede lidt og rejste sig let op og så rundt efter Jake.

Jack satte sig ned da hun røg ned på jorden, og var midlertidligt død. Han vidste at hun ville vågne, så han satte sig ved siden af hende. Dog hvis hun satte sig op ville han være bag hende.

// C: //

Da hun endelig vågnede smilede han. Han prikkede hende på skulderen for nærmest at sige at han var bag hende. Hun skulle have blod hvis hun skulle overleve, men ikke bare vampyr blod, menneskeblod. "Du skal have menneskeblod for at overleve forvandlingen." Fortalte han.

Everlyn kunne først ikke få øje på ham, men da han prikkede hende på skulderen, gav det hende et lille gip inden hun vendte sig om, storsmilende og overfaldte ham i et kram. Hun lo af ren glæde og slap ham først da han han havde snakket færdigt. Hun nikkede lidt og smilet falmede lidt fra hendes læber. "Jeg ved det godt, men tanken er bare lidt ... afskyvækkende," sagde hun og skar en lille grimasse, men trak så lidt på skuldrene og stod bare nærmest lidt fortabt foran ham.

Jack blev noget overrasket da hun overfaldte ham i et kram, men gjorde intet. Hun ville på en måde være afhængig af ham nu, men mon ikke han kunne klare opgaven som skaber...? Det mente han nok at han kunne. Men om hun ville være en der drak fra dyr, eller mennesker, eller blodposer var op til hende. Han så på hende da hun slap ham. "Det ved jeg godt, men tænk sådan her. Du har en der kan hjælpe dig, der er nogen der ikke har." Han smilede opmuntrende.

Om Jack kunne klare opgaven som skaber eller ej, gjorde i teorien ikke så meget for hende, hendes mor kunne hjælpe hende, hun var en meget gammel oprindelig vampyr og havde skabt et par vampyrer igennem tiderne. Hun nikkede lidt til hans ord og smilede forsigtigt til ham. "Men ... hvad skal jeg gøre? Jeg aner ikke hvordan man jager," sagde hun stille og bed sig nervøst i underlæben og mærkede sit blik flakke en anelse nervøst rundt.

Jack smilede opmuntrende. "Der er mange måder at jage på, der er foreksempel det at du kan bruge Tvang nu, men du er hurtigere, stærkere, og dine følelser er skærpede, så pas på med dem. Din hørelse er også skærpede, ja alle dine sanser er blevet skærpede, men først når du har drukket blod er din forvandling fuldendt, og du vil kunne virkelig mærke forskellen." Ud af øjnekrogen så Jack en kvinde... Hurtigt var han henne om bag hende, og havde hånden fat i hendes hår så hun ikke kunne slippe væk. Han gjorde tegn til at Everlyn skulle komme hen til dem.