after all this time...and you look just like you did back in time -Matthew-

"Rolig Mikey, har ingen planer om at lade dig slå mig ihjel... det er jo en mulighed som man må drøfte.." svarede han med et skævt smil, brugte et kælenavn han længe ikke havde taget i brug. Han vendte dog blikket mod ham igen som han fortsatte og nikkede bestemt "Godt... det er en beroligende tanke" svarede han. At vide at Louis var i sikre hænder var alt for Matthew, og han stolede på Michael selv hvis denne skulle gå hen og slå ham ihjel ved en fejl.
"Du er ikke den eneste Michael, vi har alle slået ihjel på et eller andet tidspunkt... desværre kan jeg ikke sætte mig ind i hvordan du må have det... det er længe siden jeg lukkede for de følelser" han så næsten undskyldende på ham dårlig samvittighed i forbindelse med drab eksisterede ikke for Matthew. Han følte intet på det punkt.
Som denne gav sig til at undskylde skød det ene bryn i vejret "Hold kæft dude, vi er venner! det er den slags man gøre for hinanden... du ved godt jeg gerne giver mit liv for dig!" sagde han bestemt.

Matthew brød ud i latter ved dennes ord "Jaså... det må vi jo afprøve for at finde ud af det!" svarede han med et kækt smil. De gyldne øjne fangede straks Matthews opmærksomhed, han havde set det udtryk før, og det betød underholdning for alle penge!
Ved dennes ord smilede Matthews svagt "Altid mate.. altid!" svarede han og gav hans skulder et blidt klem inden han atter slap ham. Det efterfølgende spørgsmål bragt et glimt i Matthews øjne "I can..." han bakkede et par skridt inden han begyndte at knappe skjorte og bukser op "Lad os smutte ind i skoven først.." opfordrede han og blinkede drillende inden hans blik gled ned ad gaden, hans sanser fortalte ham at der ikke var nogen i nærheden, og så satte han ellers i løb. Han forventede at Michael fulgte efter. Nok var Michael stærkere, men når det kom til fart, så slog Matthew enhver, hvilket Michael snart ville finde ud af hvorfor. De var knap nåede skoven som forvandlingen gik igang, tøjet blev smidt hvor han senere kunne finde det, og som han sprang ud af sko, strømper og bukser skiftede han form til en gepard. Landjordens hurtigste dyr.

Kongeørnen landede ikke så langt fra ham og geparden betragtede ørnen som den nærmest.. lo? Han puffede til sin ven ganske forsigtigt, for størrelsesforholdet kunne let gå hen og gøre skade på Michael i den skikkelse. vent! Havde han lige fundet en skikkelse hvori han var Michael overlegen?! Utroligt! Og efter alle disse år! Han blottede de skarpe tænder ganske tilfreds som ørnen skiftede form og blev til en tiger. Hovedet søgte på skrå mens han betragtede dyret, og geparden så ganske nuttede ud sådan som den stod med hovedet på skrå. Alligevel puffede den nu - ikke så blidt - til tigeren inden den stak i løb igennem skoven. Legen var kun lige begyndt, og nu ville Matthew prøve kræfter med sin ven i dyrskikkelse.

Da Matthew puffede til ham blottede han sine tænder for ham, betragtede hvordan han satte i løb og spurtede afsted, men en gepard ville aldrig være i stand til at løbe en vellige holdene hastighed der er så stor og da slet ikke klare en tiger, hvis den gik til angreb. Han smilede, bøjede sig ned og i løbet af ingen tid havde han sat af og var på vej efter ham, han analyserede næsten alt på sin vej det næste spring og hvordan han ville....med et stoppe han fuldkommen op og stivnede, trådte et skridt tilbage og rystede på hoved

At denne knurrede var blot nok til Matthews store underholdning hvor dyret han havde taget skikkelse af kunne have brudt ud i latter. I stedet for havde den sat af og dybere ind i skoven hvor den hørte det andet dyr følge efter. Alle sanser var skarpe og opmærksomme på den mindste forkerte lyd, og det var ganske enkelt derfor at den stemte fødderne i jorden og vendte sig rundt mod tigeren der var stoppede, bakkede og rystede på hovedet. Den trådte nærmere, blikket skarpt og opmærksomt, noget var galt!

Da Matthew vendte sig om og trådte nærmere mod ham, bøjede han sig ned og knurrede dybt fra brystet. man kunne vel kort side at Michael havde det lille problem at han nogle gange var meget knyttet til sin tiger skikkelse, så meget at tigeren nogle gange overtog hans sind fuldkommen og gjorde ham til en helt anden person. Hans pupil var stor og øjne var faretruende mod hans hals, da han blottede tænder og trådte frem mod ham. hans menneskelige del var næsten fanget inde bag alt dyret og råbte næsten at hans skulle spille død så rovdyret mistede interessen for ham