Sted: hospitalets areal Tid: eftermiddag. Omgivelser: Folk der er blevet udskrevet går ud af hospitalet. Vejr: Det regner. Påklædning: Et par Jeans, en trøje der kan holde hende varm en regn jakke, et par snikers, og min paraly. ........................................................................................
Susannah kom løbene. Hun var på vej mod hospitalet. Hun ville snart have sin søn. Hun syntes selv at hun havde fortjent det, og Matthew skulle lære at være en far. Hun stoppede mange gange op, fordi hendes paraply opførte sig dumt. Tilsidst slog hun den sammen, og holdte den i stedet. Hun gad ikke stoppe mere. Hun begyndte at løbe. Hun nåede hurtigt hospitalet. Hun vandrede bestemt ind af døren. Hun skyndte sig hen til den læge der havde afvist hende fra starten. Han fik hurtigt øje på hende. "Er det nu dig igen? Har jeg ikke sagt..." Hun fnøs og afbrød ham. "Du sagde jeg ikke var egnet til at være mor, og jeg er ret så ligeglad! Gi' mig min søn!" Hun havde af denne diskotion med ham, alt for mange gange.. Alt for mange gange. *Nu må det snart stoppe!* Tænkte hun, og kneb øjnene lige sammen. Han rystede på hovedet. "Jeg er ked af det.. Men det kan du ikke! den unge er for farlig til dig!" Sagde han bestemt. Hun knurrede lavt. "Giv. Mig. Min. Søn. Nu!" Hun flåede snart hovedet af ham. Hun ville ønske Matt var der, kunne hjælpe hende med hans hypnotiske evner. Hun blev hysterisk da han startede igen. *Du gør det ikke Susan! Du gør det ikke! du skal bruge ham hvis du vil have din Søn!* Hun kiggede ondt på lægen. "Jeg kommer tilbage! Jeg hjemsøger dig i dine drømme! Du vil aldrig blive fri for mig!" Knurrede hun lavt. Så gik hun ud af døren. Hun kom til at tænke på at hun jo havde aftalt med Matt, at han skulle komme. Hun smilede lidt, og så sig tilbage. Lægen rystede medlidenhedsk på hovedet. "Hey! Du. Pige?" Han kom løbene hen til hende. *Hvad ville han nu? Dræbe min rest af håb?* Hun vendte sig rundt, og så på ham. "hvad!? Syntes du ikke du har gjort nok skad? Er jeg ikke blevet såret nok!?" Han rystede på hovedet, og lagde en hånd på hendes skulder. "Jeg vil bare sige, at jeg har min pligt at ikke at sige noget.. men.. De har taget nogle prøver på din søn og..." Han gik i stå. Hun rystede vildt på hovedet.
Matthew Oprindelig Vampyr
Fulde navn : Matthew Stone Noil URL Alder : Regn det ud. Er født ca. 5000 år f.kr. Antal indlæg : 93 Geografisk sted : Mystic Falls. Job/hobbies : Blod kommer ikke frit frem af sig selv.. Humør : Dear diary a squirrel asked for my name today, I told him it was Joe.. xD
Matthew kom stod og lyttede til Susannah og lægens samtale, han var lidt forvirret over nogle af de ting de sagde, men han forstod stort set det hele. Susan var kommet efter deres søn og lægen måtte ikke fortælle noget og gad ikke aflevere ham til hende. Matthew havde løst til at springe frem fra sit skjul og pande lægen en, han skulle da ikke bestemme noget bare fordi han stod i sin hvide uniform. Han lyttede stille til det sidste de sagde og prøvede at læse lægens tanker. Hvad var det han mente? Hvilke prøver? Han skulle nok finde ud af det, om han så skulle banke det ud af lægen. Matthew valgte at springe frem for at stå ved Susans side og se hvad lægen kunne fortælle hvis man skubbede lidt til ham. Han smilte til Susan da han enlig kom frem fra sit skjule sted, "Hey hvad sker der her?" Han så på lægen med et hårdt blik, som fortalte alle der kunne se det, at han var ligeglad med reglerne. Han skulle finde deres søn og det kunne kun gå for langsomt. Han stirrede på lægen og lagde en arm om Susan.
Susannah Kitsuni
Fulde navn : Susannah Silver Montell V URL Alder : ukendt... Jeg kan nemlig ikke huske det... Men jeg har fået at vide jeg er 17 år Antal indlæg : 7
Susan overvejede at gå da han begyndte at snakke på prøvede. *Hvad mener han. Susannah tænk! Han kun da ikke mene....* "Og? Fortæl nu!" Sagde hun bestemt, og en anelse vredt. Hun kunne bakke ham ind i muren, igen og igen og igen og igen og.... Hendes vrede tanke forsvandt som dug for solen, da Matt kom frem. Hun smilede, og så på Lægen. Han så letter forskrækket ud. "Dette er min søn far," sagde hun. Hun så koldt på lægen der lod blikket glide ned ad Matt. "Hey!" Hun trippede utålmodigt. "Øh... Han ligner sin søn," sagde lægen. Hun sukkede, og rystede på hovedet. "Tak for oplysningen." Hun knyttede anspændt hænderne. *Jeg dræber ham! nu!* Tænkte hun, Men hendes fornuft indhendtede hende hurtigt. *Nej! Susannah! Han skal fortælle det med prøverne!* Hun sukker. "Fortæl!" Hun sukkede højlydt da lægen kiggede uforstående på hende. *Et enkelt slag tager han ikke skade af* Tænkte hun, og svingede hånden. Lægen undveg. "Fortæl!" knurrede hun, utålmodig. Hun var klart til at vældte ham, som hun gjorde sidst. Lægen viftede med hænderne. "Træk vejret.. Okay? Vi tog nogle prøver af ham, og vi er igang med at tjekke ham. Vi må ikke.." Hun sukkede dybt. "Jeg har ikke været her i en uge, og du fortæller mig - IGEN - at i stadig undersøger vores søn!" Hun trak ærmet ned over sin ene hånd. Hun stod lidt.. "Jeg... Jeg skal lige have noget luft," sagde hun, og holdte sin hånd gemt. Hun ved at blive en ræv skønt! Hun så på Matt. "Gider du ikke prøve overtale Hr. 'jeg ved altid hvad der er bedst' til at give os vores søn? Jeg skal lige ud, og køler af inden, jeg gør noget jeg vil fortryde," sagde hun, så roligt og behesket hun kunne, og frem tvang den da et lille smil. Hun ventede ikke på Matt's svar. Hun strakte sig bare, og kyssede ham blidt på kinden. Så vendte hun sig uden at værdige lægen et blik.
Forumforside 
Søg 
Nyeste billeder 
Tilmeld 
Log ind 
Fre Jan 22, 2016 6:26 pm af 
Emne: Giv mig ham! *Matthew <3 ^^* 
