I didn't expect to see you here ~Anthony

han nikkede og så godt hendes sårede blik, hvor ville han bare lægge armene om hende og trykke hende mod sig bryst, bare for at hviske at alt ville blive godt...men det var umuligt og det ville hun også snart finde ud af, episoden her, ville aldrig blive gentaget det var simpelthen for risikabelt. han sukkede og fulgte stille efter hende, åbnede døren for hende go derefter døren til bagsædet. han så længe på hende og en som Gideon ville hurtigt spotte at han var fuldkommen forgabt i hende, han ville bare ikke lade sine følelser træde frem, det var simpelthen for farligt, for hende og alle andre, hans job var at beskytte Gideon og hvis han lod sig falde i hendes fælde, ville han bare ende med at beskytte hendes liv og ikke Gideons

Cataleya ville i sandhed ønske at han gjorde som hans hjerte ønskede. Hun ville elske at bare gemme sit ansigt i hans favn og bare føle sig tryg. Hun smilede over at han åbnede dørene for hende. Hun så blidt på ham da hun stod ved bilen, og inden hun satte sig ind, lagde hun sin ene hånd mod hans skulder, stillede sig på tær og plantede et lille kys mod hans kind. Hun havde gættet sig til at han følte noget for hende, så blind var hun ikke. "En sand gentleman," hviskede hun blidt og smilede varmt til ham inden hun satte sig ind i bilen. Hun havde ikke tænkt over nogen af konsekvenserne endnu, hun var stadig ny i livet som engel og var ved at falde på plads i hendes nye krop, og det var mærkeligt, hun havde kun været engel i nogle få dage og hun kunne stadig ikke huske hvem hun havde været før i tiden, og hun turde ikke spørge Gideon om det, for hun var bange for svaret.

han stivnede da hun stillede sig på tær, kun for så at kysse hans kind og da det blev for meget, for fristende bare at lægge armene om hende og genoptage kysset fra tidligere, trådte han tilbage og lukkede døren for hende. han så rundt, for hans satte sig ind på forsædet, kun for så derefter at tænde bilen og gasse op, som altid kørte han langt hurtigere end man måtte, men han kende vejende godt og vidste hvor han kunne køre ind for ikke at blive fanget eller opdaget i tilfælde at der var nogen efter ham. da de var henne ved huset, slukkede han bilen og åbnede døren for hende.

Cataleya var ikke påvirket af at han kørte så hurtigt, hun havde bare lænt sig tilbage og langsomt kørt fingre over sine læber, som utrolig nok stadig brændte efter at hans læber havde rørt hendes.
Hun så smilende på ham og trådte elegant og nærmest vægtløs ud ad bilen og så på ham inden hun vendte blikket op mod den allerede mørke himmel. Hun nød mørket, hun nød at se stjernerne og betragte månen, der i aften, næsten var fuld og skinnede ned på dem. "Månen bliver fuld i morgen," sagde hun med et smil inden hun så på ham med skinnende øjne. "Vil du gøre mig den ære at gå en tur med mig?" spurgte hun med et varmt smil og gik over til ham med et blidt blik.

han så på hende i bagspejlet og sukkede det havde virkelig været en fejl han skulle aldrig havde sagt ja til hende, det var kun endt op i flere problemer end hun alleredehavde.
da hun var trådt ud, lukkede han døren og slukkede bilen, da hun så op, hjorde han det samme og han nikkede kort "der går nok et par timer endnu" hviskede han kort og betragtede hende mens hun så op på himlen, et sekund var der varme i hans øjne og hans ansigt var faktisk ganske tæt på at bløde op, men idet hun kiggede på ham, genvandt det sin normale følelseskolde mine og han så kort på hende før han nikkede "hvis de ønsker ma'am" han bukkede for hende og tilbød hende sin arm, så hun kunne holde i den, dog var der intet i det, kun en venlig gerning

Cataleya nikkede en anelse og så op på månen endnu en gang. Hun så på ham med et varmt blik og smil. "Men har du lyst?" spurgte hun blidt og tog hans arm og holdte sig tæt ind til ham. Hun så nysgerrigt på ham og lagde hovedet let på skrå og smilede varmt til ham imens. "Nej, lad os ikke gå en tur, lad os lave noget du har lyst til at lave, James." Hun smilede blidt til ham og gav hans arm et blidt klem.

han stivnede og holdte fuldkommen op med at trække vejret, der havde aldrig nogensinde været en der faktisk spurte ham hvad han havde lyst til at lave, aldrig nogensinde "øhh" for en gangs skyld virkede han fuldkommen ud af fatning og vidste ikk hvad han skulle gøre, han trådte vlk fra hende og holdte hænderne op som om hun var et farligt dyr "jeg kan ikke, jeg har ikke beføjelser til at tænke på mig selv" hviskede han og kæmpede sig vej igennem det hele, men efter lidt tid var hans kølige facade tilbage

Cataleya kunne ikke lade være med at smile og klukke blidt over ham. "Har jeg gjort den store, stærke bodygard mundlam?" spurgte hun drillende og lænede sig udfordrende ind imod ham ganske kort inden hun trak sig væk fra hende. Hun var ikke såret over det, hun smilede bare over ham. "Der må da være noget du kan lide at lave," sagde hun blidt og så på ham med hovedet let på skrå med et nysgerrigt blik. Hun smilede til ham. "Bare et eller andet." Hun så blidt på ham og tog de hænder hans holdte oppe, som for at beskytte sig selv. "Jeg er med på den værste," sagde hun med et drilsk smil og et varmt blik. Hun holdte stadig hans hænder i sine med et blidt greb. Hun havde ingen intentioner om at slippe dem.

han så længe på hende og virkede som en der ikke rigtig var helt tryk ved situationen "lad hver, det ender aldrig godt, jeg kan ikke" sagde han og trak sine hænder til sig igen, han brød sig virkelig ikke om dette og når han ikke brød sig om noget, var der kun en ting han kunne gøre. han trak vejret dybt og lagde en arm om hende, med den anden strøg han hende over kinden "hvad gør du ved mig" hviskede han og kyssede hende, han trykkede hende mod bil døren og brummede. dog trak han hurtigt sin pistol og skød hende med bedøvende midel og trak den væk igen, han bar hende op og kyssede hendes pande "det vil aldrig gå, også selvom jeg ønsker" hviskede han blidt og strøg hende ned over kinden. før han gik ind mod døren

Cataleya så blidt på ham. "Hvorfor skulle det ikke gå godt, min egen?" spurgte hun blidt og med et varmt smil på hendes læber. Et smil der kun blev større da han lagde armen om hende og strøg hende over kinden. "Jeg viser dig hvad du kunne føle, sammen med mig." Hendes stemme var kun en blid hvisken, og det sidste blev en lavmælt mumlen imod hans læber. Hun sukkede og en skælven gik igennem hele hendes da hun gengældte hans kys. Hun bemærkede dårligt nok at han pressede hende ind mod bilen, hun kunne kun mærke hans krops varme, hans bløde læber imod sine og hans hår imellem hendes fingre, da hun havde begravet sine hænder i hans bløde lokker.
En kort uro strejfede hende og hun skubbede ham væk, men nåede ikke andet end at se chokeret på ham da han skød hende med bedøvelsesmidlet. Hun kæmpede imod det, af ren refleks, og hun vaklede kort inden bedøvelsen slog fuldstændig til og hendes blik gik sort. Hun lå bare slap i hans arme og uden at vide hvad han gjorde eller sagde.

han sukkede og så på hende i sine arme, hurtigt sparkedeh an døren op, hvilket fik Isobe til at så forskrækket op "hvad har du dog gjort ved hende James" udbrød hun og lagde armene over kors, han sukkede og så kort på hende før han begyndte at gå op af trapperne "jeg panikkede okay" brummede han og gik hen mod et ledigt værelse, hvor han lagde hende på sengen og kyssede hendes pande "gør dig selv en tjeneste...glem mig" hviskede han og strøg hende ned langs kinden, han lagde dynen over hende og forsvandt væk, han så uden for og gik derefter ind på sit værelse, hvor han trak sin jakke af og derefter røg skjorten samt bukserne, han smed alt til han var nøgen også forsvandt han ind på sit badeværelse for at tage et bad. også selvom hans tøj var fuldt op med våben, så var ingen af dem til at se og det ville de aldrig være for dem der ikke var ham selv, han sukkede og lænede sig mod væggen, hvor han trak vejret hurtigt.

Cataleya vågnede døsig op i et værelse hun først ikke kunne genkende, hvilket fik hende til at panikke, men så kunne hun huske. James havde skudt hende med bedøvende middel. Hun rejste dig for hurtigt op og blev utrolig svimmel og var kort ved at falde. Han havde bedøvet hende, var hendes eneste tågede tanke og raseriet tændte langsomt op i hende. Hun kunne ikke fatte at han havde gjort det. Hun genvandt langsomt balancen og gik med hurtige skridt ud af værelset og ind på det værelse hun vidste tilhørte James. Hun sparkede døren ind med et højt brag og var pisse ravende ligeglad med at han var nøgen eller ej, blufærdigheds betød intet for hende længere. "Det gør du aldrig igen," råbte hun, højt og vredt, lagde sine hænder imod hans skuldre og skubbede ham hårdt ind mod væggen. "Fatter du det!?" Hun bankede ham endnu en gang ind mod væggen i ren vrede. Hun følte sig ydmyget og rasende over hvad han havde gjort imod. Vrede var det var tydeligst i hendes blik, men bag det, bag det kunne man se hendes forelskelse klart og tydeligt.

han slukkede bruseren i det sekund han hørte døren, hurtigt viklede hurtigt håndklædet rundt om sig selv, idet hun bankede ham ind mod væggen, rpbte og skreg af ham, greb han fat i hendes hånd, vred den om på hendes ryg og tvang hende derefter ind mod væggen, med sin egen kropsvægt til at sørge for at hun ikke kunne bevæge sig "dæmp dig, Gideon sover sine smerter væk" hvæsede han advarende, han sukkede og hvilede panden mod hendes hår "jeg ved hvad jeg gjorde var forkert, men jeg panikkede, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre" han vendte hende om så hun var vent mod ham "ja jeg kan lide dig, er det det du vil vide, jeg kan lide dig og har kunne det fra første gang jeg så dig stå der ved døren ved Gideons side...men det vil aldrig gå" hviskede han og trådte væk fra hende, han sukkede og gik ud af badeværelset

Cataleya knurrede vredt over ham og vred sig i hans greb. Hun kunne mærke hans kropsvarme imod sin ryg og stoppede med at vride sig alt imens hendes kinder blussede op. Hun svarede ham ikke i første omgang, hun nægtede, hun var stadig vred på ham. Hun så vredt på ham da han vendte hende om. "Du kunne snakke med mig," sagde hun med en vrede der forsvandt mere og mere for hvert ord. Hun så på ham og blev tav da han snakkede endnu en gang. "Hvorfor ville det ikke gå?" spurgte hun stille og gik langsomt efter ham. Hun prøvede at skjule sin vaklen da bedøvelsen ikke var det bedste for hende og hun var stadig under dens påvirkelse. Hun var langsomt gået over til hans seng og havde sat sig på den. Hun havde en bleg kulør i ansigtet. "Hvad for en bedøvelse brugte du?" spurgte hun stille og så på ham med et blidt og undrende blik.

han rystede på hoved og satte sig på sin seng "nej det ville kun gøre værre endnu værre, du tænker ikke klart" hviskede han og kørte en hånd igennem sit våde hår. han så længe op på hende "fordi min behov ikke kommer i række til at betyde noget, jeg er ansat til at passe på Gideons liv, ikke andres, jo vist hvis jeg var sammen med dig og der var nogen der prøvede på noget, så ville jeg beskytte dig, men hvis valget stod mellem dig og Gideon er jeg forpligtet til at vælge ham og det kan jeg ikke hvis jeg elsker dig, plus hvis jeg er forelsket gør det mig ufokuseret, kærlighed gør sådan ved folk, se på dig selv, du lagde ikke mærke til pistolen før det var for sent" hviskede han og så længe på hende

Cataleya rystede på hovedet over ham. "Jeg ville have tænker klarere hvis du ikke havde brugt bedøvelse," sagde hun stille, men uden bearbejdelse i hendes stemme. "Jeg kunne ikke tåle det som menneske, og jeg kan bestemt heller ikke tåle det nu." Hun rynkede på brynet og kunne mærke et let svedlag danne sig ved hendes hårgrænse.
Hun så bare blidt på ham. "Jeg kan sagtens klare mig selv, jeg skal bare have fundet mine våben igen," sagde hun stille og roligt. "Og måske mangler jeg lidt genoptræning, jeg har trods alt været død og genopstået." Hun klukkede blidt og stille. Hun så blidt på ham. "Fordi at jeg stoler på dig, jeg regnede ikke med at du kunne finde på sådan noget," sagde hun blidt og rakte langsomt ud med den ene hånd, tøvede lidt og trak hånden lidt tilbage inden hun blidt lagde den mod hans kind og kærtegnende ham blidt med tommelfingeren. "Man kan sagtens være fokuseret selvom man er forelsket, det er tillid der dræber os, ikke selve forelskelsen," sagde hun med en varm stemme og et blidt blik.

han sukkede "det er en helt normal reaktion, sådan gør Gideon også, det går i sig selv om lidt" hviskede han og lagde sig ned. han betragtede hende, idet han satte sig på, således at han lænede sig tilbage på hans albuer.
han så op på hende da han igen besluttede sig for at sidde op, han greb fat om hendes hånd "jeg kan ikke holde det ud" hviskede han og trak hende ned i sengen, hurtigt lå han over hende, strøg hende ned langs kinden. han så længe på hende og sukkede, hvorefter han flyttede sig væk "men jeg har stadig ingen ret til dette, også selvom jeg meget gerne ville" hviskede han og sukkede stille

Cataleya nikkede bare lidt og sukkede imens hun tog sig selv til hovedet og rodede op sit hår for at få lidt luft til nakken. Hun så på ham igen da han lagde sig ned og kunne kort ikke lade være med at lade sit blik gå ned over hans krop, det var kun kort, så kort at det næsten ikke kunne ses at hun gjorde det. Hun sukkede blidt over ham med et lille smil da han greb hendes hånd. "Det kan jeg heller ikke, min egen," hviskede hun blidt og lod ham med glæde trække hende ned i sengen, men blev dog overrasket over at han lagde sig oven på hende. Hendes kinder blussede blidt og hun lod prøvende sine hænder ligge sig i hans nakke og kærtegne ham blidt og fjerlet. Hun nød at mærke hvordan han strøg hendes kind, og hun kunne ikke lade være mere at smile og derefter føle sig skuffet da han flyttede sig."Du har al den ret du vil have," hviskede hun blidt og vendte sig om imod ham og så på ham med sine blide øjne.

han trådte væk fra hende og sukkede, det var virkelig underligt for ham, bare alt dette, her gik han rundt i ja ingen ting bortset fra et håndklæde "Gideon vil ikke kunne lide det her, han gik knap og nap med til at min niece skulle bo her, men nu også det her" han sukkede og tog til sidst et par bokseshorts, han var ligeglad, han ville bare gerne af med håndklædet, så hurtigt trak han dem på og tog sine bukser "jeg er bare en simpel tjener, en simpel bodyguard, jeg har ikke de samme rettigheder som dig" hviskede han og så længe på hende

Cataleya smilede blidt, som om hun kunne læse hans tanker. Hun havde intet imod at han kun havde det håndklæde på, hun synes trods alt det er var dumt at folk dækkede sig og skjulte sig selv under så mange lag stof. Hun havde nu heller ingen blufærdighed. "Jeg tror, at Gid ville være glad for hvis jeg blev lykkelig," sagde hun blidt og hørte kort en stemme hun let kunne genkende som Gideons; jeg ved der er en fyr der ude, en som venter på dig, der en fyr bestemt til dig og jeg ved at når du ser ham så siger det klik og I vil begge være forelsket. Hun kunne ikke huske hvornår han havde sagt det til hende, men mindet om hans ord var klart og tydeligt. Hun rystede lidt på hovedet med en lille latter. "Gideon," mumlede hun lavmælt for sig selv. "Du havde så meget ret." Hun smilede for sig selv og så blidt og varmt på James. Hun lukkede dog øjnene da hun så at han skulle til at tage nogle boxers på. Hun lukkede dem kun for hans skyld. Hun åbnede dem igen da hun hørte hans stemme. Hun satte sig langsomt op i sengen og så blidt på ham "Men du har retten til at elske en anden," sagde hun blidt og så på ham med et varmt blik. "Det er ikke ens egen skyld at man bliver forelsket." Hun smilede blidt og trak lidt på skuldrene.

han nikkede "bestemt, Gideon ønsker at du skal være lykkelig, men ikke med mig og jeg siger dette af erfaring, jeg har været sammen med ham i otte år snart, jeg ved hvordan han tænker ligesom han ved hvordan jeg tænker" hviskede han og satte sig ved siden af hende, da hun igen snakkede, rynkede han på brynet "hvad sagde du" spurte han ofr at være helt sikker på hvad det var hun nu havde sagt, for han forstod det ikke, men rystede på hoved af hende. han sukkede og lænede sig tilbage på albuerne "måske i et andet liv, men ikke dette, jeg har ikke den ret til bare at elske en eller anden, det kan jeg ikke og vil aldrig kunne" han trak på skulderne og så kort på hende, man kunne se smerte i hans øjne, for ja det gjorde ondt, men han måtte se hende komme videre også bare forblive passiv

Cataleya sukkede trist og så blidt på ham. "Lad mig snakke med ham," sagde hun stille, klamrede sig til det lille håb hun stadig havde, som hun ikke turde at give slip på. Han ville måske sige, at det var utrolig naivt af hende, men hun havde det som om at hendes hjerte var sart og skrøbelig, som en sommerfugls vinger.
Hun så på ham og smilede stille. "Gideon sagde på et tidspunkt til mig; jeg ved der er en fyr der ude, en som venter på dig, der en fyr bestemt til dig og jeg ved at når du ser ham så siger det klik og I vil begge være forelsket. Han havde ret," sagde hun blidt og smilede til ham. "Jeg ved ikke hvornår han sagde det til mig, men han havde ret." Hun så ned og trak lidt på skuldrene. Hun så trist på ham da han havde snakket færdigt. Hun kunne ikke holde ud at se smerten i hans øjne, heller ikke selvom den afspejlede hvad hun følte i sit indre. Hun ville ikke kunne klare det. Hun ville ikke kunne komme videre, hun ville ikke kunne gøre det. Det ville være som at forråde sit eget hjerte. Hun løftede langsomt sin hånd og lagde den imod hans kind i en øm bevægelse. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, så hun forblev tav. Hun lod ham bare vide at hun elskede ham, for man kunne se det i hendes blik sammen med hendes stædighed. Man kunne tydeligt se at hun ikke havde tænkt sig at give op. Hun kunne ikke, ikke denne gang.

han trak på skulderne og så længe på hende, sugede alle indtrykkende af hende ind "gør du det, men pas på han har ikke været sig selv siden ulykkken, han har stadig store smerter, stort set hver aften skriger han sig i søvne, også selvom hans sår er healet er han ikke klar psykisk til at være healet" hviskede han og lukkede øjnene, det smertede ham måske endnu mere at hans bedste ven var i så mange smerter og at faktisk ikke kunne gøre noget for at hjælpe til, det smertede nok mere.
han nikkede og forstod med et hvad hun mente "ja det har han måske, men det er ikke mig, vi kan ikke være sammen" han tog hendes hånd og lagde det mod sit hurtigt bankende hjerte "mit hjerte slår meget vel for dig, men vi vil aldrig kunne gøre dette" hviskede han og gav slip på hendes hånd.
han gispede da hun lagde hånden mod hans kind, dog tog han blidt hendes hånd i sin, betragtede den en smule før han blidt gav den et kys "jeg vil altid holde af dig, også selvom jeg ikke er den rette, han er der ude, jeg er bare ikke ment til at blive denne rette, jeg har ikke beføjelserne til at kunne føle sådan, det er derfor jeg altid er så følelseskold, jeg kan ikke lade nogen komme tæt på" hviskede han og gav hendes hånd et blidt klem, før han gav slip

Cataleya nikkede med et alvorligt og tynget blik. Hun hadede selv at Gideon havde det så skidt og ville ønske at hun kunne gøre noget for ham, selv det mindste.
Hun så blidt på ham og smilede trist. "Jeg tror på, at det er dig, jeg kan ikke se hvem anden det skulle kunne være, jeg har kun øje for dig," hviskede hun blidt og lod ham tage sin hånd. Hun smilede lidt over hans ord, de varmede om hendes hjerte lige så meget som de skar i det. Hun så trist på ham og rystede lidt på hovedet, men nød dog alligevel at mærke hans læber imod sin hånd. Hun så trist på ham og kunne ikke få sig selv til at smile i det øjeblik. Hun sukkede stille og så sørgmodigt på ham. "Jeg ..." startede hun, men kunne ikke finde ordene. Da han slap hendes hånd, følte hun det knuge om sit hjerte, det var nærmest en fysisk smerte. "Jeg ved godt hvordan det er." Hendes stemme var en lav hvisken og hun var selv ikke sikker på hvor ordene kom fra. Men hun vidste det jo godt, inderst inde. Hun havde været en snigmorder, måske en af dem han selv havde jagtet i sin tid, og hun havde aldrig kunnet lade sig forelske i en anden eller lade andre komme tæt, hun havde været nødt til at bære en maske hele tiden og spille skuespil døgnet rundt. Det var hårdt at have ingen at snakke med, James havde i det mindste Gideon, hun havde ingen haft før hun havde mødt tvillingerne, men det var først dér det var gået galt for hende.

han sukkede og rejste sig op "det siger alle piger, der var engang en pige, hun raplede op om at jeg var den eneste ene, jeg var faktisk tæt på at tro på hende, men hvad sker der så, jeg ender op med at redde hendes liv, hun ser mit våben og fra det sekund forlod hun mig alene, jeg var begyndt at åbne mig op for hende, men ser hvad der skete, nej måske forlader du mig ikke på grund af mine våben" han sukkede og tog sin jakke, hvorefter han åbnede skabet, han skubbede alle jakkerne til siden og satte sig håndflade mod indervæggen af den, hvorefter at et stykke træk trak op og en masse holdere med våben kom til syne, den trak næsten ud. han trak op til hvad ti våben ud af sin jakke og gemte dem hen i skabet, hvorefter han tog sin skjorte trak tyve knive ud, han lagde alle våbende ind og skubbede det lille skab tilbage, lukkede lugen og derefter skabet. han vendte sig om og så på hende "så bliver det en anden grund" sagde han til sidst