en aften på baren.. {Alle der har lyst}

Jeremy smilte lidt genert da hun sagde at han var speciel. Han var glad for at hun havde det på samme måde. Han fulgte hende med øjene da hun gik hen for at lytte om drengene stadig stod på lur udenfor døren. Han kunne ikke lade være med at syntes at det var lidt komisk at de sad på toilettet og lyttede til om de store slemme drenge var gået, så de kunne komme ud.
Jeremy smilte lidt til hende. "Jeg tænkte på om du mon har lyst til at gå en tur eller noget" spurgte han lidt efter. "Hvis regnen er holdt på og du overhovedet gider" spurgte han og smilte igen lidt genert. Det var overhovedet ikke fordi at det ikke var hyggeligt, men han ville bare gerne snakke med hende i lidt renere omgivelser.

//Undskyld det blev ikke særlig langt Sad

//

Kath så på ham. Et smil bredte sig på hendes læber. "Seriøst? Jeg mener.. Det vil jeg da gerne," sagde hun. Hun blev helt glad for at han ikke bare gik, og lod hende være alene og passe sig selv. Hun kørte en fri tot hår om bag øret. Hendes hår var begyndte at løsne sig.
En kort tøven fangede Kath. "Ehm.. Skal vi så gå? Det er måske ikke lige det mest sjove sted at blive," sagde hun og så rundt. Hun syntes det var lidt sjovt at hun havde trukket ham med derud, selvom drengene ikke ville gør ham nogen, kun ydmyge hende. Hun havde været lidt egoistisk, ikke at ville være der alene. Hun smilte lidt skævt over sig selv. Hun var aldrig selvisk.. Hun tænkte altid over hvad hun foretog sig, men ikke lige denne gang. Hun ser lidt genert på Jeremy. Han havde været så sød og venlig, og det overraskede hende lidt at han ikke var gået. Han kunne jo i teorien være ligeglad med hende, men det havde han ikke været. Hun syntes det var kært.
Hun åbnede døren og kiggede ud igen. De var stadig der hvor de havde været for lidt siden. Hun åbnede døren helt. Så kiggede hun på Jeremy. "Dig først," sagde hun og lavede - med et smil - en hånd bevægelse som tegn på at der var fribane.

//det er helt ok Jeg prøvede bare at skrive noget ^^'

Jeremy smilte også da han så at hun gjorde. Han var glad for at hun gerne ville tilbringe mere tid sammen med ham, for han kunne rigtig godt lide at snakke med hende. Hun var virkelig sød. "Det er jeg meget glad for" sagde han og lo kort. Han tog et skridt tættere på døren og ventede på at hun ville give ham tegn til fribane. Lidt ligesom et par agenter, som skulle sikre sig at de ikke ville blive opdaget.
Da hun gav tegn og bedte ham om at gå først, gjorde han det. Han gik ud fra toilettet, men inden tog han hendes hånd så de kunne følges ad. Det kunne jo være at de var nødt til at løbe ud fra baren, ligesom de var nødt til at løbe op på toilettet. Han smilte til hende og fortsatte så ud, og ventede på at hun fulgte efter. Han håbede at drengene ikke ville opdage dem, for det var rigtigt synd for hende hvis de bare ville ydmyge hende, hun fortjente så meget bedre.

//Min kreativitet er helt væk Sad

//

Kath smilte og grinte fjovet. "Godt godt," sagde hun, da hun ikke anede hvad hun skulle sige. Det var hendes hurtigt svar og sidste svar nogen gange. Det passede altid. Om det så lød underligt kunne hun stadig finde på at bruge det.
Hun kiggede ned på deres hænder, da han tog hendes i sin. Hun rødmede lidt. Hun fulgte hurtigt med ham. Hun stoppede op. "Jeg skal lige hente min jakke.. Jeg glemte den da vi løb ud på toilettet," sagde hun og slap hans hånd, "Bliv her!" Hun skyndte sig mod det sted de havde siddet. Hun holdte hele tiden øje med drengene. Da hun nåede hen til pladsen snuppede hun hurtigt sin jakke og løb tilbage til Jeremy. Hun kom forholdvis hurtigt gennem mængden og hen til ham. Hun tog sin jakke på imens. Da hun stod ved ham tog hun hans hånd igen, for at de kunne følges af ud. Hun smilte til ham. "Sådan," sagde hun.

//Det er okay Min er også ved at forsvinde :S

Jeremy så på hende da hun gik overfor at hente sin jakke, han havde ikke selv haft nogen på. Han havde bare så travlt med at komme ud af døren og væk fra sin stedfar at han ikke fik nogen jakke på i farten. Jeremy gjorde som han fik besked på, og ventede på hende mens hun tog sin jakke. Han holdt også øje med drengene, men det så ikke ud til at de havde fået øje på hende, i hvert fald ikke endnu. Da hun tog hans hånd kunne han ikke lade være med at smile lidt.
"Super, lad os komme afsted før de opdager os" sagde han og lo kort. Han åbnede døren og holdt den så de begge kunne komme ud, uden at slippe hendes hånd. "Hvad er din ynglingsfarve" spurgte han ud af det blå. Han havde lyst til at vide så meget om hende som overhovedet muligt. Nu havde de snakket om det mest basale, nu ville han gerne vide hvad hun kunne lide og ikke lide. "Og hvorfor er det din ynglings farve" tilføjede han til sit spørgsmål.

//Så må vi bare håbe at vi finder den igen Smile

//

Kath smilte til ham og gik ud af døren. Hun gav ikke slip på hans hånd. Hun vidste det godt kunne misforståes, men hun var lidt ligeglad. Hun havde altid syntes det var hyggeligt at gå hånd i hånd. Hun accpeterede selvfølgeligt hvis han slap hendes hånd.
Spørgsmålet kom bag på Kath. "Min ynglings farve? Tja.." sagde hun tænksomt. Hun elskede farverne Blå og Rød.. "Blå," sagde hun, efter en lille tænke pause. "Hvorfor? Tjo.. Fordi da jeg var yngre, fortalte min mor mig en historie.. Den handlede om en pige der levede i et sort hus.. Alt hvad hun ejede var sort.." Hun smilte lidt ved mindet om den historie. "Det skal siges at på det tidspunkt var jeg klædt i sort, mit værelse var sort.. Næsten alt jeg ejede var sort. Nå men, i den historie, væltede pigen en bøtte maling, der ikke var sort og hun forelskede sig næsten i den.." Hun så ned mens hun sagde det sidst. "nogle dage senere, var jeg hjemme hos min veninde.. Vi skulle male.. Værelset skulle være blåt.. Og rødt, men det er en anden side af sagen.. Da blev blå min ynglings farve," sagde hun. Hun så på ham og smilte. "Underlig historie.. Jeg ved det," sagde hun og bed sig lidt i læben, stadig med at smil på læberne. Hun så på ham. "Hvad er din ynglings farve? Og hvorfor?" Hun stille ham drillende det samme spørgsmål.

//Undskyld tiden :S

Jeremy lyttede til hendes historie om pigen med et sorte hus, og syntes at det var en meget god historie. Han kunne ikke lade være med at smil lidt, for der var ikke ret mange der kunne begrunde hvorfor at en farve var deres ynglings farve. "Blå er også en flot farve" sagde han og smilte lidt til hende. Han kunne godt lide at gå hånd i hånd med hende, men han havde på samme måde som hende. Hun måtte slippe hans hånd hvis hun ville.
Jeremy tænkte sig lidt om, for han havde ikke rigtigt nogen speciel farve, som han bedst kunne lide. "jeg har det med at skifte ynglingsfarve efter mit humør. Hvis jeg er glad har en jeg en farve, hvis jeg keder mig en anden og hvis jeg er sur en tredje" sagde han og lo lidt af sig selv. Det lød jo helt åndsvagt at han ikke bare kunne vælge en farve også var det bare den. "Lidt ligesom en kæmaleon" lo han.

//Det gør ikke noget. Jeg sidder alligevel og laver biologirapport, jeg må nok hellere logge så den kan blive færdig, men vi skrives Very Happy

//

Kath smilte og nikkede. "Ja.. Det er også en god farve der passer til mig.. Jeg har læst meget om hvad farverne betyder," sagde hun og smilte lidt. "Så derfr mener jeg den passer godt til mig." Hun havde det med at studere i underlige ting, fordi hun ikke havde andet at lave. Det var faktisk noget hendes far også havde gjort før han fandt hendes mor. Hun så lidt ned på deres hænder. Det var rart, bare at kunne gå sådan, selvom at de kun lige havde mødt hinanden.
Kath lyttede til hvad han sagde. Hun smilte og nikkede lidt. "Interessant.." sagde hun tankefuldt. "Så hvad er din ynglingsfarve ligenu?" spurgte hun nysgerrigt. Hun ville gerne vide om hun kunne afkode hans humør, selvom hun vidste at det ikke var sikkert at hun kunne. Så godt kendte ham særligt godt, men hun var vilje til at lære ham at kende.

//ingen kreativitet Okay Skrives Skal faktisk også selv smutte.. Skal til musical ^^' Premier i aften!

Jeremy vidste en smule om farvernes betydning, men det var godt nok ikke særlig meget. "Hvad betyder farven blå så"spurgte han lidt efter. Han vidste at rød vidst skulle betyde noget med at man var vred, skuffet og sur. "Jeg tror at min ynglingsfarve lige nu er kongeblå" sagde han. Han vidste ikke rigtigt hvad den farve betød, men han var glad og følte sig godt til pas lige nu, så den kongeblå farve virkede på ham på samme måde, som han humør.
"Nu ved jeg hvad din ynglingsfarve er, hvad kan du så bedst lide at lave og hvorfor" spurgte han og håbede ikke at hun syntes at det var irriterende at han spurgte sådan ind til hende, men han ville bare gerne vide en masse om hende. Hun var en meget sød og spændende person, så han havde lyst til at vide så meget, som hun ville fortælle ham.

//Hyggeligt! Er det noget musical på din skole eller er det bare en hyggetur med familie/venner? :p //

Kath bed sig lidt i læben, da han spurgte. "Nu kommer jeg altså til at lyde lidt ligesom en nørd.. Men.. Blå er jo havets og himlens farve. Men det ved du sikkert eftersom, havet og himlen er blåt. Farven betyder.. Eller sybomlisere: stabilitet, godkendelse, kvalitet, tradition, spiritualitet, tristhed, sørgmodig, fordybelse og ro," sagde hun og smilte til ham, "Blå er også en primærfarve, hvis komplementære farve er orange. Og farven er forbundet med tal 4 og 6, tonen G og stenene sodalit og blondeagat." Hun smilte lidt hun så rundt, før hun kiggede på ham igen. "Så fandt du ud af det," sagde hun, og smilte lidt skævt. "Kongeblå.. Aha.. Så du er.. glad.. For et eller andet," sagde hun, selvom det nok kom mest som et spørgsmål.
Kath smilte lidt over ham. Hun havde bestemt ikke noget imod at han spurgte. Hun ville gladligt svare ham, for hun kunne godt lide at snakke med ham. Han måtte spørge lige så meget som ville. "Det er svært.." sagde hun lidt efter. "Men.. At sidde ved mit klaver og skrive sange.." sagde hun. Det var længe siden hun havde gjort det. Det bragte så mange minder. Det var faktisk musikken der havde båret hende gennem den sværste tid af hendes liv. "Og Hvorfor.. Tjo.. Fordi det er afslappende.. Og det er det jeg er bedst til," sagde hun og trak kort på skulderne. Hun vidste ikke rigtigt hvorfor. "Hvad med dig?" spurgte hun. Hun var gerne vide mere om ham, og eftersom han spurgte først syntes hun at det var okay at stille ham det samme spørgsmål.

//Jeg var med i musicalen ^^' Og ja det var på min skole. Det var første gang jeg måtte synge! Men nu er det slut. Det er ret trist, for det var mit sidste år.. også mit fjerde år

Jeremy lyttede da hun snakkede om hvad farven blå betød. "Det er okay at være nørd nogen gange" sagde han og lo lidt. Han var selv en nørd på nogle punkter, eller i hvert fald en klogeåge. "Hmm, det lyder spændende. Hvordan kan det være at du ved så meget om det, altså du sagde at du havde læst lidt om det, men hvad fik dig til at have lyst til at læse om det" spurgte han og smilte til hende. Han syntes at det var rigtigt hyggeligt at gå her sammen med hende. Faktisk ville han slet ikke have aften til at slutte. Han vidste ikke rigtigt hvad klokken var, men den måtte da efterhånden være ved at være mange.
Jeremy smilte da hun sagde at hun bedst kunne lide at sidde ved sit klaver og skrive sange, hun virkede meget om ham. Han var glad for at han havde mødt hende, for han havde da fået en ven i byen, men han manglede bare en der var som ham. "Kan du også spille klaver" spurgte han lidt efter. Han havde altid haft sådan en lyst til at lære det, men hans far nåede ikke at lære ham det inden han gik bort. Det tog ham ikke længe at finde ud af hvad han bedst kunne lide at lave. "Spille guitar, synge og så skrive sange" sagde han og lo lidt. "Lidt ligesom dig" sagde han og så igen på deres hænder, uden nogen trang til at slippe hende. Han kunne godt lide at holde hende i hånden.

Kath smilte og nikkede lidt. "Jah.. Nogen skal jo også være det," sagde hun, med et smil. Hun lyttede til hans spørgesmål. Hun trak tiden lidt. "Hvad der fik mig til at sætte mig ned og læser? Det er noget jeg faktisk bare begyndt på.. Jeg tror jeg har det fra min far. Han plejede også at studere mange mærkelige ting.. Men så fandt ham min mor og så stoppede han.. For så havde han hende at studere i stedet," sagde hun og lo. Det sidste kom bare som en underlig sjofel bemærkning. Det var sjældent sådan nogen kom fra hende, men det kunne ske. Det chokkede man at hun kunne være sådan. Hun så på ham og smilte genert og kiggede så ned.
Kath smilte og nikkede. "Jah.. Jeg kan godt.. Eneundervisning i 8 år," sagde hun, en smule stolt. Det var den eneste ting hun havde lavet i så mange år. "Jeg kan også spille én enkelt sang på guitar." Hun lyttede til det han kunne lide at lave. "Okay.. Vi er ret ens," sagde hun og lo lidt. Det var de. De havde begge mistet en de holde af - Kath havde så mistet flere end én men alligevel - og de kunne godt lide at spille pået instrument, synge og skrive sange.. Hun syntes det var dejligt ikke at være så alene. Nu kendte hun da en der var ret meget ligesom hende. Hun gav hans hånd et blidt klem, uden rigtigt at tænke over det.

Jeremy smilte lidt da hun fortalte om sine forældre. Han elskede at hun ikke blev trist da hun fortalte om dem, i hvert fald så længe det bare var en kort bemærkning. Det var noget han først var ved at lære nu, at kunen fortælle en lille bemærkning uden at smerten river en i brystet. "Så opdagede han noget der var mere spændende" svarede han og jokede med. Han kunne ikke lade være med at le lidt, for hun fik ham til at smile og være glad. Det var dejligt endelig at finde en man havde det godt sammen med, og så oven i at det var en super vildt smuk pige. Det kunne ikke være bedre. Han smilte lidt ved sin tanker.
Jeremy smilte stort til hende da hun fortalte om hende klaverspil. "Kan du?# spurgte han da hun fortalte at hun også kunne spille en sang på guitar. "Jeg kunne helt vildt godt tænkte mig at lære at spille på klaver" sagde han og mærkede hendes klem i hånden, som bare fik ham til at smile endnu mere. "Ja, vi er ret meget ens" sagde han og gav hende ret. For det passede jo!

Kath havde ikke svært ved at tale om sine forældre. Den sidste måneds tid havde ligesom gjort hende ældre. Hvis man bare gik en måned tilbage, så snakkede hun ikke om dem overhovedet, for det kunne hun ikke uden at det gjorde ondt i hjertet af savn. Hun lo da han sagde det. "Ja.. Han opdagede noget mere spændende," sagde hun, med et skævt smil. Det glæde hende at han var glad og kunne le i hendes selskab. Det var hun ikke vant til. De fleste var blevet ligeglad med hende efter ulykken, så at være sammen med person, der faktisk var oprigtig og lyttede, som kunne joke lidt og le med hende, var fantastisk!
Kath nikkede en smule ivrigt. "Ja.. Jeg har dog aldrig fået undervisning," sagde hun og smilte lidt. Hun smilte lidt større. "Jeg kan lære dig det," sagde hun. Det kunne hun godt. Hun var en ret godt klaverspiller. Hun nikkede medgivende. "Jah.. Det er faktisk lidt sjovt.. Vi møder hinanden og finder så ud af vi er ret ens," sagde hun, efter lidt tænken. Hun smilte stille.

//Min kreativitet er væk ^^'

Jeremy så på hende og smilte. "Vil du virkelig lærer mig det" spurgte han lidt efter. Han elskede virkelig musik og det med at lære at spille et instrument mere ville bare være perfekt. "Jeg ved ikke om du har lyst, men jeg tænkte på om vi skulle gå hjem til mig. Mine forældre er ikke hjemme, men så kan kunne jeg høre dig synge og min mor har et klaver nede i stuen, som hun arvede efter min far" forslog han. Det var nemlig ved at være ret mørkt. Hans far kunne spille lidt på hvert, men han var den eneste der kunne spille på klaver, så den var ikke brugt så meget der hjemme.
"Har du lært dig selv det" spurgte han og smilte igen til hende. Han havde lært en masse af sin far, men efter hans fars død, ville hans mor have han til undervisning, men han ville ikke. Hans far var den eneste der skulle være det, så han lærte bare sig selv så godt han kunne nu. "Det er fantastisk. Og hvis jeg må være ærlig, så tror jeg ikke at jeg har haft det så godt med nogen, som jeg har det med det" sagde han og så lidt genert ned, da han sagde det.

//Det går nok (: //

Kath smilte til ham, og nikkede. "Ja, det vil jeg da med glæde," sagde hun. Hun ville gerne lære ham det. Hun elskede at lære folk noget, for så gjorde hun da en smule gavn. Hun bed sig lidt i læben. "Ehm.." Hun løftede den frie hånd og rystede jakkeærmet væk, så hendes armbåndsur kom frem. Hun kunne ikke se hvad klokken var, så hun så rundt i stedet. "Jo," sagde hun da hun igen så på ham, "det vil jeg da gerne. Det kunne være hyggeligt." Hun lo lidt. "Hvis dine forældre havde været der, havde det ikke gjort mig noget," sagde hun, og smilte til ham. Det havde det ikke. Så havde hun jo mødt dem, men nu hvor de ikke var der, ville hendes generthed ikke træde frem. "Men så kommer du jo til at høre mig synge og spille," sagde hun, og smilte lidt.
Kath nikkede stolt. "Ja! Helt alene," sagde hun, med et lidt stort smil. Hun syntes det var okay at være stolt for engangs skyld. Hun rødmede helt over hans ord. "Det er dejligt at høre," smilte hun. Hun rømmede sig lidt. "For at jeg skal være ærlig.. Så har jeg aldrig rigtigt snakket med nogen om mig selv, som jeg har snakket med dig om det," sagde hun, og bed sig lidt i læben med et smil.

//Godt ^^'

Jeremy var virkelig glad for at hun ville lære ham det, for så kunne deet være at hans fars gamle klaver kunne blive brugt noget mere, for der var ikke rigtigt nogen der havde spillet på den siden ham. Så han glædede sig til at hun ville lære ham det. Han spillede ikke rigtigt foran nogen, selvfølgelig var der nogle der havde hørt ham spille, men han havde aldrig bevidst inviteret nogen med hjem så de kunne spille musik sammen. "Det glæder jeg mig til at høre." Han kunne godt forstille sig at hun var vildt godt til det.
Jeremy smilte svagt. "Hmm, jeg kan bedst lide at de ikke er der når jeg skal spille musik, men det er ikke så tit at jeg kan få lov til at få hele huset for sig selv. Men halvsøster overnatter ved hendes mor, så vi er alene hjemme. Jeg håber ikke det gør dig noget" spurgte han lidt efter. Jeremy smilte også lidt genert, han var glad for at hun hun kunne snakke om sig selv. Han lo lidt. "Det er jeg også glad for at høre"

Kath smilte. Hun lo lidt da han sagde han glæde sig til at høre det. "Jeg glæder mig til at høre din mening," sagde hun med et smil. Hun havde ikke spillet for nogen i længe, så hun vidste ikke hvad andre mente om det. Det var egentligt kun hendes familie der havde hørt hende spille. De var også de eneste der havde sagt hun spillede godt.
Kath nikkede. "Jeg kender det godt. Når man er alene uden familie, med kun musikken så bliver det en del af én," sagde hun, og smilte lidt. Sådan havde hun i hvert fald altid haft det. Hun lo lidt. "Det har jeg ikke noget imod. Vi går helt alene i mørket.. sammen. At være længere tid alene sammen med dig.. det gør mig ingenting," sagde hun og skjulte sin generthed lidt. Hun smilte til ham, mens rødmen svagt blusede.

//Min pc døde lige ^^'

"Og jeg glæder mig til at høre dig" sagde Jeremy og det var virkelig sandheden. Han havde aldrig rigtigt kunne dele musikke med andre end hans far, så det var rigtigt fedt at hun var med på idéen. Nu håbede han bare ikke at hans genert ned ville sætte for meget ind, for det ville virkelig ødelægge det hele.
Jeremy nikkede og gav hende ret. Når han spillede var det som om hans far var tilbage ved siden af ham. Så var det som om at hans minder stod helt klart og tydeligt for ham. Han tænkte på om hun mon også havde det sådan, men ville vente med at spørge hende til de kom hjem til ham. Han lo lidt da hun sagde det med at være alene. Han havde hellere ikke noget i mod at bruge mere tid sammen med hende og lære hende bedre at kende. "Vi skal ned her, og så er det ikke så langt herfra" sagde han og smuttede ned af en side vej. Han fortsatte, med hende i hånden, ned til enden og de var ved udkanten af byen. Her standsede han på ved et stort hvidt hus. Han åbnede havelågen og gik op til døren. Her var han nødt til at slippe hendes hånd, og gjorde det modvilligt for at låse døren op. Der var helt mørkt og stille i huset. Han trådte indefor og tændte lyset. "Her bor jeg så" sagde han og holdt døren åbent, så hun også kunne komme indenfor.

//Ej hvor irriterende Sad

//

Kath smilte. "Smukke.. Det har du sagt," sagde hun og lo lidt. Hun opdagede ikke hun havde kaldt ham smukke. Hun havde ikke rigtigt delt sin musiske side med nogen før. Hun plejede at holde den for sig selv. Det virkede lidt underligt, at hun nu havde en hun kunne dele det med. Men det var ikke dårligt. Overhovedet ikke. Det var tilgengæld rart.
Kath smilte til ham. Hun elskede at spille for sin bror, da han stadig var i live. Hendes søster gad ikke rigtigt høre på det.. Nu havde hun kun sig selv at spille for.. Hun smilte og nikkede. "Så er vi jo tæt på," sagde hun og følger lystigt med ham. Hun ville gerne se hvordan han boede. Hun stoppede kort op da hun så på det store hvide hus. "Wauh.. Hvor mange bor i her?" spurgte hun og fulgte hurtigt efter ham. Hun lod ham modviligt slippe sin hånd. Hun kunne godt lide at gå hånd i hånd med ham. Hun fulgte lidt tøvende med ind. Hun nikkede. "Aha.. Spændende," sagde hun, med et smil. Hun så rundt. Hun lynede langsomt sin jakke op, betaget af tingene omkring hende.

//Ja meget

Jeremy vidste godt at han havde sagt det før, men han ville bare understrege det for hende. For han var rigtigt spændt på at høre hende synge, ja og så at spille musik sammen med hende. Det skulle nok blive godt, trods det at han ikke havde delt det rigtigt med andre før, så han skulle lige vænne sig til det at der nu sad nogen og lyttede til en. Han smilte stort da hun kaldte ham smukke, men han sagde ikke noget til det, for han ville ikke have hende til at trække det tilbage eller få hende til at føle sig utilpas ved det.
Jeremy så på hende og derefter på huset. "Jeg bor her sammen med min mor og stedfar. Og hver weekende og nogle hverdage kommer min stedsøster også og overnatter" sagde han og smilte til hende.
Jeremy rakte frem og tog hendes jakke da hun havde taget den af, for at hænge den op. Derefter tog han igen hendes hånd og trak hende med efter sig op ad trapperne. "Mit værelse ligger her oppe" sagde han og gik ned af gangen der var fra trappen. Han åbede en dør der var ca i halvejs nede af gangen og åbnede døren. Der kom et værelse til syne. Bagvæggen var maler sort og midtfor væggen stod en dobbeltseng og ved siden af et natbord. 2 af de andre vægge var malet hvid, mens de anden væg også var sort. På værelset var et skrivebord, et skab, en komode, 2 sækkestole og et bord, der var fyldt med papir og noter fra skolen. Der var trægulv, men under sengen og en halv meter ud var et stort sort tæppe som var dejlig blød at gå på. Rundt omkring på væggende hang der plakter med bandet "Simple Plan" og "Sum40" og blandt plankterne hang der billeder af ham, hans mor og far. På alle billederne smilte og lo de. "Det er så mit værelse" sagde han lidt efter og lukkede døren efter dem.

Kath nikkede lidt. "Ahha," sagde hun lidt tænksomt. Hun boede selv i et ret stort hus, men det havde også været det hus hendes familie havde boet i. De havde været 5, så at se dette hus og tænke der kun boede 3 nogengange 4 gav mente hun at det måtte havde god plads at gør af.
Kath smilte lidt genert da han tog hendes jakke og hang den op. Hun ville selv have gjort det, men hun brokkede sig ikke. Det var meget sødt syntes hun. Hun lod ham tage hendes hånd, med et smil. Hun havde bestemt ikke noget imod det. Hun fulgte med ham op ad trapperne. "Uhh.. Spændende," sagde hun, med et lettere skævt smil. Hun forstillede sig lidt hvordan hans værelse ville se ud. Hun forstillede sig at der ville være plads til at slappe af og et sted at arbejde på lektier og sådan. Da hun så det, passede det meget godt til hendes forstilling. Hun kiggede rundt. "Hyggeligt og afslappende," sagde hun, og smilte til ham. "Uhh!" sagde hun, da hun fik øje på nogle af billederne. "Hvem er det?" spurgte hun, nysgerrig som hun blev og pegede diskret hen på et af billederne. Hun kiggede rundt. Normalt var hun ikke så nysgerrig, men.. Det var ret lang tid siden hun havde været hjemme hos én der ikke var hende selv.

Jeremy betragtede hende, mens hun så sig om på hans værelse. Han kunne ikke lade være med at smile lidt, for hun var den første han havde haft med hjem. Han havde ikke rigtigt mødt andre, som han syntes var værd at tage med hjem til ham selv. Han gik hen til hende og så på det billede hun havde spurgt ham om. "Ehhm, det er min far og kvinden han har armen omkring er min mor" sagde han og smilte lidt til hende.
Jeremy satte sig på sin seng, mens han stadig havde blikket på hende. "De fyre der var nede på baren var ikke dine venner, men der må da være nogen andre der er. Ikke?" spurgte han stille. Han ville gerne vide om det altid var sådan at folk var efter hende, eller det bare var en bestemt gruppe mennesker. Ikke fordi at det ikke var nok. Han ville gerne kunne hjælpe hende, men han var vidst ikke den rigtige til det, for han var ikke stærk så han kunne ikke rigtigt forsvare hende. Så skulle det i hvert fald være verbalt, men det ville han hellere ikke have noget i mod.

Kath så på ham, da han fortalte hvem det var. Hun nikkede og smilte lidt. "Aha. Din far og mor.." Hun kiggede på billedet. "Hvor ser de glad ud," sagde hun lidt stille og betragtede roligt billedet. "Helt rolig og fredfyldt.. Man kun godt se at du er deres barn," sagde hun og vendte sig mod ham. Hun smilte til ham.
Kath kiggede kort ned da han nævnt Toni's lille bande. "De var engang mine venner," sagde hun, og lød overraskende rolig. Hun var glad for at hendes stemme ikke rystede, som hun havde troet. Hun gik hen og satte sig ved siden af ham. Hun nikkede lidt. "Jo.. Jeg har et par venner og en hel masse jeg har snakket med nogle gange.." sagde hun og så på ham. Hun nævnte ikke noget med at nogen af dem som havde snakket 'med hende', kunne hun ikke huske hun havde snakket med, for det er i virkeligheden ikke var hende der havde snakket med dem. Hun så på ham. "Jeg har.. 4 venner.. Resten af mine gamle venner, kastede mig væk, da jeg pludseligt ingen familie havde," sagde hun og kiggede ned på sine hænder. Et stille suk forlod hendes læber, da hun tænkte tilbage på dengang hun havde mere end hundred venner, hun bare kunne ringe til og så kom de. Og nu.. Nu havde hun 4 venner.. Med Jeremy var der 5, men hun havde mødt dem alle, efter ulykken med hendes familie.

Jeremy nikkede og smilte også selv lidt. Han kunne tydeligt huske dagen, hvor det billede blev taget. Det var en sommerdag og de var taget på skovtur, det elskede hans mor nemlig og hans far ville gøre næsten alt for at gøre hende glad. Og de havde haft en vildt hyggelig tur og de havde bare snakket om alt og set en masse dyr, når de sad stille og kiggede efter dem. De havde taget billedet, så de altid ville kunne mindes hvor godt de havde det sammen. "Kan man det" spurgte han og lyste op i endnu større smil. Det var han glad for at hun sagde.
"Det er jeg virkelig ked af at høre" Sagde han først, for det gjorde ham ondt at hun ikke havde flere venner. "men de var hellere ikke værd som venner, når de bare forlader dig, når du har allermest brug for dem" sagde han lidt efter.

//Undskyld jeg har ikke så meget kreativitet Sad

//

» En aften på baren - Matt xD
» Grillen/ baren [Anna]
» Lille trip til baren ~ Elena