en aften på baren.. {Alle der har lyst}

Sted ~ På baren?
Tid ~ Om aftenen.
Omgivelser ~ Masser af mennesker.
Vejr ~ Udenfor regner det.
Påklædning ~ Et på korte lyse cowboyshorts, en hvid lidt poset bluse og et par hvide conserverse.
~.~.~.~.~.~.~.~.~.~.~.~.~.~.~.~.~.~.~.~.~

KAtherine sad tavst i baren. Hendes krøllede brune hår der nåede ned til midten af ryggen var blevet flettet i en lang fin fletning, der gled ned over hendes ende skulder. Hun sad stille og kiggede ned. Hun kendte ikke rigtigt nogen, og hvis hun gjorde, vidste hun det ihvertfald ikke. Hun kiggede rundt og havde fået sendt et par blikke her og der. Hun sad tavst og tænkte tilbage på den dag i skolen, hvor hun havde mødt to nye. En der kendte hendes Dobbeltgænger og en der ikke gjorde. Hun blev ret forbavstet og panisk da hun fandt ud af han hed Daniel. Kath kendte kun alt for godt Elena, til at hun havde fortalt hende om ham. Hun havde ondt af Daniel, men kunne hun fortælle ham det? Kunne hun sige til ham at Elena havde skumle planer med ham? Ja, hvis hun ville sætte sig selv i fare. Hun lukkede øjnene.

Jeremy var taget på ned på baren. Han havde ikke særlig meget lyst til at være derhjemme eftersom hans stedfar mente at han skulle hjælpe til med at sætte drivhuset i stand, og det var bare det sidste Jeremy havde lyst til. For det krævede nemlig at bruge tid sammen med ham, og det var en af de ting han afskyede mest. Han vidste at han var meget hård overfor hans stedfar, men han kunne bare ikke lide den måde han prøvede at stjæle hans fars plads. Mange havde vel det på den måde, men det fik ikke Jeremy til at kunne lide ham.
Han sad med et glas whisky on the rocks foran sig, og kiggede ned i bordet. Han havde også haft en lang og hård dag i skolen, så det han trængte til var bare at slappe af og det gjorde han sådanne. Jeremy så op fra bordet og lod blikket skimte rummet, da han fik øje på en smuk pige. Han lod blikket hvile lidt på hende, hun havde langt, brunt, krøllet hår. Han så lidt på hende, inden hans generthed slog ind, hvad nu hvis hun opdagede at han kiggede på hende, og han tvang derfor blikket ned i sin whisky.

//Jeg håber at det er okay at jeg joiner dig! Smile

//

//Helt OK

Kath bed sig lidt i læben. Hun så overrasket op da en bartender kom hen til hende og spurgte hvad hun skulle have eftersom hun bare havde sidste der, tavst og bare kigget rundt et stykke tid. "Øh.." Hun lod sine nøddebrune øjne glide rundt i lokalet, da hun fik øje på en dreng der kiggede på hende. Hun rødmede svagt. "Det samme som med den mørkhåret lige der," sagde hun og pegede forsigtigt på ham. Hun så på drengen igen. Hvem mon han var. Nysgerrigheden drog i hende, men genertheden holdte hende tilbage. Hun smilte lidt og besluttede at hvis han kiggede igen ville hun vinke lidt diskret. Hun pillede lidt ved sin fletning, for at virker optaget og ud af øjenkrogen holde diskret øje med ham.

//Har ikke lige den bedste kreativitet lige nu ^^'

Jeremy lod blikket blive i glasset med en velkendte whisky. Det var det samme mærke som hans far drak og hver gang han smagte det, føltes det som om at alle hans minder og billeder af hans far blev så meget mere tydeligt for ham. Derfor han drak det hvis han havde brug for at tænkt eller slappe af. Det gav ham så mange gode minder tilbage. Da han havde siddet et minuts tid, kunne han ikke lade være med at kaste et blik på pigen igen. Han regnede jo ikke med at nogen, i hvert fald ikke smukke piger, ville holde øje med ham. Så skulle det da i hvert fald være første gang, tænkte han. Han havde ikke altid lige høje tanker om sig selv.
Han så op og fik øje på pigen. Han vidste ikke helt om han skulle gå hen til hende og præsentere sig for hende, men hvad hvis hun bare sendte ham væk, det ville være ydmygende. Han ville vente til at hun virkede oplagt, men igen hvorfor skulle hun dog være det overfor ham.

//Det gør ikke så meget. Jeg kender godt de øjeblikket Smile

//

Kath var nysgerrig på hvad det var han drak og hvem han var. Hun smilte skævt og lidt sødt til bartendteren at han bare gav hende drinken og gik videre, mens han sendte hende et skjult blik. hun morede sig over at den stadig virkede og så på andre end hendes far. Hun sukkede stille ved tanken om sine forældre og skyld følelsen over at det kun var hun der overlevede det kom tilbage. Hun bed kort tænderne sammen. Hun kendte ikke nogen der havde mistet deres mor eller far, med mindre de var vampyr og derfor havde tiden taget dem eller den var blevet myrdet af personen selv. Nogle gange følte hun sig virkeligt alene.
Kath kiggede hen på drengen da han kiggede på hende. Hun rødmede igen og vinkede let til ham. Han så pænt godt ud her fra hvor hun sad, og det gjorde hende bare endnu mere genert. Hun tog en lille tår af Whiskyen der stod foran hende. Hun smilte lidt. Den smagte okay, i forhold til hvad hun havde prøvet at smage.

//Så er vi jo to

Jeremy var også ret genert og specielt da hun smilte til ham og han lagde mærke til at hun også havde bestilt whisky, det fik ham til at smile. Hun så meget sød ud og han vidste at han ikke bare kunen blive ved med at gemme sig bag sine bøger og musik, han blev nødt til at få sig nogle venner. Så han rejste sig, inden havde han bestilt en ny drink og da han havde fået den gik han hen mod hende. Han havde allermest lyst til at vende om og sætte sig for sig selv igen, men han tvang sig helt hen til hende.
"Øhhm, må jeg sætte mig sammen med dig, eller venter du på nogen" spurgte han hende og smilte en smule genert til hende.

//Ja, jeg tror også jeg har en af de øjeblikke nu -.-' //

Kath rødmede endnu mere da hun så ham rejse sig. Hun lagde det ene ben over det andet og fokuserede på sit glas. Hun så på ham med sine klare brune øjne der herinde fik et helt lilla skær. *Han er da også meget lækker helt tæt på* tænkte hun. Hun rystede på hovedet. "Pladsen er helt fri.. Tag bare plads.. Jeg bider ikke," sagde hun, efterfulgt af en lille latter. Hun smilte lidt skævt og bed sig lidt i læben. Hun var glad for at han havde taget mod til sig og gået over til hende. Hun havde aldrig i sit liv, oplevet hun skulle trække opmærksomhed hos en som ham. *Hvem ville også lige se efter mig?* Havde hun tit tænkt. Hendes selvtillid var meget lille, så hun havde det meget svært med sig selv.

//Hehe Min er komplet væk :$

Jeremy smilte lettet da hun sagde at pladsen var fri. Han trak stolen ud og satte sig ned overfor hende, og satte sin whisky på bordet foran sig. "Jeg er Jeremy" sagde han og smilte igen til hende. "Jeg fik lige øje på dig og så tænkte jeg på at du måske havde brug for lidt selskab" sagde han og prøvede at virke meget selvsikker, men han vidste ikke helt hvor godt det gik for ham.
Han havde tit fået at vide at det var underligt at han var så stille, for hvis man så på ham ville man ikke tro det. Han røg, drak og spillede musik. Man skulle tro at han var meget udadvendt og glad, og sådan startede det også, men da han mistede sin far, lukkede han sig nærmest ind i sig selv. Han begyndte der at ryge og drikke en smule for at mindes sin far. Det var ikke noget med at han havde et problem eller noget, han kunne bare godt lige at nyde det en gang i mellem. "Bor du her i byen" spurgte han og smilte venligt til hende. Han var klar på at hun ville afvise ham, for hun var jo smuk og normalt var alle smukke piger snobber. Han vidste at det var meget fordømmende, men han havde aldrig orket at lærere dem at kende, så han undgik dem for det meste. Men det var som om at der var noget andet over denne pige, som om at hun hvilede lidt i sig selv. Hun virkede til at være rolig og nede på jorden, ligesom en rigtig pige skal være.

//Sådan, det hjalp lidt Smile

Jeg håber at du finder din kreativitet, men ellers overlever jeg det nok. Jeg må hellere logge af nu, men vi skrives ^^ //

Kath smilte til ham. Hun drik lidt mere af sit glas. Hun lagde hovedet en anelse på skrå. "Jeremy?.. Hyggeligt at måde dig," sagde hun. Det først kunne have været fortolket som at snobbet 'Hvad er Jeremy for et navn.. Øh skrid!' Men det var det ikke. Det var hendes måde at huske navn på. Det sidste hun sagde kom mere venligt og imødkommende. Hun smilte til ham. "Jeg er Katherine," præsenterede hun med et lille vink. Hendes allerede lettere røde kinder, fik en smule mere farve. "Virkeligt?" sagde hun, med et lidt skævt smil. Hun fugtede kort læberne med tunge spidsen, noget hun en sjældent gang gjorde.
Et lille glimt var kommet i hendes øjne. Hun var ikke vant til at snakke med drenge. De fleste plagede bare at samle hende op og ydmyge hende, fordi hun aldrig blev så vred at hun slog. Hun smilte lidt. "Ja, jeg gør.. Jeg har boet her i et godt stykke tid," sagde hun og smilte. Hun så rundt bare sådan for at se om nogen af dem der plagede at ydmyge hende var der. Hun fik øje på to. En urolig stemning dirrede i hende. "Gør du?" spurgte hun hurtigt og virkede fuldstændig optaget i samtalen. Hun pillede nervøst ved sin fletning, da drengene gik hen mod baren. "Jeremy.. hjælp!" hviskede hun stille til ham, da en råbte hendes navn op. "De kan finde på at sige hvad som helst." Hun følte sig virkeligt lille nu. Tre dreng, den ene var Jeremy og de to andre var nogle drenge hun ikke kendt navnet på. Og så var der lille bitte hende.

//Puttede lige nogle fiktive personer ind Det gav mig lidt mere at skrive om Ok, Vi skrives ^^

Jeremy smilte lidt mere selvsikkert nu. Hun virkede til at være meget sød, så han følte lidt at han kunne slappe af og bare være sig selv. Det var ikke så tit at han snakkede med piger, for han var ikke særlig god til det. Faktisk bare det med at snakke med andre folk var ret svært for ham. Han plejede at være meget udadvendt og glad, men efter hans fars død, følte han ikke rigtigt at alle de folk han gik sammen med var hans rigtige venner. Han følte bare at de ville være venner med han for at de kunne få noget ud af det, og ikke fordi at de kunen lide ham. "Det er også hyggeligt at møde dig" sagde han og smilte varmt til hende.
"Jeg er flyttet til for halvanden månedes tid siden" svarede han hende, og så på de drenge hun havde fået øje på. Han så hurtigt tilbage på hende, da hun snakkede til ham. "Okay, vi finder på en måde at slippe af med dem på" sagde han og smilte hjælpsomt til hende. Nu ventede han bare på at drengene nærmede sig deres bord. Han havde ikke tænkt sig at gøre dem noget, for hvor stor en chance havde han. Han var ikke pumpet og han var ikke til det med at slå på andre mennesker, så den eneste måde han kunne slå fra sig var verbalt.

//Super

//

Kath syntes han var meget sød. Hun nikkede lidt. Hun smilte kært til ham. Hun havde ikke rigtigt snakket med en som ham før. Han virkede meget rolig og ikke så sexfixerede som alle de andre drenge hun havde mødt.
Hun så interreseret på ham. "Virkeligt? Halvanden måned?" spurgte hun, med hovedet lidt på skrå. Hun havde regnet med han havde boet her længere. Hun smilte taknemmeligt til ham. Hun så væk da de nærmede sig. Pludseligt hørte hun Toni. "Nej.. Nej, nej, nej!" Hun rejste sig hurtigt og uden rigtigt at tænke over det, tog hun Jeremys hånd og trak ham - så godt hun nu kunne - med sig væk. Ser tilbage på Toni. "Kom.." Sagde hun og styrede direkte med handicap-wc. Hun trak Jeremy med ind og lukkede døren og låste den. Hun så på ham. "Undskyld.. Panik," sagde hun undskyldende. Hun kom til at tænke på at hun nu havde fanget ham i hendes ydmygelse. Hun sukkede og lænet sig op af døren. Hendes kinder blidt ild røde. Hun så på genert på ham. Hun havde trukket ham med fordi han virkede som en hun sagtens kunne gemme sig sammen med.. Han var anerledes på en god måde.

Jeremy nikkede. "Ja, jeg er flyttet her til med min mor, søster og min stedfar" sagde han og smilte lidt til hende, selvom tanken om hans stedfar ikke gav ham nogen lyst til at smile. Han så forskrækket på hende da hun greb hans hånd og skyndte sig i retningen af toiletterne. Han havde ikke forventet at de drenge havde været så slemme ved hende at hun følte sig nødsaget til at flygte fra dem. Men det var nu meget hyggeligt på toilettet.
"Det er okay. De må være meget slemme de drenge siden at du føler dig nødsaget til at flygte ud på toilettet" sagde han efterfulgt af en lille latter. Det var længe siden at han havde leet og at det havde været ægte. Normalt var det bare noget han sagde for ikke at skulle igennem den langsomlige og kedlig samtale, om han var sur eller ej."Hvor kender du dem fra" spurgte han og betragtede hende lidt. Hun var virkelig smuk og han kunne slet ikke forstå hvad hun lavede her sammen med ham. Han blev kort flov over at han så på hende med sådan et blik og slog derfor hurtigt blikket ned på sine sko. "Hvorfor vil de gøre dig noget" spurgte han derefter i håb om at hun ikke havde lagt mærke til det.

så lidt undrende på ham. "stedfar? Er dine forældre skilt?" spurgte hun lidt forsigtigt. Hun vidste at nogen havde svært ved at snakke om det. Hun accepterede hvis han ikke ville snakke om det. Hun snakkede ikke selv om sine forældre, da de vi død i den bilulykke hele hendes familie havde været med i. Hun var den eneste overlevende.
Et lille genert latter forlod hendes læber, da hun hørte hans latter. Så bed hun sig i læben og så ned. "Toni.. Det store brød der forfulgte os, er min Eks.. Det er to af gutterne fra hans gruppe der kaldte på mig.." hun så på ham, og smilte genert ved hans blik. Hun så ned igen ved hans spørgsmål. "Jeg er let at gøre pinligt berørt," sagde hun lavt. Hun sprang frem og hen til ham, da der blev banket på døren. Hun stod helt tæt på ham. Rødmen slog op i hendes kinder igen. "ehm.." sagde hun, med et lille fnis. "jeg håber ikke du synes jeg er en lille bangebuks, bare fordi jeg stikker af," sagde hun lidt forsigtigt. Hun syntes stadig han var meget sød. Hun smilte varmt og lidt forsigtigt til ham.

Jeremy rystede på hovedet. "Nej, min far døde for 2 år siden og sidste år giftede min mor sig igen med ham2 sagde han stille og smilte lidt til hende, for han ville helst ikke vise at det gik ham på at hans mor havde så let fundet en anden, som om at hans far ikke havde betydet noget for hende. Han ville jo selvfølgelig gerne se hende glad, men det var bare ikke lykkes ham at være glad på hendes vegne. "hvad med dig? Bor du sammen med din familie eller bor du alene" spurgte han lidt efter, for han ville gerne vide noget mere om hende.
"Det vil jeg da geren tro på" sagde han og lo lidt. Eftersom de nu gemte sig på toilettet for at undgå at blive ydmyget. Han greb fat i hende da hun sprang over til ham, da de bankede på døren. Han ville ønske at han kunne åbne døren og give dem en ordenlig omgang for at sådan være efter hende, men han vidste at hvis han gjorde det ville det være ham selv der fik bank, så han tænkte at det var bedst at lade være. Det ærgede ham nu at han ikke havde gjort noget mere ud af sig selv. "Nej det er helt fint. Jeg ville sikkert have gjort det samme" sagde han og lo. Faktisk ville han bare ignorre det, for så længe at han var ligeglad, var han ikke noget sjovt ofre og de ville hurtigt finde en anden at genere. Jeremy så hendes smil og det fik ham næsten til at rødme, han kunne ikke gøre andet end at smile tilbage til hende.

Kath så trist på ham. "Det er jeg ked af at høre.." sagde hun oprigtigt. Hun mente det. Et svagt smil dukkede op på hendes læber. "Det bryder dig ikke om det.. Gør du?" sagde hun og hentød til hans mor havde gift sig igen. Hun slog blikket ned. "Ehm.. Jeg bor helt alene.. Jeg har ikke nogen familie såe.." sagde hun lidt stille. Hun tog sig kort sammen og så på ham. Hendes blik var lidt trist. "Både mine forældre og søskende døde i en bil/drunken ulykke. Jeg var med, men blev redet inden jeg drunkende." Hun smilte svagt. Hun var ikke den der normalt snakkede om sig selv. Men hun syntes godt at hun kunne fortælle Jeremy om det.
Kath smilte skævt. Hun holde sig lidt ind til ham, da han greb hende. Hun kunne ikke lade vær at le. Det var istedet for at komme med med en eller anden lam undskyldning, for at holde selv så tæt ind til en sød dreng. Hun slap ham roligt. Hun var glad for at han blev hos hende og ikke bare mandede sig på og gik ud for at slås. Hun vidste at det nok var et nederlag for ham, men for hende var det et held. Hun lo blidt og ikke nedladende. "Hvor sødt.." sagde hun og smilte lidt skævt. Hun rettede lidt på sin bluse og strammede hen fletning lidt. Hun smilte lidt til ham. "Hvad går du og laver?" spurgte hun upåvirket af at de faktisk var lidt fanget på et handicaptoilet og at der kom sjofle kommentarer uden for døren.

//Undskyld tiden. Mit net gik ned ^^'

Jeremy trak på skulderne, og prøvede igen at lade som om at det var ved at være okay for ham. Men han havde stadig meget svært ved at snakke om det, det hjalp dog da hun sagde at hun også havde mistet nogen. Hun havde desværre mistet begge sine forældre. Han kunne slet ikke forstille sig hvor forfærdeligt det måtte være, eller jo det kunne han jo godt nogenlunde, bare ikke helt. Han havde jo stadig sin mor og søster, hvilket han var glad for. "Ja, jeg er ikke så vild med min stedfar, men det er der jo ikke rigtigt noget at gøre ved. Det virker til at min mor er glad sammen med ham, så der er jo ikke rigtigt noget at ændre ved det" sagde han og smilte lidt svagt. "Det er jeg ked af at høre. Det må være svært at være helt alene, uden noget familie" sagde han stille og ville ønske at han kunne sige noget der ville hjælpe hende, men han vidste at ligemeget hvad folk sagde så hjalp det ikke på smerten, det gav bare en et par nye øjene at se med.
"Jeg går i skole på 2. årgang, og så leder jeg efter et arbejde" sagde han og smilte lidt. "Jeg sparer sammen til at flytte hjemmefra" tilføjede han muntert. "Hvad med dig" spurgte han og ventede spændt på at hun svarede.

//Jeg er nok nødt til at logge af, hvis jeg skal op i morgen Smile

//

//Ok vi skrives

Kath rystede lidt på hovedet. "Nej, det er rigtigt. Glæder det dig så ikke lidt at hun er glad?" Hun bed sig kort i læben. "Hvis du ikke vil tale om det, så sig det.. Jeg kender det selv.. Uanset hvor lang tid det er siden, så går tabet aldrig over, uanset hvem der prøver at hele det.. Nogle ting gør det bare nemmere at holde på afstand og andre ting gør ikke," sagde hun, med et varmt og forstående smil. Hun nikkede lidt. "Alle er kede af det på mine vegne.." sagde hun roligt. Hun ville ikke være afvisende. "Men det er rart at vide folk, faktisk prøver at sætte sig ind i det.." Hun smilte lidt. Et lille nik kom fra hende. "Ja.. I starten prøvede de at sætte min mors kusine til at 'passe' mig. Men en erstatnings mor forværrede bare mit tab.. At hun var der var okay, men det at hun var min hverdag og ikke mine forældre.. Det var.." Hun gik i stå. Det var første gang hun nogen sinde havde fortalt andre end psykologer hvordan hun havde det indvendigt i den periode. Hun så på ham med at lidt uskyldigt smil. "Jeg øser bare ud af mig.. Det.. Er jeg ikke vant til," sagde hun og pillede lidt ved sit hår.
Hun nikkede interreseret. "Aha.." Hun lo lidt. "Der er rigtigt nok nogle gode ting ved at bo alene," sagde hun og lo lidt igen. Det var der. Der var friheden til at kunne have dem med hjemme som man ønskede. Der var ingen der kunne holde øje med en 24/7. Hun smilte lidt stort da han spurgte. *En der gider høre om mig, uden jeg er opmærksomhedskrævende* tænkte hun glad. Hun var ikke vant til at nogen gad lytte til hende. Især ikke en dreng som Jeremy. "Tjo.. Jeg er på mit 3 år i skole så jeg er snart færdig, og så søger jeg også et job. Jeg er måske blevet ansat på Grill'en, men det et ikke helt sikkert endnu. Men.. Ehm.. Ellers laver jeg ikke rigtigt noget.. andet end at undgå problemer, hvilket jeg ikke er særligt godt til.." Hun smilte lidt og hentød til drengene der var blevet stille. "Løbe og være mig selv.. Ser du, jeg gider ikke de der snobbede-attituder," sagde hun og slog sin fletning tilbage for at demonstrer hvad hun mente med 'snobbede-attituder'. Hun lo kort. "Så synger jeg også lidt, men ikke vildt meget," sagde hun lidt stille. Hun syntes ikke selv det lød særligt godt, men det gjorde andre vidst. Men det var vel normalt nok, for personen selv, ikke at kunne lide sin egen stemme.

//Min kreativitet er kommet lidt tilbage

Jeremy sukkede opgivende. Han var bange for at det spørgsmål ville komme på banen, for han følte sig mega egoistisk når han skulle svare på det. "JO, jeg er glad for at hun er lykkelig, men nogen gange ville jeg ønske at hun også tænkte på mig. På hvem jeg syntes om og at jeg slet ikke er klar til at have en anden mand i mit hjem. Min far var ikke en gang død i et år, før hun havde mødt ham den anden" sagde han og bed sig i læben. "Men jeg har vænnet mig til at klare mig selv, for der er ikke andre der tænker på en, kun dig selv" sagde han og smilte til hende. Han håbede at han ikke havde skræmt hende væk, men han havde bare været ærlig overfor hende.
Jeremy lyttede til hende mens hun fortalte om hvordan hun havde haft det. Han ville ønske at han kunne sige noget der kunne trøste hende bare lidt, for det ville være en lille ting at gøre for hende som tak for at hun gider lytte til ham. "Jeg tror folk bliver skræmt over det med at miste sine forældre og så siger man bare det typiske i stedet for at sige det man virkelig vil sige" sådan troede han i hvert fald han ville have det hvis hans ven havde mistet nogen af sine forældre. Han smilte da hun sagde at hun normalt ikke snakke sådan med andre folk, han gik ud fra at han skulle tage det som en kompliment.
"Med det samme jeg får råd til min egen lejlighed flytter jeg" sagde han og smilte igen til hende.
Jeremy nikkede og lyttede til det hun fortalte ham. Han syntes at hun lød som en rigtigt specielt person, der mindede lidt om ham selv. "Det kan jeg hellere ikke. Jeg har lyst til at slå dem, men jeg har aldrig gjort det. Normalt plejer jeg bare at løbe ud på toilettet" sagde han og lo lidt. Det var ment som en joke, ikke fordi at han syntes noget dårligt om hende fordi at hun ville undgå den samtale med drengene, det kunne han sagtens forstå at hun ville.

bed sig lidt i læben. Hun tænkte lidt over om hun skulle svare det som hun havde lyst til. Hun blev enig med sig selvom at hun ikke kunne lade vær, selvom det sikkert ikke var normalt for piger som hende, at går så meget ind i det ved en anden person. "så det du egentligt siger er, at efter din mening burde hun ikke være klar nok til at finde sig en ny mand så hurtigt efter, lidt fordi du ikke er klar til at nogen erstatter din far? Hør.. Okay dette jeg siger er måske forkert men altså.. Det kan være det er din mors måde at komme over det på. Det kan være hun måske havde brug for en til at tage hans plads, fordi der var så tomt uden din far," sagde hun roligt. Hun lagde forsigtigt en hånd på hans. "prøv ikke at se din stedfar som en erstatning. Prøv at se ham som en ven.. En ældre ven.." hun ved sig lidt i læben. Hun anede jo ikke hvor gammel hans stedfar var, så hun kunne jo ikke sige det hundred procent. "Jeg er ret sikker på at det vil ændre det.. For ingen kan erstatte din far.. Ingen i hele denne vide verden vil kunne gør det, for han var noget specielt for dig," sagde hun, med et lille smil. Hun håbede ikke han fortolkede det som et angreb mod ham. Hun sagde det bare for at fortælle ham hvad hendes mening var om det. Hun var godt nok ikke typen der sagde sin mening. Tværdigmod! Hun plejede at være helt stille, og holde det hele inde. Hans selskab gjorde et eller andet ved hende der brakte den pige tilbage, som eksisterede før hendes families død. Hun nikkede. "Det tror jeg også," sagde hun medgivende.
Hun smilte til ham. "Så er det jo næsten helt nemt," sagde hun, efter fulgt af en rolig latter.
Et lille skævt smil dukkede op på hendes læber. "det er jeg glad for du ikke har. Vi kan jo ikke have at der kommer et slagsmål. Nogen kommer bare til skade," sagde hu. Hun lo ved det sidste han sagde. "det lyder som en jeg kender," sagde hun forsjov. Det var jo det hun gjorde, men alligevel kunne hun sagtens se det komiske i at hun altid stak af. Det var lidt kujon agtigt, men hvad så. Hun var ligeglad hvad andre mente i det øjeblik det skete.

Jeremy lyttede til det hun sagde og kunne godt følge hende i det, selvom han ikke havde særlig meget lyst til det. Det havde bare været så stor en del af hans hverdag at undgå hans stedfar, og ikke snakke med ham, med mindre han snakkede til Jeremy. Han slog blikket ned i jorden og nikkede stille og roligt. "Jeg kan godt se at det du siger er helt rigtigt og hvad jeg brude gøre. Men det kommer nok bare til at tage noget tid" sagde han og så på deres hænder da hun lagde sin hånd på hans. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, for det var jo lidt komisk at de sad ude på toilettet af en bar og ventede på at nogle drenge skulle kede sig og forlade stedet så de kunne komme ud igen. "Du er meget klog! og meget god til at sige de rigtige ting" sagde han og så hende i øjene.
Jeremy var glad for at han var taget på baren, for hvis han ikke havde gjort det havde han ikke mødt Katherine. "Og det ville helt sikkert mig der ville komme til skade" lo han og smilte til hende.
"Du sagde før at du sang en smule. Er det noget jeg en gang må høre, det behøver ikke at være lige nu, men bare en gang. For jeg spiller guitar og synger. Det kunne være hyggeligt at finde ud af noget og så vi kunne spille og synge lidt sammen en gang i mellem" Han spurgte hende fordi at han ikke ville have at det her bare var noget en aftens ting. Han ville virkelig gerne lære hende rigtigt at kende. Han blev simplehen nødt til at kende hende.

Kath nikkede lidt. "alt tager sin tid. Det tager tid at gro op. Det tager tid at lære folk at kende. Det tager tid at acceptere," sagde hun roligt. Hun så på deres hænder, og rødmede lidt. For hende havde det altid været noget hun bare gjorde, uden at tænke over det. Det var ikke noget hun længe sad og overvejede. Hun så på ham da han sagde noget. Hendes smil blev genert. "Jeg er ikke klog.."sagde hun med et kort fnis, "men jeg ved hvad jeg skal sige når jeg skal sige det." Hun mødt roligt hans blik. Hun betraktede deres farve. Hun bed sig lidt i læben.
Hun lo lidt over ham. "Det tror jeg ikke," sagde hun og smilte. "Du ser da ud til at kunne klare dem. Og det var ikke en opfordring. Hvis de allesammen overfalder dig på engang, så har du ikke en chance, selvom en efter en, ville du da godt kunne klare," sagde hun og smilte til ham.
Hun så lidt ned. "ehm.. Ja.. Det må du gerne," sagde hun og så på ham igen med et smil. Hun nikkede lidt. "Du spiller guitar? Fedt!" hun havde længe ville høre en der spillede guitar, spille. Det havde hun aldrig prøvet at høre. Kun sådan små klip på nettet. Hun nikkede. "Det kunne da være vil hyggeligt," sagde hun. Hun hørte det banke på, og Toni der sagde de gav op og gik hjem. Huk lagde armene over kors. Hun stolede ikke på ham. Han havde brugt den før og kunne ikke gøre det igen.

Jeremy lo lidt. "Du er i hvert fald meget veltalende" sagde han og smilte. "Du må da få nogle gode karakter i skolen." sagde han konstaterende. Eller han vidste jo ikke om det passede, han kunne bare godt tro det. Han kom til at smile ved tanken om at de gik på den samme skole. Han vidste dog at hun gik på sidste årgang, og han på andet, så det var jo slet ikke sikkert at hun ville ses med en fra de "mindre klasser" som man sagde.
Han lo lidt da hun sagde at han godt ville kunen klare dem. "Tror du jeg kan det" spurgte han og lo stadig. Han havde aldrig set sig selv om slagsbror. Han havde aldrig haft brug for det. Hellere ikke til at imponere pigerne, for han ville alligevel ikke kunne lide en pige der godt kunne lide at drengene slåes. Fair nok at hun følte sig beskyttet, men ligefrem ville have at man sloges. Det var godt at Katherine ikke virkede sådan. Han smilte igen til hende.
"Det vil jeg glæde mig til så. Det er en date så.. øhm en aftale så" sagde han og rettede sig selv for han var bange for at hun ikke kunne lide tanken om en date med ham. Men på den anden side, hun havde været så sød overfor ham, hvorfor skulle hun lige pludselig forandre sig helt vildt. Han virkede lidt mere selvsikker nu, og viste det ved at smile varmt til hende.

//Logger af nu, så vi skrives Smile

//

Kath smilte skævt. "veltalende kan jeg godt gå med til," sagde hun, og lo. Hun trak lidt på skulderne. "mine karakter er bedst og højst i de fag man diskutere i," sagde hun og lo lidt, "men i de andre er de gode. Lærene mener i hvertfald at jeg er dygtig." Hun kunne nemt blive set som lærenes yngling, selv om hun egentligt ikke var det. Hun var bare gode og opmærksom.
Hun nikkede. "ja, men jeg kan ikke se dig, ligge op til et slagsmål. Du er slet ikke den type," sagde hun og lo lidt. Hun mente det. For det første gemte han sig på et toilet sammen med hende, i stedet for at gå ud og tage kampen op mod dem. For den andet var der bare et eller andet der fik hende til at se ham mere som en rolig dreng. Hun havde tidligere bemærket at han var anerledes, dette var en have tingene. Men det var stadig godt ment i hendes hoved. Hun gad ikke drenge der hele tiden skulle slås for at få pigernes opmærksomhed. Hun syntes det var spild af gode krafter.
En hjertelig latter gled over hendes læber. Hun kunne ikke holde den tilbage. "Jamen, okay da. Det er en date så," sagde hun med et lidt drillende men varmt smil. Hun ville gerne på en date med ham. For hende var det ikke et problem at hun boede alene og han ikke gjorde, og at hun snart var færdig med skolebog at han havde et helt år endnu. Hun tog sig ikke af det. Hun var ikke som andre pige. Det havde hun -efter hendes mening - aldrig været.

//ja, vi skrives

Det ville Jeremy gerne tro på. Hun virkede til at være klog og dygtig indefor alt det med skolen, ikke fordi at hun ikke også var sådan udenfor skolen. Han smilte lidt til hende og han var rigtig glad for at han var gået ned på baren den aften, for ellers ville han ikke havde mødt hende. "Jeg kan næsten ikke fortælle hvor glad jeg er for at have mødt dig i aften" sagde han og smilte igen, dog lidt genert. Han var ikke rigtigt vant til at sige sådanne ting til piger, mest fordi at han ikke rigtigt snakkede med dem.
Jeremy lyste op i endnu et smil, dette var et glædessmil. For hun havde sagt at det kunne være en date, som han ikke selv ville sige i frygt for at hun ville afvise ham. Han så frem til at bruge mere tid sammen med hende, han kunne næsten ikke vente.
Jeremy kunne godt lide at hun ikke var som andre piger. Han var vel hellere ikke som andre drenge. Så de ville nok kunne få det godt sammen. "Tror du vi kan gå ud igen, eller er der stadig fare for at de er derude" spurgte han lidt efter. Ikke fordi at det ikke var hyggeligt at være derinde med hende, men han ville forslå at de kunne gå en tur sammen. Men det måtte jo vente til at der var fri bane.

Kath rødmede lidt da han sagde det. "Virkeligt?" sagde hun genert. Hun pillede lidt ved sin fletning. "Jeg virkeligt, virkeligt glad for at jeg har mødt dig.. Du er en meget speciel fyr," sagde hun og smilte til ham. Hun mente det. Det var han, på en positiv måde selvfølgeligt.
Hun smilte over hans glæde. Hun kunne give sig til at le, men hun gjorde det ikke. I stedet smilte hun bare over ham.
Kath bed sig lidt i læben. "Det.. Ved jeg ikke.." Hun rejste sig op og gik hen til døren. Hun lyttede først. Hun kunne høre drengenes stemmer, men de var langt væk. Hun åbnede forsigtigt døren lidt og kiggede ud. Det eneste hun kunne se var at drengene var igang med at score nogle piger, og det blik de gav pigerne var meget intense og optagede. "Ehm.." Hun lukkede døren og så på Jeremy. "Vi kan godt nå ubemærket ud, uden de opdager os.. Men.. Altså hvis du vil blive mere her på baren, er der frit til at du kan gå.. Du vil nok ikke have med hængende bare dig gætter jeg på.." Det sidste kom som en forsigtig hvisken, mens hendes blik var vendt mod gulvet.

» En aften på baren - Matt xD
» Grillen/ baren [Anna]
» Lille trip til baren ~ Elena