Sikke en velkomst... }Daniel

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 1:03 pm

Daniel kunne godt forstå hende. Nogen gange var det også svært at være menneske, for du kunne ikke rigtigt forsvare dig på samme måde som hvis du var ulv eller noget andet. Man kunne hellere ikke rigtigt se om folk var et ganske almindeligt menneske eller de var noget andet.
"Hvis du ikke havde forladt mig den gang, er jeg sikker på at jeg ikke havde forelsket mig i Kristen. Selvom jeg elsker hende, ved jeg at jeg ville aldrig kunne få mig selv til at forelsket mig i andre end dig. Men da du ikke ville have m.." han stoppede op, for han ville ikke få det til at lyde som om at han var sur over det. Han svanede stadig tiden de havde sammen helt sikkert, men der var bare så meget der havde ændret sig nu. "Jeg elskede dig virkelig, men jeg var jo nødt til at se at komme videre og Kristen var der for mig" mumlede han stille. Han elskede jo stadig Tessie, men der var ikke rigtigt noget han kunne gøre ved det.
Daniel lyttede til hende. "Hun er ikke sådan overfor mig. Hun er min ven" sagde han stille og smilte forsigtigt. "Men jeg er glad for at du bare vil passe på mig" sagde han og lo lidt.
"Tessie du bliver nødt til at tilgive dig selv på et tidspunkt" sagde han og rejste sig op, han havde lagt mærke til at hun rystede. Han tog et skridt tættere på hende, men stod eller bare og så på hende mens hun gik rundt.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 1:20 pm

Tessie så på ham. "Det der gjorde ondt at høre.. Jeg er glad for du er glad og alt det.. men.." hun rystede på hovedet og så ned. Hun kunne ikke give slip, hun havde aldrig givet slip. "Jeg er ikke kommet videre Daniel, overhovedet.. Jeg ved godt du har Kristen og ikke kan gøre noget.. Men hver dag håber jeg at der sker noget mellem jer så jeg kan få dig tilbage, og det er en forfærdelig følelse at gå rundt med. Jeg hader det Daniel, jeg hader mig selv, og jeg kommer aldrig over det igen" hun snakkede som om hun var på grådens rand hele tiden, men der skete intet, hun fik ikke vand i øjnene, kun en betydelig smerte i hjertet, men det kunne han selvfølgelig ikke se. Hun så på ham som om hun undersøgte ham.
"Tilgive mig selv?!" Hun veg tilbage som om han havde brændt hende eller ville gøre hende ondt. "Du forstår det jo ikke! Kan du ikke se det?! Jeg lever med hver dag at skulle se dig med en anden, og jeg ønsker brændende og inderligt det var mig. Men jeg kan ikke tvinge dig til at elske mig igen, og jeg kan ikke be dig om at afslutte noget med Kristen fordi det er hende du elsker. Kan du ikke se det.." Hun havde gået med det her længe, og havde aldrig sagt noget højt om det, for hun vidste at det hun ville var fuldstændig umuligt og aldrig kunne ske. Hun kunne ikke få ham tilbage, han var videre. Hun lænte sig en smule mod væggen hun næsten var bakket ind i og så på ham. Hun vidste ikke hvordan han ville ta' det hele. Hun så på døren og overvejede at gå.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 1:34 pm

Daniel blev overrasket over det hun sagde. For han vidste godt hvad han havde sagt. Han var jo ikke over Tessie, men han elskede jo også Kristen. "Det jeg mente var at jeg var jo tvunget til at leve videre. Og da Kristen valgte mig, var det som om at det var nemmere at leve" sagde han forklarende lidt efter. Da hun sagde at hun ønskede der ville ske noget mellem ham og Kristen vidste han slet ikke hvad han skulle sige. Han hadede det her. At være splittet mellem 2 han virkelig elskede. Ligemeget hvad han gjorde ville han såre nogen, det var forfærdeligt.
"Tessie, du kan ikke tvinge mig til at elske dig" gentog han hende. "For jeg elsker dig stadig. Og det er jeg sikker på at jeg vi lblive ved med at gøre" sagde han og tog et skridt tættere på hende.
"Du bliver nødt til det, for jeg har tilgivet dig. Jeg vil ikke have at du går rundt og har det dårligt. Det eneste jeg ønsker for dig er at du er glad" sagde han og tog endnu et skridt tættere på hende, så der ikke var mere end et par cm i mellem dem. Daniel så i hendes retning og det tog ham ikke længe før at han regnede ud at hun ville gå. "Du må ikke gå" hviskede han nærmste bedende. Han var så splittet. Han elskede Kristen og ønskede ikke at gøre hende ondt og han havde på det samme måde med Tessie. Han løftede hånden og strøg hende blidt over kindbenet. "Du må ikke gå" hviskede han igen. "jeg er bange for at jeg aldrig får dig at se igen, hvis du går"

//Jeg bliver desværre nødt til at logge :/

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 1:48 pm

Hun så på ham og rystede på hovedet. "Du forstår det ikke.. Du ved ikke hvordan det er.. DU ved ikke hvor ondt det gør.. Du ved ikke hvor meget det fylder i min hver dag.." Hun så på ham og kunne mærke hendes kinder blev våde. HUn opdagede knap hun græd. Hun gjorde det sjældent, men af en eller anden grund var det kun Zoey og Daniel der havde set hende græde. Det var de eneste to hun stolede nok på. HUn så ned i gulvet. "Jeg er forvirret over mig selv. Når du er glad sammen med kristen hader jeg det, jeg vil ikke ha' det.. Men du er glad, og det kan jeg ikke ødelægge for dig.." sagde hun lavt. Hun kunne ikke gøre noget, hun havde ventet så længe på at det ville gå over, men det virkede bare ikke. Det var som om det gik den anden vej, som om hun elskede ham mere og mere, og dt var forfærdeligt.
HUn så på ham da han gik tættere på hende. Det gjorde hende ikke rigtig noget mere. "Jeg har aldrig rigtigt været glad efter vi brød.. Uanset hvad, har du ligget i baghovedet. Da jeg blev gift, da jeg fik tvillingerne.. Jeg var ikke rigtig glad.." sagde hun lavt. Hun vidste at hun aldrig ville kunne tilgive sig selv. Hun tørrede sine kinder selvom de efter lidt tid blev våde igen. HUn så ind i hans øjne. Hun havde det som om hendes hjerte blev presset hårdt sammen så det næsten ikke kunne slå. At ha' ham så tæt på var fantastisk og et mareridt. "Jeg har aldrig følt mig så langt væk fra dig som jeg gør nu.." hviskede hun lavt. HUn kunne nå ham, hun kunne kysse ham, men hun vidste, at hun kunne gøre alt hun ville, det ville ikke ændre noget som helst.
Hun så over mod døren og så på ham igen. "Jeg kan ikke blive.. Det her er forfærdeligt.. Det æder mig indefra Daniel" sagde hun lavt. Alligvel blev hun stående. Hun kunne ikke bare gå fra ham. "Jeg får dig aldrig igen.. Det skal jeg leve med hvert sekund.. Det er meget værre end forvandlingen det her.. Det gør så meget mere ondt.." Hun så ned og lukkede øjnene. Tårene løb frit ned over hendes kinder.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 2:59 pm

Daniel lyttede til hende. Han ville gerne forstå, men på en måde gjorde han også. Han elskede Tessie utrolig meget, han kunne slet ikke forstille sig ikke have i sit liv. Da hun lige havde forladt ham, vidste han ikke hvordan han skulle komme til at elske nogen igen. Han brugte dagen med at sidde i sofaen stirre ud i luften, mens han forstille sig hvordan Tess og hans liv ville have været sammen. De ville helt sikkert have skændtes en del, men alligevel ikke så meget at de ikke ville have lyst til at være sammen. Og da han mødte Kristen, støttede hun ham virkelig og gjorde alt hvad hun kunne få at hjælpe ham. For han var så indebrændt over at Tessie var sammen med Will, og det blev værre da hun fortalte at hun var gravid, med hans børn.
Daniel mærkede smerten da hun sagde at hun følte sig så lang fra ham. "Er der ikke noget vi kan gøre for at se at jeg er lige her. Så tæt på dig" hviskede han. "Tessie jeg ville ønske at vi bare kunne tage væk. Bare dig og mig, men det er alt for indviklet. "Børnene, selvom at du siger at de ikke vil have noget med dig at gøre, så vil du sikkert ikke kunne få dig selv til at flytte væk. Og Kristen" den sidste grund var på hans side. Han vidste at han ikke bare kunne stikke af.
Daniel så på hende med et medliden blik. Han ville ønske at han kunne fjerne alt hendes smerte. At han kunne få hende til at grine igen.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 3:09 pm

HUn så på ham. "Daniel, der er ingen grunde for mig mere. Mine børn kan klare sig selv, de har ikke brug for mig mere.. Der er kun Kristen.. Og det er det værste.." HUn så ned. Hun vidste utroligt godt hvordan det var. HUn kunne huske den gang hun måtte vælge mellem Matt og Daniel. Hun vidste hun havde valgt rigtigt, og det havde hun stadig. Hun var helt sikker på Daniel var den rigtige for hende, men hun var ikke sikker på hun var den rigtige for Daniel. Faktisk var hun temmelig sikker på hun ikke var den rigtige. "Jeg forstår dig.. Du har alt, du skal ikke give afkald på det for min skyld.. Jeg har fortrudt de sidste to år.. Jeg har fortrudt alt hvad jeg har gjort.." hun snakkede lavt, og så mod gulvet mens hun gjorde det. Hun ville ønske hun kunne ændre alt, hun ville give alt for at få lov til at ændre det hele. Men der var ikke noget gøre, og det gjorde hende forfærdelig forvirret over det hele. Hun så ind i hans øjne. "Jeg ved godt du er lige her.." Hun lagde hendes hånd mod hans skulder. "Jeg kan høre, se og mærke dig. Men jeg har aldrig følt mig så afskåret fra dig. Jeg har aldrig været længere væk fra dig end nu, og det er min helt egen skyld. Daniel forestil dig at du hver dag skulle leve med at du var skyld i dit liv var forfærdeligt. Forstil dig at ha' den viden, at du intet kunne gøre, det hele vil bare blive værre og værre med tiden, og det vil aldrig lysne. Daniel, hvad skal jeg gøre når dig og Kristen flytter sammen? Bliver gift? Får børn? Hvad kan jeg gøre?" Hun lød helt ødelagt, hvilket hun også var. Hun lod hendes hånd ligge på hans skulder. Det føltes helt nyt at røre ham, fordi han vidste hvordan hun havde det nu.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 3:21 pm

Daniel havde stadig sin hånd på hendes kind, men langsomt trak han den til sig. Men kun få at ligge den på hendes side. "Jeg er sikker på at dine børn har brug for dig, også selvom at de ikke vil indrømme det eller viser det. Men der skal nok komme en dag hvor de har brug for dig. Ligesom jeg har brug for dig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dig" hviskede han.
"Må jeg spørge dig om noget" Startede han, men ventede ikke på at hun svarede ham. "Hvordan kan det være at du valgte Will den gang. Hvorfor ville du være sammen med ham, fremfor mig? Behandlede jeg dig ikke rigtigt?" han havde gået med det spørgsmål så længe at det var helt forfærdeligt. Det havde holdt ham vågen mange nætter. Hvorfor havde hun valgt Will frem for ham.
"Du ved hvor meget jeg elsker dig. Gør du ikke" spurgte han, bare for hvad hun ville svare. For han elskede hende virkelig.

//Ikke så langt :/

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 3:31 pm

Hun lod ham gøre det, selvom det føltes helt underligt. Forkert, men helt rigtigt på samme tid. Det gjorde hende igen endnu mere forvirret. "Daniel de er sytten, omkring atten. Luna har en ny familie og Lupus har Will.. De har ikke brug for mig mere, uanset hvor meget jeg ønsker det" sagde hun lavt. "Du har ikke brug for mig.. Det er der ikke nogen der har længere Daniel, ingen.." Hun lod hendes hånd lægge sig øverst på hans brystkasse, ved hans skulder.
Hun så på ham og havde faktisk undret sig over han ikke spurgte før. "Jeg valgte ikke Will. Sandheden er han bare var min erstatning. Den gang du var afsted for at begrave din bedstemor. Jeg savnede dig og.. " Hun rystede lidt på hovedet. "En stor fejl Daniel.. Kan du forstå mig nu?" Hun så ind i hans øjne. Will havde bare været en erstatning dengang, hun havde fået følelser for ham, men kun fordi hun manglede Daniel.
HUn så ned. "Jeg føler mig ikke elsket, og det har jeg heller ikke krav på. Daniel jeg har fortjent alt det her. Man ligger som man har redt.." Hun nussede blidt hans skulder, men hun lagde ikke rigtig selv mærke til det.

//samme her oO

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 3:46 pm

Daniel rystede på hovedet. "Du tager fejl. Jeg har brug for dig, jeg kan ikke sige hvorfor, men det føles ikke helt uden dig" sagde han og bed sig i læben. "Hvis jeg ikke var sammen med Kristen, ville du så tage mig tilbage" spurgte han stille. han blev nødt til at samle sig lidt, for han vidste at de valg han tog ville såre mindst en. Og ligemeget hvad, var der ingen vej uden om.
"jeg er ked af at jeg tog afsted. Jeg skulle være blevet hos dig, det hele er min fejl. Tænkt hvis jeg bare var blevet. Ville det så stadig have været os" spurgte han hende. Nu var det hans tur til at spørge hende. "Jeg er ked af at du ikke føler dig elsker, for det gør jeg virkelig og jeg ville ønske at der var en måde at jeg kan bevise det overfor dig" Han nød at mærke hendes kærtegn på hans skulder. Han havde virkelig savnet hendes berøringer.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 3:56 pm

HUn så på ham. "Brug for mig? Til hvad?" spurgte hun lavt. HUn kunne ikke forestille sig han kunne bruge hende til noget mere. HUn klagede kun over hvor meget hun savnede ham, han måtte være vild efter at slippe af med hende, sådan hang det sammen i hendes hoved. Hun så ind i hans øjne. "Om jeg ville.. Selvfølgelig.. Jeg tror aldrig jeg ville give slip på dig igen.." svarede hun roligt. Hun mente det helt seriøst. Hvis han ikke var sammen med Kristen ville hun for længst ha' faldet ham om halsen og tigget og bedt om at han ville ta' hende tilbage. Men nu var han sammen med hende.
"Nej Daniel, jeg er ked af at jeg ikke forstod dig. Selvfølgelig skulle du afsted.. Men hvis du havde sagt noget var jeg taget med.. Hvis jeg ikke havde været her alene uden dig, ville vi stadig være sammen.. Det er jeg sikker på" Hun så ind i hans øjne og fik det som om hun kom hjem. Som om hun hørte til her. Det gjorde hun måske også, men det var ikke sikekrt resten af verden mente hun hørte til hos ham. "Du er det bedste menneske jeg nogensinde har mødt. Du har så stort et hjerte" Hun lod et par fingre kærtegne hans hals. Hun nød følelsen, og ville ønske det varede evigt.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 4:06 pm

Daniel vidste ikke rigtigt hvad han skulle svare, for det var ikke som om at svaret stod skrevet et sted. Han vidste bare at han havde brug for hende i sit liv, ellers var det ikke til at holde ud. "Jeg ved det ikke. Bare at det er meningen at du skal være en del af mit liv." sagde han stille. Daniel så hende i øjene og det var som om at hans hjerte voksede en størrelse større. Han kunne ikke få sig selv til at slippe hendes blik, af frygt for at han aldrig ville komme til at se de smukke øjene igen.
"jeg skulle have spurgte dig, det ved jeg og det fortryder jeg også meget" sagde han. "Jeg ville ønske at du havde taget med mig, for så havde vi ikke stået her idag" sagde han. "Det hele er min fejl" Han ville ønske at han kunne gå tilbage i tiden og ændre dette.
Daniel kunne ikke lade være med at smile lidt. "jeg føler mig ikke som noget særlig godt menneske lige nu. For jeg sårer jo enten dig eller Kristen" sagde han stille.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 4:19 pm

HUn så på ham Første nat de var sammen havde de snakket om tro og skæbnen. Hendes tro på nogle ting var bestemt gjorde det nemt for hende at se mening i det han sagde. "Jeg forstår dig Daniel.. Jeg kan godt se hvad du mener.." hun nikkede lidt som tegn på hun forstod det. Hun kunne ikke se væk fra hans øjne. Deres mørke gjorde dem så varme og hjemmelige, hun kunne slet ikke forstå hvordan hun havde været i stand til at glemme dem.
"Det var ikke din skyld Daniel, det var min.. Du var i din gode ret, din bedstemor var død, jeg skulle ha' spurgt og ha' tænkt mig om, det er ikke din skyld.." Hun havde aldrig set på det fra den side at det kunne være hans skyld, og det virkede også helt forkert for hun havde dummet dig, ikke ham. Hun kærtegner blidt hans kind. "Du er fantastisk.. Det er du.. Jeg elsker dig uanset hvad der sker. Men jeg kan be dig om at gå fra Kristen.. Du elsker hende jo" Hun kærtegnede blidt hans hals igen, og vidste hun ikke burde, han var en andens.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 4:34 pm

"Hvor er alt ting blevet indviklet sinden vores første møde" sagde Daniel og smilte ved tanken om deres møde. Han kunne ikke huske at have forelsket sig så hurtigt. Han havde altid taget sig tid til at lærere personen at kende, men ikke den gang. "Der er så meget der har ændret sig. Og jeg kan huske hvor glad jeg blev da du valgte mig" sagde han og smilte igen svagt. "Da du valgte mig frem for Matt. Du gjorde mig til verdens gladeste person" sagde han glad.
"Men jeg tog jo bare afsted, jeg undskylder meget. " Han stemme var stille igen. For det virkede som om at verden blev helt stille omkring dem. At verden stod stille, det var bare dem to nu.
Daniel smilte igen ved hendes kærtegn mod hans kind. "Jamen jeg elsker jo også dig" sagde han forklarende.

//Jeg logger af nu :/

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 4:42 pm

Hun nikkede lidt. "Rigtig meget.. En masse eventyr og en masse triste historier.. Ufatteligt at intet af det har ændret mine følelser for dig. Jeg kan huske første gang vi mødtes på biblioteket.." Hun smilte lidt ved tanken og gennemlevede hurtigt det hele i hendes hovede. Bogen. deres tøj, vejret. "Min første soldag her i byen, var den dag jeg vågnede sammen med dig.." hun kunne huske hun vågnede den morgen og havde følt sig så lykkelig sammen med ham.
"Det behøver du ikke Daniel, jeg forstår dig godt, du må ha' været ude af dig selv.." Hun så på ham og ville ike ha' han fik det dårligt når han ikke havde gjort noget som helst forkert overhovedet. Han havde gjort det rigtige, hun havde dummet sig. Det skulle han ikke lide under.
Hun smilte lidt til ham. Kort efter så hun ned og græd igen som før. Hun tog sin hånd til sig og lagde begge hendes arme omkring sig selv. Hun sagde ikke noget, holdt bare øjnene lukkede og lod tårene løbe over hendes kinder.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 6:49 pm

Daniel smilte da hun nævnte deres første morgen sammen. "Det var en af de bedste nætter i mit liv. Den nat vi tilbragte sammen og så den følgende morgen, hvor vi spiste morgenmad sammen" sagde han og kunne ikke lade være med at grine lidt over det hele. Den gang havde han troet at det var dem to for altid. Han blev virkelig nødt til at stoppe med at være så blød, for det endte jo altid bare med at hans drømme blev knust.
"Lad os ikke tænke mere på fortiden, for den kan ikke ændres. Det eneste vi skal tænke på er fremtiden" sagde han stille og så på hende. Han mærkede smerte fra da hun trak armene til sig og hun begyndte at græde. Han ville ønske at han kunne stoppe tårende. Han ville ønske at han kunne få hende til at smile igen.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 7:17 pm

"Fremtiden?" Hun havde en stemme der var ret påvirket af hendes tåre. Hun holdte fortsat om dig selv. "Daniel hvilken fremtid? Du har Kristen.. Hun er jo din fremtid.. Jeg kan ikke ændre jeres følelser for hinanden" sagde hun lavt og mente hver et ord. HUn ville klart ønske han ville vælge hende istedet for Kristen, men hun kunne ikke be om det. Det ville være ufølsomt overfor dem begge. HUn prøvede at tørre tårene væk selvom de bare kom tilbage igen bagefter. Hun ønskede sådan hun ikke havde ødelagt det dengang, hun ønskede at være sammen med ham igen, hun ønskede at de aldrig havde slået op. Hun ønskede hun aldrig havde været sammen med Will, og at hun aldrig havde overvejet at erstatte Daniel. Hun kunne se hvor forkert det var nu. Hun lænte sig trist mod væggen og græd videre i dyb sorg og fortvivelse. HUn kunne ikke se hun havde en fremtid overhovedet.

//Krea svigt..

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 7:29 pm

Daniel vidste ikke rigtigt hvad det var han gjorde. Han vidste bare at han elskede hende og han havde savnet hende. Han bøjede sig frem og trykkede sine læber mod hendes, og lagde sin hånd på hendes våde kinder. Igen ville han ønske at han kunne stoppe hendes smerte. Men alt skubbe han væk og koncentrerede om at kysse hende, det havde været så længe siden sidst. Faktisk et par år. Han tog det sidste skridt tættere på hende, uden at slippe kysset, så han nu stod helt tæt på hende. Han vidste ikke om hun ville skubbe ham væk eller hun ikke havde noget i mod det, men hans tanker køre kun på hende lige nu. Daniel kyssede hende med alle sine følelser, alle dem han havde gemt mens de ikke havde været sammen. Alle dem han havde gemt mens han kæmpede for at komme videre og dem han havde gemt mens han var sammen med Kristen.
Daniel slap blidt kysset og så på hende. "Kan du huske første nat vi havde sammen. Du sagde at du troede på at der var nogle ting der var bestemt for os, og jeg troede ikke på skæbne. Jeg husker tydligt at du sagde at vi ville se på det om et årstid om det var meningen at vi skulle mødes. Og det tror jeg det er. " sagde han og smilte til hende.

//Går nok ^^

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 7:43 pm

Først forstod hun ikke rigtig hvad der skete. HUn lod hendes arme falde, og forstod så han kyssede hende. Hun sukkede tungt og næsten lykkeligt. Hun lagde roligt hendes arme omkring hans hals og nød bare øjeblikket. HUn havde ønsket og drømt om det her i så lang tid, det var så underligt det rent faktisk skete. HUn kyssede selv med al den længsel hun havde følt, og al den kærlighed hun havde haft gemt for ham. Hun forstod overhovedet ikke at det her var virelighed, det var som revet ud af en af hendes drømme hun plejede at vågne fra. Men det her ville hun ikke vågne fra, det ville ikke forsvinde, det skete, og den følelse af at vide det skete var fantastisk.
Hun så på ham og kunne ikke lade vær med at smile. Alt hun havde håbet på var lige sket. Hun forstod først rigtigt nu han faktisk elskede hende. Hun nikkede og genkendte det han sagde. De havde snakket om religion og skæbne og det hele. Hun havde aldrig glemt den aften. "Selvfølgelig kan jeg huske det.. Men.. Hvad tror du så vores møde betyder?" sagde hun blidt og smilte. Hun villle gerne vide 100% hvad han mente. Hun nussede ham lidt ubevidst i nakken, det virkede så naturligt nu, som om de bare aldrig havde været adskilt. Hun var sikker på det skulle være sådan her, men var han også det?

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 7:50 pm

Daniel blev næsten helt svimmel af deres kys. Det var så ægte og fuld af følelser at det virkelig overvældede ham. Det var noget af et specielt kys, kunne man roligt sige. Han vidste at han blev nødt til at snakke med Kristen og han vidste hvad det ville ende med.
Daniel så på hende da hun snakkede om deres samtale. Han vidste med det samme hvad han regnede med at deres samtale betød. Han var sikker på at den betød at de skulle være sammen, for det var jo også sådan han havde følt den gang da de mødtes. "At vi to hører sammen" sagde han stille men overbevidst. "Uhh, jeg bliver virkelig nødt til at snakke med Kristen" sagde han lidt efter. Han stod stadig helt tæt på hende og det føltes fantasktik at have hende så tæt på. Han smilte varmt til hende.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 8:01 pm

Hun så på ham og smilte. Hun lod sine øjne glide over ham og se rigtigt på ham igen. Det virkede som om alt havde været tåget de sidste år, og at hun endelig kunne se igen. Han var virkelig hos hende igen og det virkede helt skørt. Det virkede endnu mere skørt at de faktisk havde kysset hinaden igen. Det virkede som et helt andet liv de havde været sammen i. Nu stod de her igen og var stort set sammen igen. Hun nød hans nærvær og hans stemme. Selv hans duft, noget af det første hun havde lagt mærke til da de mødtes.
Hun smilte da han svarede, sådan rigtig smilte, noget hun ikke havde gjort i lang tid. "Du aner ikke hvordan det er at høre dig sige de ord.. Jeg har kun kunne drømme om det" Hun smilte og krammede ham glad, hun kunne ikke lade vær, det virkede helt rigtigt lige pludselig. For en halv time siden havde det været forkert, nu var det så rigtigt som at trække vejret. "God idé.. Kan jeg gøre noget?" spurgte hun. Hun havde aldrig ville ødelægge noget for Daniel eller Kristen, men hun elskede ham og kunne ikke gemme det mere.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 8:27 pm

Daniel vidste hvor meget han ville komme til at såre Kristen og han hadede sig selv for det. Men det var jo Tessie. Han tænkte på hvad der var sket hvis han bare var blevet i sin lejlighed og ikke var kommmet ud, så havde han ikke mødt Kristen og så skulle han ikke såre hende. Men han havde alligevel være glad sammen med hende. Det var sikkert og det skulle hun også have, derfor var han så ked af at gøre hende ondt på denne måde. Han håbede bare for hende at hun ville blive glad igen og finde kærligheden.
"Det her føles på en måde helt uvirkeligt, som om det bare er en drøm" sagde han og smilte lidt. Han bøjede sig frem og trykkede hurtigt sine læber mod hendes. "Det tror jeg ikke, jeg tror ikke at hun vil være så glad for at se os sammen" sagde han stille.

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 8:41 pm

HUn så på ham og forstod udemærket hvor svært han havde det. HUn havde selv prøvet det med ham og Matt. Hun kunne godt huske følelsen og det svær valg det var. Hun var selv besvimet da hun skulle vælge, men på det punkt var hun også meget sart. Hun besvimmede altid når folk råbte. Men det kendte Daniel jo alt til. HUn var lykkelig og forundret over at de faktisk stod her, sammen, og var forelskede som den gang for to år siden. Hun kærtegnede blidt hans kind for rigtigt at forstå han var her, og at hun ikke bare vågnede op om lidt som hun plejede.
"Fuldstændigt.. Jeg bliver ved med at tro du forsvinder for øjnene af mig" Hun lo lidt over sig selv. Hun gengældte kort hans kys, det var som et stykke af himlen. At stå her sammen med ham var som at være hjemme. Hun havde aldrig følt sig så hjemme som nu. "Jeg har nu heller ikke lyst til at stå og se på hende mens hun opbygger et had til mig.. Ellers tak.." Hun smilte lidt. Hun vidste Kristen ikke ville blive glad for det her. Men hvad var der ellers at gøre?

Emne: Sv: Sikke en velkomst... }Daniel Søn Nov 20, 2011 8:50 pm

"Har jeg fortalt dig hvor glad jeg var, da du valgte mig fremfor Matt" sagde Daniel og smilte lidt til hende. Han ville gerne glemme det han skulel til at gøre, men Kristen fortjente at få det af vide på en ordenlig måde. Daniel havde det ligesom Tessie, det var som om at de aldrig havde været adskilt, at det altid havde været dem. Og han glædede sig til at se meget mere til hende.
"Det lover jeg at jeg ikke gør. Jeg bliver her hos dig" sagde han og smilte til hende. han var så glad for at hun smilte igen. Han havde virkelig savnet at se det smukke smil. Han havde ikke set hende smile siden den gang de var sammen. Der havde altid været noget i vejen. Så havde det været hvordan de andre behandlede hende i skolen, men det klarede hun godt selv, så var det noget med hende og Will og så børnene. Han havde virkelig savnet den glade Tess.
"Det kan jeg godt forstå" sagde han og smilte lidt. Han var selv lidt nervøs for Matt den gang, og mon ikke Will havde haft det på samme måde da valgtet stod mellem ham og Daniel.

» Jeg har en gave - Daniel
» Og hvad så med mig? ~ Daniel
» Fuldmåne... } Daniel