Kæreste besøg <3 ~Lupus og I andre der bor der (^,..,^)

Sted: Hos Lupus ^^'
Tid: Formiddag
Vejr: Sol med lidt skyer
Omgivelse: Skov

Artemis gik gemmen skoven, hun havde en sort kjole på der viste hendes former. Hun så ned ad sig selv og rødmede ret kraftigt og bed sig genert i læben. Hun hadede Maya, men var alligevel glad for at Lupus måske ville kunne.. Hun rystede på hovedet, han kunne allerede li hende, det vidste hun.. Og om hun kunne li ham? Hun havde følt noget fra ham lige fra da de mødtes som tumlinger.. Men det var først nu hun helt havde forstået det.. Hun elskede ham, selvom hun aldrig havde sagt det til ham, efter hendes mening, var de tre ord ikke nok. Hun smilede af sig selv og kunne mærke sit hjerte banke hårdere og hårdere mod sit bryst, jo tættere på ham hun kom. Hun grinede let og snoede rundt om sig selv en enkel gang og smilede stort. Lige nu, forstod hun hvad hendes mor mente med at man vidste hvornår man havde mødt sin Sjælefrænde.. Hendes mor, Alma, var meget overtroisk, nej, ikke meget, ubeskrivelig meget.. Og en ting havde Artemis lært, man vidste hvis man mødte personen som var den anden del af ens Sjæl..
Hun fik nu øje på huset og stod kort efter ved døren. Hun tøvede længe før hun ringede på. Hun blev virkelig genert igen og mærkere sit hjerte banke hårdere og hurtigere mod sit bryst. Kunne det overhoved det?
Hun bed sig i læben mens hun ventede på at nogen svarede og kunne mærke at hun havde røde kinder.


//Nu passer det ind med vores aldre xD//

Artemis mærkede sit hjerteslag stige, hvis de da overhoved kunne det? Da hun kunne høre nogen nærme sig døren, og hun kunne selvfølgelig genkende hans skridt. Hun så på Lupus da han åbnede døren og rødmede dybt, samtidig med at hun smilede kærligt til ham. Hun bed sig lidt i læben og skulle til at træde ind ad døren, men kunne ikke helt. Hun sukkede lidt og så op på ham med et lille, undskyldende smil. "Du skal invitere mig ind.." Sagde hun blidt og rødmede. Hun var jo mest Vampyr, derfor galdte de regler osse for hende. Hun bed sig lidt i læben og havde mest af alt bare lyst til at overfalde ham i et kram, men hun kunne ikke komme over dørtærsklen. Hun så lidt på hans tøj og smilede, hun kunne simpelthen ikke lade være, han så virkelig godt ud i det tøj. Hun så ham i øjnene og smilede lidt og havde stadig røde kinder, men osse svage sorte rander under hendes blå øjne takket være hendes drømme.