Giv blod, giv liv! :D ~ Meisa

Sted~ Hospitalet
Tid~ Næsten 10 om formiddagen
Omgivelser~ Læger, sygeplejerske, og hvem der ellers opholder sig på et hospital
Vejr~ Solrigt og varmt

Daniel stod henne ved skraken og tale med en sygeplejerske. Hele ugen havde der været en kompagne; Giv blod- giv liv. Daniel havde givet blod, det krævede jo ikke meget af ham, men det kunne jo redde liv, så han mente at det blev han nødt til. Sygeplejersken stod nu og takkede Daniel for at være mødt op, men der var faktik ret mange der havde ventede på selv at give blod, så hun måtte skynde sig videre. Daniel sendte hende et smil, og vente sig om for at gå hjem, men efter at han havde givet blod, var han blevet træt og faktisk en smule svimmel, så han satte sig ned på en af stolene, for at slappe lidt af. Han ville sidde lidt og derefter gå hjem igen.
Han havde bare et par mørke bukser og en hvid t-shirt på. Ikke noget specielt for han havde ingen planer for dagen, faktisk så havde han pjækket fra skole, for at komme derhen. Men han havde godt nok hellere ikke være så meget i skole at han tænkte en dag fra eller til gjorde vil ikke noget. Han smilte for sig selv over den gode gerning og kiggede rundt på de andre mennesker der var op vej for at gøre det samme.

Meisa kom lige så roligt gående bag en kraftig sygplejerske som fik lille Meisa på 166 centimeter og 50 kilo til at se ud som en lille nipsting. Hun havde fået en skinne om venstre ringefinger og en lillefinger. Hun løftede den dårlige hånd og strøg det lange pandehår om bag øret med pegefingeren.
Hun havde et par lyse jeans, hvid top og en sort cardigan på. Hun havde også sine overraskende hvide ballarinaser på de små fødder. Meisa havde alitd være fars pige hun gjorde altid som hun fik besked på og var møgforkælet, men ikke noget man sådan lagde mærke til på hendes opførelse. Hun var altid venlig og var ikke så glad når hun fik opmærksomhed af andre, hun kunne bedst lide at sidde for hende selv og dagdrømme.
Hun havde sin sorte skuldertaske over højre skulder og den så stor ud i sammenligning med hende. Hun dumpede ned på en stol ved siden af en ung dreng. Tasken tabte hun ned på gulvet hvor alle hendes skolebøger blev spredt ud over gulvet omkring den stol hun havde sat sig på.

"Ååh.."Sagde Meisa da tasken faldt på gulvet. Da drengen ved siden af hende med det samme hjalp med at samle dem ind, fik hun den svage rødmen som så tit sad i hendes kinder. Hun så på ham mens han samlede børgerne ind og vidste ikke om hun også skulle hjælpe med at samle dem ind. Hun var pinlig berørt over at have spredt sine bøger ud over gulvet og var en smule i panik over det. Inden hun nåede at beslutte sig havde han stillet tasken ved hendes stol.
"Tak" fik hun sagt med sin lave men alligevel klare stemme og smilede det venlige generte smil som lige så tit som rødmen sad i hende kinder, lå på hendes lyse læber.
Da han snakkede om hendes hånd, så hun ned på den og bed sig i underlæben. "Det sker tit"sagde hun og så op på ham og og smilede genert. Hun havde altid været klodset og kom tit tilskade på de mest mærkeligste måder.

Meisa smilede genert da han kom ind på at hun var klodset. Folk lagde kun mærke til hende når hun faldt eller på andre måder var uheldig, så kunne folk godt stoppe op og give hende lidt opmærksomhed. Selvom hun nu heller ville have at de bare ignorerede hende som de plejede i stedet for at gøre nar af hende når de endelig ofrede hende lidt opmærksomhed.
"Ja det gør jeg"sagde hun med et skævt genert venligt smil. Mange spurgte hende om det, mange spurgte hende også om hun var ny i byen når de mødte hende. Men hun havde nu boet der siden hun var ti, og det var jo syv år siden, i den tid havde ingen bemærket hende.

Daniel smilte og nikkede. "Jeg går også her, så det kan være at vi mødes der også en gang" sagde han venligt og smilte til hende.
Daniel kom først i tanke om at han slet ikke havde præssenteret sig endnu, så han rømmede sig. "Jeg hedder forresten Daniel" Der var en del mennesker rundt om dem og de fleste snakkede, så der var godt med larm i lokalet, så man blev nødt til at snakke lidt højt. Han så sig omkring i lokalet og bed sig kort i læben, inden han vendte blikket tilbage til pigen, som han stadig ikke vidste hvad hed.
"Skal du i skole efter her, eller holder du fri" spurgte han med et lille smil. Han havde kun en gang prøvet at brække noget, og det var den gang han var helt lille, og den gang havde han fået lov til at blive hjemme, i hvert fald indtil den næste dage, men han vidste jo ikke om hun også havde det sådan.

//Undskyld det blev ikke så godt skrevet, men fyldte bare noget på , for min kreativitet er ikke så god her for tiden ^^

Meisa smilede det venlige generte smil og så på ham hele tiden, indtil han var færdig med at snakke.
"Ja det kan jo være vi mødes en gang på skolen"sagde hun med et skævt smil, hun troede dog ikke på det, hun forsvandt altid i skolen, aldrig havde nogen af eleverne bemærket hende når ikke hun har gjort sig til grin. "Jeg hedder Meisa"præsenterede hun sig lige efter og smilede stadig det samme smil. Det var nu altid det smil der lå på de lyse læber. Hun så kort ned på sin taske og rynkede hurtigt med den lille næse. De fleste ville nok kalde hende en nørd hvis hun tog tilbage til skolen, andre ville bare tage hjem. Men hendes mor var jo hjemme og hun var al for lovlydig til at kunne få sig selv til at pjække. Hun havde aldrig haft en sygdag eller fridag. Hun passede skolen flittigt, hun havde ikke misset en eneste aflevering. Det var ikke engang fordi hun klarede sig godt i skolen, hun ville bare ikke kunne få sig selv til at pjække..
"Det ved jeg ikke lige, der er jo stadig nogle timer tilbage i skolen..."Hendes svar var en smule tøvende, da hun ikke vidste om han ville synes at hun var en nørd. Hun var van til at folk fandt en grund til at de ikke ville være sammen med hende, så slem syntes hun nu ikke at hun var, men hun var ikke ikke som andre.
Let at skræmme, genert, stille og roligt og ekstrem lovlydig. Nogle kaldte hende kedelig og andre kaldte hende en wierdo, og mange andre øgenavne var hun også blevet kaldt gennem sit 17 årige liv.



//Helt i orden

"Tak" Meisa smilede genert og rødmede svagt da han sagde at hende navn var smukt, hun vende ansigtet ned indtil hun kunne mærke at det meste af hendes rødmen var væk. Der skulle sjældent meget til før hun rødmede, og hendes hud var rimelig bleg så man lagde nemt mærke til den røde farve som tit skød op i dem.
"Jo du må da gerne tage med. Jeg tager bussen der hen"Hun smilede svagt og vred sine fingre som hun ofte gjorde når hun blev lidt for genert eller usikker, og selvfølgelig var det de raske fingre hun vred. Meisa så ned på sin taske og vidste ikke hel hvornår næste time begynde, hun havde ikke styr på hvad klokken var, hun vidste egentlig heller ikke hvornår bussen kom.