I byen ;) *Meisa ^^*

Påklædning: Lyseblå stramme jeans, langærmet hvid tynd bluse, hvide balarinas.

Meisa kom lige så roligt gående. Hun var taget et smut til byen for at kigge lidt på vinduer. Det var egentlig sjældent at hun købte noget, eller som man sagde nu til dags shopping. Det var ikke lige noget hun gjorde så meget, hun kunne bedst lide at kigge og hun behøvede jo ikke mere tøj. Hendes adoptivforældre var ikke nogen som manglede penge, hendes far var advokat og hendes mor var hjemmegående. Hendes mor var ene barn og da hendes morfar og mormor, begge var gået bort havde de arvet alle pengene og tjent godt på det store hus som de havde arvet.
Men Meisa opførte sig ikke som en der var møgforkælet selvom hun nu var det, men for hende var det ikke penge hun ville have i sit liv.
Hun stoppede op uden for et butiksvindue. Indenfor var der en mannequin med en flot sommer kjole i en rød farve, den var enkelt og typisk noget som Meisa ville gå med.

Meisa lod sin opmærksomhed gå til pigen som sagde at kjolen ville være noget for hende. Først sagde hun ikke noget og da hun lige skulle til at sige tak , smuttede pigen ind i butikken. "Øøhm.."sagde Meisa da hun ikke nåede at få sagt ordet inden hun stod alene ved butiksvinduet. Tre piger gik forbi hende og grinede af hende da det for dem så ud somom at hun snakkede til en som ikke var der. Meisa's kinder fik en svag rødmende farve, hun havde altid haft let ved at rødme. Hun rystede af sig selv så det lange hår dansede omkring hende.

Meisa skulle lige til at fortsætte ned ad gaden, da pigen kom ud igen. Hun smilede det venlige lidt generte smil.
Hun kunne lide hendes navn, Zoey også hendes efternavn kunne Meisa lide. "Tak, men jeg har nu nok tøj"sagde hun med et smil og så igen på kjolen, hun behøvede den jo ikke og hun gik heller ikke så tit i kjole. "Jeg hedder Meisa O'Connell" præsenterede hun sig selv med et smil og vidste ikke hel om hun skulle give hånd. Nogle mennesker gav hånd og andre ikke, Meisa var en af dem der plejede at give hånd, men det var mest når hun mødte nogle af hendes forældres fine venner.
Hun havde aldrig forstået hendes forældre, deres venner ville ikke være der hvis ikke de havde penge, men det var vidst kun Meisa der kunne se det.

"Ja"sagde Meisa til det med tøjet og smilede et lille venligt smil. Hun så en sidste gang på kjolen, afgjort hun ville ikke købe den. Da Zoey roste hendes navn så hun på hende igen og rødmede svagt. "Tak. Og i lige måde"sagde hun og smilede glad. Det var sjældent at hun fik komplimenter og nu hvor hun tænkte over det, havde hun kun fået af folk som var ældre end hendes forældre.

//Mit er også helt væk