Venner? -Meisa

Lille Meisa, som havde været på vej til sin første time, have formået at gøre sig til grin lige som klokken ringede ind. Hun havde været ved at finde nogle papir i sin sorte skuldertaske, mens hun gik ned af gangen. Hun skulle forbi kontoret men inden hun nåede at dreje ind på den gang hvor kontoret lå, faldt hun og alt hun havde i tasken blev spredt ud over hende gangen. En flok piger som stod lige i nærheden flækkede af grin og nogle drenge fra fodboldholdet efterlignede hende og fik alle andre på gange til at rette deres opmærksomhed på Meisa.
"Kan du ikke en gang se dig for?" Meisa så på Anni som stod med flokken af piger bag sig. Anni var blondine og en af skolens populære piger, hun havde lige siden Meisa kom til byen gjort livet surt for hende. Meisa samlede sine ting ind mens hendes kinder flammede rødt.
En af drengene fra fodboldholdet havde stillet sig bag hende, lagt en arm om livet på hende og løftede hende op så hun tabte tingene igen. "Skal du ha lidt hjælp bette Japsen" Japsen var hun tit blevet kaldt, et kælenavn for Japaner. Hun gispede forskrækket og satte sine negle i hans håndled som lå stramt over hendes ribben.

Meisa stirrede på Blaine og genkende ham ikke med det samme. Første da det storebrød slap hende og lod hende falde ned på gulvet igen, genkende hun ham. "Hey, det jo bare Japsen hun er van til det" Drengen og hans venenr grinede og nogle et sted gav high five. Meisa ømmede sig da hun var landet på hoften. Hvor hun dog bare hadede skolen. Hun gik i gang med at samle sine ting ind, da folks opmærksomhed var rettet mod Blaine. Hun rakte ud efter sin taske og en af Anni's veninder havde stillet sig på remmen og smilede bare hånligt til hende. Meisa trak bare til og fik sin taske og kastede bare hurtigt sine ting i den og derefter op at stå igen. Hun så en sidste gang på Blaine, hun var van til folk ikke huskede hende og drejede rundt med det samme og gik med hurtige skridt ned af gangen for at komme væk fra de andre. Hun havde ikke fået alle sine ting med sig. Hun havde glemt sin matematik bog som Anni stod og sparkede til.

Pigen som stod med bogen smilede bare snobbet sødt til ham og gjorde ikke mine til at give ham bogen.
Meisa var nået forbi kontoret og var på vej ned mod matematik til første time. Hun havde ondt i hoften som hun var landet på. Hun stoppede forenden af gangen. Hun havde stillet tasken på gulvet og hevet en smule op i sin hvide bluse. "Øv..."Hun fik så let blå mærker og hun ville få et kæmpe et på hele venstre side. Hun trak meget lidt ned i buksekanten. Mærket ville slå hende rekord i hvor store blå mærker hun havde haft og det var ikke få.
Hun var sikker på at det ville blvie en dårlig dag, forsent til første time, gjort til grin og nu et blåtmærke.

Meisa vende sig halvt da en kalde på hende, det første der falde hende ind var bare at fortsætte ind til time men da hun genkende Blaine, blev hun dog stående. "Tak"sagde hun genert og tog imod bogen og smilede et lille genert venligt smil. "Så skal jeg ikke købe en ny igen..."halvt sagde halvt mumlede hun for sig selv, men så så hurtigt på ham igen. Hun havde fået lyserøde kinder da hun fandt det pinligt at han havde set hende gøre sig selv til grin.
"Er det din første dag?"spurgte Meisa med et genert venligt smil og ømmede sig lidt over sin venstre side.

"Nææh du er glemt i morgen, det er jeg bare ikke..." sagde Meisa genert venligt og ser op på ham. Hun bed sig svagt i læben og klikkede med tungen.
"Jeg skal til matematik, hvad med dig? hvad skal du have i første time? Jeg kan følge dig derhen hvis du ikke ved hvor du skal hen." Hun smilede venligt men var stadig genert. Det var hun uanset hvem hun stod overfor, hun kunne endda være genert over for sine adoptivforældre nogle gange.
Meisa var sjældent kommet forsent til time, kun når der skete noget som før, kunne det ske at hun ikke nået til time til tiden. Men hendes lærer sagde ikke så meget til det, hun var den eneste elev som aldrig havde haft en sygdag eller fridag og hun lavede altid lektier. Hun havde nu heller ikke så meget andet at lave.

Meisa ventede pænt mens han fandt sit skema frem og sig sagt hvor han skulle hen. "Du skal bare indlærer en rute der går forbi alle lokaler du er i. Men skolen er ret stor" Hun smilede genert til ham og rykkede skuldertaskens rem så den lå bedre på hendes skulder. "Kom jeg følger dig" Hun begyndte at gå fortsætte af den retning hun var gået i før. Hun kunne egentlig bare gå tilbage ad samme vej, det ville være hurtigt, men hun ville ikke støde på nogen af de andre igen. Hun kunne bedst lide at være usynlig, for hun kunne ikke lide opmærksomhed, hvillket var de andre elevers skyld at hun ikke kunne lide det. Hun vred sine fingre mens hun gik.

Meisa smilede genert til ham og gik lige så stille ned af gangen og drejede til venstre for enden.
"Jeg ved ikk rigtig noget om football holdet, kun at drengene fra før er på holdet. Jeg har aldrig set en kamp, så jeg er ikke den rette at spørge..."Sagde Meisa genert og rødmede svagt over at sige det der for hende var meget. Hun vred sin pegefinger og bed sig svagt i underlæben da det gjorde lidt ondt og gik til højre da gangen delte sig. "Det er her for enden" sagde hun og nikkede svagt med hovedet i retning af døren for enden som stod åben.

"Du må undskylde, men det er vidst nok deres træner som vælger folk til holdet og han er nu meget flink"Sagde Meisa forsigtigt og så på ham. "Kan vi godt" hun smilede genert venligt til ham. Hun havde det lidt dårligt med at hun måske var skyld i at han ikke kom på holdet, eller måske at han ville ende som endnu et offer for dem. Hun bed sig i underlæben.
"Vi ses..."Hun havde fået røde kinder igen og drejede rundt på de små fødder og skyndte sig tilbage af samme vej. Lige som hun nået enden af gangen kom drengen der havde løftet hende tidligere. Han daskede ud efter hende lige som de paserede hinanden. Meisa dukkede sig smedigt og løb resten af vejen til matematik.

Meisa var nået til matematik, tyve minutter forsent. Hendes lærer så strengt på hende, men lod hende sætte sig på den eneste frie plads, selvfølgelig på foreste række. Hun blev flere gange spurgt om svar og en enkelt gang skulle hun op til tavlen for at løse en ligning. Hun klarede dog det hele, hun var ikke dum og det var heller ikke det sværeste det med ligningsløsning.
De skulle aflevere en matematik aflevering, ikke en så stor en, men alligevel var det kun lidt over halvdelen som havde lavet lektier.
Meisa havde som altid lavet lektier.
Klokken ringede, de to timer var gået lidt langsome, men Meisa havde ikke noget imod at være til time, der blev hun ikke drillet. Alle var med det samme ude af døren, Meisa var ikke lige så hurtig. Hun samlede stille og rolig sine ting sammen.

Meisa var kommet ud på gangen og gik lige så stille til kantinen. Hun havde været et smut forbi hendes skab og efterladt sin taske der.
Da hun kom ind i kantinen så hun rundt. Hun lod langsomt blikket glide rundt for at få øje på Blaine men hun kunne ikke se ham, der var for mange mennesker og for mange som var for høje til at hun kunne se hen over. Hun sukkede og blev stående og så rundt. Måske var han ikke kommet endnu.