Taylor?! :0 Sikke en overraskelse. ;D ~ Taylor xD

Sted; Skoven, ved vandfaldet.
Tid; 20.00 ca.
Vejr; Rolig vind, som ikke er kold. (Ihvertfal ikke for os. )
Omkring; Træer, dyr og hvad der nu ellers luer i skoven.
Tøj; http://img.purseforum.com/attachments/celebrity-forums/celebrity-style-threads/1607103d1329654784-lucy-hale-style-thread-a11.jpg + http://static.wetpaint.me/pll/ROOT/photos/630/113707166-38206620.jpg
Humør; Ret godt.
Grund; Er ved at få styr på både mig selv og mit liv.

------------------------------------------------------

Et lille hop og Bonnie landede roligt på jorden, som en kat. Hun var endda lydløs, selvom hun havde høje hæle på. Rolig lod hun den ene fod sætte foran den anden og gik på den måde, elegant hen over den kolde hårde jord. Hun havde intet at frygte og det lyste klart ud af hende. Hun var godt klar over hendes krafter, og ville ikke gøre noget for at skjule det. Hun havde ikke meget tøj på, men frøs heller ikke. Endnu en "med født" ny ting. Hun var imun overfor sygdomme så hun havde ikke nogen grund til, ligesom menneskene, at gå rundt med flere lag tøj på kroppen. Et lille smil gled frem på Bonnies læber, hun kunne mærke en fært. En ret kendt en, selvom det var længe siden hun havde set personen. Med et lille hop, og strækte arme, lod Bonnie sig svinge over en gren lidt højt oppe, efter at hun havde fået godt fat i den. Hun landede igen blødt og lydløst på jorden. "Taylor.." Endnu et smil blev afstatet af det gamle i det hun rettede ansigtet mod hendes Kusine.

påklædning en sort stram t-shirt, som viser en masse ryg og mave, den har en masse huller, et par stramme hullede jeans, et par sorte, slidte støvler og et par mørke ray ban solbriller

humør en smule muggen, men lige så snart hun for set kusinen, bliver det meget bedre

Taylor stod lænet op af en væg oppe på et tag, hun lod sine øjne skue ud over gaderne, der nu lå tomme hen, da alle enten var hjemme eller et eller andet sted. hun klukkede og lod sig skubbe væk fra væggen, hvorefter hun stillede sig hen på kanten af taget, med et koldt smil sprang hun elegant ned fra taget.
hun landede lyd og lydløst på fødderne, hvorefter hun rettede sig op og kørte en hånd igennem håret, hun rettede på sin halv gamle t-shirt og gik en smule rundt. en speciel duft fik hende til at stoppe op...men nej det kunne da ikke være rigtigt eller kunne det, var det virkelig hende, hun fik det hurtigt bekræftet og et smil dukkede op på hendes læber, stille vendte hun sig om og så på sin yngre kusine med varme øjne, hvilket nok var underlig i betragtning af hvordan hun normalt var overfor andre, denne unge pige, fik godt frem i hende "min kære kusine, hvor er du dog blevet stor og smuk" hun smilede og gik strak sin kusine imøde

Bonnie lyste op, det var lige den reaktion hun havde ventet. Hun gik roligt mod Taylor med det samme, søde dukkeagtigt smil. Hendes ansigt var meget rundt og lille, hvilket fik hende til at se meget ung ud, ikke at hun ikke også var ung. Kusinens ord, gav et kort stik i Bonnie, men det gik hurtigt over. Det var blot de ord, som mindede hende om at hun nu ikke længere voksede, at hun var død. Hun fik det dog rystet af sig og lod endnu et smil komme til syne.
"Mange tak. Du er også smuk som altid." De søde ord, lod til bare at have fået frit løb. Bonnie gjorde intet for at stoppe det. Hun var glad for at se hendes kusine igen, og hun var altid meget glad og rar når hun stod overfor nogen som hun godt kunne lide, eller som hun respekterede.
"Hva laver du her?" spurgte hun lidt efter, mens smilet stadig sad. Hun var ret overrasket over at se hende her i byen, for hun havde ikke set hende siden den gang hun stadig boede hjemme hos mor, far, Zoe og John. Den gang hun stak af, troede hun ikke at hun ville få nogen af dem at se igen. Så hun var ret glad for at Taylor pludselig stod i byen, men også lige foran hende. Nu kunne de så få snakket lidt, der var vel en del, siden de ikke havde set hinaden i et godt stykke tid.

hun klukkede og betragtede blidt hvordan hendes kære kusine kom hen imod hende, hvor var hun dog blevet stor, hun huskede et skænderi med Bonnies moder, hvor på hun blev forbudt adgang i deres hus og selvom det smertede hende, måtte hun efterlive, ønsket og forsvandt, men nu stod hun igen foran Bonnie og hvor var hun dog blevet smuk, udødeligheden klædte hende og gav hende en mystisk skønhed "du min kære er jo så sød som altid, men det var så lidt" blidt lagde hun en hånd på Bonnies kind og strøg den.
som altid var det kun denne lille pige, som kunne frembringe sand glæde i hende så hvis der en dag skete hende noget, så vidste hun ikke hvad hun ville gøre, ved den person, men det ville ikke være en nem straf, den ville snare være smertefuld for den person.
hun klukkede og smilede "åhh hvad jeg laver her, jo jeg tænkte at det var på tide jeg besøgte min kære smukke kusine og ser hvordan hendes liv er, det er jo så lang tid siden jeg sidst har set dig og jeg må undskylde for at jeg pludselig forsvandt, men du ved jo hvordan det er når hemmeligheden om hvad man er slipper ud ikke alle reagere lige godt" hun kløede sig i nakken og smilede blidt til hende "men nej, jeg var træt af London, så jeg ville prøve noget nyt og jeg havde hørt at dette sted var et godt sted at slå sig ned" sagde hun og lagde armene over kors

» Overraskelse til Kristen :)
» Sikke et vandfald - Anna
» Stilhed før stormen min pige - Taylor