Endnu en dag, endnu en time, endnu et minut.. Det er det samme dag efter dag.. ~ Vampira.

S: Grillen.
T: En times tid af lukketid - altså lidt ud på natten.
O: Det sædvandlige. Mennesker der spiser. Servetricer der tager bestillinger og servere.
V: Det er mørkt udenfor da det jo er ret sent.
P: En blå lidt nedringet t-shirt med grillens logo over det højre bryst, et par sorte lårkorte shorts, et brunt forklæde til ting og sager og så sorte højhælede.

Zoey stod udenfor, ude på personale opmærksomhed. Hun havde en cigaret mellem to fingre.. Hun var egentligt næsten usynlig i mørket. Det eneste man kunne se var cigarettens ende der engang i mellem lyste når hun sugte i den. Hun stod tavst lænt op af muren og overvejede grillens fremtiden. Hun lagde hovedet tilbage til mod væggen. Hun tog at hiv og bed sig i læben. Hun overvejede om hun skulle skrive under på overdragelses papirene som hun havde fået af Matt, så Grillen blev hendes alene. Hun kunne også forlange at Matt skrev under. Han skulle være far og havde jo så brug for pengene for at kunne forsøge ham selv, Kristen og barnet. Hun rystede på hovedet. Zoey havde de penge hun havde brug for. Hun havde sit eget hus hvad mere havde hun brug for? Hun ejede jo også Baren. Hun rystede på hovedet og sukkede højlydt.

Påklædning: http://www.stylebistro.com/lookbook/Keira+Knightley/HzvRcsYuu3j/Clothes

Lamia hørte nogen sukke og kiggede over mod Grillen. Hun var ellers på vej forbi den. Hun så at det var en ung pige der stod og røg. Så da hun kiggede lidt nærmere på hende, opdagede hun at det var Zoey. Det var elleres længe siden at hun havde set hende. Hun gik roligt hen til Zoey. Men hun kom fra en vinkel så hverken Zoey eller nogen anden, kunne se hende komme. Hun vidste faktisk ikke at Zoey røg. "Du ved godt at det ikker er særlig sundt for dig ikke?" Hun så gammelklogt på hende. Men nu var hun jo også meget, meget, meget gammel. Hun fandt sit største smil frem. "Hey Zoe. Lang tid siden! Hvad er der i vejen?" Hun så spørgende på hende. Hun havde jo godt hørt at hun sukkede lige før. Så kiggede hun lidt rundt. Der var ingen mennesker herude. Ja, eller Vampyrer, Varulve, Kitsunier o.s.v. Det var en ret mørk og stille aften..

Zoey rystede på hovedet. *Hvorfor er det mig der skal træffe denne slags beslutninger?!* tænkte hun opgivedende. Hun tog et hiv af sin cigaret. Hun hørte nogen komme, men kunne ikke se personen. Hun askede sin cigaret og tog ingen notater af personen der kom nærmere. Et skævt smil dukkede op på hendes læber, da hun hørte den velkendte stemme. Hun så ned. "Det siger alle.. Men jeg tvivler på at det er rigtigt.." Hun smed cigaretten på jorden og trådte på den. Hun så på Lamia. Hendes øjne havde ikke vænnet sig helt til mærket, så hun kunne kun se omridset af Lamia. Hun nikkede lidt. "Heys Lami.. Yeah.. Det var ved at være længe siden." Det sidste svarede hun ikke på. Hvordan kunne hun snakke om det nå hun ikke engang havde en afgørelse. Hun trak bare lidt på skulderne. "Tja.. Det er ikke noget vigtigt," sagde hun hæst. Hun kunne se Lamia kigge rundt. Hun rystede på hovedet. "Her er ingen. Jeg har gjort Grillen til et sikkert sted for mennesker.. For det meste altså.. Hun bed sig i læben og lod blinket synke.

Lamia kiggede på hende lidt. Så nikkede hun. "Tro mig. Jeg har levet MEGET længe, det ved du vel ikke? Og jeg burde om nogen vide det." Hun smilte skævt til hende. Det var nu meget godt at se hende igen. Så lo hun. Hendes latter lød, som sædvanlig, som en flok af de smukkeste klokker der dinglede i en smuk, klingende rytme. Hun hadede nogle gange virkelig hendes latter. Og stemme. Fordi de mindede hende om hvad hun var. Hun var et blodsugende monster. Eller det var i hvert fald sådan menneskene så på Vampyrer. Og Lamia kunne egentlig ikke se at de skulle tage fejl i det. Det var jo sådan set sandt. Hun stoppede hurtigt med at le. "Godt at se dig igen!" Hun gav hende et stort kram. De var stort set lige høje. De havde begge højhælede på. Men de var bare ikke helt lige høje. Altså skoene. Zoey og Lamia var præcis lige høje. Og præcis lige tynde. Ja. De var jo nærmest helt identiske. Dog kun næsten.. Lamia kiggede indgående på hende. "Hvis du siger det.. Men jeg er altså god til at lytte. Og til at hjælpe folk." Hun smilte opmuntrende til hende. Så nikkede hun bekræftende. "Ja, det kan jeg mærke. Og se. Og høre." Hun blinkede til hende.

» after all this time...and you look just like you did back in time -Matthew-
» it's very nice to meet you -Vampira-
» Hjælp søs! ~ Vampira (Andre må gerne deltage hvis de vil)