Tavs og bange, lille og uskyldig det er mig. Kan du få mig til at tale? - Evie

Sted: Ved mystic grill. På gulvet i hjørnet, sammen med min dukke Marie.
Tid: 18:45 ca. Har været der siden middag.
Omgivelser: Mennesker der spiser og hygge sig sammen. Nogle enkelte der sidder oppe ved baren og drikker.
Vejr: Ret vildt, hård vind og regn.
Jeg er her fordi: Skal have et sted at overnatte og er sulten. Har før spist her.
Mit tøj: En lille fin lilla kjole, men hvide lommer i siderne. Lyselila strømpebukser med et lille hul ved det højre knæ. Sorte sko, som ligner lidt nogle små balarina'er.

Cherie, pigen med den fine lille kjole i lilla stof, sad på gulvet for sig selv på grillen. Hun sad stille over i det ene hjørne, lidt væk fra baren. Hun ville ikke løbe ind i nogle forkerte mennesker. Hun sad stille der med hendes elskede dukke i hånden. Marie, hed hun, og hun havde en fin rød kjole på og sko der passede til. Hun så ret slidt ud, men det var hun også. Det var den eneste dukke Cherie havde haft siden hendes forældre døde. Hun havde ikke penge til andet eller nyt legetøj. Hun elskede dukken højt, det var som den bedste ven andre fandt i deres kæledyr.
Cherie sad roligt og krammede dukken indtil sig. Hun ville passe godt på den, for hun havde kun den. Hun fortalte med en meget sagte stemme, dukken at de nok skulle klare sig. Zoey var her måske og hun ville hjælpe dem igen. Men der var ingen Zoey nogen steder. Cherie var meget sulten, hun kunne ikke lade være med at kaste et blik på dem som sad og nød deres mad, det blik hun sendte dem, eller rettere maden. Var en blik fyldt med længsel og behov. Det var tydeligt at der ikke var mange der bemærkede at den lille pige sad der med hendes dukke. De fleste virkede som om hun slet ikke var der. Det gjorde Cherie en smule ked af det, hun var der jo. Hun kunne ikke helt forstå dem der bage gik forbi. Hun kæmpede mod trangen til at rejse sig op og gå efter dem med maden. Hun ville spørge om hun måtte på en smule, men hun vidste at alle ikke ville give hende noget. Hun blev siddene af den grund og så den, at hun ikke ville for tæt på folk. Hun kunne jo ikke se om det var en vampyr, før hun kom tæt nok på til at blive skadet, hvis det var.

Engel Fulde navn : Audrey Grace Campell Antal indlæg : 72

På: En rød hættetrøje med print af en tekst, der lyder 'The Godess of Queens'. Et par lyseblå slimjeans med huller i, hist og her. Et par sorte Converse sko, der nok er de mest ødelagte og slidte, hun ejer. Et lysegråt halstørklæde, der matcher fint resten af sættet. Øreringe, halskæder under halstørklædet, farverige armbånd omkring højre håndled. Håret er som på avataret.

Evie skubbede døren op ind til grillen. Hun kiggede rundt med sammenknebne øjne, idet hun trådte længere ind, så hun kunne få lukket døren, og dermed kulden, ude fra det varme sted. Hun rynkede lidt på næsen, da hun kiggede rundt. Der var faktisk koldt udenfor, nu hvor hun tænkte over det. Det var også nærmest et stormvejr udenfor og så kom hun bare rendende i en hættetrøje med et halstørklæde? Det var ikke så slemt, da hun tog hjemmefra og hun og hendes storesøster boede jo alligevel ikke så langt fra baren, så det gjorde måske slet ingenting? Hun ville bare skynde sig hjem, inden det blev alt for mørkt og der måske ville komme en rigtig storm til?
Hun trådte op i baren, men var varsom for de mennesker, der sad og drak. Hun brød sig egentlig ikke om det med, at drikke sig fuld og sådan. Hun havde prøvet det én gang i hele sit 17-årig liv, og hun fortrød det! Det havde været de forkerte mennesker, hun havde været sammen med. Hun skar ansigt, idet hun bestilte en kop varm the i stedet for. Det lød nemlig meget bedre end et glas med vin eller sådan noget lignende.
Hun bed sig blidt i underlæben. Hun slog sig ned på en barstol, ikke så langt fra et hjørne, nok den stol, der var tættest på et hjørne, hvor der sad en lille pige sammen med en dukke. Hun trommede let med fingerspidserne på bordpladen, samtidig med, hun ventede på sin varme kop the.

Cherie sad roligt i hjørnet, som før og så ned på sin dukke. Hun lod en krogede finger rette hendes hår en smule, så hun igen så fin ud. Hun aede roligt dukken og lagde den fint og roligt på gulvet ved siden af sig. Hun bemærkede døren da den gik op og tog en ny kold vind med sig, som den gjorde hver gang den gik op. Det generede hende ikke så meget, hun var van til at kulden var omkring hende hele tiden. Det var mere det hvem der ver derude i mørket.
Cherie så en pige komme roligt ind sammen med den kolde vind, da døren åbnede sig. Hun fulgte pigen med blikket hele vejen, mens hun gik op til baren. Da pigen satte sig på den stol som var tættest på hende, veg hun en smule tilbage. Hun var ikke så glad for nye mennesker, eller andre for den sags skyld. Hun var meget tavs og hun havde sine grunde.
Cherie havde aldrig rigtig fået den følelse af at der var nogen der helt forstod hende, siden hun havde mistet hendes forældre. Hun havde været så meget i gennem og der var sket så mange slemme ting med hende. Derofr holdt hun sig meget tavs og for sig selv. Hun lod nu ganske roligt blikket vile på pigen. Hun var klar til at løbe hvis der skete noget, men hun kunne ikke mærke noget ved pigen endnu.

» Hey x3 Nice 2 meet U - Evie xD
» Er du bange nu!? ~Daniel ^^
» Spisepause ~ Evie ~