Spisepause ~ Evie ~

På; Rød T-shirt med print af en hvid, lyserød og lyseblå muffin. Et par lyse cowboy slimjeans med huller i rundt omkring. Et par sorte, slidte Converse sko med næsten grå snørebånd. Håret er som på avatar. Accessories hist og her, armbånd, ringe og halskæder.

Evie trådte ind i katinen, da det var blevet spisepause. Det var faktisk hendes første dag i skolen, så hun kunne endnu ikke finde rundt, men det var lykkedes hende, at finde hen til katinen. Hun gik op og tog en bakke, hvor hun fik lidt mad og drikkelse over på. Hun smilede og nikkede kort, idet hun vendte rundt. Hvor skulle hun dog sidde henne? Hun var ikke genert, bestemt ikke, hun tænkte heller ikke over, hvad andre måtte tænke om hende. Det var bare ret svært, at finde en plads, da de fleste pladser omkring bare et bord var optaget.
Hun vovede sig ned igennem katinen, ind til hun fandt et bord, hvor der faktisk kun sad én person. En dreng. Det gjorde vel intet, så hun satte i gang over til drengen ved bordet. Hun stillede sig ved stolen overfor ham og smilede venligt. "Må jeg slå mig ned?"

Evie smilede. Hun stillede sin bakke på bordet og trak en stol ud, som hun satte sig på. Lige overfor drengen. Hun skubbede bakken lidt længere ind, så hun kunne hvile sine arme på bordpladen. Hun kiggede rundt i katinen, idet hun kiggede på drengen igen med et skævt smil over de matlyserøde læber. Hun nikkede lidt. "Jeg er Evie," præsenterede hun sig, "oprindeligt Evelyn, men jeg hader det, så bare kald mig for Evie." Hun nikkede for at bekræfte hendes svar.
Hun rettede sig op og løftede glasset op til munden med vand i. Hun tog en slurk og stillede glasset på bakken igen. Hun kiggede på Jeremy. "Jo, jeg er ny. Det er min første skoledag i dag." sagde hun og smilede til ham.

Evie kiggede smilende på hende. "Det vil jeg sætte stor pris på, at du vil," sagde hun og rystede så på hovedet, "næh, men mine forældre syntes, det passede godt til mig, hvilket er underligt, de allerede kunne se det dengang, men ja, så navngav de mig Evelyn." Hun trak lidt på skuldrene. Hun syntes, at Evelyn lød alt for fint til hende. Som en prinsesse, hvilket hun slet ikke kunne se sig selv være, overhovedet.
Hun nikkede lidt og tog en bid af sin egen sandwich. "Jo, jeg måtte spørge flere gange om vej hos forskellige elever, bare for, at komme herhen i katinen," Hun lo lidt og så så smilende på ham, "jeg overvejer også lidt, om jeg burde finde mig et kort et eller andet sted," Hun tog endnu en bid af sin sandwich, "men ja.. mange tak, forresten! Det skal jeg nok huske."

Evie tog sandwichen op i sine hænder. Hun tog en bid af den, som hun tyggede på, imens Jeremy fortalte. "Paul?" sagde hun, lige efter han havde sagt det. Da han fortalte hvorfor, lo hun lidt, "nå, jeg havde regnet med, det ville have været efter Paul McCartney." sagde hun og smilede skævt til ham. Hun regnede med, han kendte ham, men hvis ikke, så kunne hun jo hurtigt fortælle, hvem han var.
Hun nikkede lidt og tog endnu en bid af sin sandwich, bare en lille bid. "Ja, det.. det gjorde jeg da," sagde hun leende, "men jeg skal i hvert fald overveje et kort. Det lyder skam også smart!" Hun kiggede smilende på ham og skulle til, at tage en bid af sin sandwich, da han sagde det sidste, så hun begyndte at grine, "ja, det må jeg håbe, jeg kan!"

Evie grinte. "Jeg elsker allerede din mor, det er så hyggeligt, når ens forældre skråler med til sange," sagde hun grinende, "men ja, det kunne det da. Det virker måske bare mere specielt, eftersom det er efter et familiemedlem." sagde hun og tog en stor bid af sin sandwich.
Hun kiggede på ham, samtidig med han snakkede. "Hm, den er okay," sagde hun efter at have tygget stykket godt igennem og sunket det, "skolen virker som alle andre skoler. Byen virker okay. Den virker rar, hvis man kan sige det sådan," sagde hun og vidste faktisk ikke helt, hvad hun overhovedet skulle syntes om byen. Den var bare okay rar, "jeg boede i Brighton, du ved, i England. Der blev jeg både født og voksede op." sagde hun smilende og tog endnu en bid.

Evie kiggede smilende på ham. Hun lagde sandwichen på bakken og rakte ud og tog sit glas. "Jaer, okay, så.. men alligevel, så er det så hyggeligt, om de er tonedøve, midt imellem eller fantastiske," sagde hun og smilede, da han nævnte det med klaver. Hun ville så gerne lære, at spille på klaver, "jeg vil så gerne lære, at spille på klaver. Jeg kan kun guitar." sagde hun og nikkede til det med Paul McCartney. Hun havde gået på skole i England med en, der var opkaldt efter Donna Summer.
Hun løftede glasset op til sine læber og tog et par slurke. Hun stillede glasset på bakken. "Det håber jeg også, mange tak," sagde hun smilende. Hun var nu fast besluttet på, hun skulle finde kontoret og få sig et kort, som Jeremy så venligt havde forslået, "ja, det er et langt stykke. Jeg er flyttet hertil sammen med min storesøster."

Evie tyggede på et stykke sandwich, samtidig med han fortalte. Hun sank det og smilede skævt. "Ja, det kan jeg godt se," sagde hun og nikkede for, at bekræfte hendes svar, "men ja, så længe hun har det godt med, at synge, selvom det måske ikke lyder godt, så er det jo det vigtigste." sagde hun smilende. Det var ligesom hende selv, hun elskede at danse og dansede meget, men havde ikke særlig meget rytme i sin krop, så hun dansede altid bare derhjemme, sammen med venner og familie, bare for sjov selvfølgelig.
Hun tog endnu en bid. "Ja, det gør jeg da. Det har jeg gjort i mange år nu," sagde hun og sank stykket, "men hvis du gerne vil lære, at spille klaver, så kunne din mor vel også hjælpe dig?" sagde hun smilende, idet hun nikkede. "Ja, de bor stadig i England. De gad ikke flytte med."

Evie kiggede smilende på ham. "Det kunne man jo også gøre, hun bemærker det nok heller ikke, hvis man gør." sagde hun og lo kort. Hun spiste færdigt og tørrede hænder og mund af i en serviet, der lå ved tallerken til sandwichen. Hun kiggede rundt, inden hun så på ham igen.
Hun trak på skuldrene. "Jeg kan da lidt af hvert," sagde hun smilende, "det har nærmest altid været min drøm, at kunne spille guitar, bas, whatever, være med i et band, være musiker," sagde hun og fik næsten et drømmende blik i et øjeblik, "så jeg øver, øver og øver mig. Min søster kan nogen gange blive skør af det." Hun lo kort. Hun kiggede på ham. "Nårh, ja, okay. Så er det da godt, du har en veninde, der kan hjælpe dig." sagde hun.
Hun smilede lidt. "Tja, jeg ville gerne væk.. min søster skulle flytte hjemmefra og så besluttede vi os for, jeg kunne flytte med min søster, hvilket var helt okay. Min søster og jeg er som bedsteveninder. Men hvis hun bliver træt af mig, sådan, virkelig træt, så skal hun bare sende mig hjem. Det har vi aftalt." sagde hun leende.

Evie betragtede hans bevægelser, da han skubbede bakken længere ind på bordet og hvilede sine arme på bordpladen, ligesom hende selv. Hun kiggede smilende på ham. "Nemlig. Det er det," sagde hun og nikkede. Hun spekulerede lidt på, om han ville være det samme. Hun vidste jo kun, han ville lære at spille klaver, så hun kiggede på ham med et undersøgende blik, "hvad med dig? Hvad arbejder du dig frem imod?" spurgte hun
"Hvilken årgang?" spurgte hun, efter han havde stillet spørgsmål, "jeg er lige kommet ind i en 1.g," sagde hun og nikkede så, "og ja, jeg har valgt musik." sagde hun smilende, "hvad med dig?"

// Ja, det gør vi. C: