Jeg fortryder alt. (Et åbent emne ^^ )

Emne: Jeg fortryder alt. (Et åbent emne ^^ ) Lør Dec 03, 2011 6:56 pm

Sted: Kirkegården.
Tid: Lidt over middag en lørdag.
Omgivelser: Ikke nogen endnu.
Vejr: Solen skinner og det er nogenlunde varmt. Solen gemmer sig dog bag nogle skyern en gang i mellem.
Påklædning: Et par ganske almindelig bukser og en hvid t-shirt og sine sorte solbriller.

Daniel vidste ikke om Julie havde fået sig en grav på kirkegården, men han vidste at der var en mindesten. Han havde selv sørget for at den ville blive sat op, han håbede at han ville få det bedre ved at gør noget for hende. Men desværre gik hans dårlig samvigtighed ikke væk. Den gnavede sig ind på ham, faktisk endnu mere end før, da han stod overfor mindestenen. Han havde en buket roser med som han ville sætte ved stenen, men ved synet af hendes navn på den kolde sten, fik han lyst til at smide blomsterne væk og forlade stedet for aldrig at komme igen. Der var ikke noget der kunne få ham til at få det bedre, og på en måde havde han hellere ikke lyst til det. For han havde været en nar og gjort hende ked af det, sagt nogle dumme ting og aldrig fået chancen for at sige undskyld. Hun var væk for han kunne gøre det godt igen.
Danie satte sig på hug foran hendes sten og mærkede at tårerne pressede sig på. Hana græd ikke særlig tit, men tanken om at han aldrig mere skulle se hende kunne han ikke holde ud. Han lagde blomsterne og smilte svagt da en solstråle kastede sig igennem en sky, og ramte stenen. Den glimtede en smul og det var emget smukt at se på. Han rejste sig op og betragtede stenen, han havde slet ikke set sig omkring, for at se om der var andre i nærheden. Ligenu var der bare ham.

Emne: Sv: Jeg fortryder alt. (Et åbent emne ^^ ) Lør Dec 03, 2011 11:22 pm

André kom gående gennem den nye kirkegård. Hans blik var vendt nedad og de var stadig forgrædte. Han havde en sort T-Shirt på, et par sorte løse bukser og lidt fine sorte sko. Han havde hørt fra sin søster at der var blevet sat en mindesten op til ære for Julie. Han havde ikke kunnet finde hendes lig, hvilket pinte ham ufattelig meget. Han savnede hende, og havde det elendig over ikke at kunnet være der for hende idet hun blev drænet af de andre vampyrer. Der var sket så meget siden da, og ham og Reifur, ham og Julie's søn, havde været ude på en længere rejse for at komme væk fra det hele, de var først kommet tilbage for nogle dage siden, og det var hårdt at skulle gå ind i Fuego-parlæet, til deres værelse der stadig duftede af hende.
Da han endelig kom til mindestedet, var der allerede én, én han genkendte fra Julie's minder. "Du må være Daniel" Sagde han roligt og så bare på ham med et mere eller mindre tomt blik.

Emne: Sv: Jeg fortryder alt. (Et åbent emne ^^ ) Man Dec 12, 2011 6:44 pm

Daniel var så fordybet i hans tanker om Julie. Han havde tænkt på alle de gode minder der havde sammen. Det var mange, dog havde de ikke haft særlig lang tid sammen, han ville ønske at de havde haft maget mere tid. Han ville ønske at han kunne gøre alt godt mellem dem igen, men det var forsent nu. Hun var væk og der var ikke noget der kunne bringe hende tilbage.
Daniel blev forskrækket ved lyden af en anden stemme. Han havde slet ikke set at der var andre i nærheden. Men mest blev han forskækket over at personen, som han ikke havde set før, kendte hans navn. "Ja, jeg er Daniel" svarede han, ham tøvende efter noget tid. Daniel så på personen for at se om der var noget genkendigt ved ham, men uden held. Han kendte altså ikke personen. "Og du er" spurgte han roligt lidt efter. Han så trist ned på Julies mindesten. "Kender.. øhh, jeg mener kendte du Julie" spurgte han og skar ansigt da han var nødt til at ændre hans tale til datid.

Emne: Sv: Jeg fortryder alt. (Et åbent emne ^^ ) Søn Jan 22, 2012 6:35 pm

André så roligt på drengen Julie havde været forelsket i før ham selv. Han lagde sit hoved lettere på skrå og betragtede ham med et tomt og forgrædt blik. "Mit navn er André," Præsenterede han sig roligt. Et tungt og udmattet suk undslap hans læber og han så selv ned på mindestenen. Der gik en kort trækning gennem hans mundvige. "Jah, jeg kendte Julie," Sagde han stille. "Og vores søn har stadig ikke helt forstået, at hun er væk." Et forpint udtryk viste sig i hans ansigt. Han ville ærligt selv ikke se det i øjnene, de få han nogensinde havde elsket, var blevet dræbt brutalt. Nu måtte han bare beskytte deres søn og sørge for at der intet ondt skete ham.

» Hvornår er nok nok ?......Åbent emne
» Vi studere ^_^ (Åbent emne)
» Er jeg glemt af alle? (Åbent emne)