Er jeg glemt af alle? (Åbent emne)

Emne: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Tirs Sep 27, 2011 11:27 pm

S: Søen.
T: Aftenen
O: Det ved jeg ikke.. Det sædvandlige og mere til måske?
V: Det er klart.
P: http://buzznet-00.vo.llnwd.net/media/jj1/2008/06/keira-edge/keira-knightley-edge-of-love-02.jpg

Zoey var lige kommet tilbage fra sin foretningsrejse. Hun havde ikke modtaget nogle beskeder som sædvandlig. Hendes forældre havde ikke engang skrevet. Hun sukkede. På den vigtigste dag i Zoey's liv havde alle glemt hende. Hun var gået ned til søen for at samle tankerne. Hun så ned i jorden mens hun gik. Det var stadig lidt lyst.. Hun lagde armene om sig selv. *Lige idag!? Hvorfor? Hader de mig alle sammen. Zoey sukkede og fandt en smøg frem. Hun var lige begyndt igen. Hun tændte den med en skælvende hånd, samtidig med at hun sugte ind. Hun fjernede smøgen fra munden da den var tændt og pudstede ud. Hun var noget helt ned til søen. Hun fattede det stadig ikke. Hvorfor glemme hende på hendes dag? Hun tog et hiv af smøgen og pudstede ud igen. Hun gik hen til kanten. "Også på min fødselsdag.. Sikker en familie og nogle venner man har," sagde hun til sig selv. Hun tjekkede sin mobil. *Og kæresten husker det heller ikke* tilføjede hun i tankerne. Hun satte sig ned på græsset og røg sin smøg færdig.

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Ons Sep 28, 2011 10:39 am

P: Sorte løse bukser og ingen bluse eller sko så man kan se alle de forskellige ar han har på sine arme og bryst.

Ash kom stille gående gennem skoven og mod søen. Han så ned og tænkte på Tina imens, ham havde ikke set hende siden at hendes søster bæv drabt, og forvandlet. Men han tænkte osse på Zoey, han havde ikke set hende længe g vidste godt at det at hendes følselsdag idag, men havde ikke kunnet finde hende hos hende selv så han var bare gået på må og få og var så endt ved søen så han nu hvor han så op, og der var hun. Zoey. Han så ned igen og gik roligt over til hende, han var lydløs, ind til han var helt bag hende, bukkede sig ned så hans kind var lidt væk fra hendes. "Tillykke med fødselsdagen, Zo, ved u hvor svært det er at finde dig for tiden?" Sagde han med en rolig stemme og vidste at hun ville kunne mærke varmen fra hans hud da han jo havde fået adgang til sine Varulve-gener.

//Muhahahaha xD//

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Ons Sep 28, 2011 2:30 pm

Zoey askede sin smøg, før hun tog et hiv mere. Hun havde at ryge, da det menede hende alt for meget om det hun havde være igennem. Men hun var hun på den og hun kunne ikke stoppe. Hun fornemmede godt at nogen var på vej, men hun gad ikke vender sig om, for at se hvem det var. Hun sukkede og røg gled over hendes læber. "Er det bare dig?" spurgte hun, lavt. Hun smilede, men kun kort. "Tak.." En skødelsesløs skuldertrækning, kom en smule bare på hende. "Jeg har været i italien," sagde hun, lidt ligeglad. Hun så ned og tog en sidste hiv af sin smøg og kastede den i vandet. Bagefter lagde hun armene om sig selv. Hun frøs ikke, da var bare noget hun gjorde. Hun s på ham. "Hvad laver du egentligt her?" spurgte hun og satte sig ned. Hun trak benene helt indtil sig selv og så ud over vandet igen. Hun var ligeglad med at dugen var begyndt at falde og derfor gjorde hendes kjole lidt våde bagpå. Hun lagde armene omkring sine ben og ventede tavst på Ash's svar. Det interesserede hende ikke rigtigt. Det var der ikke meget der gjorde lige for tiden. Hendes liv var lort, som sædvandlig. Denne gang var det bare ikke venner, kæresteproblemer eller familie.. Nej, denne gang var det hende selv det var galt med. Hun var sit eget problem denne gang. Hun undertrykte et dybt suk.

//Hehe xD

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Ons Sep 28, 2011 2:39 pm

Ash så på hende og sukkede lidt. "Aha?" Sagde han stille og så på hende. "Det er ikke godt for dig at ryge, Zo" Han strøg hende let over håret, han kunne tydeligt se at der var noget der trykkede hende. "Ledte efter dig for at sige tillykke.. Jeg har jo ikke ligefrem dit nummer, vel?" Sagde han stille og så på hende. Da hun satte sig ned satte han sig bag hende med et ben på hver af hendes sider og lagde sine arme om hende og trak hende tættere på sig og hvilede så sit hoved mod hendes skulder. Han tænkte ikke helt over hvad han gjorde, men han gjorde det venskabligt, selvom han stadig følte mere for hende. Han havde Tina nu og ville aldrig kunne finde på at såre hende på den måde, især ikke nu hvor hun havde mistet hendes søster, selvom hun ikke var helt væk, bare Vampyr nu.. bare og bare..
Han vidste godt at hun kunne mærke hvor varm han var blevet siden sidst, især nu hvor han ingen bluse havde på. "Ud med det. Hvad er der i vejen med dig, Zo?" Spurgte han blidt og kyssede hende på kinden uden at tænke over det.

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Ons Sep 28, 2011 2:54 pm

Zoey så kort på ham. "aha..." Mumlede hun. Hun trak på skulderne. "det er så meget man ikke har godt af.." sagde hun, lavt. Hun sparkede en sten i vandet mens hun talte. Hun nikkede. "Det er lidt langt at gå bare for at sige tillykke, synes du ikke? Mit nummer er der ellers mange der har.. Har jeg ikke givet det til dig?" Hun tænkte lidt. Hun trak på skulderne.
Da han satte sig bag hende, opfattede hun ikke noget. Hun var for langt væk i tænker og minder. Hun tænkte på sine sidste to fødselsdage. På sin 15års fødselsdag, var hun begyndte at drikke og hun havde også lige opdaget stoffer. På sin 16 års fødselsdag, var hun stoppet. Hendes evner gjorde det svært for hende at være fuld og påvirket af stoffer. Nu fyldte hun 17 og der hele vendte tilbage. Hun kvikkede lidt op da han kyssede hende på kinden. "Hvad?" Hun blinkede et par gange. Havde han spurgt om noget, eller startede han bare forfra med at udspørge hende? Hun rystede på hovedet. "Sagde du noget?"

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Ons Sep 28, 2011 3:10 pm

Ash sukkede stille. "begynder du igen stopper jeg dig" Sagde han roligt. "Nej.. Du har slet ikke givet mig det"
Han lyttede stille med i hendes tanker og fik en trist mine imens. "Du er virkelig væk, hva'?" Sagde han stille. "Jeg spurgte, hvad der var ivejen med dig, Zo..? Du begynder at gøre mig bekymret og jeg har allerede nok at tænke på.." Sagde han stille og så selv ud over søen mens han roligt krammede Zoey ind til sig. "Så hvad er der i vejen med dig, Zo..?" Spurgte han igen og tænkte samtidig på Tina og mærkede et lille smil forme sig på hans læber.

//Kreasvigt.. x.x//

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Ons Sep 28, 2011 3:23 pm

Zoey rullede med øjnene. "Jaja. Så siger vi det.." sagde hun ligeglad. Han kunne bare prøve. Han ville alligevel ikke kunne stoppe hende. Hun fandt altid en måde at nå det hun ville på.
Det slog Zoey at han kunne høre hendes tanker. "Hold dig ude af mit hoved tak.." Mumlede hun. Hun gad ikke at han lyttede med. Det var personlige ting hun tænkte over. Hun sukkede dybt. "Ja jeg var langt væk.." Hun rystede på hovedet og lo lavt. "Så lad vær at bekymre dig.. Det er alligevel ikke nødvendigt.. Jeg klare mig fint," sagde hun. Hun vidste ikke om hun mente det, men hun havde sagt det og sådan var det. Hun kiggede ned. Hun svarede ikke. Hun ville helst undgå det spørgsmål helt. Hun strammede grebet om sine ben.

//Det er okay xD

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Ons Sep 28, 2011 3:29 pm

"Jeg mener det, Zo" Sagde Ash roligt. "Om jeg så skal følge dig hvorend du går, så gør jeg det" Og han mente det, han ville ikke lade hende skade sig selv på den måde, ikke længere.
"Jaja" Mumlede han lavt. Han så på hende og sukkede. "Det gør du jo ikke, Zo.. Og når du siger det sådan, så vil jeg jo bare bekymre mig endnu mere" Sagde han stille og krammede hende tættere ind til sig. "Bare lad være med at skade sig selv, please Zoey.. Det er det eneste jeg ber om.." Hviskede han lavt. "Jeg kan ikke klare at se flere dø.. Jeg holder ikke til det.. Og takket været den dumme Vampyr Tine, er Tanja død og Tina er helt nede over det.." Sagde han lavt og ved at hun ikke ville kunne undgå at høre den kærlige måde han sagde Tina's navn på. "Det bekymrer mig at jeg ikke har hørt fra dem endnu.. Og mine egne problemer gør det ikke ligefrem lettere.." Sukkede han og fik en tomt blik.

//Takker x3//

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Ons Sep 28, 2011 4:48 pm

"Du kan ikke bestemme over mig. hvis jeg har lyst til at skade mig sådan, så lade mig gøre det," mumlede hun lidt irriteret. Hun gad ikke han skulle bestemme. Hun kunne og ville selv vælge hvordan hun skulle leve sit liv.
Zoey sukkede dybt. Hun gad ikke hans bekymring. "Glem det og lad vær med at tænke over det," sagde hun roligt. Hun fandt en smøg frem og tændte den. Hun rullede med øjnene. "Tror du jeg vil tage en overdosis eller hvad?" spurgte hun lidt køligt. Hun tog et hiv af sin smøg. "Så.. Du er sammen med Tina.. Jaja. Det er da godt," sagde hun og smilede lidt. Hun mente det. Det var godt. Hun askede smøgen og tog endnu et hiv. Hendes tanker begyndte igen at svimer omkring hendes gamle stofmisbrug, da hun så en skygge i det fjerne. Hun havde set mange skygger og mennesker som ikke var der. Alle i hendes omgangskreds - altså de vampyrer hun havde hængt ud med den gang - havde troet det var hendes syn der var noget i vejen med. Men det mente Zoey ikke. Nej, hun var sikker på at der havde været noget. Hun rystede på hovedet og tog et hiv igen.

//undskyld tiden men com gad ikke skrive ^^'

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Tirs Okt 11, 2011 8:02 pm

Justin var tilage i Fells church. Han havde haft et lille sidespring fra sin ellers så fredelige livestil. Han plejede at holde sig kørerende på donorblod, men da han pludselig kom i en vild blodrus, kunne han slet ikke stoppe igen. Han havde slet ikke kunne få nok blod. Han var næsten lige så langt væk, som da Patricia havde fundet ham, dog ikke helt så langt ude. Men alt for tæt på. Nu havde han genfundet lidt af sin selvkontrol, igen med hjælp fra Patricia, og han syntes at det var på tide at komme tilbage til gode gamle Fells church. Og den første han ville se var Zoey. Hun og Bonnie havde været utrolig meget i hans tænker og han kunne slet ikke holde ud at han havde været væk fra dem i så lang tid.
Justin stod på afstand af Zoey og drengen hun snakkede med, han ville helt ikke blande sig, men han havde glædet sig sådan til at se hende igen. Han ville bare lige nyde synet af Zoey, det var alt for længe siden at han sidst havde set hende. Han havde et underligt savn til hende, han troede ikke at han ville føle sådan når han så hende igen. Justin bestemte sig for endelig at nærme sig hende. Han bevægede sig lynhurtigt og stod lidt efter et par meter fra dem. Han stod med et meget svagt smil og så på dem, han så måske en anelse uhyggelig ud, hvis man ikke kendte ham. "Tillykke med fødselsdagen" var det eneste han kunne få frem.

//Syntes at jeg ville svare i jeres emne, håber ikke at I har så meget i mod det. Vil bare så gerne ønske Zoey tillykke //

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Tirs Okt 11, 2011 8:24 pm

//Helt okay //

Zoey sad pludseligt helt for dybet i tanker. Et eller andet fik hendes tanker ledt hen på en rigtigt god ven.. En af hendes aller bedste venner faktisk. Et lille smil blev plantet på hendes læber, da emnet Justin fangede hendes tanker. Hun røg tavst videre men hun tænkte. Et eller andet gjorde hende nærværende. Hun vidste ikke hvad eller hvorfor, men et eller andet - måske en eller anden - gjorde det. Hun slukkede hurtigt smøgen, da hun hørte stemmen. Tårer begyndte at presse på. Det var glædes tåre. Hun kunne ikke kæmpe mod dem, så hun lod dem glide ned af hendes kinder. "Justin.." hviskede hun næsten lydløs. Så tog fanden ved hende og hun sprang op. "JUSTIN!!" nærmest skreg hun i jubel. Hun løb hen til ham og hoppede i favnen på ham. Hun slog benene om livet på ham og armene om hans hals. Hun holde fast i ham nu. Hun ville ikke give slip. "Åh gud.. åh gud! Det er virkeligt dig!!" mumlede hun mod hans skuldre i små hulk. Hun var så over glad for at se ham at hun ikke tænkte på Ash eller på at hun bare klamrede sin ind til ham. Hendes tårer fortsatte sit kampløb ned af hendes kinder.

Da Zoey endeligt kom lidt mere til sig selv, satte hun fødderne på jorden. Hun rettede lidt på hans tøj. "Undskyld," hviskede hun og smilede lidt skævt. Hun blev pludseligt en smule flov over sin reaktion. Hun tørrede hurtigt sine tårer væk, og snøftede et par gang. Hun smilede dog stadig til ham. Hun rettede lidt på sin kjole, som var rutsjet lidt op, da hun havde slået benene om livet på ham.

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Tirs Okt 11, 2011 8:36 pm

Justin så hendes tårere og hans lille smil blev straks større. Han var glad for at hun var glad for at se ham igen, for han var helt sikkert også lykkelig over at de endelig var sammen igen. Han greb hende let og holdt hende ind til sig. Hendes hals var utroligt tæt på ham, men han ville aldrig kunne finde på at gøre Zoey noget. Han ville hellere begå selvmord end han ville skade hende. "Ja, det er virkelig mig" sagde han og lukkede øjene for virkelig at nyde hendes omfavning. "Du troede vil ikke at jeg havde glemt dig" sagde han stille dog munter, for hvordan skulle han ikke kunne lade være med at være lykkelig i hendes nærvær. "Jeg savner dig" sagde han stille og han vidste godt at han havde sagt det i nutid, som om at de slet ikke var så tæt på hianden som nu, men han savnede virkelig at være sammen med hende.
Justin smilte til hende da hun "hoppede" ned fra ham og rettede hans og sit eget tøj. "Jeg ser du har fået dig en dårlig vane" sagde han i en drillende toneeleje, men kommenterede det ikke mere end det. Hun måtte jo selv bestemme. Og så syntes han også at det var alt for overvuderet det med at det er farligt at ryge. "Kom her" sagde han og ødelagde mellemrummet mellem dem og lagde armene omkring hende og trak hende ind til et stort kram. "jeg savner dig" gentog han igen.

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Tirs Okt 11, 2011 9:06 pm

Zoey strammede både sine arme og bens greb om ham. Hun kunne ikke lade vær. Hun skulle så tæt på ham som overhovedet muligt. Hun smilede. "Hvor er det dejligt du er tilbage," nærmest hulkede hun. Hun var overlykkelig for at han var hos hende igen. Hun havde savnet ham så ubeskriveligt meget. En lille latter forlod hendes læber. Det var længe siden det var sket. Hun havde ikke været glad på noget tidspunkt under sin forretnings rejse. Tværtimod.. Men nu var det slut. Justin var tilbage! "Nej.. Jeg troede du havde forladt mig.." hviskede hun stille. Hun tænkte ikke over hvad hun sagde. Men det hun havde sagt var sandt! Hun havde troet at han var rejst for altid uden at sige farvel til hende, eller uden lade hende tigge og be' ham på sine grædende knæ om at blive. Hun næsten puttede sig ind til ham. Hendes smil blev større. "Jeg savner også dig.. OG jeg mangler dig," sagde hun. Hun var bevidst om det nutid de brugte. Hun manglede ham nu, og hun savnede ham nu, selvom hun holde sig ind til ham, nærmest klamrede sig indtil ham.

Zoey smilede skævt. "Mindre tilbageslag.. Forkert venner, forkert miljø," sagde hun helt uskyldigt. Det var et tilbageslag.. Hun havde mødt nogle gamle venner og de havde tilbudt hende. Dum som hun var, havde hun jo sagt ja tak. Hun smilede og krammede sig tæt indtil ham. Om hun havde en kæreste eller om han var Bonnies kæreste, kunne ingen holde hende fra at give ham et stort kys på kinden. Hun smilede stort og uskyldigt. Hun næsten puttede sig ind til ham. "Jeg savner virkeligt også dig," sagde hun og lukkede øjnene. Bare det at være sammen med ham igen ændrede alt.. Der var ting ingen andre kunne få tilbage i hende.. Og det var hende selv. Men bare Justins kram, gav hende en stump af sig selv igen. Han havde kendt hende før hendes Bedstemor død, Før hendes liv var blevet en kæmpe gåde. Det var der self. også andre der havde været. Fx Ash, Daniel, Tess, Bon, John, Matt og alle mulig andre, men Justin var den eneste hun ikke havde set i den tid det hele stod på. Han var aldrig blevet en del af det komplicerede i hendes liv. Ash var det fordi han havde været der da hun mistede sine krafter. Tess da hun mistede sin bedste mor. Daniel da hun stod i et forfærdeligt valg, Bon havde hele tiden været der, det samme med John, Matt havde stået i vejen og gjort det endnu sværere for hende, da han havde en stor indflydelse på hende, på grund af Caféen de ejede sammen.. Og sådan fortsatte det.. Justin havde ikke været en del af noget af det og det gav hende noget af sig selv igen. Hun snøftede lidt. Hendes hoved var blevet et stort virvar af følelser og tanker.. Gamle minder og gamle ting der burde være glemt.. Hun klemte øjnene mere sammen og holdte sig tæt indtil ham.

//WAUH!!!! O.O' Kreativitet eller hvad!? xD

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Tors Okt 20, 2011 4:59 pm

Justin blev overrasket over hvor godt det føltes at mærke hvordan hun nærmest klamrede sig ind til ham. Han havde savnet hende mere end han lige havde gået og troet. Han glædede sig til at blive en del af hendes hverdag igen, og at hun igen ville være en del af hans. Der var bare et problem. Han havde forandret sig meget, han havde svære ved at kontrolere sin blodtørst, og nogen gange gik det også galt. Han vidste at Zoey ikke ville tillade at han skadede nogen mennesker, og derfor ville han gøre alt der var i hans magt, for at komme tilbage på sportet. Han havde sagt sit job, som engelsklærer op, indtil at han ville kunne styre tørsten igen. Han kunne bare håbe på at han ville kunne klare det, men det var han sikker på at han kunne med Zoeys hjælp. "Jeg mangler godt nok også dig Zoey Blackbird" hviskede han, hende i øret.
Justin rystede på hovedet, dog med et lille smil. "Jeg kan vil sige at det samme er sket for mig" sagde han og håbede på at hun forstod hvad han mente. Selvfølgelig havde han ikke noget tilbagefald med smøger, men med blod.
"Hvad har ændret sig her i lille Fells Church" Spurgte han med et lille smil på læben. Justin lyste op i et stort smil, som den gode gamle Justin, da hun kyssede ham på kinden. Han havde helt glemt hvor fantastisk og dejlige Zoey var og er. "Mange tak, det var lige hvad jeg havde brug for" sagde han og kyssede derefter hende på panden. Kysset var ganske blidt og forsigtigt, men alligevel et kys med betydning. "Jeg forstår ikke hvordan jeg har kunne forlade dig i så lang tid" sagde han til hende.

//Ikke så langt og godt, som dit //

Emne: Sv: Er jeg glemt af alle? (Åbent emne) Tors Okt 20, 2011 9:03 pm

Zoey var virkeligt glad for at han var tilbage. Hun havde på det seneste tænkt rigtigt meget på ham. Han havde næsten været det eneste der havde fyldt hendes tanker. Hun havde virkeligt manglet ham og hans selvskab. Hun blev endnu mere glad da en tanke ramte hende. Nu var der ikke langt til ham. Han kunne blive end del af hendes hverdag igen! Hun kunne juble af glæde. Alle hendes tanker forstummede ved det han sagde. Hun holde kort og ubevidst vejret. Hun var helt sikker på at hendes hjerte holde en kort pause og så bankede vildt afsted. Det var hendes teori fordi hun rødmede. "Det er dejligt at høre det er gengældt," sagde hun en smule lavt, men med et stort smil.

Det kom lidt bagpå Zoey, da han sagde det. Det skete sjældent, men nu skete det altså.. Efter hun havde tænkt et stykke tid, forstod hun det. Mange spørgsmål fløj gennem hendes hoved på engang at det næsten gjorde hende svimmel. Havde han været i blodrus ligesom Bonnie? Var det derfor han ikke havde været her? Var det ikke så svært for ham at stå så tæt på hende!? Var det for anstrengende!? Alle de spørgsmål plus mange flere kørte i ring. Dog så hun på ham med et lidt skævt smil. Man kunne ikke se på hende at hun indvendig var at kæmpe virvar af spørgsmål. "Nåh nåh?" sagde hun, med en lidt drillende undertone. Hun vidste ikke hvorfor det drillende lå i hendes stemme, men det gjorde det.

Zoey tænkte lidt. "Hvad har ændret sig?" spurgte hun stille sig selv. "Personerne har.. Der er også åbnet en ny forretning.." Et skævt smil dukkede op på hendes læber, da hun nævnte 'forretningen'. Hun mente faktisk den nye bar på Cafeen. "Tja.. Ellers er alting næsten det gamle.. Alle er næsten som de altid har været.." Ordet næsten kom i hendes sætningen, uden hun så meget som opdagede det, før bagefter. Alting var jo det samme. Alle var jo som de altid havde været. Det var jo kun hende der havde ændret sig. Hvorfor sagde hun så næsten? En lille blød latter flød over hendes læber, da han sagde det. "Sig til hvis du har brug for et mere," sagde hun en smule sødt. Hun lukkede øjnene, da hun mærkede hans læber mod sin pande. Hun holde sig ubevidst lidt mere ind til ham. Hun forholde sine øjne lukket. "Det er okay Justin.. Du må bare ikke gøre det igen.. Intet er det samme uden dig," sagde hun blidt og åbnede øjenene. Hun så på ham. Hun mente det hun sagde. Intet var det samme uden ham. ALTING forandrede sig når han var væk.

//Jeg synes dit var godt Jeg har bare et krea-flip lige i denne tid ^^'

» What a world full of crap we live in! ~Åbent emne for alle~
» Søens nattetide ( Åbent emne )
» Vi studere ^_^ (Åbent emne)