Brevene - Åbent Emne

Sted. Haileys hus
Omgivelser. Intet der skulle give anledning til bekymring.
Tid. Kl 21.56
Vejr.mørkt og skyet,lidt trykkende lummert.
Påklædning. Midnatblå velour shorts,hvid camisole og hættetrøje med lynlås åben,matchende de små shorts.

Hailey stod i sit køkken og lagde sidste hånd på opvasken.hun havde ingen opvaskemaskine og det var også fint nok idet hun ofte fik tid til at fordybe sig lidt i egne tanker,når hun vaskede op og tørrede af.Denne aften var ingen undtagelse, hendes tanker var optaget ..de nærmest kredsede rundt om de breve hun havde modtaget.
Det var vel en 5 - 6 stykker efterhånden,hun rynkede panden og sætte en tallerken på plads.
Det første brev lå i hendes bil, så var der 2 på hendes job, 2 var lagt i hendes indkøbsvognen under en shopping tur* Hailey gøs * men det sidste var lagt under hendes dør.
Hailey skælvede lidt.Alle brevene var trusler,trusler om hun skulle lade livet,om hun havde bedt om at blive straffet og hadefulde ting,skrevet for at skræmme hende.
Det virkede !
Hun havde ikke sagt det til nogen,det virkede jo lidt tåbeligt,at nogen skulle ville hende ondt, og hvis det ikke var en dårlig prank, skulle dem hun holdte a ikke involveres.
Hun gik ud og tjekkede låsen på hoveddøren,for treide gang den aften,hun var meget urolig over at hendes bolig var kendt af hvem der end måtte være brevenes forfatter.
Hun gik ind i stuen og ville dumpe ned i sofaen,da hun hørte en lyd.

Daniel havde modtaget nogle breve, som ikke var hans. Han ved faktisk slet ikke hvordan man kunne lave sådan en stor fejl, for det var ikke lige naboens post han havde fået. Det var en eller anden som hed Hailey. Han kendte hende ikke, men han tænkte at han nok hellere måtte aflevere dem til hende. Måske kunne det være noget vigtigt. Han havde faktisk haft brevende 2 dage og lige pludselig havde han fået den idé at han ville aflevere dem, så han satte sig ind i sin bil og kørte hen på den adresse der stod på brevet.
Daniel standsede udenfor et hus, han skævede mod døren da han greb brevene. Han vidste at det var lidt sent at tage hen med dem, men hvis der ikke var nogen hjemme var det jo bare i postkassen. Daniel gik med langsomme skridt op til døren og bankede på 3 gange og vendtede nu bare på at døren blev åbnet for ham.
Daniel havde bare taget et par sorte bukser på, en blå t-shirt og en måskeblå cardigan over. Hans mørke hår sad sat op med voks en smule over til den ene side og hans brune øjene var rettet mod døren.

//Håber at det er okay jeg svarer ^^

Hailey spidsede øre,det lød som en bil der standsede og en dør der smækkede.
Hun rynkede panden lidt og strøg noget hår væk fra panden.Hun ventede ikke besøg,og det var ved at være rimelig sent til at aflægge spontane besøg,var det ikke?
Hendes hjerte arbejdede som skulle det pumpe for to,Hailey var under stress og det var udelukkende de fordømte breve,der bar skylden for det.
Hun besluttede ikke at ville lade sig skræmme så let, det kunne jo også være nogen hun kendte og holdtes a,der lige havde besluttet at aflægge et visit.
Hun gik mod døren,tog en dyb vejrtrækning og åbnede den......
Hailey stirrede ,der dupe en mørkhåret FYR,og det var ikke en hun kendte eller før havde set.
Med nervøs stemme sagde hun " kan jeg hjælpe dig med noget ?"

// Ja,det kan du da tro det er...smiler //

Daniel stod og trippede lidt på trappen. Han vidste ikke helt om han bare skulle køre igen, for som sagt så var det nok lidt sent. Han var lige på vej til at gå ned af trapperne da døren åbnede sig og i den stod en pige. "øhm, det kommer an på om du er Hailey Blanchard" Spurgte han og læste navnet fra brevene. "Jeg har for nogle dage siden modtaget disse breve ved en fejl, og du må undskylde tidspunktet, men jeg mente at det var på tide at jeg fik dem afleveret" forklarede han og holdt brevene frem. Han rakte dem ikke til hende, han skulle lige være sikker på at han havde fundet det rigtige hus og den rigtige person. Daniel havde lagt mærke til at hun så lidt skræmt ud da hun åbnede døren. "Jeg har vil ikke forskrækket dig" spurgte han lidt undskyldende, for det havde ikke været hans mening.

//Goodie

Hailey blev stående i døråbningen , hun var mere reserveret , måske endog i forsvarsposition og dem der kendet hendes normalt så milde og venlige sind,ville have bemærket dette.
Hun lyttede til hans forklaring,men stoppede et lille stykke inde i sætningen,med at lytte aktivt.
Hendes øjne hvilede Istedet på brevene i hans hånd og hendes blod frøs til is.
To hvide kuverter,med hendes navn skrevet på, håndskrivet med sirligt formet bokstaver skrevet i rødt
Hun satte en arm i dørkarmen,da det pludselig blev nødvendigt at støtte sig,hun følte sig svimmel.
" ja, jeg er Hailey.... Hvem er du og hvor har du de der fra ? " hun nikkede i brevenes retning

Daniel vidste med det samme at det var dumt af ham, at tage ud med de breve. Han kunne se at hun ikke var særlig tryg ved ham og sikkert gerne bare ville have fred. Han kiggede ned på de breve han havde i hånden. "Som sagt, så har jeg modtaget dine breve ved en fejltagelse. Men hvordan det er gået til ved jeg ikke. Det postbud har ikke gjort det for godt" sagde han og rullede med øjene ved tanken af hvordan man kunne tage så voldsomt fejl.
"Jeg hedder Daniel Night" sagde han og smilte venligt. "Ehm, jeg håber ikke at jeg har gjort dig utilpas" sagde han stille. Han rakte brevene frem mod hende. "Her" sagde han venligt til hende.

//Ja, undskyld det ikke er blelvet længere ^^

Hailey trådte ud af døren og tog imod brevene.
Hun viftede lidt med dem i luften da hun med en mere venlig og imødekommende stemme sagde "Daniel Night , tak for du gjore dig den ulejlighed at aflevere dem til mig " .
Hun graskede hans øjne og ansigtstræk, det kunne umuligt være ham der stod bag brevene blev hendes konklusion, han så al for ærlig ud.Hun besluttede at sætte sin lid til hendes intuition og smilede derfor til ham da hun forsætte " jeg er vist uhøflig,må jeg ikke byde dig noget at drikke som tak?"Hailey håbede han ville sige ja, for skulle hun være ærlig havde hun ikke spor lyst til at være alene, noget kurere i luften kunne hun fornemme.


/længden betyder intet, smiler /

"Du må meget undskylde hvis jeg forskrækkede dig før" sagde Daniel, for at bedømme efter hendes ansigtsudtryk, var hun rigtigt skræmt. Så han virkelig så skræmmende ud ud. Men et smil kom frem p åhans læber da hun inviterede ham indenfor. For at være helt ærlig havde han ikke særlig meget lyst til at tage hjem til en tom lejlighed.
"Det vil jeg meget gerne, hvis det ikke er til besvær" sagde han stille. Han ville nødigt trænge sig på, hvis hun havde gang i et eller anden. Men han syntes at hun så ud til at gerne vil have ham med inden for, så han nikkede og tog igen mod invitationen. "Det ville da være hyggeligt" sagde han smilende.

//Godt for jeg har bare ikke så meget kreativitet her for tiden ^^

Hailey trådte til siden så han kunne træde ind.
"Det er ikke til besvær ,slet ikke...faktisk er jeg glad for selvskab lige nu ......jeg øh...min fantasi fik vist ram på mig...i virkeligheden er det nok bare en dårlig joke,men det skræmmer mig nu godt og grundigt alligevel" hun forsøgte at smile tappert, men en lille skælven løb ned a ryggen og hun viftede igen med brevene for at vise,det var dem hun talte om.
Hun mærkede en følelse af....lettelse? bare ved at nævne det,hun havde båret for længe på det her uden at tale med nogen om det.

Hailey overvejede kort hvor meget hun skulke fortælle.
Daniel var en fremmed hun lige havde mødt,så hun forstod ikke hvorfor eller hvad der pludselig havde gjort at hun fortalte ham om dem.
Hun mente dog det var bedst at være ærlig,men hun ville ikke risikerer at også Daniel blev ilde til møde,så detaljerne ville hun skåne ham for.
"Bare slå dig ned " hun smilede og pegede på den store sofa.Selv sætte hun sig i en stol overfor og smed brevene på bordet i mellem dem.
"jeg har modtaget 6...nej...8 med dem der, de indeholder alle trusler om..at jeg skal lade livet på forskellig vis...fordi jeg....kender ...en vampyr" .Hun forsøgte igen at dække over hendes nervøsitet,men alvoren skinnede igennem både ansigt og stemme.

/ Smutter under dynen nu, tak for nu..smiler/

Daniel satte sig ned hvor hun haavde vist ham. Han lyttede stadig til det hun sagde og han sad med et meget overrasket ansigtsudtryk. "Så er der en eller anden der sender dig klamme breve om at du skal dø, fordi du kender en vampyr" sagde han og bed sig i læben. "Hvad er der galt med folk her til dags" sagde han og lød faktisk ret vredt. Daniel kendte ikke noget til vampyrer, så han gik bare ud fra at det var nogle sindsyge mennesker der sente brevene.
Man kunne efterhånden ikke føle sig sikker nogen steder mere.
"Men så er jeg da rigtigt ked af at jeg kom med dem, for det havde nok været bedre hvis jeg havde smidt dem ud" mumlede han.

//Jamen du må sove godt, så

Hailey nikkede og gav ham helt ret " Ja,det er besynderlig verden " .
Hun kiggede på brevene og rynkede panden en anelse " det er godt du er kommet med dem Daniel, da jeg nær læser dem hver gang" hun trak på skulderen som var hun i tvivl om det nu også var helt smart ."Ser du.....jeg leder efter en fej.....et slip op der kunne give mig en idé om hvem forfatteren kunne være ".Hun rejste sig op og smilede lidt forlegent til sin gæst " jeg glemmer jo helt mine. gode manér, Daniel hvad vil du have at drikke ? Jeg har kaffe ,The,sodavand også en øl...men du er jo i bil ,så ? Hun fik en idé..." Ej,jeg har lige købt en maskine til at lave latte på ,den er ikke afprøvet endnu, kan du lide det ? " hun havde ikke haft en anledning til at prøve den endnu og var spændt.

Hailey så graskende på Daniel og overvejede kort hvordan hun skulle gøre rede for hun ikke kunne gå til politiet, en del af dem hun hang ud med var overnaturlige væsener og eftersom hun ikke kunne pege ordensmagten i deres retning, ville hendes udsagn virker usammenhængende i bedste fald, og løgnagtigt i værste.
Hun undgik Daniels blik da hun ikke holdt af at fortælle halve sandhedder og svarede ham så godt hun kunne " Arh, de ville sikkert ikke tage mig alvorligt, de ville tro det var mig der var tosset"
"Men kom , så skal vi afprøve min maskine" hun smilede stort, da hun havde en forkærlighed til maskiner hun virkelig var håbløs til at betjene.
Hun vinkede ham ud i køkkenet og kløede sig lidt i håret da hun grinende sagde " Nå, hvordan mon vi skal gribe den an ?"

Hun kommenterede ikke det med brevene og polititet yderligere, fordi hun ganske simplet ikke brød sig om at lyve og hun vidste ikke om Daniel havde indsigt i "den anden verden" - og hvis han ikke havde ,så måtte hun ikke afsløre den og desuden kunne hun se mange fordele ved ikke at kende til den, og det ville hun ikke være den der fratog Daniel.
Istedet glimtede hendes øjne da hun svarede " Ja, jeg bor alene, men jeg glæder mig vildt til Jamie flytter ind, det bliver bare så skønt igen at være to" .
Hun smiled til Daniel og forklarede imens hun nærmede sig den flotte forkromede maskine der troende på hendes køkkenbord, " Jamie, er min nevø...fire år og aldeles uimodståelig , og jeg skal faktisk til at indrette et værelse til ham " kvidrede hun imens hendes hånd strøg over den skinnende maskine.
Hun så på Daniel og forslog smilende " Nå... nu skal vi lave latte! ... Lad mig nu se...Gider du fylde den her med mælk? Hun pege på køleskabet og rakte selv ud efter noget kaffebønner "fairtrade " og et mærke hun ikke lige kendte..

Hun smilede til Daniel " ja, han flytter ind...det er den gode nyhed, den dårlige er ..." hun måtte holde en lille pause og sunde sig lidt, hendes øjne var en anelse mere blanke da hun forsatte " det er fordi hans forældre et omkommet i en bil ulykke, jeg er hans moster ". Hun rystede mildt på hovedet og ændrede emnet til indretningen.
Hun smilede stort over hans beretning og synes det var lidt kært at han så tydeligt kunne huske sit eget børne/drenge værelse.
" jeg tror ,jeg vil spørge Jamie hvad han synes om den ide...den er faktisk ret cool. Jeg har ikke besluttet hvordan det skal se ud endnu, jeg vil bare lave det lige nøjagtig som han har lyst til". Hailey smilede og satte mælken ind så at den skulle behandles af det varme damp. Hun drejede hovedet mod daniel og forklarede " Jeg er lige blevet ansat på skolen...som en slags assistent for skolelærerne, så de kan få lidt hjælp , aflastning og noget sparring" -Og netop som hun fortalte det lød en underlig "buufft" lyd og hun stod med mælkestænk over hele ansigtet og på blusen.

Hailey selv brast i latter, og løftede en hånd op for at tørre noget af mælken af, hun måtte se tåbelig ud "det er bare typisk mig, det her " små grinede hun og rakte ud og fik fat på et rent viskestykke, som hun begyndte systematisk at tørre sig med.
" Jeg er virkelig ked af du har mistet dine forældre, man burde have lov at have dem hos sig indtil man selv er godt oppe i årene" sagde hun og så Daniel ind i øjnene . " Og tak for tilbuddet, det kan da være jeg tager dig på ordet en dag" drillede hun ham lidt.
"Daniel..gider du fylde mælke kanden igen for mig? " smålo hun imens hun tørrede det sidste af mælken af sig.

Daniel lo lidt stadig, men da hun sagde det med at have lov til at beholde sig forældre nikkede han for at give hende ret. "Ja, men desværre er verden ikke altid fair" sagde han og trak på skulderne.
Han smilte til hende. "Godt" svarede han lidt efter.
Daniel begyndte at le lidt igen, men begyndte at hælde mere mælk op. "Sådan" sagde han da han var færdig. "Mon det går bedre denne gang" sagde han og tog et skridt bagud. "Sikkerhedsafstand" sagde han drillende, og tog det skridt frem, så han igen stod ved siden af hende. "hvad mon der gik galt" spurgte han med et lille smil om læberne.

//Jeg skal logge nu, men vi skrives jo bare ^^

Hun grinede af ham da han trådte baglæns og svarede ham i en drillende tone " Hva Daniel, løber du din vej hvis der er fare på færde ?"
Da han stod ved hendes side igen puffede hun ham i siden med hendes albue, ikke hårdt og sagde " Nå, hvilken knap vil du så anbefale vi trykker på denne gang?".
Hun bukkede sig forover og lagde hænderne på sine lår " Hmm, altsår ...det var den gule der jeg trykkede på før og det burde da være den?! ". Hailey lod blikket feje over det fine panel hvor hele 7 knapper med fuldstændig ufortolkelige symboler var plaseret, eller måske gav de mening?Hun kunne bare ikke lige udlede noget ud fra det.
"Måske den grønne der, kunne det ligne damp? Prøv at trykke " sagde hun med påtaget ærefrygt i stemmen til Daniel.

// ha en dejlig søndag //

Daniel smilte lidt. "Jeg elsker farer, bare ikke når det indvolvere en maskine med mange knapper" lo han og så på knapperne. "Jeg er sikker på at den rigtige knap er stor og rød, hvor der står må ikke trykkes på" lo han. "Det er altid de knapper" tilføjede han i et muntert tonefald.
Daniel kiggede nærmere på knappen, og langsomt lagde han fingeren på den. "Er du klar" spurgte han og bed i i læben da han trykkede knappen ned. Maskinen begyndte at sige lyde, men ikke nogle der virkede underlige eller skræmmende. "Jeg tror du valgte den rigtige knap" sagde han og lo lidt igen.

//Jo tak, så fik jeg mig endelig taget sammen til at komme på

Haileys smil voksede, ligeså gjore mælken i kanden, der langsomt blev til det fineste mælkeskum.
Hun så på Daniel, der lod til at more sig ligesom hun selv gjore.
"Det er hvad jeg kalder teamwork " drillede hun lidt og hentede derefter to hvide krus, beregnet til latte, så der var dekoreret med bønner og "kaffe skrift" på dem. Hun ordnede med kaffe, lagde et lille brev med brun farin og en teske ved hver krus og dets underkop.
" Så giver du dem bare en ordenlig omgang af skummet " kvidrede hun til Daniel. Hun mærkede at hun havde savnet at have gæster, det var tydeligt nu hvor hun havde fået selvskab og ikke var alene. Det var længe siden hun helt havde glemt brevene, de lå altid i baghovedet.Men det var lykkes for en stund.
Hun kiggede lidt betuttet på Daniel og sagde ærligt " hvor er jeg glad for du kom forbi!"



/Dygtige dreng !//