In need! (Folk der arbejder her, men andre er også velkomne d: )

Stedet: Strip club
Tiden: Lidt over 11
Omgivelserne: Pigerne der arbejder der og mænd der ser på og drikker
Vejret: Regnfuldt og koldt
Påklædningen: Et par lange sorte tætsiddende bukser, en meget løssiddende og nedringet sort top med skriften "Dare.. To resist drugs and violence" og et par sorte stilletter

Angela, også kaldet Andie, trådte ind på stripklubben. Hun var næsten lige flyttet til byen og hun havde fået sig sin første lejlighed, hvilket glædede hende meget. Der var bare lige det at hun ikke rigtigt havde nogen penge, så hun var jo tvunget til at finde sig et job. Men da hun ikke havde nogen uddannelse og kun var 18 år, var hun nødt til at finde et som ikke krævede noget. Hun havde hørt om klubben og tænkte at det var hendes eneste mulighed. Hun havde ikke gjort det før, men en gang skulle der vel være for alting. Og desuden havde hun ikke magt til at være kræsen.
Andie så på nogle af pigerne der stod på scenen og dansede. Hun lagde mærke til at alle deres bevægelser og moves, for hvis hun var så heldig at få jobbet ville hun også være god. Og heldigt for hende var hun meget lærenem, det var bare ikke altid at det faldt i hendes smag det folk ville lære hende. Som feks. de historietimer hun havde haft det år hun gik i skole, men det ofrede hun for at slippe væk fra sine bestemmende forældre. Andie skar ansigt ved tanken om sine forældre, de var de sidste hun ville tænkte på i disse omgivelser, men på den anden side ville hun gerne have set deres ansigstsudtryk, hvis hun fortalte dem at hun søgte et job som stripper. Et smil gled frem på hendes læber, mens hun lukkede af for sine forældre og iagtog igen pigerne.

Lamia kom gående ind af døren i sit arbejdstøj.. Hun var lige begyndt at arbejde på klubben i dag. Det var ikke hendes drømmejob, men hun havde brug for et eller andet, og det var det eneste hun kunne få lige for tiden, fordi det ikke krævede noget specielt, andet end smidighed og en pæn krop. Og hun var meget smidig. Hun var ikke vant til at have så lidt tøj på, men det var fint nok. Hun havde levet i mange år, og havde derfor været nødt til at tilpasse sig hurtigt og lære hurtigt. Hendes arbejdstøj bestod af; sort miniskirt, en meget nedringet, lilla top og et par lilla stiletter.

Angela flyttede blikket fra pigerne på scenen, til nogle af de mænd der sad rundt omkring, som også betragtede pigerne. Der var lidt for en hver smag, der var de helt triste, gamle, ulækre mænd, der ikke havde andet at lave end at bruge sine penge på pigerne, og så var der et par stykke som var unge og så ret godt ud. Et smil brød frem på hendes læber da hun så dem, de så ud til at være rimelig fulde og lagde ikke mærke til hvor meget de gav et par stykker af pigerne. Mens hun så lidt på drengene, fik hun øje på en der kom ind på klubben. At dømme efter hendes tøj arbejde hun der vidst også. Andie trak på skulderne og gik hende i møde. "Undskyld mig, men arbejde du her" spurgte hun forsigtigt, ikke fordi at hun var genert eller noget, for det var nok ikke det bedste job at søge hvis hun var, men fordi at hun ikke ville have at hun prøvede at fornærme hende eller noget. "For jeg ville ansøge om et job, men jeg vidste ikke rigtigt hvem jeg skal snakke med, er det noget du kan hjælpe mig med" spurgte hun og smilte for at være høflig. Pigen måtte da vide hvem der stod for ansattelsen af piger, på stedet, eller i hvert fald nogen der gjorde. Så stort var stedet dog hellere ikke, at man ikke kendte hinanden.

Lamia så på pigen. "Ja , men jeg er lige startet i dag.. Jeg ved det ikke rigtig. Prøv at spørge derhenne" sagde hun og pegede over mod den anden ende af lokalet, hvor nogle af de andre piger stod og gjorde sig klar til arbejdet. "Jeg hedder Lamia. " Hun kiggede på pigen.

Taemin kom stille og roligt ind.
Han kunne mærke en oprindelig var til stede.
Han satte sig ned og købte en drink.

Lamia kunne mærke at en Varulv kom ind af døren og kiggede derhen. Og rigtigt nok kom en ung fyr gående ind af døren og satte sig ned. Hun blev enig med sig selv om at hun nok hellere måtte holde øje med ham, bare for en sikkerheds skyld.

Angela kiggede i den retning hun havde udpeget hende. Hun så på pigerne der stod og gjorde sig klar til arbejde, og nikkede så. "mange tak, jeg har virkelig brug for det her job, ellers er jeg rimelig meget på røven" sagde hun ærligt og vendte blikket på hende og smilte hurtigt. "Og jeg hedder Angela, men de fleste kalder mig Andie" præssenterede hun sig selv da Lamia havde gjort det samme. "Så det er din første dag i aften? Er du nervøs" spurgte hun venligt. Normalt ville hun ikke bruge tiden på at smalltalk, men hun var fast besluttet på at nu hvor hun var flyttet hertil skulle det ikke være som det plejede. Hun ville ikke skubbe folk væk, inden de rigtigt begyndte at holde af hende. Hun ville ikke være usynlig og bare en del af mængden. Hun ville skabe sig et liv her med venner, hobbyer og måske en kæreste som hun senere hen ville skabe en familie med. Alt hvad hun ville have var bare et ganske normalt liv. Så hun var nødt til at være søde mod de andre indbyggere, derfor smilte hun igen høfligt til Lamia.

Lamia smilte til hende. " Hey Andie. Og ja en smule.. Hvad med dig?" Hun søgte jo job, så det kunne være at hun også var en smule nervøs, tænkte Lamia. Hun kiggede nysgerrigt på Angela. Så skævede hun over på Varulven.. Det var altså utroligt at de lignede mennesker så meget. Stakkels mennesker. De vidste slet ikke at en masse blandt deres egne, var enten Vampyre, Oprindelige, Hekse, KItsunier, Hybrider eller Varulve..

Angela stod overvejende lidt. Hun vidste faktisk ikke helt om hun var nervøs, for hvis det havde været for nogle måneder siden ville hun helt sikkert have svaret nej, der var ikke nogen konsikvens hvis hun ikke havde fået jobbet, men det var så meget anderledes denne gang for hvis hun ikke fik sig et job, ville hun være tvunget til at flytte ud af lejligheden og så var der vidst ikke rigtigt nogen vej tilbage, så var hun nødt til at fortsætte med at leve som før. "Ja, det er jeg faktisk" sagde hun overrasket over at det var sandheden hun fortalte. Der stod ret så meget på spil fra hendes side.
Andie fulgte hendes blik over til, hvad så ud til at være en helt normal dreng. "Er han en af dine venner" spurgte hun og så tilbage på Lamia.

Lamia blev revet ud af sine tanker, da Angie sagde noget. Hun kiggede på hende. " Nej, jeg kender ham ikke. Syntes bare at jeg havde set ham før.. Men det er ligemeget." Hun viftede afværgende med hånden og smilte så til hende. " Du skal ikke være nervøs. Du skal nok få jobbet, hvis du bare kan bevæge dig smidigt og kan huske hvad der bliver sagt.." Hun smilede opmuntrende til Angie. Så skævede hun igen over til Varulven, mens hun søgte ud mod hans bevidsthed for at finde ud af noget om ham.

Andie vendte sig og så på drengen igen og nikkede derefter hurtigt. "Okay, jeg kender godt følelsen af at syntes man har set dem før, men man er bare ikke sikker på hvor" sagde hun og smilte venligt til Lamia. Hun lyttede til hende og smilte stadig venligt. Det var lige hvad hun havde brug for, en smule opmuntring. "Tak Lamia, det var lige hvad jeg havde brug for at høre" sagde hun og smilte igen til hende som tak. Hun syntes selv at hun var ret smidig og hurtigt til at lærere så mon ikk ehun havde en chance. Hun skulle have en chance, for ellers kunne hun godt pakke sine ting sammen og flytte. *Hold op med at være så negativ, det skal nok gå det hele* tænkte hun. Hun skulle bare lærere at give sig selv en chance. "Hvordan kan det være at du har valgt at arbejde her? Er det på grund af faget, eller er det i mangel af penge" spurgte hun og smilte igen til hende.

Lamia smilte til Angie. "Det var så lidt. Og jeg mener det, husk det. Jeg er kendt for at sige sandheden og min mening." Hun lyttede til Angelas spørgsmål.. Ja hvorfor var hun egentlig begyndt at arbejde der. Ikke på grund af faget. Det var nok mest fordi hun skulle have noget at tage sig til, men også en smule for pengende. "Jeg havde brug for nogle penge, og når det kommer til at arbejde har jeg prøvet så mange dårlige ting at jeg ikke kan få mig selv til at være kræsen. Når der er et arbejde, så slår jeg til. Hvad med dig? Faget eller pengende?" Hun smilede spørgende til Angie. Så sendte hun prøvende en tanke til Varulven.*Hey Ulv. Syntes bare lige jeg ville fortælle dig at jeg ikke er ude på noget. Hvis du lader mig være lader jeg også dig være..* Hun kiggede over på ham.

Taemin havde set den oprindelig og hørt hvad pigen hun stod med manglede.
Han gik hen i mod dem. "Hvis du mangler penge kan jeg give dem."
Han skrev en Chek på 80.000. han gav den til Angela
"du behøver ikke at give dem tilbage."

Angela smilte til hende. Hun kunne faktsik godt lide denne pige, hun virkede flink, hjælpsom og så var hun nem at snakke med, det var bare et plus at hun også sagde sin mening. Det var meget forfriskende, hun var vant til at folk var alt for søde og venlig mod hende, men det var så også fordi at de havde skjulte bagtanker. De ville snyde hende ind til ting, som hun sikkert ikke ville have lyst til. Men Lamia havde ikke tilbudt hende noget, hun havde bare været sød i mod hende. Det var dejligt til en forandring. "samme her. Jeg mangler penge, for at kunne betale min leje. For hvis jeg ikke kan beholde min lejlighed er jeg lidt på røven" sagde hun og smilte venligt til hende.
Andie så overrasket på drengen, som de havde snakket om, kom over til dem og tilbød hende penge. Andie kiggede på den chek han havde skrevet. Den var på 80.000! Hun så på ham med store øjene. Hun ville aldrig nogensinde i sit liv kunne tage i mod de penge. "Det kan jeg ikke tage imod. Slet ikke så mange penge" sagde hun og tog ikke imod chekken. Hun vidste jo ikke om han var ligesom alle de andre hun havde mødt før i tiden. Måske ville han snyde hende til et eller andet ved at give hende pengene. Det kunne være at han lige pludselig ville kræve dem tilbage, og så vidste hun at hun på ingen måde kunne betale ham tilbage. "det er meget sødt af dig at tilbyde at hjælpe mig, men det er alt for meget" Sagde hun og så stadig forundret på ham. "men jeg vil gerne have dit navn" sagde hun uden at tage blikket fra ham. "Jeg hedder Angela, men bare kald mig Andie" sagde hun afslappet, som om at han ikke lige havde tilbudt hende 80.000.

"Taemin." Sagde han afslappet."Du behøver ikke at have dårlig samvittighed."
"Men hvad med et job." "Du kan være Model for en af mine søsters magasiner."
"Du kan få cirka 40.000 om måneden." "Du skal bare have noget tid og god smag for tøj."
"Og du får en bonus." "du kan beholde alt det tøj du prøver." "Og nej der er ikke noget lusket ved det."
"Men tag nu i mod de penge." "Jeg tjener alligevel dem alle sammen igen og 1 dag." Han lagde pengene i hånden på hende og satte sig ned igen og drak sin kaffe.

Som om at det ikke var nok med at han tilbud hende en masse penge, men han tilbød hende også et job som model. Angela så ikke på sig selv som en der ville kunne være model, hun regnede med at hun var alt for anderledes, plus at hun havde en del tatoveringer til det. "Jeg er ikke rigtigt modelmatriale" sagde hun og trak lidt på skulderne, hun vidste det godt selv, og hun havde ikke noget imod det for det var nu engang sådan hun så ud. "Jeg takker meget, men ligemeget hvad vil jeg ikke kunne tage imod det. Sådan er jeg bare ikke opdraget" sagde hun venligt. Da hun sagde at det ikke var sådan hun var opdraget, mente hun ikke af sine forældre, men den tid hun havde været alene. Hun vidste at der ikke var nogen der ville behandle hende som en prinsesse med mindre at hun arbejde sig til det. Man var ikke mere end hvad man gjorde sig til, der var ikke noget i denne verden som kom forærernde. Det havde hun lært på den hårde måde. "jeg håber bare på et job her. Og hvis jeg kan bruges her, er jeg godt tilfreds. Det kan jeg i hvert fald leve af" sagde hun og skubbede en tot af det kulsorte hår om bag øret.

"Okay men hvis du en dag mangler penge så bare spørg." Sagde Taemin Smilende
Han drak sin kaffe færdig og undrede sig over Den oprindelige

Lamia stirrede chokeret på Taemin. Hvad fanden havde han dog gang i!? Hun var glad for at Angela havde sagt nej. Det var utroligt lusket, og Lamia havde tænkt sig at finde ud af en masse om denne Taemin. Hvor havde han alle de penge fra? Hvad hed hans søster? Var hun også Varulv? Hun kiggede på Angie, som også så en smule forvirret ud. Så fik hun en idé til hvordan hun kunne hjælpe Angie ud af hendes problemer. " Du kan altid flytte ind hos mig, hvis det går helt galt. Og du må gerne bo der helt gratis. Mine forældre døde i en ulykke for et par måneder siden. Og nu ejer jeg et kæmpe hus, som jeg bor helt alene i. Ja bortset lige fra tjenerene, selvfølgelig. Jeg vil med glæde ave dig boende. Det kunne være rart med noget selskab.. Efter min kæreste og jeg slog op, har jeg været helt alene." Nu hvor hun snakkede om det følte hun sig faktisk ret alene. Hun havde selfølgelig løjet om sine forældre. De havde jo været døde i over hundrede år. Men resten var nu altså sandt. Hun ejede virkelig et kæmpe hus, med en tjenestefok-fløj, hvor tjenerene boede. En gæste-fløj, hvor hendes gæster boede, hvis hun altså nogensinde ville få nogle på besøg. Og en fløj, hvor hun selv boede. Der var selfølgelig masser af værelser tilbage i hendes fløj, men hvis Angie sagde ja, kunne hun også bare bo i gæste-fløjen hvis hun hellere ville det. Hun smilte til Angie, for at vise hende at hun ikke behøvede at føle sig presset. Og at hun ikke havde nogen bagtanker. " Jeg ved godt at vi ikke kender hinanden så godt, men jeg er bare så alene for tiden, at jeg godt kunne bruge en bedste veninde, eller bare en veninde i det hele taget.."

Angela så på Taemin og smilte venligt. Det var meget sødt af ham, men ligefrem at give hende 80.000 det var måske lidt for vildt. Hun lyttede til Lamia's forslag og vidste ikke helt hvad hun skulle svare. Hun ville gerne klare sig selv og ikke være afhængig af andre end sig selv, men hun virkede så sød og det lød til at hun oprigtigt havde brug for lidt selskab, og så havde hun jo også selv brug for nogle venner. Hun vidste ikke helt om hun skulle sige ja, i så fald ville hun betale husleje, ellers ville hun ikke havde det godt med det.
"jeg vil med glæder flytte ind hos dig, hvis jeg må betale husleje. For ellers vil jeg få dårlig samvigtighed over at skulle bo og nasse på dine penge og gæstfrihed" Det var hendes eneste krav til hendes tilbud, eller var det rigtigt sødt af hende. Men hun ville gerne have følelsen af at hun klarede sig selv.

Lamia kiggede på hende mens hun besluttede sig og svarede. "Det er sødt af dig, men det behøver du altså slet ikke. Hvis du bare vidste hvor mange penge jeg havde. Jeg har skam råd til at hjælpe en veninde i nød. Og du må helt selv bestemme hvor lang tid du vil bo der." HUn smilede venligt til Angie. Hun var glad for at få en ven, endelig..

Angela var ikke så glad for tanken om ikke at skulle betale hende huseleje. Hun ville bare føle sig i vejen og belastende, så for hendes egen skyld ville hun gerne betale husleje. Og det kunne hun da også nemt, hvis hun bare fik jobbet, så skulle det hele nok gå.
"Det er meget sødt af dig, Lamia, men jeg ville have det bedst med at betale huslejen" sagde Andie og smilte venligt til hende. Hun var også glad for selv at have fået sig en ven, hun havde ikke haft en rigtigt ven før, så hun håbede at Lamie ville blive hængende. Hun kunne rigtigt godt lide hende.

Lamia trak opgivende på skuldrende. "Okay. Men du skal altså ikke føle at du står i gæld til mig eller noget.. Okay?" Så fik hun et stædigt udtryk i ansigtet. "Og du skal ikke betale særlig meget." Hun var meget overtalende og holdt fast i sin mening. Hun hørte Angies tanker og blev meget glad og lettet. Jubii! Jeg har fået en ven!, tænkte hun.

» Et besøg på clubben (Kristen og andre der arbejder der)
» Hvor skal vi begynde? ~ Ever (Andre må self også komme med ;D )
» Også mig!!