Mathews hus (Åbent emne) jeg skriver kun som mathew her XD

Sted:Mathews hus
Tid:ca. kl 14.00
Vejr:Regn
Omgivelser:Øh.. huslige ting?!

Mathew var lige kommet hjem fra jagt, og var på vej i bad.
Han lagde håndklædet klar. Vandet brusede ned, og skylede
sidste rester blod væk fra hans mundvig. Han kuunne ikke
få blod ud af hovedet får tiden, det var det eneste han tænkte
på. Bonnie ville ikke snakke med ham, hans familie var døde,
han var alene..
Han tog sit tøj på, og gik ud i stuen, selv om han ikke vidste hvad
han skulle der...

Zoey havde planlægt at gøre noget drastisk.
Hun ville tale med Mathew, og hun havde brug for hjælp.
Hun vidste ikke hvor han boede, så hun gik ind til huset for at spørge.
Hendes tøj hvad gennem blødt, efter som det styrtede ned med regn.
Hendes jakke var ikke vand tæt, fordi det ikke regnede da hun kørte hjemmefra.
Hun kunne ikke køre ned til huset eftersom hende bil var brudt sammen igen.
På vej ned til døren planlagde at købe en ny,
for hun kunne ikke blive ved med at taget til mekanikeren.
Han var vist ved at bliv lun på hende.
Hun rystede på hovedet, og bankede på døren.
Hun slog armene om sig, da et koldt vind ramte hende.
"Hallo!? Er der nogen hjemme!?" spurgte hun, og bankede på igen...

Mathew hørte det bankede på døren, han gik ud for at åbne.
Han håbede det var bonnie, men det det ikke.
Det var zoey der stod udenfor, det overraskede ham at se
hende her..
"zoey" startede han, "kom dog indenfor du er helt gennemblødt"
han fugte zoey ind i stuen....

Zoey gik tøvende ind.
Som Mathew boede her.
"Bo.. bo du her," sagde hun, og klapperede tænder.
"Jeeeeg ville tale med dig, men min bil brød sammen, og så gik jeg bare til det nærmeste hus."
Hun smilede til ham, og kiggede rundt i stuen.
Hun smilede til ham.
"Tak fordi jeg måtte komme ind," sagde hun, og rystede.
"Jeg hader det lorte vejr!" hviskede hun, mest til sig selv....

//No krea longer //

Mathew smilte og satte sig i den sevanlige stol, han drejede stolen om mod zoey.
"Hvad ville du så snakke med mig om?" spurgte han, chokket over at hun var her
kunne stadigvæk høres i hans stemme..

Zoey kiggede ned.
"Hvorfor irretere du Bonnie?" spurgte hun, oprigtigt nysgerrig.
Hun stod lidt uroligt, for hvad ville han svare?
Hun åbnede sin jakke, og tog den af.
Hun var glad for at hun havde taget en sort bluse på.
Den hvide ville ha' været pinlig, for den ville have været gennemsigtig.
Hun kiggede rundt.
"Du bor hyggeligt," sagde hun, og kiggede ned....

Mathew kiggede også lidt ned i gulvet, "tak" svarede han og tav.
"Det er ikke min mening at genere hende" sagde han så stille
og bestemt. Han fnøs lidt, "men jeg er jo den ville fyr" grinte
han...

Zoey gik automatisk et skridt tilbage, ved løden af hans grin.
Hun blev lidt bange, for hans svingene humør.
Det morede ham bare at se hendes ændrede udtryk.
"Så det du siger er alt du ikke vil genere hende?" Spurgte hun, og undgik hans sidste sætning.
Hun gik endnu et skridt tilbage da hans humør igen slog om.
Hun ville ikke stå så tæt på ham, at han kunne nå hun uden at rejse sig.
Et billed af Zoey som lå på Mathew skød imens han drak af hende,
fik hende til at tage et ekstra skridt bag ud.
Nu var der en meter mellem dem, men det fik hende stadig ikke til at slappe af.
Hun flyttede ikke øjnene fra ham.
Hun skulle ikke resiker at ende med at miste livet....

//Undskyld Bon Bon men hun er alene med ham, og kan ikke se ud i fremtiden //

Natalie kiggede ind af vinduet.
Hun ville have nogle svar ud af ham men det gjorde Zoey så godt så hun lyttede bare.
Hun grinte lidt da hun hørte ham sige "Men jeg er jo den vilde fyr."
Hun var jo lidt af en vild pige.

Mathew smilte stort, "er du bange for mig?" spurgte han zoey.
Zoey glippede lidt med øjnene, men svarede ikke.
Mathew gik et skrit tætere på zoey bare for at se reaktionen,
zoey bagede igen. "Hmm... du er jo bange for mig" sagde
han og holdte en pause, "jeg ved ikke hvad bonnie går og siger
om mig..."

Natalie begyndte at grine.
Zoey var altid på vagt over for vampyrer.
Kom der nu noget godt ud af Mathew som Natalie kunne bruge.
Natalie var tiltrukket af Mathew men hun havde lige fået sin store kærelighed tilbage og han elskede Bonnie.

Sidst rettet af Zoey Lør Nov 06, 2010 2:46 pm, rettet 1 gang

Hun gik igen et skridt tilbage.
"Jeg ikke bange! Jeg holder mig bare på afstand," sagde hun, med en uskyldig undertone.
Hans spørgsmål kom bag på hende.
"Bonnie siger ingenting!" vrissede hun.
Hun ville altid forsvare sin søster.
"Det er mig der siger det! Og efter som Bonnie ikke er her...
Ja så må det jo være sandt. Jeg ville bare gerne have af vide hvad du gjorde ved min søster,
og hvorfor hun ikke kan lide dig..." sagde hun, og gjorde ikke sætningen færdig med det samme.
"For du kan jo godt lide hende! Ikke rigtigt?" spurgte hun, og så ham i øjnene.
Hun frygtede ikke hans hypnotiske krafter, for dem var hun sådan set ligeglad med.
"Og jeg siger lige igen, Jeg er ikke bange!!!! Jeg er modiger end de fleste!"
Hun kunne godt se at han elskede frygten i hendes øjne.
Det måtte mene ham om noget.
*Det kan da ikke var Bonnie det mener ham om?* tænkte hun nervøst.
*Han kunne da ikke lige pludselig forvæksle mig med Bonnie igen, vel?*
"Nej! Nej det må han ikke gøre!* Den tanke holdte hun fat i.
Hun holdte øje med hans bevægelser, klar til at flygte hvert øjeblik.
Men det ville sikkert ikke nøtte noget, for han var jo den hurtigste af dem....

Mathew smilte skævt, "lille zoey du ved ikke hvorfor et spil mig og bonnie spiller"
sagde han, kun med en lille snese alvor. Han gik hen til vinduet og åbnede det,
han kunne se natalie "er du også en del af det her?" spurgte han...

Zoey kiggede uforstående på ham.
"Spil? Nej hvad er det for et spil?" spurgte hun, og satte sit nygerrige ansigtsudtryk på,
i stedet for sit bange udtryk.
Hun bagede to skridt tilbage, stadig med øjnene på Mathew.
Hun havde Change til at flygte, men hun ville vide mere.
Hun havde ikke lagt mærke til Nata.
"Natalie har intet med dette at gøre! jeg kom af egen fri vilje."
Det var hun, og hun havde hele tiden denne tanke i baghovedet.
*Bonnie slår mig ihjel hvis hun finder ud af dette!*
Det gjorde hun sikkert, ellers ville hun sikkert slå Mathew ihjel,
Hvis han gjorde det af med hende først.
Men nu hvor hun vidste Nata var her var hun mere rolig....

"Hejsa." Smilte Natalie med sit Ups-ansigtsudtryk.
"Må jeg komme ind." Spurgte Natalie vanligt.
"Jeg ved godt det ikke er pænt at lytte til andres samtaler men da jeg kom var Zoey har så hun kunne lige så godt stille spørgsmål. Og så syntes jeg det er vildt sjovt at se Zoey blive bange eller jeg mener "modig" som hun kalder det." Smilte Natalie.

mathew smilte "du der, nataile kom her ind!" beårdrede han.
Han gik hen til vinduet og trak natalie ind, "hvorfor udspørger du mig?"
spurgte han med en hård tone og pegede på zoey.
"Og dig hvorfor udsperunere du mig?" spurgte han natalie...

"Det er meget normalt for mig. Det skal du nok vende dig til." Smilte Natalie og klappede ham på skulderen.
"Og du er altså ret mystisk så alle vil gerne vide mere om dig. Der er også en anden grund. Bonnie hader dig jo så vi vil gerne vide hvorfor." Forklarede Natalie ham som om han var et lille barn der ikke forstod en opgave.
"Hvorfor så sur?" Spurgte Natalie glad.

Zoey hoppede tilbage.
Men så bluede vreden op i hende.
"Du skal ikke pege finger af mig, det finder jeg mig ikke i!"
Hun glemt fuldstændig sin frygt.
Hun vendte sig rundt, og gik hen mod døren.
Hun tog fat i dørhåndtaget, og åbnede døren.
Det regnede stadig, og hendes bil kunne stadig ikke køre.
Hun smækkede døren, og en hidsig bevægelse.
Så gik hun med lange skridt ind i stuen.
"Er der en jer to der kan lave en bil?" snerrede hun næsten.
Hun lande armene over kors, og stirrede surt den anden vej....

Natalie havde sat sig i sofaen.
"Ja men jeg vil ikke have olie på mig." Smilte Natalie.
"Man kan jo ikke få det af igen."

Nu var det mathews tur til at blive rasende, han fløj hen til zoey.
"Hvor vover du at hidse dig sådan op, og gå imod mig i mit eget hus" snærede han. "Og hva mig og bonnie angår, så har du ikke ret til at blande dig, det er personligt!" Mathew blev ved "og ja jeg kan godt lave din bil, men hvorfor skulle jeg dog hjælpe en sådan person." Han væsede vildt af hende, og blottede sine tænder "gå ud af mit hus din lille skid! Ellers tror jeg at jeg bliver meget tørstig, og så kunne jeg næmt komme til at angribe det forkerte!" Han var stadig meget rasende. Zoey var nærmest skræmt fra vid og sans..

//Sorry Zoey//

Natalie havde rejst sig op og hvæsede af Mathew.
"Lad Zoey være." Sagde Natalie bestemt.
Hun vidste godt at han måske var en af oprindelige men så kendte Bonnie godt nok mange der var en af de oprindelige.
Natalie hvæsede igen.
"Zoey jeg tror det er bedst du går." Sagde Natalie uden at tage øjnene fra Mathew.
"Du behøver ikke gå helt bare væk fra Mathew." Sagde Natalie.
Hun ville ikke have at Zoey gik men hun ville heller ikke have at Zoey kom til skade.
"Jeg går hen der hvor du går hen Zoey." Sagde Natalie mens hun stadig kiggede på Mathew.

Zoey blev vred da Natalie rejste sig.
"Du skal ikke bland dig lige nu.
Og du skal fandme ikke true mig med et bid i nakken," råbte hun.
Hun havde at folk komanderede med hende.
Hun lavede en uventet ting.
"Okay så! Så kan du fandme da bare tage dit bid," sagde hun vredt.
Hun blottede sin nakke.
"Så håber jeg fandme det mætter dig!
Men husk på at Bonnie aldrig vil tilgive dig!" sagde hun, stadig med meget vred.
Nu havde hun, et smil på læberne,
fordi Mathew tog et skridt tilbage...

//Sorry!!!//

Natalie tog det pænt og satte sig ned igen.
"Okey dokey." Smilte hun.
Det var altid så sjovt når magiske væsner blev fjender.
Nogle gange var de venner det næste øjeblik.
Natalie troede ikke at Mathew ville bide Zoey.
Hvis han virkelig elskede Bonnie så meget som han sagde ville han ALDRIG gøre Zoey noget.

Mathew tog et skrid tilbage, han kunne se det gjorde zoey glad.
Men hun havde glædet sig for tidligt, mathew gik igen tætere på
og bed hende i struben, zoey skreg.
Mathew slap lidt efter og et gisp fløj ud af zoey, han havde ikke
drænet hende men bare lige smagt på blodet.
"Vil du stadig lege lille heks?" han sagde det med en legene tone..

//Sorry zoey men jeg vil vinde ^^ //

//Jeg vil også gerne vinde men hvad skal jeg vinde i XD//

Natalie så bare på.
Hun var ikke bange bange for at der ville ske Zoey noget.
Natalie var aligevel parat til at springe op hvis det skulle være nødvendigt.
Natalie kiggede på det dejlige blod.
Hekse blod!
Det så så lækert ud.
Natalie rejste sig op og gik hen i mod Zoey.
Hun stod stadig et stykke væk fra dem.
Blodet talte til Natalie.
Hun stod bare og kigget på det.

» Jeg fortryder alt. (Et åbent emne ^^ )
» Vand ¤åbent emne x3¤
» Brevene - Åbent Emne