Meget, meget koldt udenfor! (Daniel)

Tid: Ligesom irl.
Sted: Caféen.
Vejr: Snevejr udenfor .-.
Omgivelser: Der er ok mange uden-indenfor.

Robyn skubbede hurtigt døren op og trådte ind i caféen. Hun rynkede panden, idet hun rystede lidt, så noget af sneen idet mindste ville ryge ned. Hun så sig lidt omkring, inden hun gik hen til et tomandsbord, som hun slog sig ned ved. Hun så op, da tjeneren allerede stod ved bordet.
"Øøhh.." Robyn lignede mere eller mindre et spørgsmålstegn. "Jeg tager bare en varm kop kakao." Hun sendte tjeneren et smil, inden han vendte sig om og gik bort fra hende.
Robyn så ud af vinduet, der ikke var langt fra hende sideplads. Hun trak det ene ben op under sig og hvilede hagen på knæet. Hun betragtede snefnugene, der dalede ned udenfor.

//Undskyld, hvis jeg svarer langsomt, men det er lige gået op for mig, at jeg skal rydde op på mit værelse, inden min mor og papfar kommer hjem

Robyn vendte langsomt blikket væk fra vinduet, da hun så op på drengen foran hende. Hun smilede venligt til ham, og nikkede. "Selvfølgelig!" svarede hun muntert, glad for, at hun havde fået selskab.
Robyn betragtede drengen med det venlige smil. "Du sætter dig bare," Hun så rundt med et undrende blik. "Her er vidst heller ikke så mange andre pladser ledige.." Hun så op på drengen igen med et nysgerrigt blik.

Robyn betragtede drengen, imens han satte sig ned. Hun nikkede så. "Det er også meget bedre, at være herinde - sometimes - end at være derude i det vejr der!" Hun smilede bredt, så tog hun imod hans hånd og gav den et venligt klem. "Robyn Engell Kensey," præsenterede hun sig selv.
Robyn sendte ham et varmt smil. "Hyggeligt at møde dig!" tilføjede hun så hurtigt, idet tjeneren kom for, at høre Daniel's bestilling. Hun betragtede tjeneren, da han ikke rigtig var kommet med det, som hun for længst havde bestilt. Men det gjorde egentlig heller ikke noget. Hun havde skam været ude og jage. Så tørstig - sulten var hun egentlig slet ikke. Hun nikkede, til det som Daniel havde sagt. "Det er dejligt med noget varmt!"

//Helt iorden - jeg burde nok støvsuge nu

Robyn trak lynhurtigt sin hånd til sig. Hun sendte Daniel et smil, inden hun betragtede - hurtigt - hans overkrop, da han tog sin jakke. Hun slog så blikket ud af vinduet. "Øh, ja, jeg bor her i nærheden," Hun så på ham igen med et venligt smil. "Du du egentlig ny her?" nærmest røg det ud af hende. Hun syntes jo bare, at hun ikke ligefrem havde set ham før?

Robyn så efter tjeneren med et undrende blik. Hun så så på Daniel igen. "Hvad synes du så om byen her?" spurgte hun med et smil. Hun så imod hans kakao med et undrende blik. Hvorfor dog kom hendes ikke? Egentlig, så var det jo også ligemeget.
Robyn så på Daniel med et smil. "Ej, det gør ikke noget. Jeg er ikke tørstig. Jeg fik noget derhjemme fra." svarede hun med et venligt smil, idet hun istedet lagde det ene ben over det andet.

Robyn kunne ikke lade værre med at smile. "Jeg har det skam på samme måde," svarede hun, idet hun lo. "Helt på samme måde, næsten da." tilføjede hun med et venligt smil.
"Men jeg tror nu ikke, at der er noget at bekymre sig om." forklarede hun smilende. Måske kun lidt? Men det nød hun ikke at sige.

//Uf, det blev ikke så langt OO

Robyn sendte ham et smil. Hun forstod nu ikke helt hvad han mente. Havde han egentlig fundet ud af hemmeligheden blandt byens indbyggere? Hun rystede kort på hovedet af sin tanke.
"Ej, jeg tror nu, at du holder dig ret godt," sagde hun så med et grin. "Eller hvad?" Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Vi er skam allesammen normale her - tror jeg." Hun trak på skulderne, da hun ikke rigtig vidste hvad hun ellers skulle sige.

//Super !

Robyn trak på skulderne. "Okay, ingen er normale, det ved jeg godt," svarede hun, idet hun grinede mildt. "Men okay.. øh, nej. Jeg mener nu også, at man ikke kan stole helt på hinanden." mumlede hun og nikkede kort. Heller ikke selvom man så kendte hinanden i flere hundrede år?

//Det er bare i orden, det er min også ö

Robyn løftede øjenbryn, da han sagde det. Men hun lo imens. "Tjah, det er det vel," svarede hun med et grin, idet hun betragtede ham. "Men det er vel rigtigt nok." besluttede hun sig så for.
Så lo hun igen. "Hm, så lad os snakke om noget andet?" tilføjede hun spørgende, mens hun kiggede på ham. Hun slog så blikket imod vinduet, og videre ud af ruden. Hun smilede, idet hun vendte blikket imod Daniel igen.

Robyn, der nu sad og skar ansigter, sagde ikke noget først. Hun skyndte sig dog at svare; "Skole!" selvom hun egentlig helst ville undgå det spørgsmål. Hun havde undladt skolen i et stykke tid, der da havde været en stor del i vejen. Hun havde jo også været væk i et godt stykke tid, og hun følte sig atter ikke parat til skolen. Desuden, så havde hun ingen drømme om, at gå på arbejde! "Jeg mener, jeg går i skole." sagde hun så, da hun nu syntes, at det andet havde virket underligt.

Robyn nikkede. "Jah, jeg går her i byen." svarede hun og så hen på tjeneren, da han endelig kom imod deres bord igen. Hun så op på ham, da han stillede en kop varm kakao foran hende. Hun skar ansigt, da han vendte sig om gik igen. Hun så ned på kakaoen.
Så så Robyn på Daniel. "Vil du have den? Den er helt varm, og jeg er slet ikke tørstig mere." mumlede hun og sendte ham et lille smil, idet hun gav sig til at stirre på de to skumfiduser, der svømmede rundt. "Hm, jeg glæder mig godtnok også til at skolen slutter."

Robyn trak let på skulderne, da han afviste den stakkels kakao. "Jeg forstår det godt. Hvis jeg selv allerede havde drukket en, så ville jeg i hvert fald ikke have mere." svarede hun med et grin, idet hun skar ansigt.
"Hm, jah, det blive i hvert fald dejligt! Jeg har aldrig brudt mig om skolen," sagde hun så, idet hun slog blikket ud af ruden igen. "Jeg har.. på en måde, haft det lidt svært i skolen." tilføjede hun uden at se på ham. Svært? Ja, men nok ikke ligesom alle andre unge i skolen. Hun havde skam ikke haft problemer med mobning, eller ensomhed. Nænæ, hun havde haft problemer med at styre sin tørst.

//I orden Vi ses bare :3'

Robyn sendte ham et smil. Hun betragtede denne Daniel, der sad overfor hende. Han virkede ret flink, og idet mindste, virkede han som om han slet ikke kendte til det hele her i byen. Eller hvad? Hun trak på skulderne. "Meget," svarede hun med et grin, og trak så det ene ben op under sig igen. En måde hun sad bedst på. Hun slog blikket ud af vinduet og betragtede sneen, der stadig dalede ned. "Kan du godt li' snevejr?" spurgte hun og vendte blikket imod ham igen med et venligt smil.

//Arg, mit blev ikke så langt, som dit O_O