Tilbage igen? -Gideon-

han grinede "han har hele tiden siddet med Isobel, mens de ventede, ventede på nyheden om at du var okay og at du ville komme sikkert hjem til hvor du nu ville hen" hviskede han i hans øre, før han kyssede ham, kærligt og brummede forelsket og af lykke. da snakken kom på hvad der var sket, kløede han sig i nakken "åhh det var ikke så meget, bare tre mænd der...." han tav og sukkede, han kunne virkelig ikke fortælle om episoden, hvor han var på vej hjem, de havde overfaldet ham, tævet ham, trykkede et par ribben, derefter efterladt ham, efter de havde stjålet hans penge. han smilede og rystede på hoved "nej det er helt fint, jeg behøver ikke, men mange tak" han smilede og kyssede hans pande

han nikkede "ja...det var lidt underligt at se det, men okay han har vel bare en underlig at vise sådan noget på" han trak på skulderne, det havde også været noget af et par hårde uger, ingen i huset havde sagt noget til hinanden og når der endelig blev sagt noget var det bare sure miner og alle råbte næsten af hinanden. han stivnede, men nikkede så "ja, de var tre store og jeg husker ikke så meget mere, det næste jeg ved, ligger jeg i sengen og ser op på tre bekymrede ansigter også vankede der eller skæld ud fra Isobel, jeg troede virkelig ikke hun kunne blive så sur" han smilede forlegen og brummede over hans hals kys, det var vidunderligt. han rystede på hoved "jeg har det fint...tro mig, jo vidst har jeg lidt ondt, men min smerte viser også bare at jeg ikke ligger og har en af mine drømme igen" han kløede sig i nakken og smilede svagt

han nikkede "selvfølgelig, vi kan tage derhen lige så snart du ønsker" hviskede han blidt og kyssede ham igen, han var ligeglad med hvad James ville sige, ja det var rigtigt at han ville blive pisse sur og det ville nok ende med et skænderi og nåh alt kom til alt ville han nok stå alene, Isobel og Louis ville begge være henrykte for at se Mike i live...eller sådan da i live.
han stivnede og snerpede læberne sammen, bare tanken om blod fik hans mave til at trække sig sammen, han brød sig virkelig ikke om blod, en efter virkning på at det der nu engang var hent ham, at blive tæsket hele tiden, det gav ham lidt af en fobi for det. han gispede og stønnede svagt da Mike kyssede ham op af halsen, dog brummede han "nej, jeg vil ikke" hviskede han og trak sit hoved lidt væk "jeg ville elske at du hjalp mig virkelig men tanken om blod giver mig kvalme" han trak undskyldende på skulderne

han nikkede "skal vi tage derhen nu" spurte han og hævede øjenbrynet, han ville englelig gerne hjem, og da hans telefon sagde lyde tog han den op og grinede "det ser du til at jeg får endnu en skidebalde af kære Miss Porter hvis jeg ikke få min kønne lille røv hjem nu" han klukkede og rystede på hoved af hendes besked, men han forstod godt alvoren i den og håbede bare at James var ude her til aften.
han nikkede og kyssede ham "når den dag kommer, vil eg med glæde acceptere det, men indtil da, jeg bryder mig bare ikke om blod, jeg ved godt det er din mad, men lad os bare holde det sådan, jeg behøver ikke vide hvem du har slået ihjel eller noget om blodet" hviskede han og gav deres sammenflettede hænder et blidt klem

han smilede og trak ham med sig hjem, han var faktisk meget hurtigt på fødderne i betragtning af at han gik med en stok, så i løbet af hvad fem minutter stod de foran hans hus. han brummede og rullede med øjnene "jeg sagde jeg ikke ville vide det, så hver sød respekter det og lad nu hver" sagde han bedende og skulle til at åbne døren, da Isobel nærmest flåede den op, hun var stik tosset, men lige så snart hun så Mike, brød hun ud i et hulk, før hun løb mod ham og lagde armene om ham "hvor har du været, har du nogen ide om hvor bekymret jeg har været også er jeg da aldeles ligeglad med at du er vampyr, du kunne havde sagt noget" skældte hun og strøg ham over kinden, bag dem stod James op af døren og rullede med øjnene af dem

hun smilede og strøg ham over kinden kyssede blidt hans ene kind "jeg er så glad for at du er kommet, jeg ringer til hospitalet og beder dem sende blodet over med det samme, den stakkels dreng må jo være sulten" hun smilede og trådte tilbage og da hun passerede James, gav hun ham en syngende lussing, en han ikke ligefrem havde forventet "hvor vover du at se sådan på ham, den stakkels dreng har allerede været igennem nok, nu siger du undskyld også skrider du op på dit fucking bibliotek til dit latterlige klaver" råbte hun og pegede mod et værelse op oven på, han holdte sig stadig til kinden, så kort på Mike, før han vendte sig om og forsvandt, det samme gjorde Isobel bare ud i køkkenet. Gideon grinede og rystede på hoved "hun har været sådan det også ti gange værre siden du forsvandt, James har ikke kunne gøre noget uden at han næsten fik en på siden af hoved "

han klukkede stille "til tider har det været et mareridt, men okay, hun holder af dig og vil ikke have du kommer til skade, hun ser dig som familie, som en bror eller noget i den stil" han strøg ham over kinden og kyssede ham blidt, han elskede virkelig Mike og efter at havde været separeret fra ham så længe, var det en velsignelse at han var her nu, endelig tilbage igen, han ville aldrig give slip, dog trådte han inden døre og vendte sig om mod ham med et bredt smil før han åbnede sine armen ud "kom så ind med dig og giv mig et kys, jeg soger det ikke to gange" han blinkede og smilede skævt

han grinede og kyssede ham kærligt igen, lukkede døren og trykkede ham mod dem, hans mund var overalt på ham, ville næsten smage, havde mindet om hvordan hans ansigt nu var for altid "han har fortjent det, tror mig han har ikke været meget bedre og til tider km der næsten små slås kampe, jeg sværger der var tidspunkter hvor han næsten trak sin pistol og bedøvede hende" hviskede han mod Mikes læber, hvorefter han igen kyssede ham, han kyssede ham om og om igen "jeg. elsker. dig" hviskede han mellem hvert kys

han grinede og nikkede "hun er farligere end hun ser ud til, hun sparkede ham som regel mellem benene, hvilket fik ham i stor smerte" han skar en grimasse, men lidt efter tav han og blev stille "vi har fået lavet nogle nye prøver og der er en stor chance for at jeg har leukæmi" hviskede han og så på James der kom ned af trappen, han fik hen til ham og så ikke engang en eneste gang på Mike "det er tid til dine prøver vi skal se om den er kommet frem, for så kan vi gøre noget ved den hurtigt" hviskede han og så fuldkommen følelseskold ud, som om han snakkede m ting som vejret og ikke Gideons mulige død

han sukkede og kørte en hånd igennem håret "jeg fik det dårligt her for en uge siden, noget jeg aldrig havde prøvet før, så vi tog nogle prøver og der var små tegn, men efter et par dage forsvandt det igen...James tog det som at der var en lille mulighed for at det måske ville bluse op, men vi er ikke sikker" hviskede han. James knurrede lige så af ham "få knægten til at tie stille ellers vil han fortryde det også er jeg sgu pisse ligeglad om han så er dronningen af England han skal ned med nakken" hvæsede han koldt og ondt, James udbrud fik kun Gideon til at tage sig til panden, hvorefter han vaklede en smule "jeg har det ikke så godt" hviskede han og rakte ud efter at støtte efter noget for at kunne holde sig op, dog rørte han kun luften før han drattede om, svedende og ligbleg, James gispede og rakte ned efter ham

han så virkelig bleg ud og svagt åbnede han øjnene også op på Mike "stop nu med at skændes han tog sig til panden og stønnede af smerte. James var lige nu ved at koge af vred, hurtigt greb han sin pistol og rettede den mod Mike, dog lød der et ordenlig donk også lå James bevidstløs på gulvet med stegepande i hånden "sagde jeg ikke du skulle bluve på det fucking bibliotek" hvæsede hun og vendte sig om for at gå ud i køkkenet igen. Gideon lagde en svag og kold hånd mod Mikes kind "jeg har det virkelig dårligt" hviskede han og stønnede af smerte

han gispede og blev næsten helt grøn i ansigtet, han skubbede hans håndled væk og prøvede at komme op af trappen "nej" stønnede han og lagde sig ned da han nåede helt op, han lagde sig fladt ned og vendte sig om på ryggen, han krympede sig sammen og rystede på samme tid med at han kun blev blegere. Louis kom ud fra biblioteket med et par bøger i hænderne, som han hurtigt smed og var henne ved Gideon og Mike "måske er det et leversvigt" spurte han og så på Mike, med et svagt smil og nervøse øjne, han var virkelig bekymret for Gideon og hans helbred

han sukkede "du ved godt hvis det er hvad jeg tror så får vi brug for Blayne" sagde han stille før han forsvandt neden under, i mens var Gideon kommet til bevidstheden han var stadig halv grøn i ansigtet og stønnede af kvalme, han så op på Mike og smilede svagt, dog lukkede han øjne igen, fik på en eller anden måde flyttet sig ind således at han lå tættere op af Mikes ben, et eller andet sted var det beroligende og gjorde det hele måske bare en smule bedre at leve med at han var syg og der var et eller andet galt med ham...spørgsmålet var bare hvad der helt præcis var galt med ham