En hyggelig dag til at nusse og pudse. (åbent)

Emne: En hyggelig dag til at nusse og pudse. (åbent) Fre Aug 14, 2015 6:43 pm

S:: Stalden i Mystic Falls.
T:: Formiddag.
O:: Vrinskende heste, en dejlig aroma af hest.
V:: Solen skinner udenfor, men skyerne trækker sig langsomt på.
P:: www.keiraknightley.com/media/albums/photoshoots/floyd/KeriaKnightley_PSnw12.jpg

Lyden af hestenes vrinsken beroligede Zoey helt inde til hendes inderste. Hun havde besluttet sig for at hun ville nusse om sine 4 heste. Xtra, Caspian, Mira og Morgana. Hun var igen med sin store shire, Xtra. Hun havde stillet en trappestige op ved siden af den stor hingst, for at kunne nå ham over ryggen, med striglen. Hun børstede hans pels i lange drag. Bevægelsen beroligede hende blot endnu mere. Det var lige det hun havde brug for. Afslapning. At tømme hovedet fuldstændig. Finde meninger i sine følelser og meninger. Hun havde været så forvirret og fortvivlet over alting og havde derfor kun været udenfor en dør når hun skulle passe hestene, holde øje med baren eller grillen eller fundet tilfulgt i skoven. Hun havde undgået alle, på nær en. Matt. De havde fundet hinandens selskab behageligt og udholdeligt.
Xtras prusten flåede hende tilbage. "Undskyld.." mumlede hun roligt og trådte ned af trappestigen, blot for at flytte den hen til Xtra's manke. Hun samlede en kam og en håndfuld hesteelastikker op fra strigle kassen. Hun puttede elastikkerne i lommen og steg atter op på trappestigen, hvorefter hun begyndte at rede han manke igennem. Den var strid som altid. Hun nød følelsen af at kæmme hans manke. Det havde en døsende effekt på hendes tanker. De gik praktisktalt i stå. Det eneste der fyldte dem,var bevægelsen hun gjorde med den en hånd. Den anden havde lagt sig på hans nakke.

//Mind if I join? xD//

P: http://data.whicdn.com/images/194591911/large.png

Solens stråler havde knapt nået himlen endnu, da Roxanna havde bevæget sig ud fra Fuego-palæet, som hun stadigvæk brugte som tilflugtssted, trods mangel på andre medlemmer. Hun havde efterhånden været borte et stykke tid nu. Hun havde selv taget en beslutning og var rejst uden yderligere notis, for blot at gense sit gamle hjem. Det havde ikke været nogen rar tur, men hun havde følt det nødvendigt. Det var blot få dage siden, at hun var hjemvendt derfra, og humøret matchede slet ikke den solskinsrige dag, der hærgede over hende. I ren kedsommelighed var hun begyndt at gå en tur igennem Mystic Falls by, da hun havde opfanget færten af en ganske speciel kvinde. Øjeblikkeligt ramte minderne hende. Vandets rislen, den umenneskelige smerte og smilende ansigter over hende. Nysgerrig og lettere hævnrig var hun lusket efter heksen, blot for til sin overraskelse at opdage, at de begge to endte i en stald. Roxanna havde skam forstand på at ride, men hun var ikke et dyremenneske. Desuden lod dyrene oftest heller ikke til at kunne lide hende. Nu stod hun med skulderen op mod vægen i nærheden af der hvor Zoey striglede, så de havde fuldt udsyn til hinanden. Hesten virkede ikke helt tryg ved hendes tilstedeværelse, og flere andre var begyndt at trippe uroligt over hendes aggressive aura. "Har du nu også været led mod hesten?". Hendes stemme bare ikke spor af den nag, som hun gemte på, med hendes arm der lå over kors, tydede på en hvis indelukkethed. Solbrillerne var endnu ikke fjernede, så det var nærmest umulig for Zoey at tyde hendes øjne.

//Yaiii!!!!! xD

Stilheden og roligheden havde bragt Zoey ind i en form for trance. Hendes fingre var gået igang med at flette hans manke i mange tynde fletninger. Hun hyggede sig virkelig. Intet omkring hende betød noget lige nu. Hun lagde godt mærke til uroen der pludselig fandt sted i stalden, men hun tænkte ikke videre over det, før stemmen bag hende lød. Hun snurrede rundt og havde nær faldet ned af stigen, da trinet hun stod på var smallere end hun havde regnet med. Hun fandt dog hurtigt fodfæstet. "Roxanna.." Hendes overraskelse afspejlede sig svagt i hendes stemme. "Ha ha ha." Hendes 'ha'er var utrolig falske. Det morede hende overhovedet ikke. Sidst hun havde set Roxanna havde Zoey været spændingshungrende, dumdristig og været utrolig sart overfor synet blod. Det havde Matthew kurret det, da han havde holdt hende fanget. Hun trådte roligt ned af stigen. "Har du dræbt nogle hekse fornyelig?" Hun slyngede det spydigt ud. Zoey havde været igennem en masse siden deres sidste møde og havde forandret sig utroligt meget. Hun hvilede mere i det at være heks og det at være Zoey.

//I'll take that as a no xD//

Roxanna fik god mulighed for at betragte Zoey lidt, inden det gik op for heksen, at hun faktisk havde selskab af noget som for en gangs skyld ikke var dækket af pels. Dog fik overraskelsen nær Zoey til at skvatte ned fra stien, hvorpå hun stod, hvilket faktisk fik trukket lidt op i mundvigerne hos Roxanna. "Zoey" abede hun tørt efter, ikke nær så overrasket. Som med heksen, så var der sket en del med Roxanna siden deres sidste officielle møde. Hun havde faktisk mødt en del væsner siden, var blevet virkelig forelsket og havde beskyttet et menneske for første gang i sit liv. Alligevel følte hun, at alt det hun havde opnået var røget tilbage i mørket igen, for der var intet af hendes succes der kunne spores, hvilket for hende ikke gjorde det værd at mindes. "Og hvad så, hvis jeg har?". Roxanna havde i hvert fald prøvet. Det var lykkedes hende at opspore to hekse på sin tur, hvoraf hun havde knækket nakken på den ene og flået resten, og den anden havde hun efterladt mere død end levende. Hekse var hun ikke fan af. Hun lød kedet, og gav sig til at betragte den sorte neglelak, hun havde malet sine negle med, igennem de mørke briller. "Har du haft flere skovture med andre freaks for nylig?", mumlede hun bittert.

//Oh.... I mean: Nooooooooo!!!!!! xD Not at all :3

Med et dybt suk smid Zoey striglen tilbage i striglekassen. Hun fjernede stigen og stillede den lidt afvejen. Man vidste aldrig om den kunne komme til at stå i vejen for et muligt fald. Hun sendte Roxanna et kort fast blik. Det faldt aldrig i Zoeys smag at folk skulle dø på andres bekostninger. Og slet ikke hekse. "Jeg håbede mere på et svar som: 'Nej, Zoey. Ingen hekse er skredet i svinget for nyligt. I hvertfald ikke på grund af mig.'" Hun forsøgte at imiterer Roxanna, men i sin egen version. Hun stillede sig foran Xtras prustene mule. Han var bestemt ikke rolig. Hun strøg ham over det sænkede hovedet. Lod hånden blidt glimt fra hans pande til hans mule. En varm prusten mod hendes håndflade fik et kort smil frem på hendes læber. Så vendte hun atter opmærksomheden mod Roxanna. Hendes blik søgte hen over de sorte glas i solbrillerne. Det eneste hun kunne se var et spejlbilled af hendes negle som hun tydeligvis studerede. "Mig? Det kommer an på ved freaks er. Hvis det er min fortolkning af freaks, som det de blodsugende igler eller de blodsugende ikke forvandlende hunde.. Så ikke det sidste halve år.. Men er det din mening af freaks.. Så har jeg ikke mødt dem i skoven." Hendes tonefald lød venligt. Der var ingen fjendtlighed over det, selvom ordene tydeligt fortalte en anden historie. Hun huskede tydeligt følelse af at bliVe kvalt. Følelsen er Roxannas negle der borede sig ind i hendes hals. Hun havde prøvet det flere gange efter, hvilket måske var grunden til at hun ikke var så dumdristig længere. Hun hade virkelig følelsen af mangel på ilt. Hun strøg endnu en gang Xtra over panden.

/Greeeeeat! xD//

Roxanna sparkede kedet til et stykke halm, der havde fundet vej hen mod hendes alt for pæne pumps. Hun var tydeligvis ikke klædt på til at dette var et planlagt møde. Det generede dog ikke Roxanna, at hun stod ud fra mængden. Hun havde bestemt ikke interesse i at komme nærmere nogle af dyrene i stalden, medmindre hun pludselig fik lyst til at knække nakken på en af krikkerne. Roxanna hævede et mørkt øjenbryn, da Zoey valgte at gennemføre sin lille parodi. "Af en heks at være, så er du frygtelig dårlig til det med at imitere folk. Og desuden, hvis nogle af de hekse skulle skride i svinget, så måtte det kun være på grund af mig. Det er ikke mange hekse, som man støder på, der viser særlig stor respekt for de mere… behårede og lyssky racer". Roxanna skulede imod hesten, som stod der og fnøs af hende. Hendes negle var lange og velplejede, så det var oftest svært for folk at forestille sig, at de negle ofte blev brugt til at flå i folk og dyr. Nu havde hun for eksempel mest lyst til at klemme fat om heksens bløde hud, bare for at se mørke dråber glide over den… præcis som den gang. Det havde hun bestemt ikke glemt. "Jeg taler om dine flyvende hunde og tro kopier, som jeg tilfældigvis… jeg mener uheldigvis er stødt på, mere end én gang siden da, hvilket har endt med en del smadrede træer og gravsten. Du er langt mere underholdende, og så dufter du bedre, trods alt magien.". Roxanna trak solbrillerne af næsen og foldede dem sammen med én hånd. Øjne mere blå end den klareste sommerdag stirrede direkte på Zoey, men hvor der som heksens tonefald, var et hav af miksede følelser af spore. Hun bevægede sig ikke, men det var tydeligt, at hun overvejede at gå ind i boksen, men holdt sig tilbage pga. hesten, som hun af og til skulede af.

Ordene der konfra Roxanna fik Zoey til at himle med øjnene. Det overraskede hende ikke vitterligt at det var Roxannas mening. Hun havde bare en anden. Hun mente inke hekse var et byttedyr. Ej heller mennesker. "Jeg har aldig påstået at jeg var god til at imitere folk. Alle kan jo ikke finde ud af alt ting. For hvis de kunne ville verden godt nok været et kedeligt sted." Hun fnøs "Sjovt.. Havde der nogensinde faldet dig ind, at hekse som mig, blot behandler 'de behårede og lysskye' ligesom de behandler behandler os?" Hun sendt hende et sødt smil.
Hun vendte sin opmærksomhed mod Xtra igen, klappede ham på halsen og vandte sig så mod strigle kassen. Hun bøjede sig ned, lukkede kassen og samlede den op. Hun rettede sig langsomt op og så hen på hende. "Taemin og Lamia?" Et smil fandt hendes læber. "Fik du tæsk?" Hun kunne lagde være at spørger. Hun trådte ud af boksen og lukkede den efter sig så Xtra ikke løb. Hun gik hen og satte strigle kassen foran Caspians boks. "Det tager jeg som værende en god ting. Og en dårlig ting. Det er aldrig godt at dufte godt i selskab med jer."

//... Når computeren vælger at slette hele svaret, så begynder man da bare forfra >.>//

Roxanna sukkede opgivende og trak let på skuldrene, "Nej, du er sikkert også en frygtelig løgner, så hold du dig bare til sandheden. Det jeg nu mente var at eftersom du jo er en heks, som bærer fjollede magiske evner eller noget, så skulle man tro, at du kunne finde ud af at bruge dem mere fornuft. Til en start nu, hvor vi taler om at imitere folk, så kunne du jo bruge dem til at gøre noget ved den fjollede stemme. Jeg har set dig bruge dem på dig selv førhen, Zoey". Det sidste tilføjede hun med et spøgende glimt i øjet, for hun var ikke i tvivl om, at Zoey nok skulle vide, hvornår der var tale om. "Med hensyn til kedsomheden, så har du nok ret. Verden vil være kedelig uden at kunne betragte alle de folk, som render forvirret og laver noget, selvom de egentlig ikke er gode til noget.", det smil som Roxanna gengældte Zoey med, var til gengæld ikke særlig sødt. Et øjeblik, imens heksen var travlt optaget med at få pakket sammen i hestens boks, så overveje hun om det var meget nemmere at smække hesten en, så den drattede om over Zoey. En underholdende tanke, men hun undlod, og trådte derfor ud fra boksen, lidt før Zoey selv gjorde det. Roxanna så olm ud, "Jeg fik særdeles ikke tæsk… men jeg indrømmer, at hun fik gjort en af mine kjoler lettere ubrugelig, hvilket hun stadigvæk skylder mig for. Jeg har dog ikke set mere af denne Taemin… gudskelov. Pain in the ass, siger jeg bare". Zoey fik lov til at snakke færdig, men så snart hun havde sagt det sidste ord, ville hun kunne ordene fra Roxanna komme lige bag hende. Roxanna stod med fronten mod Zoeys ryk, så de lige akkurat ikke rørte hinanden, og så det på den måde virkede alt andet end forførende af nogen art. "Men det er jo det, heks… du dufter jo godt". Man kunne næsten høre rovdyret der ulmede bag hende, men Roxanna rørte hende stadigvæk ikke.

//der er heller ikke noget værre!

Med et skuldertræk så Zoey hen på Roxanna. "jeg lyver heller ike særligt tit." Hun sendte hendes et skævt smil. Hun truttede munden lidt. Sandt nok havde Roxanna set hende bruge sin magi på sig selv. Hun havde brugt en besvægelse til at genstarte hendes vejrtrækning og hendes hjerte uden konsekvenser. Hun hade at gøre det, for det var så ubehageligt når eksplosionen af luft tvang sig ned i hendes lufttomme lunger. Plus det påvirkede hende flere dage efter. Hun hostede et par gange og smilede så. "Er det det her du mener?" Hendes stemme var en tro kopi af Roxannas. Hun rømmede sig lidt. "Jeg er ikke meget for at brug magi på sådanne ting. Det virker underligt forkert." Hendes stemme var atter normal igen. "At genoplive sig selv fordi en blodædende hund forsøger at kvæle dig kaldes overlevelse. Så det var rent selvforsvar." Hun lavede et lille skuldertræk, som om det hun havde gjort var helt uskyldigt, selvom Roxanna udtryktelsesløs havde sagt at ingen måtte brug magi.
En latter forlod Zoeys læber. "Ingen tæsk bare ødelagt kjole? Interessant. Hvordan blev kjolen ødelagt hvis du ikke fik lidt tæsk?" Hun tav for et øjeblik. "Det der skete den dag var over gevind." Da hun måden Roxanna sagde det på snurrede hun rundt parat til et muligt angreb. "Hov hov. Jeg er ikke mad." Hun snublede et par trin bag ud, da det kom bag på hende hvor tæt Roxanna stod på hende. "Jeg smager i hvertfald ikke særligt godt!" Hun havde hørt andet, men det var den hun tyede til alligevel.

//Nej vel?! xD//

Nu var det Roxannas tur til at himle med øjnene. Uanset hvor meget hun prikkede til Zoey, så viste hun sig at være lige så irriterende med sin egen lalleglade facade. Hun var ikke nær så opfarende, som første gang de havde mødt hinanden. Alligevel overraskede det hende en smule, da heksen faktisk valgte at bruge sine kræfter. Roxanna var bestemt ikke stor fan af magi, da det var noget, som heksen selv kun havde kontrol over. Desuden mente hun lidt, at det var noget, som mennesker blot brugte til at snyde lidt med. Pupillerne hos hende udvidede sig kort, inden et katteagtigt smil frembragte en hvis ro over ansigtet igen. "Meget bedre. Nu lyder du som en, der har forstand på tingene." drillede hun. "Zoey, please. Selv jeg synes, at det er lidt mærkeligt, at en heks ikke finder sine kræfter naturlige.". Roxanna der efterhånden havde tjekket solbrillerne grundigt nok, satte dem fast ved toppens krave. Det så ikke ud til, at hun ville forlade stalden lige foreløbigt. Hun skød surt underlæben en smule frem, før hun gav sig til at sno en lok af sit hår om en af sine slanke fingre, som om, at den kunne distraherer hende fra de dårlige minder. "Det kan vel lade sig gøre, at hun flåede min kjole, før hun rigtig fik flået mig. Desuden, så smed vi lidt rundt med hinanden. Det betyder ikke nødvendigvis, at jeg fik tæsk!" sluttede hun lidt mere bittert af. "Ja, det var det. Ingen grund til, at bringe resten af flokken med næste gang." lo hun, men det lød falskt. Roxanna der oplevede, hvordan de to hoveder nærmest knaldede ind i hinanden, da Zoey vendte sig, rokkede sig ikke en tomme. Hendes arme var nu ikke længere foldede, men var placeret på hver sin hofte. "Oh? Og hvem siger det så? Du har måske leget bloddonor før?" med dovne skridt spankulerede hun et par centimeter ind i boksen, før hun standsede op igen, og skævede imod hesten.

//nej, for ens indlæg bliver tit og ofte kortere på grund af det xD

Et opgivende suk kom fra Zoeys læber. Hun var absolut uenig med Roxannas kommentar. "Hvilke? Forstand på hvad?" Hendes undertone var drillende. Hun hyggede sig en smule. Roxanna og hende var ikke slyngveninder.. Langt fra.. Men Zoey hyggede sig alligevel lidt, selvom deres samtale var langt fra hvad hun normalt holdte med andre. Hun havde ikke rigtigt snakket med nogen på det seneste, da hun havde tilbragt megen tid alene, for at rense sine tanker og følelser. "Jeg føler min magi naturligt. Jeg bruger den bare ikke på sjov og ballade. Der følger et ansvar med den magi vi hekse bære på." Hun trak på skulderne. "Nogen respektere det, andre er gør ikke." Hun kørte en hånd igennem sit hår. Hun smilede over Roxanna. Hun løftede hænderne op, som om hun overgav sig. Hun tilføjede en lille latter. "Okay! Okay. Så tumlede i bare rundt." Hun kunne ikke lagde vær at smile over den bitre tone i Roxannas stemme. "Næste gang tager vi kampen bare dig og mig så. Det virker fair, i stedet for 3 mod 1."
Efter at have overvejet sit svar, trak hun på skulderne. "Tjo, måske engang imellem. Men flest gange af egen frivillige.." Det sidste kom ikke med den samme kraft i stemmen som alt andet. Hun havde før i tiden opsøgt vampyre for den slags, men de dage var over. Hun gjorde sig ikke længere i det at blive bidt. Hun havde gjort det dengang pågrund af spænding og faren i det. Men efter som hendes dumdristige dage var talte, havde hun ikke været bidt siden Matthew kidnappede hende. Hun lagde hurtigt mærke til Roxannas reaktion på Caspian. Han pruttede af hende og trippede uroligt. Det samme med alle andre heste i stalden. Det havde ikke slået hende før nu.

//Præcis xD//

"På mere en heste og personlig CPR", tilføjede hun med en mere naturlige grimasse i stedet for det opfarende smil. Zoey havde ganske ret. De var meget langt fra, hvad man overhovedet ville betegne som veninder, men der var ikke nær så meget død og ondskab over deres samtale som der kunne være. Roxanna ville nødigt indrømme det, men Zoey var en af de få hekse, personer faktisk, som hun nød at stange horn med. "Yea, og hvis alle med hugtænder og superstyrke også sagde det, så ville verden være et meget bedre sted. Jeg siger bare, at man ikke behøver at leve helligt hele livet, fordi man pludselig ørler festøv og fremmaner talende heste eller noget." Roxanna hævede et velplukket øjenbryn, for at understrege sin pointe. Hun fnøs kort, og kiggede ned mod sine sko, for at tjekke om eventuelle hesterester skulle have rørt dem. "Jeg kunne sagtens have klaret 3 personer. Hvis ikke det var fordi at de fleste af dem rendte rundt og pillede ved mit hoved". Roxanna så op igen og direkte i øjnene på Zoey. Det var tydeligvis det, som hun mindst havde brudt sig om. Magtesløsheden og den overvældende, uforståelige smerte. "Men jeg accepterer dit tilbud."

Nu røg begge øjenbryn i vejret. Hun havde slet ikke forventet, at en "pæn" og magtfuld heks som Zoey ville begive sig ud i de mørkes bekendtskaber, specielt ikke som bloddonor. "Mhm. Du har måske lave slemme handler med vampserne? Noget for noget?" Hun lød ikke drillende, som perverst ment, for Roxanna var ikke til den slags. Det var måske svært at gætte, fordi hun gjorde meget ud af sig selv, men hun ønskede ikke at mænd kom tæt på. Alligevel kunne hun godt finde andre måder at "drille" på. "Giver du så en lille smagsprøve? Jeg mener, hvis der virkelig har været et par stykker igennem, så må du være noget for sig".

Med himmelvendte øjne og et hoved ryst smilede Zoey svagt for sig selv. "Mere end det?" Hun slog en latter op. "Ørler festøv?" Hun rystede leende på hovedet. "Den var ny." Hun kunne ikke gemme sit smil. "Magi er skam sjovt at lege med." Halmet i Caspians boks flyttede pludseligt på sig. "Og ingen heks lever helligt. Heller ikke jeg." Hun lukkede kort øjnene, dog uden på noget tidspunkt at sænke sine sanser eller skarphed. Hun havde lært at lytte til forandringer i lyde, som kunne advarer hende om farer. Halmet i boksen faldt til ro og Zoey åbnede øjnene igen. Et smil fandt atter hendes læber, før hun fugtede dem med tungespidsen. "Ingen med helende evner, som dig, er endnu død af nogle sprængte blodåre i hjernen." Hun træk skødesløst på skulderne og mødte roligt Roxannas blik. Hun nikkede. "Aftale så. Næste gang en mod en." Hun smilede udforende.
Med læber spændt sammen til en streg, så Zoey roligt på hende. Hun rystede indvendigt anspændheden af sig. Hun kunne skamme sig over sin fortid, men hun måtte erkende at hun nu engang havde været sådan. Hun løsnede læberne og nikkede. "Dengang handlede det om mangel på lysten til at leve, så det at blive en blodpose, betød ingenting." Hun trak på skulderne og klappede Caspian på halsen. "Så ja, noget for noget. Blod for spænding." Hun mindes kort sidste gang. Hun havde ville ud, men de ville ikke lade hende. De havde taget hende ved magt og hun havde skreget i vildenssky. De havde været ligeglade. Hun ville aldrig glemme smerten. Det havde føltes som om de havde flået hendes hals op og flåede blodet fra hendes årer. Hun så hen på Roxanna. Hun lod sit hår glide ned over sin nakke, så den ikke længere var så synlig som før. "Jeg smager ikke godt længere. Og så er jeg ikke længere villig til at lade mig bide." Hun havde ingen idéer om det var sandt. Fysisk havde hun ingen forandring gennemgået siden den gang. Ingen udover hendes krop var blevet ældre iver de sidste 6 år. Ingen tvivl om det, efter som hun jo ældes som et menneske. Hun kendte da besværgelser der kunne stoppe det. Hun kunne ved hjælp af magien fastfryses i årtier. Dog uden de samme konsekvenser som vampyr, hybride osv.

» En hyggelig middag, med Tay xD ~Tay, self.
» En hyggelig spadser tur //Tessie//
» En hyggelig stund med en gammel ven ~ Daniel ;P