En sort skygge kom snigende mellem træerne, gik med lette og lydløse trin henover den våde skovbund. Det var ikke præcis en skygge, dog en person. Personen havde en natsort kappe hen over sig med en hætte over hovedet, så man intet kunne ane. Hænderne var begravet i lommerne, så det var endda svært at få øje på ærmerne med armene.
Pigen, kvinden, hvad man nu skulle ane hende for, hed Jolie. Indenunder hætten var hendes sorte, lange hår sat i en hestehale, der gik ned langs den ene side. Det lidt lange pandehår hang ned foran de mørke øjne. Huden var bleg. Indenunder kappen bar hun en sort kjole, der gik ned til under knæene. Den var ikke så lang igen, men hvad skulle det nytte, at have en lang kjole på, der bare ville blive slidt og ødelagt og grim pga. den våde skovbund? Derfor bar hun denne kappe. Hun brød sig ikke særlig meget om, at man kunne se hendes ben. Så hun plejede normalt, at gå i lange kjoler, og af og til, i et par sorte jeans.