sorry miss parker is a little bit...jeah lets just say i'm the new teacher //Nala//

Tid 12:15
Sted Historie lokalet på skolen
Omgivelser lige nu er der tomt, men om lidt vil der være en masse elever
Vejr Solen skinner uden for.
Påklædning Et par stramme jeans, en sort tanktop der viser mave, så man kan se hendes piercinger (ser profil) samt hendes store tatovering på ryggen (igen så på profil)

Hun var begyndt for nogle måneder siden, var klar til faktisk at få et job, til forskel fra sin bror som bare lavede intet, ville hun faktisk gerne lave noget. Hun gik ned af de lange gange, havde netop været inde på læreværelset, hvor hun fik bekræftet sin teori om at de kun var idioter der lærte fra sig, sikke noget. Et par af eleverne på skolen, fik hurtigt øjenkontakt med hende, gik sikkert ud fra at hun var en elev ligesom dem selv, nok da hun ikke gik klædt som de fleste læreinder, men det ragede hende virkelig ikke en meter.
Klasse værelset var fint, fyldt op med en masse borde og en stor talve op foran, hun havde allerede fra starten af stilet sig med ryggen til bordene, så ledes at når eleverne ville komme ind, havde de faktisk ingen ide om hvem hun nu var. Med en ferm hånd skrev hun 1771 op på tovlen og ventede på eleverne ville komme ind

//håber det er godt nok Very Happy

Nala gik ned af gangen med nogle veninder. Hun havde som altid haft ret let ved at finde veninder og folk at snakke med, så selvom hun ikek havde gået på skolen længe tilhørte hun uden tvivl allerede en gruppe. Pigerne gik gennem gangene, blev tjekket ud af nogle drenge hvilket fik dem til at fnise en smule, dog ikke Nala. Hun smilede blot over dem og fortsatte ned af gangen med tankerne et andet sted. Historie havde altid interesseret hende, og var klart et af hendes yndlingsfag, nok fordi hun var så nysgerrig. Hun gik ind i klasselokalet med de andre piger, uden rigtigt at lægge mærke til at der stod nogen ved tavlen. Nala havde som altid denim bukser på. Ud over det havde hun en hvid t-shirt og en åben skovmandsskjorte på. Hendes jakke hang i hendes skab, og hun havde sin skoletaske trukket over skulderen. Hun satte sig sammen med de andre piger, stadig snakkende med dem. Først da hun så op for at se på tavlen opdagede hun Eve. Hun havde ingen problemer med at genkende hendes fjerne slægtning, selvom de kun havde mødtes en gang før. Hun blev stille i samtalen og så blot op på Eve uden et ord. De andre piger stilnede også af, som klokken blev tid til at starte.

Hun smilede og så tilbage, vidste udemørket godt at Nala var i bland dem hun skulle undervise, måske var det derfor Miss parker havde været ude for lidt af en ulykke. Da døren blev lukket, alle blev stille vendte hun sig om og smilede blændende til dem alle sammen, de fleste var nok chokeret over hendes unge alder da hun lignede en på 19, men havde en udstråling som en der var ældre, for ikke også at sige at hun virkede farlig og havde noget mystisk over sig "goddag børn, jeg er ked af at må indformere jer om at jeres tidligere lærer Miss Parker er en smule...ophængt og kan derfor ikke undervise jer resten af semesteret, og jeg vil derfor fungere som jeres nye historie lærer" hun vendte sig om mod tavlen "Mit navn er Lilith, men i kan alle kalde mig Eve" hun skrev sit navn på tavlen og lod igen opmærksomheden falde ned mod børnene "så jeg vil fortælle at vi går direkte på og vil være klar så i alle kommer ud med et godt gennemsnit" hun snakkede med en blød og melodisk stemme, hvor den britiske accent for engangsskyld fik lov til at træde rigtigt frem "så er der en der vil fortælle mig hvad der skete i 1771" spurte hun, lagde armene om bag ryggen, mens hendes øjne scannede rundt

Nala gled lige så stille længere ned på hendes stol og ville helst forsvinde. Ikke fordi hun var bange, men hun vidste hun ikke brød sig om Zane, og Nala avde det lige omvendt. Hun var ikke helt sikker på om hun selv var udsat fordi hun holdte af Eves bror, men på den anden side sad hun i et klasselokale med en masse andre teenagere, så Eve kunne ikke gøre hende noget uden tyve vidner. Hun så op på tavlen og huskede ikke lige frem noget vigtigt om 1771. Normalt elskede hun historie, men der var lidt sat en dæmper på hende. Hun så lidt rundt på sine klassekammerater der alle udvekslede blikke omring Eve og klart synes hun var ung. Nala vidste dog bedre. Langsomt rakte Nala dog hånden op, det her skulle ikke gå ud over hendes karaktere. "Der var nogle krige i USA?" sagde hun spørgende for at finde ud af om det var det Eve ville finde frem til.

Hun rynkede brynet og rystede stille på hoved "jeg er skuffet, lærte Miss Parker jer ikke om jeres eget lands historie" spurte hun og rullede med øjnene, lyden af hendes høje hæle fortsatte hen mod et skab, hvor hun fandt en stak med en masse tykke bøger frem, hun smilede i mens hun uden besvær fik dem alle tredje hen på bordet, dog blev hendes smil mere blidt da hun så en hånd "Ja det er korrekt, men for at være mere præcis er det, det årstal at Amerika var i krig mod England, vandt krigen og blev uafhængig, det var også det år i fik jeres første præsident, kan en af jer fortælle mig hans navn" spurte hun, mens hun delte bøgerne om Amerikas historie ud til alle eleverne

Nala så på hende og kunne næsten gætte sig til at Eve kendte svarene uden at hun overhovedet skulle anstrenge sig for at huske det. Nala så mod hende mens hun fandt bøgerne og rettede sig mere op i sin stol. Hun så ned i bordet og tegnede kort nogle kruseduller på hendes papir. Hurtigt så hun dog op da Eve spurgte om den første præsidents navn. Endelig noget hun kunne, og uden længere tanke sagde hun "George Washington". Det sjorde intet at hun ikke rakte hånden op. Drengene havde for travlt med et glo på Eve, og pigerne vidste det ikke, de ville ikke engang prøve. Historie var hendes ting, hun ville gerne vide mere. Hun tog imod bogen fra Eve og bladrede lidt i den som hver gang man fik en ny bog.

//Ahrg, inge krea :/

Hun gik stille rundt i klassen, så nærmere på hver og en af eleverne "kom nu, det er jeres lands historie, i skulle skamme jer, selv jeg kender mit lands historie" hun sukkede, lagde armene over kors, mærkede godt drenges blik, men tog sig ikke af det, lod som om hun intet havde set. Da Nala kom med svaret nikkede hun og smilede "ja det er rigtigt, næste gang så hold hånden oppe og hver sød ikke at tegne i timen, det har ud din fritid til" hun gik igen op mod tavlen "okay en ny, nævn mig hvem der var de røde og hvem der var de blå under borgerkrigen mellem nord og syd Amerika" sagde hun og satte sig på bordet, lagde benet over kors, mens hun så rundt på dem alle sammen, hver og en

Nala så bare på Eve og himlede lidt med øjnene. Hun tegnede stort set altid i timerne, hun lærte bedst ved at kunne bruge sin kreativitet. Hun så ned i bordet og hviskede til sig selv. "Syd var rød, nord var blå.." Hun var ret sikker på Eve kunne hører det, men hendes klassekammerater kunne sikker ikke. Hun kendte til borgerkrigen, og interesserede sig selvfølgelig, men havde nu fået besked på at holde mund. Hun lænede hovedet mod hendes hånd og så ned i hendes notater og prikkede med blyanten på papiret. Det var svært ikke at tegne, og siden Eve var her var det svært ikke at tænke på Zane også. Det var svært nok at koncentrerer sig med en af sine forfædre i lokalet, det hjalp ikke at hun begyndte og tænke på Zane. Det resulterede blot i at hun begyndte at smile lidt for sig selv, og glemte kort klasselokalet og de andre. Ubevidst skrev hun hans navn ude i siden på hendes papir og indrammede det med et hjerte.

Hun sukkede højt og rystede på hoved "i er dog..." hun stoppede dog og rettede et par nøddebrune øjne mod Nala, uhh hun var dog, og den her klasse det var sgu ikke en under at Miss parker var så let at overtale til at forlade klassen, det var dog den største omgang idioter samlet det samme sted. Da hun lagde mærke til smilet på Nala's læber, måden hun blev fuldkommen ufokuseret, gik hun hen mod hende og tog papiret, læste hvad der stod og stivnede, dog smilede hun lidt efter og så igen ned på Nala "sikke en interessant tegning, og denne Zane burde alle andre vide hvem det er" spurte hun og lagde papiret ned igen

Nala lagde ikke mærke til hvad Eve sagde, faktisk interesserede det hende ikke rigtigt lige nu. De andre kunne ikke noget, det vidste hun, selvom hun kun havde være i klassen kort. Dog var hun også klar over hun selv var en nørd på det her område, noget havde hun fået alle de ensomme timer som enebarn til at gå med. Hun så hurtigt op da papiret blev taget fra hende og greb ud efter det uden held. Hun så op på Eve. "Lad det ligge.." sagde hun lavt og greb papiret ind til sig. De andre behøvede ikke vide noget om det, og Eve behøvede ikke at fortælle dem noget. Dog lå blikene fra hendes veninder hurtigt på hende og hun sukkede. Hun var ikke typen der blærede sig med drenge eller lignene. Hun bed tænderne en smule sammen for ikek at lade sig generer.

Hun sukkede og rullede øjne af hende, denne klasse var da til at blive bims af, hvordan kunne lærerne klare det, at være samlet sammen med sådan nogle dumrianer. dog blev hun ikke synderligt overrasket over Nala's udbrud, hun greb dog fat i hendes hår og lænede sig ned mod hende "du er måske en af mine eneste efterkommere, men jeg tolerer ikke den slags opførsel, nok elsker min bror dig, men du kan snart og meget hurtigt blive en død efterkommer, forstået" hvislede hun og gav slip på hende, alt det hun lige havde sagt, havde været så lavt at kun Nala ville være i stand til at høre det. Hun gjorde om og gik op til tavlen "okay, i læser alle de første tre kapitler til på fredag i må gerne gå nu" brummede hun og tog sin taske, før hun selv forsvandt ud af døren

Nala så koldt på hende selvom det gjorde ondt. Selvfølgelig fik hun kalssens fuldeopmærksomhed sammen med Eve og den her gang brød hun sig ikke om det. Hun så ind i hendes øjne. "Jeg elsker ham, det skal du ikke blande dig i" sagde hun koldt og begyndte allerede at pakke tingene sammen inden de fik besked på det. Hendes plan havde først været bare at gå fra timen, men det passede åbenbart med at de havde fri. Hun rejste sig op og vrissede af hendes veninder der begyndte at bitche helt over Eves måde at behandle Nala på. Nala satte efter Eve i løb til hun var på siden af hende. "Hvorfor er du her? På skolen? Du vidste jeg ville være her, vidste du ville undervise min klasse" sagde hun insisterende da hu ville have svar. "Hvis du har så meget imod mig, hvorfor så opsøge mig?" Hun gik kun så agressivt på hende med spørgsmål fordi de var på skolen og blandt andre mennesker der kunne se dem hele tiden.

Hun knurrede og fortsatte ned af gangen, stoppede dog op da hun hørte Nala, hvor hun vendte sig om og mødte hendes blik "ikke alt har noget med dig at gøre, har du faktisk ikke overvejede at jeg elsker historie, at jeg har oplevet den selv også derfor ønsker at give andre den viden, at jeg er her i din klasse er et tilfælde, jo vidst fik jeg Miss Parker til at sige op, men det var kun for at få hendes klasse, ikke dig, jeg vidste ikke du tog den klasse" svarede hun hud løs og ærligt. Hun knurrede og gik helt hen til hende "du ved slet ingenting, og jeg opsøgte dig ikke, men mødte dig ved et tilfælde" brummede hun og rettede sig op, trådte et skridt væk "er der ellers andet du meget gerne vil råbe og anklage mig for nu hvor vi er igang" spurte hun og lagde armene over kors

HUn så koldt på hende og sukkede lidt over hendes forklaring. Det var ikke normalt for Nala at sige folk imod, kun hvis hun absolut mente hun havde ret. "Så du siger det bare er helt tilfældigt efter du mødte mig og Zane ude i skoven? Og hvorfor fik du Miss Parker til at sige op? Hvordan?" sagde hun anklagende og så ind i hendes øjne. Hun var ikke bange lige nu, kun irriteret da hun følte at Eve løj over for hende. Hun følte sig ikke truet over at hun trådte tættere på. "Jeg tror ikke på det er et tilfælde. Jeg så hvordan du var overfor Zane, hvorfor skulle du havde det anderldes overfor mig bare fordi jeg er din tip-en-million-gange-oldedatter?" sagde hun i trods og lagde armene over kors. Hun havde sænket stemmen omkring Zane, hun ønskede ikke nogen skulle vide det, slet ikke før hun havde nævnt det over for sin onkel, selvom det kunne tage lang tid at få ham til at accepterer det.

Hun fik iskolde øjne, sådan nogle øjne hvor det næsten løb folk ned af ryggen "at jeg skulle møde Zane var intet tilfælde, men dig jo det var et tilfælde, jeg vidste ikke at han ville møde dig, at i to ville finde sammen" hun trak på skulderne, sandheden stod op i hendes øjne, nok havde hun altid vidst hvor Nala var, men at hun ville forelske sig i Zane og omvendt, kom hende som en overraskelse. "jeg gjorde englelig intet, tilbød hende en billet væk og hun tog imod, grunden kom at jeg gerne ville undervise i historie, vise andre den sande værdig i historien og i fortiden" sagde hun stille, men kulden var tydelig at spore i hendes stemme. hun kneb øjne sammen "du burde holde kæft om noget du ikke har fortand på, grunden til at jeg var sådan overfor Zane, er kun af en grund, han tog min datter fra mig, jeg fik aldrig lov til at se Elizabeth vokse op, jeg se hende fra da hun blev født til hun blev tre også var hun ude af mit liv, han tog det mest dyrebare fra mig" hvislede hun og smerten skød op i hendes øjne, men forsvandt hurtigt igen

» Lets go out ~ Caleb<3
» I miss the old days... - Chrisser xD
» Ups.. Jeg håber ikke at miss Laurent bliver sur :D (Åbent emne)