Se hvad katten har slæbt ind - Felicia

Tid: 14:20
Sted: Politistationen
Omgivelser: En betjent, ingen andre..
Vejr: Solskin..
Påklædning: Se avatar..

Naturligvis vidste han det, var der noget Matthew ikke vidste? Han vidste alt om folk, uanset race, rang og status. Han vidste hvad de spiste til aftensmad, vidste alt om deres helbred, vidste hvad de kunne lide og ikke kunne lide. Derfor var det ingen overraskelse at han hun trådte ind på politistationen og spankulerede roligt op mod informationen hvor en betjent stod. Kvinden hævede blikket mod ham, smilede ved synet af det charmerende smil om hans læber "Madame, jeg er her for at besøge min veninde" uden besvær fik han aktiverede sin evne, og inden længe havde han overbevist damen om at hun skulle følge ham til cellen hvor Felicia sad, samt lokkede hende til at frisætte hende. Kvinden nikkede som en marionetdukke og fulgte ham hen til cellen, fandt en bunke nøgler frem og åbnede døren derind til. Døren gled op, og hans blik faldt på den kvindelig skikkelse "Hello Felicia" hilste han med det drengede smil om læberne.

Lugten af blod var slående, han vidste dog at det ikke var hendes, det kunne det skam godt være, men hun så ud til at have det fint så hvis det var hendes, så var det indtørret og gammelt. Han havde ingen problemer med at se i mørket, en fordel ved hans race som han nød så meget. Selv var han ikke var fuld synlig for hende eftersom han spærrede for lyset i gangen der lyste ind mod ham og lagde ansigtet og krop i mørke folder, imens lå hun i en mørke der ikke genert ham eller hans syn. Hun genkendte dog hans stemme, og sikkert også fært, det var han mere end bare bevidst om med det smil hun sendte ham, og svaret. "You have been missed darlin' ... let us get out of here" han trådte ind i cellen og rakte en hånd ud mod hende som en sand gentleman, et drengede smil spillede dog over hans læber mens han ventede på at hun tog imod den så han kunne hjælpe hende op. Unødvendigt, men... underholdende.

Hun slog hans hånd væk som hun kom på benene på egen hånd, hvor typisk. Han fulgte hendes blik mod politikvinden der var under hans magt, fnøs og rystede på hovedet over hende. Han behøvede ikke læse hendes tanker for at vide hvad hun tænkte, det sultne blik han så i hendes øjne var information nok. Hun vendte dog blikket mod ham som hun spurgte til hvorfor han var her "My dear, I can't leave you here! You are too good for this place.. and... you have been missed" han slog ud med hånden mod døren "Shall we?" spurgte han hvorefter han skottede ned til hendes hænder for at se om hun overhoved havde en ring på sig eller anden ting der muligvis ville beskytte hende mod solen.

Matthew kvalte et smil ved synet af hendes irriterede udtryk og ved lyden af hendes suk. Hun hadede ham jo tydeligvis selvom han intet havde gjort hende. Det var trods alt hende der var skredet år tilbage, ikke at han havde hæftede sig spor ved det. Vampyrer blev ikke samme sted i længere tid ad gangen, derfor havde det ikke været noget underligt, og han havde ærligt først opdaget hendes manglende tilstedeværelse nogle uger efter at hun var væk.
"Oh yeah? Babe, it was you who walked away... i did'nt leave you" at han ikke havde savnet hende var ikke løgn, men han var alligevel troppede op her da han havde fangede hendes fært så det betød vel noget. Desuden, hvis hun dengang havde regnede med at han skulle jagte hende for at finde ud af hvor hun var smuttet tog hun fejl, og hun burde vide han ikke var typen.
han hæftede sig ved både halskæde og armbånd og satte derfor kursen mod døren af cellen som hun selv blev stående. Han var netop trådt ud som hun fortsatte. "I don't think anything dear, I know you hate me... I know you hate that you ever loved me"