I don't wanna be here anymore, please help me ~ Gideon

han sukkede da han så hendes udtryk "lad hver, jeg ønsker ikke at såre dig, men jeg kan ikke være sammen med dig, sådan er det bare og det har intet med dig at gøre" han gik hen til hende og lagde hånden på hendes kind, blidt tvang hende til at se ham "hej, lad nu hver, du er en fantastisk pige, morder eller ej, du er smuk, sjov, følsom, kærlig og en af de rareste personer jeg nogensinde har mødt også selvom vores første møde slog en smule fejl" han grinede en smule men så varmt på hende

Cataleya sukkede stille og så på ham da han blidt tvang hende til det. Hun smilede svagt. "På grund af dit cølibat?" spurgte hun stille, men med en blidt stemme. Hun smilede en anelse over hans ord og mærkede sit hjerte sætte farten en anelse op. "Det slog kun lidt fejl," sagde hun med et lille drillende smil, selvom de begge underdrev meget. Hun gengældte varmt hans blik og sukkede lidt. "Du ved godt at jeg ikke kan ændre eller stoppe det, ikke?" Hun så alvorligt på ham, men stadig med varme i blikket.

han trak på skulderne "af mange faktorer vel, jeg er aldrig blevet elsket og lige at få sådan en plantet i hoved, det er en smule overraskende, jeg kan ikke stoppe mig selv fra at sige jeg kan lide dig, men ikke på disse måder, jeg ved der er en fyr der ude, en som venter på dig, og hvis han sårer dig, så sender jeg ham på hospitalet, men fuck det, der en fyr bestemt til dig og jeg ved at når du ser ham så siger det klik og i vil begge være forelsket" forklarede han og kyssede blidt hendes pande "plus det ville aldrig være på grund af dit udseende, kærlighed forgår mellem sjælende, ikke på det ydre" hviskede han med et skævt smil

Cataleya sukkede bare stille og så blidt på ham. Han afviste hende på en utrolig blid måde, men det gjorde nu stadig ondt. Hun var ved at blive træt af at blive afvist hele tiden, det gjorde kun hendes tilstand. Hun nikkede bare lidt og smilede svagt til ham. "Hvorfor kyssede du mig så på baren?" spurgte hun unaturlig roligt og så på ham med et roligt blik. Hun forstod ingenting mere. Han havde kysset hende, hun havde faktisk troet at han følte noget for hende på den måde, men hun havde åbenbart taget gruelig fejl.
Hun lod ham bare kysse hendes pande og så sukkede hun over hans ord. "Men der er ingen der vil elske et misfoster," sagde hun stille og trist på ham. Hun rystede på hovedet og så ud i skoven.

han sukkede "jeg var en smule stiv også ja en idiot, jeg ved det godt, tror du ikke jeg hader mig selv for det at jeg gjorde det mod dig og nej jeg mener ikke at det var dig jeg gjorde det imod, jeg mener jeg gav dig forkert tanker om hvordan jeg har det" sagde han stille. han trådte et skridt væk og sukkede højlydt "stop så det, så skulle man også sige at engle var misfostre, vampyrer og varulve, for den sags skyld også hekse, men se på dem e møde aller den sande kærlighed, også selvom nogle af dem slå ihjel, for helved en vampyr lever i flere hundrede år, slår ihjel til højre og venstre, men selv de finder kærligheden" udbrød han og lagde armene over kors, dog var der blidhed i hans øjne

Cataleya nikkede bare stille og sukkede stille. Hun burde egentlig have regnet det allerede fra starten.
Hun klukkede bare stille over ham. "Men Gid, jeg er et misfoster, jeg er blevet ekspermiteret med, det var derfor jeg blev født," sagde hun roligt. "Jeg er ikke engang et normalt menneske, der er blevet rodet med mit DNA." Hun så trist på ham og så så væk fra ham. "Kan vi ikke gå ind i byen?" spurgte hun så, bare for at skifte emne. Hun havde faktisk prøvet at fortælle ham al det her før, men han var altid gået inden hun havde kunnet nå det.

han sukkede "og det er jeg ikke, seriøst jeg er er blevet kaldt flyvende rotte, rotte jesus sukkede han og kørte hånden igennem håret, men efter hendes spørgsmål så han på hende, næsten skulle beslutte sig for om han ville eller ej, men til sidst nikkede han og så mod det der så ud til at være en vej "jo lad os det" sagde han kort og med et svagt smil

Cataleya smilede bare lidt over ham. "Du er alt for køn til at blive kaldt en flyvende rotte," drillede hun og kunne ikke lade være med at le stille. Hun nikkede lidt til ham og begyndte så at gå imod byen. Hun så blidt på ham og smilede en anelse til ham. Hun tøvede lidt, men tænkte samtidig at han lige så godt kunne få det at vide. "Cataleya," sagde hun stille. "Cataleya Restrepo." Hun så forsigtigt på ham. Navnet føltes underligt at sige, men stadig utrolig velkendt. "Det er mit rigtige navn." Hun så fremad for ikke at se på ham.

han grinede og så varmt på hende, mens han gik side om side med hende "måske er jeg køn uden på, men skønhed kommer også inden fra og inden i er jeg langt fra køn" sagde han stille, han vidste hans indre person var svag, lille og skvatet, med ingen gode tanker om sig selv, men at han var endt som han nu engang var, var vel hans families skyld, de ødelagde ham fuldkommen.
han rynkede brynet, men nikkede så "jeg er ligeglad med hvad dit rigtige navn er, du vil altid være Mary for mig, men du har vel hørt mit navne skifte fra Oliver til Seymour" spurte han stille og hævede øjenbrynet spørgende

Cataleya så bare blidt på ham og sukkede lidt. "Jeg synes, at du er køn indvendig," sagde hun små grinende. "Med al det kød, organer og blod, det er så kønt." Hun smilede drilsk til ham og blinkede til ham med det ene øje.
Hun smilede lidt lettet og sukkede. "Det er ikke det hele, der er så meget ingen ved om mig," sagde hun klukkende, men der var ingen glæde i det. Hun nikkede kort og smilede til ham. "Ja, det har du fortalt, min ven." Hun smilede stille til ham.

han grinede "jeg mener sjælden spade" han puffede drillende til hende og lagde hænderne i buksernes lommer, mens han så rundt "så hvad skal du laver her de seneste par dage, nogle gode ideer til hvad man kunne finde på" spurte han med et hævede øjenbryn og varme blå øjne
han trak på skulderne "der er meget du heller ikke ved om mig, sådan er det med alle, vi har alle dybe hemmelighed nogle der gør os sårbare når de så kommer ud" hviskede han og var vel i teorien ligeglad, hun havde sine, han havde sine, sådan var det bare.

Cataleya lo over ham. "Det ved jeg godt," sagde hun drilsk og puffede blidt igen. Hun elskede at drille ham. Hun trak stille på skuldrene og så på ham med et blidt og grønt blik. "Jeg har ikke rigtig nogen planer her de næste dage," sagde hun med en lille latter.
Denne gang trak hun også på skuldrene. "Det er sandt nok," sagde hun med et lille smil imens hun selv fortsatte ind imod byen. Hun havde ikke hørt at de var på vej ud på vejen, hun så det først da det var for sent. Hun trådte ud på vejen, hørte bilen tude og vendte blikket imod den, men stod forstenet indtil den ramte hende og kastede hende flere meter bagud.

han grinede, men latteren døde ud i takt med lyden fra bilen kom nærmere, han så det virkelig ikke komme, så ikke hvordan hun havde trådt ud før det var for sent og hun lå adskellige meter væk. hurtigt spurtede han mod hende og skreg til alle de skulle flytte sig, han trak hende op mod sig og strøg hende over kinden "en eller anden så gør dog noget, stå ikke bare der ring efter en ambulance" snerrede han og trykkede hende mod sig

Cataleya lå bare og kunne ikke bevæge sig, hun kunne ikke mærke sine ben. Hun stønnede af smerte og havde det som om der var brudt ild i hende. Hun mærkede at der var en der holdte hende ind til sig. Hun klynkede af smerten og var tæt på at skrige. Hun slog med en kraftanstrengelse øjnene op og så på Gid. "Jeg kan ikke mærke mine ben," klynkede hun. "Jeg kan ikke mærke mine ben!" Denne gang skreg hun nærmest. Hun prøvede stadig, men hun kunne ikke mærke dem. Hendes tøj var begyndt at klæbe til hendes krop og hun havde en forfærdelig hovedpine. Hun lå og klynkede forpint og havde aldrig prøvet noget lignende. Smerten kunne ikke måles med noget andet.

da der ikke var nogen omkring dem der gjorde noget, snerrede han og trak sin jakke af, hvorefter han tog skjorten af også, således at han kun havde sine bukser og et slips på, i denne mundering kunne han godt ligne en stripper, blidt smøg han hende ind i sit overtøj og trak hende op "bare rolig vi skal nok klare det hviskede han, men han kendte sandheden. han trak hende op til sig i det han rejste sig, ligeglad med alle omkring sig, lod han sine vinger dukke op, hvorefter han fløj mod hospitalet, landede, trak vingerne ind, hvorefter han sparkede døren op "jeg har brug for hjælp" skreg han og straks blev hun taget ud af hans arme, han fik et par flirtende blikke fra en masse omkring han, dog lagde han ikke mærke til det selv da hans øjne var klistret på hende

Cataleya lagde dårligt nok mærke til at hvad foregik omkring hende, hun var som lammet og blind af den forfærdelige smerte der rev og flåede i hende. Hun klynkede og mærkede kun vinden blæse i hendes hår da han havde lettet og fløj, hun kunne ikke nyde turen for hendes smerter, men alligevel dulmede den kølige vind dem en lille smule.
Hun vågnede nærmest op da hun blev taget ud ad hans arme. Lynhurtigt rakte hun ud efter ham. "Du må ikke gå fra mig," klynkede og tiggede hun, hun var bange, hun var virkelig skrækslagen. Hun så vild ud i blikket, men også desperat. Hun ville ikke være alene lige nu. Hun havde altid afskyet hospitaler, det var en lille forbi af hendes, så det gjorde bare det hele værre.

han begyndte straks at gå efter lægerne da hun kaldte efter ham, uheldigvis var det ikke noget lægerne fandt passende, men han skubbede den ene efter den anden til side for at komme forbi, men han nåede kun ind på værelset før han faldt om, det vidste sig at en af de kvindelige læger havde givet ham noget sovemedicin, så der lå han som den perfekte hjælp, sovende

Cataleya græd og skreg imens hun prøvede at komme væk fra lægerne. Hun hadede dem. Hun begyndte at panikke da de ville bedøve hende så de kunne operere hende. Hun var ikke ligefrem en villig patient. Hun hulkede og klynkede og skreg på Gideon, men hendes råb blev langsomt lavere alt imens lægerne fik flere sprøjter ind i hende. Der skulle utrolig meget morfin for at få hende ned. Hun hørte kun svagt efter hvad de snakkede om. Det var noget om at hun havde brækket rygraden, at den var umulig at samle igen, at hun havde voldsom kraniebrud og flere brækkede knogler i benene. Mere hørte hun ikke før morfinen fik sin virkning. Hun vidste allerede nu at hun ikke ville overleve. Hun troede at hun ville ende med at dø på operationsbordet, men noget der kun føltes som minutter senere, vågnede hun op i en hvid seng forbindet flere steder på kroppen og med alt for mange slanger tilført hende. Hendes hjerte var svagt og smerterne var voldsomme.

han endte med at vågne op på gulvet, hvor der var en kvinder der rørte ved ham, med et utilfreds grynt rejste han sig hurtigt op og så sig omkring, efter lidt tid forsvandt han og efter at havde brug flere minutter på at true adskillige læger til at sige hvor hun var, fandt han hende sovende på sengen, med et smil gik han hen og sætte sig ved hende, men som tiden gik, faldt han i søvn og lagde hoved ved hendes hånd

Cataleya prøvede at sætte sig op, men hun kunne ikke bevæge sig. Det var der hun fik øje på Gideon og hun kunne ikke lade være med at smile, selvom det gjorde ondt bare at gøre det. Hun kunne se at han sov, så hun vækkede ham ikke, hun kunne ikke nænne det, hun lagde bare hovedet på puden igen og så på ham og mærkede hvordan slagene hendes hjerte slog lagde mere og mere afstand imellem sig. Hun kunne mærke hvordan hendes sidste minutter, eller måske kun sekunder, gik. "Farvel, Gideon," hviskede hun hæst og en lille tårer forlod hendes øjenkrog da hun lukkede sine øjne og åndede ud for sidste gang.
Den maskine der holdte øje med hendes hjerte, begyndte at bippe højt og skingert, en sikker lyd på at Cataleyas hjerte nu havde stoppet sin kamp imod døden.

//Out xD Det er første gang at jeg lader en af mine karakterer dø xD

han lå og ahdve mareridt, han var tilbage i huset, hvor hans døde forældre stod og hakkede ham ned, pludselig dukkede William op og gik en til ham, da han åbnede munden kom der kun blod ud, men hans blik var ikke til at tage fejl af, det var anklagende, som var det hans skyld det hele. han sprang op da han hørte en lang bip lyd og da hans øjne landede på hende, skreg han op, tårende trillede ned af hans kinder og ruskede i hende "nej NEJ du lovede du ikke ville forlade mig, hvordan kunne du" skreg ham og hulkede stille

//haha out, det har jeg heller aldrig prøvet Wink

//Jeg sad og var ved at tude imens xD Hehe ^^' Men er du frisk på et nyt emne hvor hun er genopstået eller? Razz

kan jeg godt, og det kan jeg godt forstå, hun er en karakter du har lavet godt Wink

men ja uheldigvis er det jo da du genopstår så det vil vel passe godt at du lavede, jeg skal nok lave det næste Wink

Jeg takker Very Happy

Er også meget stolt af hende, selvom hun stort set er taget ud ad en film xD
Haha xD Du er så kær xD Hvor skal det så være henne? Razz

er hun så det? okay Gideon er også taget ud af en bog, faktisk er han en masse karakterer blandet sammen Wink

selvfølgelig er jeg det, men hvad med den nye kirkegård eller skoven?

» you probably dont know me..but i assure dont pisse me off //Cataleya//
» this is very beautiful, dont you think? //Angela//
» Some things never change - All who wanna meet me.