En kølig nat havde indtaget byen Mystic Falls. Gaderne var tomme og mørke. Lygterne var tændt, selvom folk allerede sov godt i deres senge. Hvis man begav sig ud i skoven, var der fyldt med liv. Et bål brændte i skoven en lille flok var samlet derom. Der i blandt en høj muskuløs mand, med kort mørkt hår. Han stod lidt væk fra de andre. Hans blik fastede på flammerne i bålet, mens hans opmærksomhed egentligt var på flokken lidt fra ham. Han lyttede til hvad de snakkede om. Hans ansigt afslørede ikke at han lyttede, tværdimod. Udefra set lignede han en der stirrede forgabt på de dansende flammer der knitrede og flakkede. Men det var anerledes. Han havde lært at se sådan ud. Hele flokken var samme art, som manden der stod alene. Den mumlende samtale var uhørlig for alle andre end dem og deres artsfælder. Manden ville ikke være en del af samtalen, for det var ikke rigtigt en samtale, men en planlægning for hvordan de skulle jage og pine deres næste offer. Stefan, som manden hed, sukkede og vendte sig om. Han forsvandt ud af lyset fra bålet og ind i mørket, på vej mod byen.
Forumforside 
Søg 
Nyeste billeder 
Tilmeld 
Log ind 
Fre Jan 22, 2016 6:26 pm af 
Emne: Er det ikke lidt sent for et menneske? - Eva 
