Sus i vinden, og rislen i vandet.

Sted; Søen?
Tid; Aften.
Omgivelser; tja? det sædvanlige.
Vejr; Det er overskyet, men lunt i vejret.

En pige i en ternet kjole (Ses på min profil ^^) sad ved søen. Når man så på hende, kunne man godt tro, hun var 15 - 16 år, men hun var 17. Hun boede ikke hjemme mere. Det kunne man ikke se på hende. Hun lignede den samme pige som, hun gjorde dengang hun stadig boede hjemme. Hun tænkte lidt på dengang. Hun sukkede dybt. Dengang havde hun ikke kende klare det hele mere.. Nu.. Tja nu var hendes liv blevet anerleds. Hun havde fået en kæreste, men han var død i et trafik uheld. Nu havde hun Lupus.. Men ham havde hun jeg egentligt taget.. En dårlig samvigtighed snagede hende. Hun havde hørt pigen Artemis ord. Hun bed sig i læben. Godt nok var det ikke sandt, men stadigvæk.. Det var hårde, og det var hendes værste frygt, at forelske sig i sådan en. Hun rejste sig på, og strakte sig. Hun lade armene om sig - ikke fordi det var koldt, men bare sådan - og begyndte at gå.