Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel

Gæst

S: Skoven
T: eftermiddag
O: træer, skoven, et par dyr
V: overskyet, men lunt i vejret

Julie sad på en træstamme der var væltet, lidt væk fra stien i skoven. Hun sad og betragtede et par harer lidt derfra. Hun var gået ud i skoven for at slappe lidt af og komme lidt ud hjemme fra. Det var ikke det hun var bedst til. Normalt brugte hun det meste af sin tid på at lave lektier, lave mad, eller rydde op. Ikke fordi hun var tvunget til det, men det var bare normalt for hende at hjælpe til hvor det kunne bruges. Desuden havde hun en del at tænke på. Da hendes bror var kommet hjem igår, hang han knap sammen. Mor havde kørt ham på hospitalet med det samme, så han kunne få hjælp. Tankerne gjorde hende både trist og bange. Hun lagde armene hårdt om sig selv. En slags trøst. Hun holdte ikke længere øje med harerne, hendes blik var vednt mod jorden. Hendes hovede var fyldt med minder fra igår og en enkelt tåre undslap hendes øjnkrog.

Emne: Sv: Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel Tirs Jul 05, 2011 4:13 pm

Daniel havde haft sådan en lyst til at komme ud af den lille lejlighed og få noget frisk luft. Han havde derfor bestemt sig for at tage en lille gåtur i skoven. Han havde et par løstsiddende bukser og en sort t-shirt, for at være sikker på at han ikke kom til at fryse havde han en grå hættetrøje over armen.
Daniel gik lidt i sine egne tanker. Han var begyndt at tage sig sammen igen, han var hvad man ville kalde over Tessie. Han var begyndt i skole igen, holdt sin lejlighed ren og var begyndt at løbe igen. Han havde det faktisk godt igen, og han var begyndt rigtigt at smile igen. Daniel så e person bevæge sig ud af øjenkrogen og han vendte hovedet i personens retning, han genkendte med det samme Julie. Et nyt smil brød frem på hans læber og han gik hurtigt hen mod hende, men da han kom tættere på så han hendes tåre. "Julie" sagde han stille og så på hende. "hvad er der galt" spurgte han, hende.

//Så fik jeg endelig svaret ^^

Gæst

Julie så op da hun hørte Daniel. Harerne løb da Daniel nærmede sig, men hun var også ligeglad. Hun smilte lidt til ham og gjorde tegn til han skulle sætte sig ved siden af hende. Hendes smil var kun et lille et, men det var der på grund af ham.
"Det er min storebror.." sagde hun lavt, og vendte blikket med skovbunden igen. Hun vidste ikke om hun kunne forklare det ordenligt. HVis han ville vide noget, måtte han spørger. Hun var ikke vild med at skulle tænke på aftenen igår, men på den anden side kunne hun ikke lade vær. Hendes arme var stadig om tæt om hende, for at beskytte mod verden omkring.

Emne: Sv: Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel Ons Jul 06, 2011 11:46 pm

Daniel gik helt hen til hende og satte sig ned på træstammen ved siden af hende. Han så på hende med et trist blik, han hadede når sine venner var kede af det. Han ville altid prøve at opmuntere dem eller hjælpe dem. "Er der sket noget med ham" spurgte han stille til hende. Han vidste ikke helt om det var okay at spørge ind til det, men hvis det ikke var ville hun vil sige fra.
Daniel strøg hende blidt over kinden og fangede den tårere der var læbet ned af hendes kinder og fjernede den. "Du må ikke græde" sagde han trøstende og fik sig selv til at tænke på et lille barn der prøver at trøste sin mor.

Gæst

Hun så på ham igen og smilte lidt. Ikke meget, men det var et smil. Hun slog blikket ned og tog sig lidt sammen. "Han prøvede at begå selvmord igår... Fem gange" Sagde hun lavt. Det virkede mest rigtigt at sige det lavt. Så gjorde det måske ikke så ondt?
Hun så på ham igen, med nye tårer i øjnene. Alle minderne fra igår skyllede ind over hende som et hav af billeder og følelser. Hun kvalte en gråd, og strammede istedet grebet om sig selv.

/sorry for længden

Emne: Sv: Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel Tors Jul 07, 2011 12:08 pm

Daniel åbnede munden for at sige noget, men han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige. Han vidste hvordan hun havde det, ikke fordi han kendte nogen der havde prøvet det, men han havde mistet sine forældre. Men det måtte være forfærdeligt når han prøvede at begå selvmord, for det betød jo at han ikke havde lyst til at leve mere.
Daniel lagde armen om hende og gav hende et lille blidt kram. "Det er jeg virkelig ked af at høre, men han er okay nu" spurgte han stille. Han sad stadig ved siden af hende med den ene arm omkring hende.

//Gør ikke noget ^^

Gæst

Julie lagde sit hovede mod hans skulder og nikkede lidt. Hun nød han trøsten. "Jo han er okay.. Men.. Det lykkedes ham sidste gang.." Hun så på Daniel med tåre i øjnene. "En eller anden engel genoplivede ham.. Hvad hvis hun ikke havde gjort det? Så havde jeg ikke haft ham nu. Og da han kom hjem.." Hun måtte stoppe da minderne gjorde for ondt. Hun skjulte sit ansigt ved hans skulder og holdte vejret for ikke at hulke. Det havde været det mest forfærdelige nogensinde.

// Tak ^^'

Emne: Sv: Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel Tors Jul 07, 2011 2:44 pm

Daniel lyttede stille til hende. Da hun nævnte det med engelen, bed han sig i læben. Han havde hørt lidt om de engle, men han havde aldrig mødt nogen eller mødt nogen der havde mødt en.
Daniel lagde også den anden arm omkring hende og gav hende et blidt kram. "Men han er i live, det skal du være glad for" sagde han stille til hende. "Du har ikke mistet ham" tilføjede han trøstende.

//Ja, min kreativitet er ikke på toppen lige nu :0

Gæst

Julie lod et par tåre glide ned af hendes kinder. "Jeg ved det godt.. Men.. Han var smurt ind i sit eget blod.." hvisker det forfærdet da de billeder hele tiden var i hendes hovede. Julie var den første der havde set Blaine da han kom hjem. Bag efter var deres mor kommet og deres far havde fået hende, Julie, beroliget.
Daniels arme gjorde hende tryg. Men kun lidt. Han kunne muligvis beskytte hende fra verden omkring hende, men minderne og billederne i hendes hovede var der ingen der kunne redde hende fra. Hun hulkede et par gange, da hun ikke længere kunne holde det inde.

//Samme her ^^

Emne: Sv: Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel Fre Jul 08, 2011 11:15 am

Daniel sad helt stille med armene omkring hende og lyttede til hende. Da hun foralte om hans blod og at det var hende der først havde set ham, skar han ansigt, som han var i smerte. Ikke fysisk smerten, men han var ked af at Julie skulle opleve noget så forfærdelig som hun lige havde beskrevet.
"Julie, jeg er virkelig ked af at høre det. Det må være forfærdelig" hviskede han til hende og gav hende endnu et blidt klem. "Men lige meget hvad, kan du altid komme til mig. Du må ringe til mig, hvis der er noget. Ligemeget hvad klokken er, om så det er halv 4 om natten, ringer du bare" sagde han. Daniel vidste ikke helt hvordan han skulle trøste hende, men hun skulle vide at han ville gøre alt det han kunne.

Gæst

Julie sukkede lidt. "Det ved du jo godt jeg ikke gør.." sagde hun blidt. Hendes hulken var faldet en smule til ro, men tårene fortsatte åbenbart deres vej ned over hendes kinder. Hun havde lukkede øjne, selvom det ikke hjalp på billederne af Blaine smurt ind i blod. Endda hans eget. Det var et mirakkel han var i live, det vidste hun. Hun havde stadig et stramt greb om sig selv. Hun gjorde det automatisk for at passe på sig selv, som om folk så ikke kunne såre hende.

Emne: Sv: Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel Man Jul 11, 2011 11:01 am

Daniel smilte til hende, men han var ikke sikker på at hun så det. "Nej det gør du nok ikke, men du må gerne" sagde han og sendte hende et nyt smil.
Daniel sad med en trøstende arm om hende. Han kunne slet ikke forstille sig hvordan det måtte være, og han håbede at han aldrig ville komme til at opleve det. "Så hvor er din bror nu" spurgte han stille. Han ville gerne få hende til at tænke på at han ikke var død, men stadig trak vejret og kunne bevæge sig.

Gæst

Julie trak sig lidt væk fra Daniel, men ikke meget. Hun var trods alt stadig vild med ham, selvom hun ikke ville udnytte situationen. Hun så på ham, stadig med tåre ned af kinderne.
"Han er hjemme.. Han sover sikkert.. Han tilbragte det meste af natten på hospitalet" svarede Julie lidt sørgmodigt. Hun havde aldrig været udsat for noget ligne. Hendes liv havde været perfekt til hun kom her til byen. Hvad der var gået galt, vidste hun ikke, men der måtte være noget.
Hun slog blikket ned igen og prøvede at samle tankerne, selvom det var svært. Daniels tilstedeværelse hjalp, og det at han gad lytte hjalp hende endnu mere. Han var sødere at snakke med end psykologen hun var blevet på-duttet.

Emne: Sv: Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel Man Jul 11, 2011 5:42 pm

Daniel så på hende da hun trak sig en smule væk, men sagde ikke noget. Han sendte hende bare et lille opmuntrende smil, i håbet om at trøste hende lidt.
"Det må være dejligt at få ham hjem, i stedet for at skulle tage hen på hospitalet for at snakke med ham" spurgte han lidt efter. Daniel så på Julie og kunne se at hun virkelig var ked af det, og med god grund, han ville bare ønske at der var noget han kunne gøre for at hun kunne få det bedre.
"Er du meget tæt med din bror" spurgte han stille lidt efter.

// Det blev ikke lige så langt som dit, men håber at det kan bruges ^^

Gæst

Julie så op da han spurgte om de var tætte. Hun smilte lidt da nogle gamle minder dukkede op. "Ja.. Vi har altid været meget tætte. Da jeg var mindre ville jeg være præcis som ham. Jeg ville altid være med når han lavede noget, og han lod mig være med. Han vidste hvor meget det betød for mig, jeg måtte endda være med når han legede med de andre drenge. De accepterede mig som en del af flokken" Hendes smil blegnede og hun så ned i jorden. Alle minderne forsvandt og blev erstattet med spørgsmål og tankerne om blod, hans blod.
"Men nu er jeg ikke så sikker mere.." Afsluttede hun og lagde sine arme stamt om sig selv igen.

//Det går nok Daniel ^^'

Emne: Sv: Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel Man Jul 11, 2011 5:54 pm

Daniel kunne ikke lade være med at smile da hun fortalte om deres forhold. Det mindede ham på mange måde om Tanya, hun havde også altid passet på ham og sørget for at han ikke var alene og hun lod ham deltage i næsten alt hvad hun lavede. Specielt da han blev ældre og blev lidt mere vild i det. Hun havde en gang taget ham med til en fest, selvom han var mindreårrig, men det var jo ikke rigtigt noget man tog sig af. Hun havde dog sørget for at han ikke drak sig for fuld eller lavede ballade, han var vidst 16 år den gang. Hun var en af grundene til at han var bartender.
"Er han ikke stadig den samme for dig, selv efter det her" spurgte han stille.

Gæst

Julie trak lidt på skuldrene. "Ikke rigtigt.. Han har altid været perfekt i mine øjne, men nu... Jeg har set ham smurt ind i sit eget blod, jeg har set ham bryde sammen.. Han er ikke den store stærke perfekte bror længere.." sagde hun blidt. Hun så ned i jorden.
"Sådan har jeg ikke set ham før.. Aldrig" hviskede hun. I hendes øjne havde han altid været helt perfekt. Han tog sig at hende, og lod hende være med, også selvom det betød han ikke kunne løbe så hurtigt som de andre, fordi han fulgtes med hende, eller at han ikke kunne kravle så hurtigt op i træet, fordi hun havde brug for hjælp. Selvfølgelig ville han stadig gøre det for hende. Men nu havde han været så langt ude, han havde ønsket at dø, altdå han ville have forladt hende. Hun blev ved med at tænke på det. Han var villig til at lade hende stå alene tilbage, og bare forsvinde, uden noget.

//skal lige spise ^^'

Emne: Sv: Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel Man Jul 11, 2011 6:09 pm

Daniel nikkede, han kunne godt forstå hvis det havde ændret en masse i mellem dem. "Jeg kender følelsen. Personen du ser op til kan ikke gøre nogen fejl, ligemeget hvad de gør, så er det altid rigtigt. Men en dag kan ændre flere år og den måde du så på personen kommer aldrig helt tilbage." Daniel vidste godt hvordan hun havde det, sådan havde han det også lang tid efter hans forældres død. "Men ingen er perfekt, ligemeget hvor meget vi ville ønske det. Og jeg er sikker på at din bror elsker dig meget højt og at han har fortrødt hvad han gjorde" sagde han stille til hende.

//Okay ^^

Gæst

Julie nikkede lidt. "Det gør han.. Men han var villig til at forlade mig. Fem gange.." hviskede hun. Hun kunne næsten ikke selv forstå hvad hun sagde. Sådan havde Blaine aldrig været, så hvorfor skulle han pludselig være så anderledes?
Hun så på Daniel og smilte lidt. "Du er sikkert uenig, det er alle andre, men han var altså perfekt. Noget af det perfekte sidder der endnu, men den del der mangler, tror jeg bare ikke kommer tilbage igen.. Desværre" Sagde hun og så ned. Hun undrede sig over hvorfor hun overhovedet havde sagt det. Hvorfor hun blev ved med at finde problemer. Hun havde det svært nok i forvejen, så hvorfor gøre det hele værre?
Julie rejste sig, stadig med armene om sig selv. Uden at sige noget, fyldt med tanker, gik hun mod skovstien igen. Hun ville ikke være led på nogen måde, men noget gik pudseligt op for hende, og det noget var der ikke nogen der kunne ændre på.

Emne: Sv: Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel Tirs Jul 12, 2011 4:34 pm

Daniel ville ikke modagumentere hende, om hendes bror var perfekt. For det første så havde han aldrig mødt ham, for den andet kunne det at han sagde at han ikke var perfekt ændre hvordan hun havde set på ham, og for det trejde var Julie virkelig ked af det og han ville ikke gøre det værre.
Daniel lyttede bare til hende og nikkede. "Det måtte være fantastisk at have en bror som ham." sagde han og smilte til hende, selv om at han ikke var sikker på at hun så det. Da Julie rejste sig op og gik, med armene omkring sig, vidste Daniel ikke helt hvad han skulle gøre. Skulle han følge efter hende eller skulle han lade hende for lidt tid for sig selv, for det kunne være at hun havde lyst til at være alene lidt. "øøhm, Juile?" Spurgte han højt nok til at hun ville høre det. "Må jeg gå sammen med dig, eller vil du helst være fri" spurgte han venligt og så på hende.

Gæst

Julie hørte ham tydeligt men tøvede med at svare. HUn sukkede lidt. "Jeg er ligeglad" svarede hun og så ned. Hun fulgte langsomt stien, Daniel ville sagtens kunne indhente hende. De nye tanker og problemer gjorde ondt, ikke så ondt som det med Blaine, men det gjorde ondt. Hun strammede sit greb om sig selv som hun altid gjorde når noget gjorde ond inden i.

//ingen krea... sorry, håber det går ;s

Emne: Sv: Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel Tors Jul 14, 2011 6:39 pm

Daniel vidste ikke helt om han skulle føle sig såret over det hun sagde. For hun havde lige sagt at hun var ligeglad med og han var sammen med hende eller ej. Han bestemte sig for at han bare skulle overhøre det, for hvem ville ikke også være ligeglad med sådanne småting, hvis ens bror prøvede at begå selvmord. Daniel rejste sig fra træstammen og fulgte stille og roligt efter Julie. Han gik lidt hurtigere end hende, men det tog alligevel lidt tid at nå op på siden af hende. Han så på hende med et trist blik, han ville gøre meget for at kunne læse hendes tanker i det øjeblik.
"Jeg er ked af det med din bror" gentog han stille. Hvorfor han sagde det vidste han ikke rigtigt.

//Det gør ikke noget Very Happy

Gæst

Julie så kort på Daniel. Så slog hun blikket ned i jorden igen og strammede grebet. "Det er jeg også" svarede hun lavt og trist. Julie fortsatte og vendte sit hovede væk fra Daniel. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun ønskede så brændende at gå sammen med Daniel. Samtidig ønskede hun højt at de ikke havde mødt hinanden. Det forvirrede hende, og gjorde hende endnu mere ked af det. Hun var sikker på at hun ikke kunne blive meget mere ked af det nu. Hvis hun gjorde var det hende der skulle på hospitalet.

// tak Daniel ^^'

Emne: Sv: Måske støder vi på hinanden? ~ Daniel Fre Jul 15, 2011 11:30 am

Daniel fik pludselig en fornemmelse af at noget af hendes ulykkelige føleleser var hans skyld, hvorfor vidste han ikke. Og efter et par sekunder var fornemmelsen væk igen, men han kunne ikke slippe tanken om at det var noget han havde gjort der også havde gjort hende ked af det, men han vidste ikke helt hvordan han skulle spørge hende. Han fortsatte med at gå ved siden af hende. Han holdt øje med hende ud af øjnenkrogen. Han ville sådan ønske at han kunne gøre eller sige noget, som ville kunne hjælpe hende, men hvad?
"Hvordan klarer din mor det hele" spurgte han så lidt stille efter.

Gæst

Julie trak lidt trist på skuldrene. Hun så stadig væk fra Daniel. Hun havde aldrig følt sig så svigtet fra andre mennesker, som hun gjorde lige nu.
"Hun er meget overbeskyttende overfor Blaine.. Men det er der jo ikke noget at sige til.." svarede hun stille. Hu lød ikke bebrejdene, bare lidt sørgmodig. Det lignede hende slet ikke, men hvad skulle hun gøre?
Det hele virkede så ufatteligt besværligt og uretfærdigt lige nu, det kunne ikke passe at det hele bare kunne vende så pludseligt, Kunne det?
Hvordan kunne verden være så ond og hård, på en gang?..

» Isa // Privat // Da vi mødte hinanden
» Kan du huske mig? Når nej vi har aldrig mødt hinanden ^^ = Tessie ^^
» Emne og måske et plot??