Den gamle kirkegård... Et hyggeligt sted... Eller er det?? ~ Morgana

Sted ~ Den gamle Kirkegård...
Tid ~ 14:30
Omgivelser ~ Tilgrovede Gravstene, Uhyggelige træer, og en masse andet.
Vejr ~ Overskyet. Måske trækker det op til regn?
Påklædning ~ http://www.singer22.com/blog/wp-content/uploads/2009/08/MileyCyrusRockStarStyle.gif

Grace kom gående ned af vejen. Hun havde Beautie med i snor. Beautie gik pænt ved siden af hende, som hun plejede, når de var ude at gå en tur. Grace havde hende med næsten overalt, selvom Beautie kun var en hvalp. De gik ned af vejen. Grace gik i sine egne tanker. Hun tænkte på hvad der var sket siden hun var kommet tilbage. Hun havde mødt Sam, Jeremy, Alma, Kristen, Arabell, Matthew, Zoey, og en helt masse andre. Hun havde haft både gode og dårlige oplevelser med byen. Hun var blevet overfaldet, og næsten drænet. Hun havde mødt Sam, som hun virkelig elskede. Hun sukkede, med et smil om læberne. Hun mærkede pludseligt at Beautie's snor ikke længere var i hendes hånd. Hun så rundt. "Beautie!? BEAUTIE!?" Grace så feberisk rundt. Hun fik øje på Beautie, der var løbet ind på den gamle kirkegård. Med den eneste tanke, at få fat i Beuatie løb, hun derind. "Beautie!" Hun løb efter sin hund, og fik fat i den da den gøede af en gravsten. "Beautie? Hvad er der?" Spurgte hun, og så på stenen. Hun kunne ikke lige dette sted. Hun ville ikke være her. Hun så ned på Beautie. "Kom" Beautie blev ved med at gø af gravstenen. "Beautie! Stop!" Hun så ned på sin hund, der nu satte sig ned, og demostrerede, for ikke at komme med. Hun sukkede, og ser rundt. Var her mon nogen?

Denne dag havde hun nogle mørke jeans på og en sort top som sad tæt ind til hendes slanke krop. Hun var rolig, let og smidig i sine bevægelser.
Fødderne var bare og det lange sorte hår sad løst, mens de mørkegrå øjne gled dovent rundt på omgivelserne. Det var måske noget lidt for sommeragtigt tøj, men hun var ligeglad med om det ville regne, det var jo bare vand?
Hun gik mellem et par gravstene da hun hørte en hund et sted bag sig. Hun vendte sig om og så efter den, nogengange fornemmede dyr nemmere vis man ikke var helt menneske, men det var sjældent de direkte angreb hende vis det var, hun var jo ikke selv...Ond.
Hun hørte en stemme og kunne konstatere at hunden havde en ejer. Hun gik ldit tilbage til hun kunne se dem og vendte lidt på at de også så hende.

//undskyld det korte svar...Gør det bedre næste gang^^//

Beautie begyndte at gø igen. Grace så rundt. "Hallo??" Hun så rundt igen og igen, indtil hun så en eller anden. Var det mon personen Beautie gøede af. Måske. Hun bukkede sig ned for at samle snoen op, men Beautie løb i retningen af personen. "Beautie!" Grace sprang efter sin hund. Hun kunne høre Beautie gø. "Beautie!" Grace stemme var hård, men det rystede vildt meget. Hun nåede hun til Beautie og... Pigen? Hun så Beauties blottede tænder, og satte hænderne i siden. "Hvis du angriber hende, så svare jeg ikke på konsekvenserne Beautie!" Folk ville sikkert mene at det var en alt for lang sætning, man kunne sige til en hund. Men Beautie var anerledes. Hun så op på Grace, og lagde ørene tilbage. Grace nikkede, og pegede ved siden af sig. "Plads! Nu!" sagde hun, bestemt. Da Beautie ikke gjorde så hun sagde rynkede hun øjenbrynene. "Beautie!" Hun nikkede tilfreds da Beautie endelig gjorde hvad hun sagde. Hun så på pigen med et undskyldene blik. "Du må virkeligt undskylde dette! Jeg ved ikke hvad der gik af hende. Hun plejer aldrig at hidsige sig sådan på over andre. Du må virkelig have undskyldt!" Hun rystede på hovedet, og så ned på Beautie der så vagtsomt på pigen.

Jeg syntes det var langt nok Men okay ^^ Glæder mig

//Godt nok //

Hun stod lidt og så på dem, kvinden og hunden. Så smilte hun roligt.
"Åhhr, det betyder virkelig ingenting!" smilte hun, hun havde haft en ekstra sætning i hovedet men havde holdt den tilbage.
*Hunden ville alligevel ikke have kunne nå at gøre skade på mig...* Faktisk undrede hun sig mest over at den virkede så agressiv som den gjorde. Det gjorde dyr aldrig over for hende. Måske var denne hund ikke helt en hund? Hun slap tanken og så op på ejeren af hunden. Måske troede den at hun ville skade dens ejer...Hvilket aldrig kunne falde hende ind.
Hun så sig lidt omkring og slog ud med armene.
"En af dine tanker er sikkert hvad jeg dog laver et sted som her?" foreslog hun, det var bare et gæt, men hun havde fornemmelsen af at den tanke nok skulle komme på et tidspunkt alligevel.
Hun følte dog ikke lyst til at fortælle det...Mest fordi der ikke var nogen direkte grund og fordi hun nok alligevel ikke rigtig ville syntes om den.
I stedet rystede hun på hovedet.
"Jeg er Morgana" hvor fedt. Fordi hun ikke færdiggjorde sin sætning før ville hun nu nok fremstå som underlig, mærkelig og direkte tosset oppe i hovedet på pigen. Hun var lige ved at sukke...Hvorfor? HVORFOR? Kunne hun dog aldrig opføre sig bare lidt normalt?

Grace smilte stille til hende. "Jeg undskylder igen" sagde hun. Hun så ned på Beautie, der havde lagt sig, og så op på pigen. Hun sukkede, og rystede på hovedet. Hvorfor kunne Beautie ikke bare være lidt normal? Hvad var der med hende? Var det mon fordi pigen, ikke var et rigtigt menneske? Grace modstod trængen til at spørge pigen, om hvad hun var. Hun rystede på hovedet. "Næ egentligt ikke.. Det er vel okay at går her på den gamle kírkegård" Hun trak på skulderne. Hun stillede aldrig rigtigt spørgsmål til hvorfor folk gik på kirkegården. Folk havde jo sine grunde. Nogen gik vel her ud, for at ser en de kendtes, eller var genestisk beslægtet med's gravsten. Det var jo blevet en naturlig ting, gennem årene. Hun grinte lidt over pigen, Morgana. "Og Jeg er Grace. Hyggeligt at med dig Morgana" Sagde hun, med et roligt smil. Hun syntes hverken pigen var eller skør. Måske lidt forvirret på en måde, men ikke vanvigtig, eller tosset.

Undskyld det ikke blev længere ^^

//Det er helt fint;)//


Morgana skiftede vægten fra det ene ben til det andet. Hun nikkede let og så sig lidt omkring igen som om hun holdte øje med noget. Så vendte hun sig om mod alle gravstene og pegede ud over dem.
"Er der nogen her du kender?" spurgte hun nysgerrigt, hun elskede sådan noget som slægtsforskning eller bare historie generelt, helt for de såkaldte almindelige mennesker, de berømte sagde hende ikke en...disse. de "almindelige" mennesker havde jo også en historie. Lige som hende selv. Hun smilte lidt af sine tanker og så på Grace, hunden havde lagt sig roligt ned og det, for hende, skabte en mere rolig stemning. Over dem fløj nogle ravne eller krager, måske begge dele, de larmede i hvert fald lidt og landede i det nærmeste træ.