S: ved søen
O: Træer, andre planter.
T: sen eftermiddag
V: kølig let vind, overskyet.
Morgana stod på søens bred. Helt stille, næsten som en statue, og bare skuede ud over søen med sine mørkegrå øjne.
Hendes krop var typisk for en voksen kvinde, høj og spinkel, med bløde former. Den sorte kjole, der lignede at hun sørgede over noget, gled fra hendes skuldre, ned over hendes mave og hofte for så at glide løst ned over benene. Ærmerne var lidt længere end armene. Det hele blafrede let i den lette, kølige vind der var.
Hendes sorte hår, der gled hele vejen ned af ryggen på hende, gled også let rundt i vinden og nogen gange ind foran hendes ansigt, dog uden at hun fjernede det.
Under hendes kjole kunne man lige ane de små, sorte støvler hun havde på.
Netop begrund af sit lidt triste udseende holdt hun sig mest til skoven, hvilket bare forstærkede folk tro om at hun ikke var rigtig rask i hovedet.
Men hun var ligeglad, folk kunne tro hvad de ville. Hun gik ikke altid i en sort kjole, men lige dag havde hun lysten til det.
Hun flyttede sig endelig og ødelagde derved illusionen af dysterhed. Vis nogen havde set hende og følt sig skræmt af den måde hun stod på, ødelagde hun også det.
Hendes lette bevægelser ødelagde også tanken om at hun måtte være en sur og trist kvinde, for de var rolige og...Ja, på grænsen til at være direkte glade.
Hun stammede fra en slægt af hekse, men mere viste hun heller ikke selv, hun var levet opdraget som...næsten alle andre og viste det først, at hun heks, for nogle år siden. Hun var dog kommet godt efter det siden.
Hun begav sig ned af søens bred uden at tænke på om der kunne være andre i nærheden.