En tur i skoven (Alison og Robyn)

"Slip ham. NU." Sagde Natalie og kom hurtigt over til Alison.
Hun tog hurtigt fat i Alison's arm og klemte hårdt til.
Alison blev nød til at give slip.
Drengen løb den vej hans søster var løbet.
Natalie gav slip.
"Slem Alison." Skældte Natalie ud.
"Det er børn. De skal have lov at leve deres liv før man dræner dem." Sagde Natalie vredt.
"Jeg troede du havde manerer Alison." Sagde Natalie vredt.
Børn! Hvad tænkte hun på.

Robyn stod bare og kiggede på Alison og Natalie med halvstore øjne. Hun stirrede efter den vej, som drengen og pigen var løbet. Hun så på Natalie og Alison igen med et undrende blik. Hun ville egentlig ikke blande sig, eller hvad. Nej, hun så atter den vej imod pigen og drengen var løbet.

"Du må ikke dræbe børn eller bare drikke noget fra dem." Sagde Natalie truende.
Hvis Alison drabte et barn ville Natalie straks angribe hende.
"Alison vi skal nok finde noget mad til dig men det bliver en voksen." Sagde Natalie bestemt

"Gider du lige Alison. Det der er langt under mit standard." Sukkede Natalie.
Natalie var træt af Alison's barnlige opførsel.
"Og så går du hen til Robyn. Alison jeg gider ikke den der opførsel." Sagde Natalie irreteret.
Natalie ville så gerne slå Alison lige nu.
"Alison. Please stop. Jeg vil så gerne slå dig og det er ikke godt" Sukkede Natalie.

Okay hvad tænkte Natalie.
Ordet javel havde hun ikke regnet med.
Da hun så i Alison's øjne var hun i tvivl om Alison var der.
"Alison er du der?" Spurgte Natalie forsigtigt.

Robyn stod bare og kiggede fra Natalie til Alison. Hun havde stadig ikke lyst til at blande sig. Hun slog armene omkring sig selv og fugtede sine læber. Mon hun kunne komme væk? Så kunne de to også få lidt privatliv. Hun rystede kort på hovedet, da hun ærligtalt ikke havde lyst til at gå alene rundt. Hun betragtede Natalie med et dybt og undersøgende blik. De var søstre, Natalie var klart den ældste, hvilket Robyn sagtens kunne høre. Hun så på Alison med et undrende blik. Hun skar ansigt og så atter, atter den vej, som de to små børn var løbet.

Natalie løb den vej de to børn var gået.
Hun fandt de to børn.
De kunne ikke finde ud af skoven.
Natalie løb med dem ud af skoven.
Så kom hun ind ideres tanker og ændrede lidt på sandheden.
Så nu troede de hun var en søs pige der hjalp dem ud af skoven og at det var vilde dyr der havde dræbt deres forældre.
Hun gik stille i byen og satte dem ved politistationen.
Så gik hun tilbage til skoven.
Da hun var inde i skoven løb hun.
Så var hun tilbage ved Robyn og Alison.

"Jeg syntes lige du sagde at du ikke ville have noget hvis du ikke kunne få en af de to små børn." Smilte Natalie hånligt med et frækt glimt i øjet.
"Men man kan vel' bare ikke altid tro på dine ord." Sagde Natalie hånligt.

Natalie smilte stadig hånligt.
"Alison vi er ikke monstre. Vi er uforstået væsner." Sagde Natalie som om Alison var et lille dumt barn.
"Jeg ved godt vi dræber mennesker men det er bare sådan vi er skabt." Sagde Natalie som om Alison var blevet mere dum end før.
Lige nu var der bare vrede mellem Alison og Natalie.

Natalie hvæsede af Alison.
Hun ville bestemt ikke være et monster.
"Alison er det sådan du ser på dig selv. Det virkede ellers ikke sådan da du skulle til at angribe børn." Natalie sagde børn som om Alison skulle til at dræbe sin egen moder og ikke børn.
Natalie gad ikke at det her.
Hun syntes det var langt under hendes standard.

Natalie kiggede stadig ondt på Alison.
Natalie ville ikke være vred på Alison men hendes vrede var ikke så nem at komme af med.
Et monster et monster et monster blev Natalie ved med at høre i sit hoved.

//Går du bare //

"Nå. Hvad skal vi så lave nu?" Spurgte Natalie i et lidt venligere tonefald.

Robyn trak sig en smule væk og stirrede efter Alison. Hun havde fulgt med i deres skænderi, selvom hun ikke ønskede. Hun ville ikke blande sig. Hun så så på Natalie med halvstore øjne. "Æh?" var det eneste hun lige kunne komme med. Hun anede ikke hvad hun ellers skulle sige, eller gøre.

Natalie tænkte lidt på om Robyn var bange for hende.
Hvis man ikke pissede hende af var Natalie fin nok.
Men hvis man gjorde hende vred kunne hun nemt finde på at rive en til blods.

Natalie tænkte lidt.
"Skal vi gå efter hende?" Sagde Natalie stille.
Hun ville ikke undskylde.
Natalie var ikke lige sådan en der sagde undskyld.