Hey Robyn ^_^

Robyn kom langsomt gående ned af gaderne. Hun gik med blikket fæstnet imod jorden, som hun betrådte. Hun havde hænder godt gravet i sin hvide jakke. Hendes lange, glatte blonde hår hang ned langs ryggen, hvilket det for det meste gjorde. Hun anede egentlig ikke hvad hun skulle i gaderne, men der kunne vel komme til at ske noget.

Robyn rørte sig ikke ud af stedet, da pigen vadede ind i hende. Hun stirrede bare på hende med et blik fyldt med vrede. Men blikket ændrede sig lidt efter, da hun lagde hovedet lidt på skrå. ”Det er vel i orden.” sagde hun så og sukkede.
Det havde måske ikke været pigens skyld. Hun betragtede hende med et roligt blik. Vampyr? Menneske? Robyn anede det ikke, men hun måtte finde ud af det..

Robyn kiggede bare på pigen med rolige øjne. Hun kunne faktisk ikke rigtig finde ud af det. Helt sikkert ikke vampyr, måske heller ikke menneske. Hun trak så let på skulderne, hvorefter hun gik hen til bænken og satte sig ned.
”Jeg vil gerne sidde ned,” sagde hun og trak mine til at smile, men opgav dog ikke et smil. Ikke før hun vidste, hvad pigen var. Bare for en sikkerhedsskyld. ”Desuden, det er i orden.”

Robyn kiggede på hende med et roligt blik. ”Lowell. Robyn Lowell.” præsenterede hun sig og lagde hovedet let på skrå.
Hun betragtede hende, så kom der et lille smil over læberne. ”Jo. Jo, det er jeg.” Hun lagde det ene ben over det andet, og kiggede bare på pigen med det lette smil. Men hvad var hun?

Robyn kiggede på hende. ”Og du?” spurgte hun, eftersom hun ikke kendte navnet på denne pige ved siden af sig. ”Desuden, så jo. Mægtig gerne.” svarede hun så og prøvede ikke at vise, hvor nysgerrig hun i virkeligheden var. Hun nikkede langsomt og kort.

Robyn kiggede på hende med et lille smil.
Hun kiggede på menneskene, da de passerede. Så så hun på Zoey. ”Hyggeligt at møde dig,” sagde hun, men tav lige idet hun fortalte hvad hun faktisk var. ”En heks, hva’?” Robyn betragtede hende med et roligt blik. ”Nej, jeg har aldrig mødt en heks før..”

Robyn nikkede kort forstående. Hvis hun selv var den eneste vampyr, hvilket hun havde prøvet mange stedet.. ja. Det var utrolig ensomt, og man havde virkelig ingen at dele det med. Nok fordi, folk ville vel løbe skrigende væk, hvis hun pludselig dukkede op og sagde, at hun var vampyr. ”Jeg forstår hvad du mener.” svarede hun blot og foldede hænderne sammen, derefter lagde hun dem i sit skød, mens hun kiggede frem for sig.

Robyn trak let på skulderne og skiftede ben. Hun så ned i jorden. ”Det er smertende nogle gange,” Hun så på Zoey. ”Det med at være iblandt mennesker. Det med trangen, du ved, og sådan.” Hun skar ansigt, hurtigt og kort. Så rettede hun sig op og sendte hende et lille smil. ”Ellers er det utrolig fascinerende.”

Robyn smilede let til Zoey. Så rystede hun på hovedet. ”Ikke specielt.” svarede hun og lænede sig tilbage. Hun foldede hænderne om knæet (eller hvad det nu hedder) og så på Zoey. Hun betragtede hende. Hun vidste egentlig ikke helt hvad hun skulle sige, og dog; ”Er du tit i selskab med vampyrer?” Hun kiggede på hende med lettere nysgerrige øjne.

Robyn nikkede kort og kiggede på hende. Helt ærligt, så kendte hun faktisk ikke sin evne. Hun havde aldrig tænkt over, at hun havde en. Havde hun overhovedet en? Hun sørgede for, at hun skjulte sin forvirring ved, at kigge frem for sig. ”Jo, okay. Er der mange vampyrer her i området?” Hun så på Zoey igen, underligt nok, med et venligt smil.

Robyn kiggede på Zoey med et lidt forvirret blik. ”Hvad mener du præcist med magien?” Hun så spørgende tilbage på hende. Hun så på nogle mennesker, som passerede dem. Derefter så hun på Zoey igen med et mere roligt blik, selvom hun stadig ikke havde forstået hvad hun mente. Det var garanteret noget trylleri, siden Zoey nu var heks.

Robyn kiggede lidt på hende. Tjo. Måske lidt. Hun nikkede så og rettede sig op. ”Altså.. jo,” sagde hun så, overgav sig. ”Jo, jeg har oplevet noget.. mærkeligt ved denne her by.” Hun sukkede og så frem for sig. Endnu et par mennesker passerede dem. Hun kneb øjnene sammen og så efter dem, men så derefter på Zoey igen med et let og roligt smil.