Alone at the grill.... - Alexander <3

Påklædning: https://2img.net/h/i76.photobucket.com/albums/j4/cnrward/Random%20Celeb%20pics/jake-gyllenhaal.jpg plus et par løse bukser

Alexander havde ikke været hjemme i noget tid, han havde fået sig et job hvor han skulle rejse meget, hvilket både irriterede ham og glædede ham på samme tid, for for det første fik han set mere af verdenen, men for det andet betød det også, at han var oftere og oftere væk hjemmefra og fik mindre og mindre tid sammen med familien, som betød meget for ham, og sammen med sin lille engel ...
Men i hvert fald, han havde liget været hjemme og smide tingene inden at han var smuttet en tur på grillen hvor det var at han så hende. Eller så og så, det var nu mere hendes himmelske duft der fangede ham i det øjeblik han trådte ind på grillen. Hurtigt gennemsøgte hans blik grillen inden han fandt hende siddende i et hjørne for sig selv, med ansigtet dybt begravet ned i et menukort. Synet fik ham bare til at smile og han gik over til hende. "Det er sgu lang tid siden, hvis ikke aldrig, at jeg har set en skønhed der kunne måle sig med din, min engel," sagde han i et drilsk tonefald og et muntert smil om læben, men hans øjne var varme og kærlige. Gud, hvor havde han savnet hende!

Alexanders smil blev kun bredere da han så den røde farve brede sig i hendes kinder. Det klædte hende faktisk, ret meget, hvis han skulle indrømme det over for sig selv. Han grinede da hun rejste sig op og krammede ham. Hurtigt lå hans arme om hende og holdte hende ind til sig. "Hey Patricia," hviskede han ned i hendes hår. Så tæt på kunne han virkelig nyde hendes himmelske duft, som han aldrig helt kunne placere, hun duftede af alt hvad han elskede af dufte, blandet i én duft, dog uden at det blev vammelt eller ulækkert, nej, det gav den mest vidunderlige duft han nogensinde kunne forestille sig. "Arbejde," sagde han med et lille grin da hun slap ham, alt for tidligt efter hans egen mening. Han smilede varmt ned til hende og så godt hvordan hendes øjne strejfede hans læber, og hans smil blev kun bredere da han mærkede sit eget hjerte sætte farten lidt op. Han grinede lidt over hendes spørgsmål og så så bare blidt på hende inden han nænsomt strøg noget hår væk fra hendes smukke ansigt. "Jeg kom kun herind for at spise, jeg havde slet ikke regnet med at få så smukt et selskab," sagde hun ærligt og så på hende med et drillende smil. "Jeg vil gerne sidde med dig." Hans hånd lå stadig på hendes kind inden han langsomt fjernede den og smilede til hende.

Alexander så ned på sin egen lille engel med blide og varme øjne. "Desværre, men jeg prøver at være hjemme så tit jeg kan, og så er du altid den første jeg opsøger," hviskede han blidt og så på hende med sit lille, skæve smil der kun trak op i den højre mundvige. Det var faktisk sandt, hun var den første han prøvede at finde når han kom hjem igen, altså, efter at han lige havde været hjemme med sine ting og nye souvenirs. Han klukkede blidt da han så farven vælde op i hendes kinder igen. "Jamen, jeg gør også mit bedste," sagde han med et drilsk glimt i øjet og et skævt smil om læben. Han elskede virkelig når hun rødmede, og endnu mere når han var grunden til det. Han smilede kun endnu bredere da han så hvordan hun skjulte sine røde kinder med hænderne. Han blinkede overrasket med øjnene da han mærkede hendes læber lige ved siden af sin mund, og så var det hans tur til at få lidt farve i kinderne, heldigvis hjalp hans brune hud på, at det ikke var så synligt. Han grinede lidt og nikkede idet han satte sig ned overfor hende inden han hvilede sine albuer imod bordpladen og så sit ansigt i sine hænder imens han så på hende. Han sad lidt lænet over bordet, bare for at være lidt tættere på hende. "Men hvad har min engel så lavet?" spurgte hun nysgerrigt og så på hende med et varmt blik. "Noget nyt?"

Alexander elskede at høre hendes små, tøsede fnis. De klædte hende og lyden af dem fik ham til at smile bredere end før. "Virkelig, virkelig," svarede han igen med et drilsk, skævt smil og en lille klukken. Han rystede lidt på hovedet. "Jo, men de ser mig jo lige når jeg kommer hjem til palæet for at smide tingene, og så får vi snakket lidt der, men ellers er jeg straks ude ad huset igen." Han trak lidt på skuldrene med et lille grin.
Han rystede lidt på hovedet og smilede så til hende. "Nej, det havde jeg ikke hørt, jeg hører ikke rigtig noget om hvad der sker herhjemme før jeg kommer hjem," sagde han forklarende og smilede skævt til hende. "Men det er da godt du har fået et arbejde." Han smilede bredere til hende og grinede så lidt. "Har du kigget på nogen steder endnu?" Han så nysgerrigt på hende og smilede imens. Det med hendes alder vidste han godt, hun var knap og nok et år gammel, men som engel var hun vokset hurtigt og endt med den alder hun havde nu.
Han trak lidt ligegyldigt på skuldrene og så på hende med et muntert blik da hun også lænede sig ind over bordet. "Egyptens pyramider, sphinxen og sådan," sagde han med et lille smil om læben. Hans hud var også mere brun end normalt, hvilket jo afslørede at han havde brugt meget tid ude i solen.

Alexander grinede lidt over hende og smilede så blidt og varmt til hende og nikkede lidt. "Livet bliver aldrig helt normalt for os," sagde han blidt og medfølende imens han smilede skævt til hende. Han kendte godt til det, for før i tiden, faktisk snart et års tid siden efterhånden, blev han altid forvandlet ved hver fuldmåne og selv før hans forvandling, så blev han virkelig hurtigt og let virkelig vred og rasende omkring fuldmåne tid. Det var ret stressende. Men nu ... ja, nu var han nærmest normalt, hvis man altså så bort fra at han kunne forvandle sig til en sort ulv og han kunne drikke blod og få hugtænder og gyldne øjne ... men ellers, ja, så var han jo helt normal. Han lyttede til hende og nikkede med et smil. Han fulgte hendes fingers pegen og nikkede lidt igen inden han så på hende igen med et smil. "Jeg kan godt hjælpe til, hvis det er," sagde han med et skævt smil. Han havde ikke noget imod det, det var jo bare penge. Han rakte sin ene hånd ind over bordet og lagde den over hendes inden han gav hendes hånd et lille klem. "Du siger bare til." Hans blå øjne betragtede hende varmt. "Du kan komme med næste gang, hvis du vil, eller vi kunne tage af sted hvornår det skulle være, bare os to?" spurgte han med et bredt smil. Han ville ikke have noget imod lidt alenetid sammen med hende, bestemt ikke. Han klukkede lidt over hende og nikkede. "Solen er stærk sydpå," sagde han drilsk og smilede varmt til hende.

Alexander rystede lidt på hovedet, for at sige, at hun tog fejl. Og hans smilede blidt til hende. "Jeg har vidst alt om andre væsner siden jeg var helt lille og allerede da jeg var ti havde jeg min første fuldmåne," sagde han med et lille, skævt smil, men han vidste faktisk ikke, om hun anede noget om hvordan man udløste varulve genet. Det fandt han sikkert snart ud af. "Og for et års tid tilbage lod jeg mig forvandle til en hybrid, for at slippe for de månedlige smerter." Hans stemme var blevet til en mumlen og hans blik stirrede på et punkt langt, langt bag hende, væk i fortidens smerter og han gøs lidt inden han kom tilbage til nutiden og smilede til hende igen. Han klukkede lidt over hendes kærlige tone og smilede så skævt til hende. Han nikkede lidt og klukkede stille. "Og jeg har endnu ikke oplevet dig vægtløs," sagde han drilsk og smilede skævt til hende. "Det er ikke at nasse penge hvis jeg giver dem frivilligt." Han smilede blidt til hende og så selv ned på deres hænder. "Jeg er ligeglad med hvor mange penge det er, jeg vil bare hjælpe dig." Hans tommelfinger begyndte blidt at nusse hendes håndryg, uden at han rigtig selv lagde mærke til det og han blev ved med at smile til hende.
Han klukkede blidt over hendes overraskede udtryk. "Selvfølgelig vil jeg det!" sagde han med et bredt smil. "Jeg vil hellere end gerne vise dig verdenen. Bare os to." Han så på hende med et varmt blik og smilede fortsat skævt til hende. "Jeg stammer fra Spanien," sagde han forsvarende, men kun i sjov og med latter i stemmen. "Joo, det ville nu være meget dejligt." Han smilede til hende. "Skal du da have noget?" spurgte han så med en blid stemme og så på hende med varme, blå øjne.

Alexander trak bare lidt på skuldrene og så ned på deres hænder med et lille, svagt smil på læben. "Jeg er vant til tanken," sagde han stille og smilede roligt og skævt til hende. Endnu en gang trak han bare på skuldrene. "Det ligger i min natur, Patricia, jeg har kendt til risikosen hele mit liv." Han smilede sørgmodigt til hende. "Så jeg vidste hvad der ville ske hvis jeg gjorde det." Han så hende ikke i øjnene, han var helt ærligt en anelse bange for hendes reaktion. Dog havde han jo ikke dræbt med vilje, det havde været en øjeblik i vrede, han havde været helt oppe i det røde felt og det hele havde været så sløret ... det ene øjeblik blev han drillet og mobbet, det næste øjeblik stod han over en dreng, kun nogle få år ældre end ham selv, med en rød pøl af blod rundt om hans hoved, og med en sten i hånden, rød af blod. Og så kom smerten, som havde knækket benene under ham og han var faldet sammen af smerten og nogle få dage senere havde han haft sin første fuldmåne.
Han blinkede og kom tilbage til nutiden og han så på hende med et lille smil inden jeg nikkede. "Jeg behøver ikke at forvandle mig mere, ikke flere fuldmåner, ikke flere forvandlinger," sagde han lavmælt og med et lille smil. "Og jeg kan leve som et helt normalt menneske." Han smilede bredt til hende og klukkede lidt. Han grinede lidt over hende. "Det glæder jeg mig til," sagde han med et skævt smil og blinkede drilsk til hende.
Han trak bare på skuldrene og smilede til hende. "Jeg er ligeglad med penge, min engel, jeg vil med glæde give dig hvad du har brug for til en ny start," forsikrede han hende om og smilede fortsat til hende med et skævt smil. Da han mærkede hendes fingre flette sig ind i hans, så han ned på deres hænder og lagde sine fingre om hendes hånd og gav hende et blidt klem. "Jeg gør mit bedste," sagde han drilsk og smilede skævt til hende. Han trak på skuldrene. "Det er ikke så specielt, min familie flyttede hertil da jeg var fem, så jeg husker ikke så meget af det," sagde han med et lille grin og trak lidt på skuldrene. Han grinede blidt over hende og nikkede lidt. "Så lad os købe noget, er der noget bestemt du vil have?" spurgte han blidt og nussede hendes håndryg ganske blidt imens han rakte over bordet med den anden hånd og strøg en lille hårlok væk fra hendes ansigt inden han blidt kærtegnede hendes kind. Han kunne ikke holde fingrene væk fra hende! Selvom han prøvede med alt han havde i sig.

Alexander trak bare lidt på skuldrene og smilede let til hende. "Man vender sig til det, min engel," sagde han blidt og smilede sit lille, skæve smil til hende. Han så på hende et kort øjeblik, og det virkede som om at han havde tænkt sig at sige, at det ikke havde været et uheld. "Jeg havde et meget ... slemt temperement da jeg var mindre, så da jeg var ti ..." startede han og tøvede og så hende roligt i øjnene og med et sørgmodigt smil om læben. "Jeg blev mobbet, tit og ofte, men det blev for meget ..." Han trak lidt på skuldrene og kom med en lav, gøende latter. "Jeg husker det hele som en tåge, men da den klarede op igen, stod jeg med en sten foran ham og han lå på jorden med et hul i hovedet og stirrede op på himlen med tomme øjne, og så var det at smerten overvældede mig." Han skar lidt tænder på grund af mindet og lukkede kort sine øjne. Han var nervøs overfor hvordan hun ville reagere på det. "Han var kun nogle få år ældre end mig, Patricia, han havde et langt liv foran sig, og jeg tog det fra ham." Han skælvede ganske let, men det kunne ikke ses, men hun bemærkede det nok da hun jo holdte ham i hånden. Han så blidt på hende da hun lagde hånden på hans kind og hans skælven stoppede hurtigt da han blev beroliget af hendes berøring og hendes smil. Han gengældte varmt hendes smil og lo blidt over hende. "Vi ville da stadig have mødtes, ikke?" sagde han blidt og hvilede sin kind imod hendes hånd og så varmt på hende. Han tog en dyb indånding, lukkede øjnene og nød hendes himmelske duft og mærkede hvordan den kildede i hans svælg og gjorde ham en anelse tørstig. Da han åbnede øjnene var de en anelse gyldne inden han tvang dem tilbage i deres blå farve. Han smilede beroligende til hende. "Men jeg kan sagtens styre de behov jeg har fået," sagde han blidt og ønskede, at hun ikke havde fjernet sin hånd fra hans kind.
Han nikkede og så på hende med et bestemt blik. "Selvfølgelig, men hvis det bare er fordi at du vil væk hjemmefra, så har vi mange ledige værelser hjemme hos mig, hvis det er," tilbød han hende og smilede blidt til ham. Han klukkede blidt. "Det er jeg da glad for at du synes," sagde han med et bredt smil og nussede blidt hendes håndryg med sin tommelfinger. Han klukkede blidt over hendes ord og rystede lidt på hovedet. "Det eneste jeg kan huske derfra er en hvid stenstrand, jeg er jo vokset op her alligevel," sagde han med et lille grin. Han nikkede lidt inden han så rundt og fik en tjener over til dem hvor han bestilte hvad hun ville have og så en burger med det hele og en dejlig, rød bøf og vodka til, det stærkeste de havde. Han så på hende bagefter og smilede så lidt undskyldende. "Det hjælper på tørsten," forklarede han så inden hun kunne nå at spørge.

//Det er helt okay ^^ Og jeg er for øvrigt nok ikke så meget på i morgen, har halv års dag xD

Alexander så bare blidt på hende da han rystede på hovedet. "Han fornærmede min familie, min mor," sagde han lavmælt og så ned i bordet. Han brød sig ikke om at snakke om sin mor, mest af alt fordi at hun at hun døde ved hans fødsel. Så fornærmede man hende, så slog det uanset hvad klik for Alexander, fordi at han var ked af og savnede den kvinde, som havde født ham, men som han aldrig havde fået chancen for at kende. "Nej, jeg dræbte ham, Patricia," hviskede han så lavt så ingen andre kunne høre dem. Han så hende indtrængende i øjnene. Og jeg har gjort det flere gange efter, undskyld, tilføjede han i tankerne, men han turde ikke at sige det højt.
Han var ikke stoppet med at skælve på grund af den tørst hendes duft satte i gang, men på grund af at hun havde lagt hånden imod hans kind. Den simple bevægelse, den simple gestus havde beroliget ham. Han nikkede lidt og så på hende med blide og varme øjne. "Jeg ville hellere dø end at skade dig, min engel," sagde han blidt og med et skævt smil om læben, men hans blik ... hans blik sagde, at han talte sandheden og intet andet.
Han smilede over hende og rystede klukkende på hovedet. "Min tante ville stensikkert elske dig!" sagde han med et lille grin og så på hende med blide øjne. "Og min granfætter er selv engel, men han var ... lidt forelsket i din mor, på et tidspunkt." Han skar lidt ansigt inden han trak lidt på skuldrene. "Men ellers har vi også en troldmand og et par andre vampyrer, men tro mig, der er ingen der vil skade dig, vi kan alle sammen styre os." Han smilede blidt og opmuntrende til hende.
Han smilede undskyldende til hende, men da han hørte hendes spørgsmål og så hvordan hun lagde hånden imod sin hals, falmede smilet og han tøvede. "Det er ikke så meget så meget dit blod, eller jo, selvfølgelig er det også det," sagde han og prøvede at forklare hende det. Han rynkede på brynet, sukkede frustreret inden han grinede lidt over sig selv. "Nej, det er mere min trang til det her." Han lænede sig over bordet, fjernede afstanden imellem dem og plantede sine læber imod hendes og gav hende et blidt og langsomt kys, der dog kun varede i nogle få sekunder, inden han satte sig ned på sin plads igen. Hans kinder blussede en anelse og han smilede undskyldende til hende. "Det har jeg haft lyst til at gøre lige siden jeg så dig." Han trak vejret som om han lige havde løbet et maraton og hans øjne blev en anelse mere gyldne da hendes blod jo trak i ham, gav ham lyst til at røre ved hende, kærtegne hende, sørge for at hun var i sikkerhed. Men det var nu ingen forandring for ham, for sådan havde han følt allerede inden han var blevet forvandlet.

//Skidt xD