Og du er?-Alexander

Tid:: 12:00
Vejret:: Himlen er grå, få dråber vand.
Sted:: Drowning Creek.
Omgivelser:: Masser af træer og en sø.
Påklædning:: Kommer i indlægget.
Dato:: 20-02-2013. 20 Februar.

Paloma gik stadig med sine sorte vinter støvler på, det var stadig ikke rigtig blevet forår helt endnu, det sneede stadig lidt hvilket var vildt irriterende efter Palomas mening. Paloma var næsten lige kommet til mystic falls, en by hun havde hørt meget om, men aldrig besøgt. u var hun rent faktisk flytte der til for at bo der. Men hun ville nok mest være ude i skoven, hun elskede skove det lå mere til hendes natur end stor byer. Lige som de varme dejlige vinter støvler havde Paloma også en en frakke på, en som holdte hende dejlige varmt, de fleste piger ville nok forsøge sig med strømpebukser men det gjorde hun ikke, faktisk gad hun ikke det der havde med strømpebukser eller kjoler at gøre. Paloma havde nogle skov grønne bukser på som passede næsten lige til skovens mange farver selv om der var knap så mange farver lige nu, men det skulle der nok komme igen på et tidspunkt. Et suk fløj ud fra Palomas læber, hun havde vandret i noget tid og faktisk havde hun håbet på at møde nogen men måske var heldet bare slet ikke med hende i dag, men måske var hun heldig at støde ind i en eller anden tilbage til stien som hun havde forladt, og hvis hun så en så kunne hun jo lade som om hun faktisk stødte ind i personen men faktisk vidste at der gik en lige der. Hun smilede ved tanken, dog valgte Paloma ikke at tage tilbage til stien men i stedet for fandt hun frem til en sø. Toppen hun havde på inden under den dejlige varme frakke, var som en regel en hvid top, ellers kunne hun også finde på at tage en sort på men det var sjældent eller måske mere når hun skulle et sted hen. En sø gjaldt jo ikke lige frem som et sted i Palomas hoved, hendes hoved røg op da hun så en fugl flyve op over hendes hoved og videre væk. Paloma kiggede sig lidt rundt, mest for at finde et sted og sidde ned, og heldig som hun kun var en gang ind til videre i dag var der en sten nær søen. Stenen var stor og lige stor nok til at hun kunne sidde der på, hun gik med yndefulde skridt hen mod stenen og satte sig ned. Mens hun vendte sit blik ud mod søen som faktisk så pæn ud, selv om det var en sjov tanke at en sø kunne se pæn ud. men det var bare en af de mærkelige tanker som Paloma kunne få, men dem holdte hun da heldigvis for sig selv. Hun lod en hånd glide igennem det skuldre lange hår, håret var lyst og hang bare dinglende ned af hendes skuldre. Undtagen hvis der var en vind som fik fat i hendes hår, så ville håret jo løfte sig op. "Så nu sidder du her Paloma" kom det roligt fra hende med et smil på læberne.

Påklædning: https://2img.net/h/i76.photobucket.com/albums/j4/cnrward/Random%20Celeb%20pics/jake-gyllenhaal.jpg plus et par løse bukser

Alexander havde kun været hjemme i nogle dage da han valgte at tage sig en lille gåtur, bare for at se skoven igen, se hvad der havde ændret sig og sådan. Han ville kunne se det, for han var jo vokset op i Mystic Falls. Og via at han jo havde haft den periode hvor han var blevet forvandlet til en vild ulv en gang om månedet, så havde han lært stedet at kende utrolig godt. Men de tider med den smerte og de tab var væk nu, efter at et fjernt familie medlem havde indvilliget til at forvandle ham til delvis vampyr og varulv, så forvandlede han sig kun når han havde lyst og ikke på grund af fuldmånen, selvom han stadig blev tiltrukket af den. Det havde jo ligget i hans natur i så mange, mange år nu.
På hans lille vandretur var han endt ude ved den lille sø der var i skoven, Drowning Creek, og han så, at han ikke var alene, han burde egentlig have mærket det tideligere med den svage duft af kitsunie der lå over nogle få dele af skoven. Han rodede lidt op i sit uredelige morgenhår inden han gik over imod hende og hørte hvad hun sagde på lang afstand. "Nåh, Paloma, er det et navn du selv har valgt eller det navn du har fået af dine forældre?" spurgte han med et skævt smil om læben inden han stillede sig nær stenen, hun sad på, med hænderne begravet i lommerne og sine flotte blå øjne fastnet på hende. Han var faktisk en høflig, ung mand, han havde lært at behandle alle kvinder med respekt, for han var vokset op i et hus med meget få mænd og mange kvinder, inklusiv hans to mostre og kusiner. Han havde faktisk kun to fætre og en onkel, men dem så han nu sjældent ...